---

Hej til alle.
Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*
Nu vil jeg gerne høre hvad i har at mene om mit "problem":
Jeg har kendt min kæreste i lidt over et års tid. Han er uden tvivl manden i mit liv på mange måder- bare ikke helt på det seksuelle
område - men det kan der måske gøres noget ved??!!!
Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som var til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget
problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så godt......det holdt bare ikke længe. Nu er han typen der
tager jobbet med hjem og skal nærmest rives væk fra det, før at jeg har hans opmærksomhed. Dette har jeg lært at leve med i takt
med, at han har lært at styre sig lidt - give and take.
Jeg er et utroligt seksuelt væsen - ikke at jeg er nymfo *G*, men jeg holder MEGET af sex! Jeg elsker et dejligt forspil - gerne
hele dagen - et lille nus her og der og så den helt store omgang et eller andet tilfældigt sted! Jeg er meget eksperimenterende og
vil helst ikke gå i graven med for mange spørgsmål!
Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv! Det er mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal
ske noget. Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet. Hvis det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange
om måneden. Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1 år siden), at han var et MEGET sexsuelt meneske med et
stort behov for sex!! Hmmm......
Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han er ked af sit job, og at jeg vist er lidt for stor en
mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet at gøre. Og skal jeg så lægge bånd på mig selv,
for at han skal kommme ud af busken igen??? Vil det så hjælpe??? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
heks, hvis jeg ikke får noget....*S* JA JA, jeg kan bare lege med mig selv! DET gør jeg fandenme allerede, men det er jo ikke det
samme *snøft*
Hvad sker der i hans hoved(er)??? Har han i sin tid fyldt mig med løgn???
Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående, men det er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at presse
på/tale om tingene....
Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som sagt opfylder alle mine andre "krav"!
Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
Hjælp mig lidt her....

/Mikkeline

---

"Mikkeline" <katras@ofir.dk> wrote in message
news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...
> Hej til alle.

Heyyy

> Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*

godt

> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som var
til blid S/M og dominerende. >Dette havde han ikke noget
> problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så
godt......det holdt bare ikke længe.


han er d a lidt kedlieg var ?

>Nu er han typen der
> tager jobbet med hjem og skal nærmest rives væk fra det, før at jeg har
hans opmærksomhed. Dette har jeg >lært at leve med i takt
> med, at han har lært at styre sig lidt - give and take.


det lyder da endnu mere kedelig en mand der ikke har lyst til sex hele tidne
han er su en undelrig mand ?


> Jeg er et utroligt seksuelt væsen - ikke at jeg er nymfo *G*, men jeg
holder MEGET af sex! Jeg elsker et >dejligt forspil - gerne
> hele dagen - et lille nus her og der og så den helt store omgang et eller
andet tilfældigt sted! Jeg er meget >eksperimenterende og
> vil helst ikke gå i graven med for mange spørgsmål!


med en mand der tager arbejdet med sig hjem ?


> Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv! Det er
mig stort set der tager initiativet >hver gang, der skal
> ske noget. Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet.
Hvis det stod til ham, tror jeg, at vi >havde sex 1-2 gange
> om måneden. Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1
år siden), at han var et MEGET >sexsuelt meneske med et
> stort behov for sex!! Hmmm......

han lyder røv kedlige og du lyder til at vær een smule sløv at du ike gør
noget ved det sig til ahm enten må han atge sig sammen elers må i skidles
eller du må gå ud og få det på anden måde det er da rat og rigemeligt ?!



> Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han
er ked af sit job, og at jeg vist er >lidt for stor en
> mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER
er intet at gøre. Og skal jeg så >lægge bånd på mig selv,
> for at han skal kommme ud af busken igen???

folk der tager noget så ligegyldig som der arbejde alvorligt har i reglen et
helt andte problem der skal bearbejdes - da arbejd eumuligt kan være ås
vigtigt , men bare er en form for eskapisme for ikke at vile konfronteres
med sig selv.
send han til teaput - gå evt selv med.


>Vil det så hjælpe??? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg
>bliver en omvandrende
> heks, hvis jeg ikke får noget....*S*

Nah nu er der nu mere interesandt at sige om hekse ind hmm ike hekse :) for
det meste ... mnen som sagt forlæg ham sagen gi ham et skud viagra ele rfidn
en andne eler få noget fremmed hvis han ike kan gøre dte nok det skal
slevfølig være med hans samtygge.



> Hvad sker der i hans hoved(er)??? Har han i sin tid fyldt mig med løgn???

sikert ike han har vistd et :) eller det tror jeg ikke
det er bare få af os der kan leve op til den sandhed om os selv vi prøver ta
sælge til andre.

> Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående, men det
er ikke altid lige nemt at skulle >passe på med at presse
> på/tale om tingene....
> Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som
sagt opfylder alle mine andre >"krav"!
> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt?

finder en løsning med manden om han kan leve med at det bliver klaret andne
steds hvis ikke så køb dig en helveds masse dildoer andte legeg tø j og
priouter i den vished om at manikke kan få alt her i tilværlsen :)


> Hvis det er det det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af
situationen.
> Hjælp mig lidt her....


ja mine bedste bud er skrevet ned igenem teksten.
Bo

---

"Chokmah" skrev

Hej Bo

> folk der tager noget så ligegyldig som der arbejde alvorligt har
> i reglen et helt andte problem der skal bearbejdes - da arbejd
> eumuligt kan være ås vigtigt , men bare er en form for eskapisme
> for ikke at vile konfronteres med sig selv.

Da du ikke ved hvad Mikkelines kæreste arbejder med, kan du ikke
vurdere hvor vigtigt det arbejde er.

Er det vigtigt at nogle vil arbejde som

- læger, så de kan helbrede diverse sygdomme man kan pådrage sig?
- systemadministrator hos den internetudbyder du bruger?
- lærer og lære børne at læse og skrive?
- kunstnere og lave kunst som inspirerer os?

> send han til teaput - gå evt selv med.

