Jeg har et par spørgsmål angående fogeden og inkassofirmaer, som jeg håber I
kan være behjælpelige med.
Jeg har forsøgt mig med søgninger på
www.danmark.dk og også fundet frem til
lidt af det jeg skulle vide, men et par ting står stadig ubesvarede hen.
Ang. fogeden...
Er der nogen deciderede regler for, hvilken værdi en genstand skal have før
fogeden må tage den.
Det kommer sig af en kammerat og jeg i aftes diskuterede dette og han mente
at så længe man ikke havde nogen genstande over en værdi på 15.000,- så
ville de ikke blive taget.
Jeg mener dog, at det er et skøn som Fogeden selv tager.
Ang. inkassofirmaer.
Hvis de opsøger en person på ens adresse, så er man vel ikke forpligtet til
at lukke dem ind?
Med andre ord så kan de ikke gøre noget, hvis man bare smækker døren i
hovedet på dem eller slet ikke åbner døren.
Kan de tillade sig at lægge et gebyr oven i regningen ved besøg?
Jeg har tit spekuleret på, hvad de regner med at få ud af dette besøg. Det
er vel de færreste der ligefrem lukker dem ind og sætter sig ned og finder
en afbetalingsplan, når de ikke ligefrem har været interesseret i at gøre
det ud fra alle de breve, som sådanne firmaer sender ud.
På forhånd tak,
- Martin