Hans wrote:
> Hej
> Jeg har været inde på en webshop, hvor der er en undtagelse til den
> 14 dages fortrydelsesret som man ellers har ved forbrugerkøb via
> Internettet.
>
> Se link - under "fortrydelsesret"
>
>
http://www.tinamai.dk/shop/default.asp
>
> Her er teksten.
> Der ydes ingen fortrydelsesret på følgende produkter:
>
> -Tjenesteydelser og varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter
> forbrugerens individuelle behov såfremt udførelsen, fremstillingen
> eller tilpasningen er påbegyndt. Det gælder dog kun, når du forinden
> har givet samtykke til, at TINA MAI v/Tina Mai Jørgensen kunne
> begynde udførelsen m.v. inden fortrydelsesrettens udløb. Ved accept
> af vilkår i forbindelse med bestilling af specialvarer accepterer du
> samtidig, at fremstillingen af varen(e) kan påbegyndes inden
> fortrydelsesfristens udløb.
>
> Kn an som eshop sætte dette skræpende vilkår for handlen op overfor
> kunden? Hvis ja, hvordan sal sætningen så forstås? Jeg har lidt svært
> ved at gennemskue hvordan og hvornår vilkåret sættes i kraft? Jeg har
> forstået at der er tal om en "ingen fortrydelsesret for bestemte
> produkter", men hvordan ser ordrebehandlingen ud? Sendes en skriftlig
> ordrebekræftelse til kunden hvorpå man skal godkende at ens
> fortrydelsesret bortfalder?
>
> Håber at der en nogen der kan hjælp mig!
>
> Mvh
>
> Bo
Sakset fra
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040045130-REGL
"Lov om visse forbrugeraftaler"
---
§ 18. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal forbrugeren benytte den
fremgangsmåde, der følger af § 19, stk. 1 og 2, inden for en frist på 14
dage, ved aftaler om individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30
dage.
Stk. 2. Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter:
1) Den dag, hvor aftalen indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse
eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens
individuelle behov, og i andre tilfælde den dag, hvor forbrugeren har fået
det købte eller den første levering i hænde, eller
2) den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter
kapitel 3 påhviler den erhvervsdrivende at give på papir eller andet varigt
medium.
Stk. 3. Ved fjernsalg af varer udløber fristen senest 3 måneder efter den
dag, hvor forbrugeren fik varen, det første parti heraf eller den første
levering i hænde. Ved fjernsalg af ikkefinansielle tjenesteydelser udløber
fristen senest 3 måneder efter aftalens indgåelse.
Stk. 4. Såfremt aftalen vedrører fjernsalg af en ikkefinansiel
tjenesteydelse eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter
forbrugerens individuelle behov, gælder fortrydelsesretten kun, indtil
udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren
forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde
udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb. Denne begrænsning i
fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis den pågældende aftale vedrører
løbende levering og er indgået under eller i forbindelse med den
erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes
forudgående anmodning.
---
Hvordan butikken så gør det rent praktisk kan jeg ikke svare på, det må du
spørge dem om.
Devast8or