Send din holdning (til arbejde) til terapeut.

Videre diskussion af ovennævnte er ikke passende i denne gruppe,
derfor sætter jeg opfølgning til nyhedsgruppen (så svar på dette
indlæg havner i den gruppe):

<URL: news:dk.snak.off-topic >

Med venlig hilsen

Peder

---

On Tue, 8 May 2001 21:53:58 +0200, "Peder Vendelbo Mikkelsen"
<pedervm@gmx.net> wrote:

>"Chokmah" skrev

HejPeder

>Hej Bo

>Da du ikke ved hvad Mikkelines kæreste arbejder med, kan du ikke
>vurdere hvor vigtigt det arbejde er.



jow fordi jeg mener ike der er noget arbejder der er vigtiger ind
kærlighed & seksualitet.
og jeg mener ogsaa hvis man tror det så er det fordi man ikke t*r/ har
mod styrke ( ? ) til at vaere sig selv og identificiere sig udadtil
med sit arbejde , men lever indadvendt fremmed og isloeret fra sig
selv og verden.


>Er det vigtigt at nogle vil arbejde som
>
>- læger, så de kan helbrede diverse sygdomme man kan pådrage sig?


det er vigtiger at leve i mens man gør det ind at indrette sit liv på
de lidelser der kommer.

>- systemadministrator hos den internetudbyder du bruger?

jeg tviler paa de har nogen og hvis saa er han opatget af noget andet
- dte virker ikke saa jeg formoder vi folger samme logik !

>- lærer og lære børne at læse og skrive?

et hver intelignet banr kan styort ste laer sig selv at laese og
skrive naar de er 5 - skolen er *bare* en anbrinegsle og formidling af
kolektiv paranoia , saa man kan holde folk i baas i konstant kolektiv
angst for andres tanker om en selv - det st*rste problem med skolen er
at glemme alt det lort man bliver bebyrdet med f.eks minus gange minus
er = + osv.

>- kunstnere og lave kunst som inspirerer os?


de haer igenem alle tider og kultuere gjort det og paa frivilighedens
basis har fol ogsaa ernaeret dem.


>> send han til teaput - gå evt selv med.
>
>Send din holdning (til arbejde) til terapeut.


er gjort jeg fik rat baade af teaput pysikatrisk overlage samt egen
lage -

>Videre diskussion af ovennævnte er ikke passende i denne gruppe,
>derfor sætter jeg opfølgning til nyhedsgruppen (så svar på dette
>indlæg havner i den gruppe):

hvor til jeg svare :)
men jeg mener mit svar passer i gruppen .... saa xpost
MvH
Bo
><URL: news:dk.snak.off-topic >
>
>Med venlig hilsen
>
>Peder

---

"Mikkeline" <katras@ofir.dk> wrote in message
news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...

> Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som
sagt opfylder alle mine andre "krav"!
> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer
sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
> Hjælp mig lidt her....

Som jeg ser sagen er der 3 muligheder:
1: Lad det stå til, og det vil i sidste ende ødelække forholdet
2: Drop fyren, og find en der passer bedre til dig
3: Find dig en elsker (lyder ikke til at det skulle være svært med din
sexuelle lyster).. Om denne elsker skal være en hemmelighed for din kæreste
eller ej er op til digselv.


/Henning

---
Wanna make money? Click here:
http://www.desktopdollars.com/gateway_click.asp?id=Fuxie

---

Find dig en elsker
Poul

--
Med Venlig Hilsen/ Best Regards
Poul Larsen
Brønshøj
"Mikkeline" <katras@ofir.dk> wrote in message
news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...
> Hej til alle.
> Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*
> Nu vil jeg gerne høre hvad i har at mene om mit "problem":
> Jeg har kendt min kæreste i lidt over et års tid. Han er uden tvivl manden
i mit liv på mange måder- bare ikke helt på det seksuelle
> område - men det kan der måske gøres noget ved??!!!
> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som var
til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget
> problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så
godt......det holdt bare ikke længe. Nu er han typen der
> tager jobbet med hjem og skal nærmest rives væk fra det, før at jeg har
hans opmærksomhed. Dette har jeg lært at leve med i takt
> med, at han har lært at styre sig lidt - give and take.
> Jeg er et utroligt seksuelt væsen - ikke at jeg er nymfo *G*, men jeg
holder MEGET af sex! Jeg elsker et dejligt forspil - gerne
> hele dagen - et lille nus her og der og så den helt store omgang et eller
andet tilfældigt sted! Jeg er meget eksperimenterende og
> vil helst ikke gå i graven med for mange spørgsmål!
> Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv! Det er
mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal
> ske noget. Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet.
Hvis det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange
> om måneden. Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1
år siden), at han var et MEGET sexsuelt meneske med et
> stort behov for sex!! Hmmm......
> Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han
er ked af sit job, og at jeg vist er lidt for stor en
> mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER
er intet at gøre. Og skal jeg så lægge bånd på mig selv,
> for at han skal kommme ud af busken igen??? Vil det så hjælpe??? Jeg aner
ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
> heks, hvis jeg ikke får noget....*S* JA JA, jeg kan bare lege med mig
selv! DET gør jeg fandenme allerede, men det er jo ikke det
> samme *snøft*
> Hvad sker der i hans hoved(er)??? Har han i sin tid fyldt mig med løgn???
> Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående, men det
er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at presse
> på/tale om tingene....
> Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som
sagt opfylder alle mine andre "krav"!
> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer
sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
> Hjælp mig lidt her....
>
> /Mikkeline
>
>

---

Poul Larsen wrote:

Hej Poul

> Find dig en elsker

Øh mener du det alvorligt? (hmm næ det tror jeg ikke - men jeg vælger nu
at tage det alvorligt alligevel)

Jeg mener ikke en elsker vil være en løsning. Det vil efter min mening
svare til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Problemet vil
stadig være der - og nu med et ekstra problem oveni (nemlig at forsøge
at holde hemmeligheder osv som vil slide endnu mere på Mikkelines
nuværende forhold end den nuværende situation gør)

Som jeg ser det har Mikkeline to muligheder:

1: - at blive sammen med ham og leve med hans mindre behov - det er der
adskillige skribenter i dss som har valgt så vidt jeg ved. Hvis han er
MANDEN - ja så må man leve med det. - og måske er det jo kun i en
periode (selv om det ikke tyder på det)

2: Skride så hurtigt som muligt. - Hvis man ikke kan leve med
forskellene i hinandens lyster - det være sig lyst"frekvensen" eller
forskelle i hvilke typer sex man tænder på - ja så må man jo lade være
med at leve med det... Det er selvfølgelig nemmere at skrive end at gøre
- men jeg tror ikke der er andre muligheder.

Anyone?

Mvh
Bente
--
ICQ:21826582
May the forces of evil
become confused on the way to your home

---

> Find dig en elsker

Fyh føj !

Utroskab er en forkastelig ting. Det skal hun da netop ikke gøre hvis hun vil
have et godt forhold.

---

HI Sabina

> > Find dig en elsker
>
> Fyh føj !
>
> Utroskab er en forkastelig ting. Det skal hun da netop ikke gøre hvis hun
vil
> have et godt forhold.
>

afgjort enig men som jeg forstod det så var det i overenstemlese med
udfaldet af en dialog med partneren da denne ikke slog seksuelt til -
hvorfor det måske lige frem kunne være nej letelse for begge parter ?
jeg kunne da godt foretsille e mig at man ku være i et forhold hvor alt
andet gik godt borte set fra det seksuelle -
personligt har jeg ikke haft et forhold før jeg blev 30 hvor der var en
kvinder ku gi mig seksuel tilfredsstillelse.

men det var ikke udelukke dårlige forhold af den grund .
jeg valgte bare ikke at prioutere det så højt .. eller få det ud af det som
jeg ku også tage en spiler bag efter.
MvH
Bo

---

Hejsa
>Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*

Velkommen til.

>Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han er ked af sit job, og at jeg vist er lidt for stor en
>mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet at gøre. Og skal jeg så lægge bånd på mig selv,
>for at han skal kommme ud af busken igen??? Vil det så hjælpe??? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
>heks, hvis jeg ikke får noget....*S* JA JA, jeg kan bare lege med mig selv! DET gør jeg fandenme allerede, men det er jo ikke det
>samme *snøft*

Det her får alarmklokkerne til at ringe i mit lille forstyrrede hoved.
At han mener du "er for meget" rent seksuelt, og at han ikke gider
gøre noget ved jobbet, som han tilsyneladende er træt af, lyder ikke
godt. Det får mig til at tænke på, om han måske er ved at blive lidt
træt af dig? At det andet altså bare er en letkøbt undskyldning, fordi
han ikke har mod til at indrømme det virkelige problem.

>Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som sagt opfylder alle mine andre "krav"!
>Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
>Hjælp mig lidt her....

Tja, jeg ved kun hvad jeg selv ville gøre i den pågældende situation.
Jeg ville gøre op med mig selv, om jeg ville kunne finde mig i at bo
sammen med en god ven (det er jo det han i virkeligheden er, når det
seksuelle er begyndt at spille en meget lille rolle i jeres forhold).
Det ville jeg temmelig sikkert nå frem til, at jeg ikke kunne, da jeg
helt klart mener at sex er noget af det vigtigste i et forhold. Dvs.
det er jo det der gør, at man er kærester IMO.

MVH
Gitte

---

"Mikkeline" <katras@ofir.dk> wrote in message
news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...
> Hej til alle.

Hej Mikkeline!

> Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*

Jeg har læst med længe - og blander mig en sjælden gang i denne viise og
sjove gruppe's liv.

> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som var
til blid S/M og dominerende. Dette >havde han ikke noget problem med, da det
var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så godt......det holdt >bare
ikke længe. Nu er han typen der tager jobbet med hjem og skal nærmest rives
væk fra det, før at jeg har >hans opmærksomhed.

Det hænger da ikke sammen med det du skriver længere nede........

>Dette har jeg lært at leve med i takt med, at han har lært at styre sig
lidt - give and take.

Lært at styre sig? Med at tage arbejdet med hjem???

> Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han
er ked af sit job,

....som han tager med hjem.....

>og at jeg vist er lidt for stor en mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han
ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet >at gøre.

HM. hm. hm. Han er luddoven, er han!!! Ment på den måde at han overhovedet
ikke tager hverken sig selv eller dig alvorligt!!! Han gider ikke sit job -
men tager det med hjem for at have en undskyldning for at han ikke
gider/orker/tør/vil forholde sig til dig og jeres samliv - eller mangel på
samme!

I trænger til en(eller flere) gode og modige samtaler hvis det her forhold
skal holde og udvikle sig for jer begge to. Jeg forstår dig godt - men jeg
tror osse jeg forstår ham når han siger at du fylder meget seksuelt. Han kan
meget vel have følt sig som meget seksuel da I mødtes - men det kan være at
din måde at være på rent seksuelt provokerer ting i ham som han ikke vil/tør
overskride - så er det tilsyneladende tryggere at slå bak - og dermed osse
se tingene smuldre.

> Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som
sagt opfylder alle mine andre "krav"!
> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer
sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.

Respekt for det. Jeg synes du skal gå manden alvorligt på klingen - be' ham
om at melde lige så klart ud som du selv er klar til. Men vær osse forberedt
på at han hudløst ærligt kan føle og synes ting som går dig nær - et eller
andet sted er han måske i samme dilemma som dig selv - en vidunderlig kvinde
som han har svært ved at forholde sig til rent seksuelt!

Det der med at tage sig en elsker synes jeg osse er
tis-i-bukserne-ordningen.......måske for nogen en finfin løsning, hvilket er
udmærket. Men du ønsker at løse det her og komme videre i det her forhold,
så jeg tror ikke det nytter noget nu!

Al held og lykke til jer

> /Mikkeline
>

Kærligst Nynne

---

Mikkeline news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...

Hej Mikkeline og velkommen til

> Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*
> Nu vil jeg gerne høre hvad i har at mene om mit "problem":
> Jeg har kendt min kæreste i lidt over et års tid. Han er uden tvivl
> manden i mit liv på mange måder- bare ikke helt på det seksuelle
> område - men det kan der måske gøres noget ved??!!!

Der kan altid gøres noget ved ting, man ikke er tilfreds med. I
jeres tilfælde skal I bare være enige om det, for det er jo ikke
nok, du gør noget.
Og min erfaring er, at selvom han lige nu er manden i dit liv,
hvilket er dejligt *S*, giver det problemer i længden i et forhold,
hvis man er meget langt fra hinanden rent seksuelt og ikke har
de samme behov. For den seksuelle del spiller en stor rolle for
de fleste. Og du lægger jo ikke skjul på, at det betyder enormt
meget for dig.

> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som
> var til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget problem
> med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så
> godt......det holdt bare ikke længe. Nu er han typen der tager jobbet
> med hjem og skal nærmest rives væk fra det, før at jeg har hans
> opmærksomhed. Dette har jeg lært at leve med i takt med, at han
> har lært at styre sig lidt - give and take.

Tror du ikke, det er en måde at slippe udenom problemet på?
At han, ved at kaste sig over arbejdet derhjemme, sniger sig
udenom at skulle snakke med dig om det?

Hvor længe kan du leve med det?

> Jeg er et utroligt seksuelt væsen - ikke at jeg er nymfo *G*, men jeg
> holder MEGET af sex! Jeg elsker et dejligt forspil - gerne hele dagen
> - et lille nus her og der og så den helt store omgang et eller andet
> tilfældigt sted! Jeg er meget eksperimenterende og vil helst ikke gå i
> graven med for mange spørgsmål!

Du er med andre ord spillevende og nysgerrig *S*.
Det håber jeg, du bliver ved med at være.
Det er vigtigt med de små nus i hverdagen. Når man passerer
hinanden i stuen, når man står og laver mad. Det er dejligt at gå og
varme hinanden op gennem lang tid, inden man kaster sig over
hinanden. Det er en måde at vise hinanden, hvor meget man holder
af hinanden.

> Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv!
> Det er mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal ske noget.
> Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet. Hvis
> det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange om måneden.
> Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1 år siden),
> at han var et MEGET sexsuelt meneske med et stort behov for sex!!
> Hmmm......

Jeg kommer til at tænke på min kærestes udtalelser om, at mange
mænd er bange for kvinders seksualitet, når den slippes helt løs.
Den kan jo være særdeles sprudlende og krævende.
Måske skræmmer du ham?
Ikke at du skal lægge bånd på dig selv, det ville være synd!

Måske troede han i forelskelsens uklare lys, at han virkelig var til
alt det, du ridsede op for ham, men har senere fundet ud af, at det
slet ikke er ham?
Måske tænder han slet ikke på reb og håndjern, men er til almindelig
vanillesex?

> Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem,
> at han er ked af sit job, og at jeg vist er lidt for stor en mundfuld rent
> seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet
> at gøre.

Jeg ved ikke, om det er sandt, men det med jobbet kan være en
dårlig undskyldning for at få dig til at synes, det er synd for ham
og lade ham være i fred rent seksuelt i en periode.

> Og skal jeg så lægge bånd på mig selv, for at han skal kommme
> ud af busken igen???

Kan du det?
Har du lyst til det?

> Vil det så hjælpe???

Det er du den bedste til at svare på. Og du lader heller ikke til at
kende svaret.

> Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende heks,
> hvis jeg ikke får noget....*S* JA JA, jeg kan bare lege med mig selv!
> DET gør jeg fandenme allerede, men det er jo ikke det samme *snøft*

Det er ok at lege med sig selv, et dejligt supplement til fælles sex.
Men det skal man vel ikke nøjes med, når man lever i et parforhold?
Selvfølgelig bliver du frustreret.

> Hvad sker der i hans hoved(er)??? Har han i sin tid fyldt mig med
> løgn???

Det tror jeg ikke, han har bare taget munden for fuld. Uden at vide,
han gjorde det.

> Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående,
> men det er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at presse
> på/tale om tingene....

I kommer heller ikke videre, hvis du bare tier stille og lader dig
nøjes. Du bliver bare den heks, du selv skriver, du bliver.
Men der skal jo 2 til at løse problemerne.
Hvor gamle er I egentlig?

> Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model,
> da han som sagt opfylder alle mine andre "krav"!

Hvad er det for nogle krav?
Hvad er det, der gør ham til manden i dit liv?
Kan du nøjes med det i længden og evt. få tilfredsstillet dine
seksuelle lyster et andet sted?
Vil du/han/I kunne leve med det?

> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det
> det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
> Hjælp mig lidt her....

Jeg kan kun gentage af egen erfaring (jeg er 49 år), at det ikke
holder i længden. Hårdt sagt, og bittert erfaret.
Og specielt, når du er så sprudlende og undersøgende i din
seksualitet, som du er. Hvilket er dejligt livsbekræftende.

Kærlig hilsen
Hanne L

PS
Dine linier er for lange.
Den generelle anbefaling på usenet går på, at man holder sine linjer
under 72 tegn, helst omkring 60-70 tegn/linje.
En anden årsag til den begrænsning af linjelængden er læsbarheden.
Du kan læse mere om det på www.usenet.dk.

---

Hanne L <maane69@worldonline.dk> wrote in message news:yiXJ6.13865$T22.1329180@news010.worldonline.dk...
> Mikkeline news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...
>
> Hej Mikkeline og velkommen til
>
> Der kan altid gøres noget ved ting, man ikke er tilfreds med. I
> jeres tilfælde skal I bare være enige om det, for det er jo ikke
> nok, du gør noget.
> Og min erfaring er, at selvom han lige nu er manden i dit liv,
> hvilket er dejligt *S*, giver det problemer i længden i et forhold,
> hvis man er meget langt fra hinanden rent seksuelt og ikke har
> de samme behov. For den seksuelle del spiller en stor rolle for
> de fleste. Og du lægger jo ikke skjul på, at det betyder enormt
> meget for dig.

> Tror du ikke, det er en måde at slippe udenom problemet på?
> At han, ved at kaste sig over arbejdet derhjemme, sniger sig
> udenom at skulle snakke med dig om det?

Jo. Der har du nok ret! Men omvendt kan jeg se en gentagelse i hans egen familie.
Hans far og mor lever på samme måde. Mor arrangere ALT, mens farmand arbejder!
Så et eller andet sted bliver jeg nok nød til at affinde mig med lige det problem.

>Kan du leve med det?

Det er jo så det helt store spørgsmål!!! Jeg vender og drejer det, for ikke at tage
en forhastet beslutning. Derfor valgte jeg også at vende det her. Jeg kan nogle
gange blive lidt nervøs for at det måske også er mig der har lidt Tornerose-nykker.
Forstået på den måde at jeg tror at prinsen SKAL være på den og den måde, og
hvis det så ikke er tilfælde bliver jeg enormt utryg! Så jeg skal stoppe lidt op ind
imellem!

> Jeg kommer til at tænke på min kærestes udtalelser om, at mange
> mænd er bange for kvinders seksualitet, når den slippes helt løs.
> Den kan jo være særdeles sprudlende og krævende.
> Måske skræmmer du ham?
> Ikke at du skal lægge bånd på dig selv, det ville være synd!

Jeg vil i en periode prøve at give manden lidt luft og se, hvad der sker.
Nu er han umiddelbar bare typen der glemmer alt omkring ham, men
lad det komme an på en prøve.....2-3 uger er vel til at klare!!??
Så kan han forhåbentlig nå at blive "afskræmt", hvis det er det, der er
problemet!

> Måske troede han i forelskelsens uklare lys, at han virkelig var til
> alt det, du ridsede op for ham, men har senere fundet ud af, at det
> slet ikke er ham?
> Måske tænder han slet ikke på reb og håndjern, men er til almindelig
> vanillesex?

Hmmm.....det ville ikke være godt!!! Men handler sex, og det at mødes
på den måde, ikke om at give og tage - gensidig tilfredstillelse - og der se
lidt bort fra (Ikke hele tiden!), hvad man selv synes er dejligt, således at
ens partner får opfyldt sine hedeste ønsker og behov?????

> > Og skal jeg så lægge bånd på mig selv, for at han skal kommme
> > ud af busken igen???
>
> Kan du det?
> Har du lyst til det?
>
> > Vil det så hjælpe???

Jeg er villigt til at gøre forsøget! Vi er 2 i suppedasen og jeg må forsøge
at feje foran egen dør først, tror jeg!

> > Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående,
> > men det er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at presse
> > på/tale om tingene....
>
> I kommer heller ikke videre, hvis du bare tier stille og lader dig
> nøjes. Du bliver bare den heks, du selv skriver, du bliver.
> Men der skal jo 2 til at løse problemerne.
> Hvor gamle er I egentlig?

Han er 33 og jeg er 31!
Jeg har et par faste og en del løse forhold bag mig. Og han har "kun"
et par stykker.

> Hvad er det for nogle krav?
> Hvad er det, der gør ham til manden i dit liv?
> Kan du nøjes med det i længden og evt. få tilfredsstillet dine
> seksuelle lyster et andet sted?
> Vil du/han/I kunne leve med det?

Mine krav er nok mest baseret på at opnå en fælles forståelse for tingene
i dagligdagen. Og det allervigtigste er at målene for ens liv nogenlunde matcher
hinanden. Endvidere er han lige den type som jeg altid har drømt om. Sød, sjov,
veltalende, intilligent, familiemenneske, velsoigneret o.s.v.
Krav, som jeg ikke tidligere er stødt på i en og samme person.
Og derfor er det så skide vigtigt at vi får det her til at fung´e! For jeg er 100%
monogam overfor den jeg er sammen med. Jeg er ikke til løgn og bedrag.
Det er livet squ for kort til! Og jeg ved at han ville forlade mig på stedet!

/Mikkeline

> PS
> Dine linier er for lange.
> Den generelle anbefaling på usenet går på, at man holder sine linjer
> under 72 tegn, helst omkring 60-70 tegn/linje.
> En anden årsag til den begrænsning af linjelængden er læsbarheden.
> Du kan læse mere om det på www.usenet.dk.
>
Takker for link´et. Har dog været derinde tidligere. Jeg synes, at det er
lidt svært at forstå.....så jeg prøver Håber at det har hjulpet!!??
Og tak for dit fine indlæg. Det gav stof til eftertanke....

---

Hej Mikkeline :0) (og velkommen)
"Mikkeline" <mikke@line.dk> skrev i en meddelelse
news:9dbqfr$itj$1@news.inet.tele.dk...

> Det er jo så det helt store spørgsmål!!! Jeg vender og drejer det, for
ikke at tage
> en forhastet beslutning. Derfor valgte jeg også at vende det her. Jeg kan
nogle
> gange blive lidt nervøs for at det måske også er mig der har lidt
Tornerose-nykker.
> Forstået på den måde at jeg tror at prinsen SKAL være på den og den måde,
og
> hvis det så ikke er tilfælde bliver jeg enormt utryg! Så jeg skal stoppe
lidt op ind
> imellem!

Hvis det er det, det drejer sig om - så er jeg enig med dig i, at du nok
skal stoppe op indimellem.

> Jeg vil i en periode prøve at give manden lidt luft og se, hvad der sker.
> Nu er han umiddelbar bare typen der glemmer alt omkring ham, men
> lad det komme an på en prøve.....2-3 uger er vel til at klare!!??
> Så kan han forhåbentlig nå at blive "afskræmt", hvis det er det, der er
> problemet!

Ja, jeg har prøvet et forhold som det du beskriver.
Og der kunne til sidst gå måneder uden at vi havde sex.
Om det var fordi jeg skræmte ham, eller han havde "solgt sig selv" på falske
præmisser, eller noget helt tredie - det ved jeg ikke.

Men det gik i hvert fald ikke.
Jeg blev mere og mere frustreret, og mere og mere ulykkelig. Jeg kunne
simpelthen ikke klare ikke at føle mig begæret og eftertragtet. Det er vildt
vigtigt for mig. Og hvis det er én selv, der hele tiden skal tage
initiativet, så er det altså svært at føle sig begæret.

Desuden viste det sig, i mit tidligere forhold, at vores seksuelle
præferencer ikke var kompatible. Han valgte at fremstille sig selv, som
noget han ikke var, i begyndelsen - og det gik langsomt, meget langsomt op
for mig. Og så blev jeg på en måde vred oveni skuffelsen.

> Hmmm.....det ville ikke være godt!!! Men handler sex, og det at mødes
> på den måde, ikke om at give og tage - gensidig tilfredstillelse - og der
se
> lidt bort fra (Ikke hele tiden!), hvad man selv synes er dejligt, således
at
> ens partner får opfyldt sine hedeste ønsker og behov?????

Jo, det gør det _også_ IMO.
Det skal så virke begge veje.
Hvis det bliver et one-woman-show, hvor jeg i ugevis gør alle mulige
krumspring for at gøre det dejligt og lækkert for manden, og ikke får den
samme opmærksomhed, så bliver jeg frustreret og sur og snerrende. Og kommer
man lidt længere hen i forløbet, så bliver jeg skuffet og ked af det og
mister til sidst helt lysten til manden. Er det først kommet så langt, så
kan jeg have meget, meget svært ved igen at få lyst til _ham_. Jeg føler mig
nemlig afvist, og mange afvisninger medfører manglende lyst til at udsætte
mig for risikoen for endnu en afvisning.

Så i mit tilfælde er dårlig sex meget tæt på at være lig med et dårligt
forhold. Jeg kan altså ikke undvære at blive begæret og begramset og
tilfredsstillet i ret lang tid af gangen.

> Jeg er villigt til at gøre forsøget! Vi er 2 i suppedasen og jeg må
forsøge
> at feje foran egen dør først, tror jeg!

Det lyder som en god ide.
Men tro ikke, at det hele skal hænge på dig. Han skal også vise engagement
og vilje og lyst til at arbejde med de ting, der ikke fungerer godt nok til
at I begge er/bliver tilfredse (måske ikke ligefrem lykkelige, men som
minimum tilfredse).

Tusinde hilsner
Søs, som synes at arbejde er et middel til at nyde livet - ikke livet selv.

---

Mikkeline skrev i en meddelelse news:9dbqfr$itj$1@news.inet.tele.dk...

Hej Mikkeline

> > Tror du ikke, det er en måde at slippe udenom problemet på?
> > At han, ved at kaste sig over arbejdet derhjemme, sniger sig
> > udenom at skulle snakke med dig om det?

> Jo. Der har du nok ret! Men omvendt kan jeg se en gentagelse i hans egen
familie.
> Hans far og mor lever på samme måde. Mor arrangere ALT, mens farmand
arbejder!
> Så et eller andet sted bliver jeg nok nød til at affinde mig med lige det
problem.

Hvorfor dog det? Hvis du ikke prøver at lave om på ting, du ikke
er tilfreds med, og ikke prøver at åbne kærestens øjne for, at han er
ved at gentage et familiemønster, som ikke er særligt tidssvarende,
kommer du måske til at affinde dig med det forever. Også, når I
får børn.

> >Kan du leve med det?

> Det er jo så det helt store spørgsmål!!! Jeg vender og drejer det, for
ikke at tage
> en forhastet beslutning. Derfor valgte jeg også at vende det her. Jeg kan
nogle
> gange blive lidt nervøs for at det måske også er mig der har lidt
Tornerose-nykker.
> Forstået på den måde at jeg tror at prinsen SKAL være på den og den måde,
og
> hvis det så ikke er tilfælde bliver jeg enormt utryg! Så jeg skal stoppe
lidt op ind
> imellem!

Det er helt ok ikke at tage forhastede beslutninger. Specielt, når du
er så glad for ham. Men jeg synes ikke, det er nykker fra din side, at
du gerne vil have et regelmæssigt, velfungerende seksualliv. Det er,
efter min mening, en menneskeret i ethvert forhold. Jeg kunne ikke
leve uden.

> Jeg vil i en periode prøve at give manden lidt luft og se, hvad der sker.
> Nu er han umiddelbar bare typen der glemmer alt omkring ham, men
> lad det komme an på en prøve.....2-3 uger er vel til at klare!!??
> Så kan han forhåbentlig nå at blive "afskræmt", hvis det er det, der er
> problemet!

Er der ikke allerede gået mere end 2-3 uger? Det forstod jeg på dit
indlæg.
Det er da altid fint at give plads til hinanden, men jo længere, du
tier stille og giver ham fred, jo længere varer "problemet" jo.
Og han skal jo ikke bare blive afskræmt, men have ærligt og
redeligt LYST.

> > Måske troede han i forelskelsens uklare lys, at han virkelig var til
> > alt det, du ridsede op for ham, men har senere fundet ud af, at det
> > slet ikke er ham?
> > Måske tænder han slet ikke på reb og håndjern, men er til almindelig
> > vanillesex?

> Hmmm.....det ville ikke være godt!!! Men handler sex, og det at mødes
> på den måde, ikke om at give og tage - gensidig tilfredstillelse - og der
se
> lidt bort fra (Ikke hele tiden!), hvad man selv synes er dejligt, således
at
> ens partner får opfyldt sine hedeste ønsker og behov?????

Det gør det absolut. MEN......i forhold til SM mener jeg, det
forholder sig noget anderledes, da det er en så anderledes måde
at dyrke sex på, at man virkelig skal ville det og tænde på det. Det
drejer sig jo ikke bare om, hvorvidt man bedst kan lide at ligge øverst
eller nederst, men er en måde at leve på, hvis man dyrker det
regelmæssigt. Det kræver en enorm tryghed og tillid til partneren.

> > > Og skal jeg så lægge bånd på mig selv, for at han skal kommme
> > > ud af busken igen???

> > Kan du det?
> > Har du lyst til det?

> > > Vil det så hjælpe???

> Jeg er villigt til at gøre forsøget! Vi er 2 i suppedasen og jeg må
forsøge
> at feje foran egen dør først, tror jeg!

Det er igen fint nok, at du vil gøre en indsats. Men det er ikke nok, at
du fejer foran egen dør, fordi man er to om seksuallivet i et forhold.
Han må spytte ud med, hvad han tænker og føler omkring det. Der
skal en fælles indsats til.

> > Hvor gamle er I egentlig?

> Han er 33 og jeg er 31!
> Jeg har et par faste og en del løse forhold bag mig. Og han har "kun"
> et par stykker.

Det kan godt betyde noget, at du er mere erfaren med at tackle ting/
problemer i forhold end han er. Kan være, han er temmelig forvirret
lige nu og i virkeligheden ikke ved, hvad han føler, fordi det er uvant
for ham? Uvant for ham at give verbalt udtryk for.

> > Hvad er det for nogle krav?
> > Hvad er det, der gør ham til manden i dit liv?
> > Kan du nøjes med det i længden og evt. få tilfredsstillet dine
> > seksuelle lyster et andet sted?
> > Vil du/han/I kunne leve med det?

> Mine krav er nok mest baseret på at opnå en fælles forståelse for tingene
> i dagligdagen. Og det allervigtigste er at målene for ens liv nogenlunde
matcher
> hinanden. Endvidere er han lige den type som jeg altid har drømt om. Sød,
sjov,
> veltalende, intilligent, familiemenneske, velsoigneret o.s.v.
> Krav, som jeg ikke tidligere er stødt på i en og samme person.
> Og derfor er det så skide vigtigt at vi får det her til at fung´e! For jeg
er 100%
> monogam overfor den jeg er sammen med. Jeg er ikke til løgn og bedrag.
> Det er livet squ for kort til! Og jeg ved at han ville forlade mig på
stedet!

Jamen, så er der jo ingen vej udenom. Snak med ham. Alt det, I ikke
får snakket om, ligger der alligevel, indtil det bliver forløst på den ene
eller anden måde. Og det er immervæk bedre, at det sker gennem
snakke mellem jer end ved, at en af jer en dag eksploderer, så det
kommer ud i et skænderi.
Og allerværst, hvis I fejer det under gulvtæppet, til det ødelægger
jeres forhold så meget, at I går fra hinanden.

> > PS
> > Dine linier er for lange.
> > Du kan læse mere om det på www.usenet.dk.

> Takker for link´et. Har dog været derinde tidligere. Jeg synes, at det er
> lidt svært at forstå.....så jeg prøver Håber at det har hjulpet!!??

Jeps *SSS*

> Og tak for dit fine indlæg. Det gav stof til eftertanke....

Tak skal du have. Jeg bidrager såmænd bare med den erfaring,
jeg har *S*.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Mikkeline wrote:
>
> Hanne L <maane69@worldonline.dk> wrote in message news:yiXJ6.13865$T22.1329180@news010.worldonline.dk...
> > Mikkeline news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...

> Jo. Der har du nok ret! Men omvendt kan jeg se en gentagelse i hans egen familie.
> Hans far og mor lever på samme måde. Mor arrangere ALT, mens farmand arbejder!
> Så et eller andet sted bliver jeg nok nød til at affinde mig med lige det problem.

Pladder. Du skal da være mønsterbryder. Spørgsmålet er bare, om du
skal være det i selskab med din nuværende kæreste.

> >Kan du leve med det?
>
> Det er jo så det helt store spørgsmål!!! Jeg vender og drejer det, for ikke at tage
> en forhastet beslutning. Derfor valgte jeg også at vende det her. Jeg kan nogle
> gange blive lidt nervøs for at det måske også er mig der har lidt Tornerose-nykker.

Den slags finder man stort set kun hos teenagepiger, Tornerose-
nykkerne. Når piger bliver voksne, så har de lært at stille
fornuftige og rimelige krav. Og dine krav lyder meget rimelige.

> Forstået på den måde at jeg tror at prinsen SKAL være på den og den måde, og
> hvis det så ikke er tilfælde bliver jeg enormt utryg! Så jeg skal stoppe lidt op ind
> imellem!

Du skal da ha' opfyldt dine behov. Og en af de største ønsker hos
en rigtig mand er da at få at vide om dine behov og efterfølgende
at opfylde dem.

> Hmmm.....det ville ikke være godt!!! Men handler sex, og det at mødes
> på den måde, ikke om at give og tage - gensidig tilfredstillelse - og der se
> lidt bort fra (Ikke hele tiden!), hvad man selv synes er dejligt, således at
> ens partner får opfyldt sine hedeste ønsker og behov?????

Naturlig sex, ja. Hos folk der har et naturligt forhold til sex.

> Jeg er villigt til at gøre forsøget! Vi er 2 i suppedasen og jeg må forsøge
> at feje foran egen dør først, tror jeg!

Det er da værd at prøve, men jeg tror altså ikke det vil hjælpe.

Det er også noget vrøvl at der altid skal to til at skabe problemer.
For nu at tage et off-topic eksempel, så har jeg et talehandicap,
svær stammen. Og det skaber altså i visse tilfælde problemer
for mine omgivelser. Især da jeg var yngre og gik i gymnasiet,
var der nogle af mine klassekammerater som havde enormt svært
ved at forholde sig til mit talehandicap.

Men problemet lå hos dem, ikke hos mig. Jeg gjorde alt hvad jeg
overhovedet kunne for at blive accepteret, for at blive en del
af fællesskabet, men det hjalp ikke. Jeg kunne ikke løse problemet
af den simple årsag at problemet ikke lå i mig, men i (visse)
andre personer. Den eneste løsning der var, var at se at komme
langt væk før jeg blev fuldstændig nedbrudt (jeg tog så studenter-
eksamen fra et andet gymnasium året efter, efter at jeg havde
rekonvaleceret på en højskole).

Så det er slet ikke sikkert, at det er din dør der skal fejes for.

> > Hvor gamle er I egentlig?
>
> Han er 33 og jeg er 31!

Så er sidste salgsdag ikke nået endnu. Dvs. du kan godt holde fast
i ham et par måneder endnu mens du forsøger at få liv i forholdet.
Men hvis det ikke lykkedes, så bør du se at komme videre.

> Jeg har et par faste og en del løse forhold bag mig. Og han har "kun"
> et par stykker.

Hvorfor står "kun" i gåseøjne?

> Mine krav er nok mest baseret på at opnå en fælles forståelse for tingene
> i dagligdagen. Og det allervigtigste er at målene for ens liv nogenlunde matcher
> hinanden. Endvidere er han lige den type som jeg altid har drømt om. Sød, sjov,
> veltalende, intilligent, familiemenneske, velsoigneret o.s.v.
> Krav, som jeg ikke tidligere er stødt på i en og samme person.

Så mu du sgu til at lede noget grundigere! Jeg er desværre ikke
selv til mænd, så jeg er ikke den mest kvalificerede til at
observere den slags, men jeg vil da påstå at jeg har mødt adskillige
hundrede mænd der lever op til alle ovenstående krav. Altså hver
især. (Og det er ikke fordi jeg står i en klageafdeling i et
supermarked og møder en halv milliard kunder hver dag).

Ordentligt mænd er forbløffende nemme at finde, du skal bare lede
de rigtige steder (vi gider f.eks. ikke diskoteker, dog med Tomas O.
som en undtagelse). Prøv at bryde ud af dit sædvanlige partnersøge-
mønster og led steder hvor du normalt ikke leder. De fleste piger
tilbringer det meste af dagen uden at være opmærksomme på de
personerne af modat køn der omgiver dem. De har verden (og tiden)
skarpt opdelt i "rigtige" og "forkerte" steder (og tidspunkter),
tidspunkter hvor man kan møde en potentiel kæreste og tidspunkter
hvor man absolut *ikke* kan møde en potentiel kæreste. på samme måde
som en muslim har madvarer opdelt i spiselige og ikke spiselige. En
opdeling der er potentielt skadelig og uden nogen rationel begrundelse.

Dit behov er naturligvis en ordentlig mand som er til *D/s*, og det
indsnævrer lidt mere, men jeg tror stadigvæk godt du kan finde en
mand der lever op til alle ovenstående krav plus at han naturligt
er dominerende. Du skal bare lede noget grundigere.

> /Mikkeline

--
Peter Knutsen

---

Peter Knutsen skrev i en meddelelse news:3B02C93E.3EB3BF0E@knutsen.dk...

Hej Mikkeline og Peter

Mikkeline wrote:
> > Forstået på den måde at jeg tror at prinsen SKAL være på den og den
måde, og
> > hvis det så ikke er tilfælde bliver jeg enormt utryg! Så jeg skal stoppe
lidt op ind
> > imellem!

> Du skal da ha' opfyldt dine behov. Og en af de største ønsker hos
> en rigtig mand er da at få at vide om dine behov og efterfølgende
> at opfylde dem.

En rigtig mand? *S*
Jeg havde som ganske ung sådan en hundehvalp i hælene på mig,
som forsøgte at gætte mit mindste ønske og behov, før jeg næsten
selv vidste, jeg havde det. Og jeg var ved at skrige!
Selvfølgelig skal man have dækket sine behov i et parforhold, men
det skal være de behov, den anden har lyst til at dække. Passer det
så ikke sammen, passer man måske ikke sammen. Men det drejer
sig jo også om tilpasning af disse to menneskers behov. Man kan
muligvis ikke få det hele, men alligevel holde så meget af den anden,
at man firer på sine egne behov. I Mikkelines tilfælde mener jeg dog,
det er så basalt et behov, at det vil være umuligt at leve uden at få
det dækket.

> De fleste piger
> tilbringer det meste af dagen uden at være opmærksomme på de
> personerne af modat køn der omgiver dem. De har verden (og tiden)
> skarpt opdelt i "rigtige" og "forkerte" steder (og tidspunkter),
> tidspunkter hvor man kan møde en potentiel kæreste og tidspunkter
> hvor man absolut *ikke* kan møde en potentiel kæreste. på samme måde
> som en muslim har madvarer opdelt i spiselige og ikke spiselige. En
> opdeling der er potentielt skadelig og uden nogen rationel begrundelse.

Der er jeg helt uenig med dig.
Jeg kigger altid efter mænd *S*.
En del af fornøjelsen for mig ved at gå på arbejde er, at begge køn
er repræsenteret på arbejdspladsen. Ikke fordi jeg absolut skal
flirte hele tiden, men det giver nu engang et andet samspil og klima,
hvis der også er mænd.
Jeg kigger efter mænd, når jeg slentrer ned ad Strøget og er sågar
fulgt efter en god røv engang, som godt nok skulle den modsatte
vej af mig, men jeg måtte lige nyde synet lidt længere.
Og jeg er mig meget bevidst, hvilke mænd der er i samme butik som
jeg, når jeg handler ind.
Også selvom jeg har verdens dejligste kæreste.

Hvis det er, som du skriver, hvordan er det så skadeligt?

> Dit behov er naturligvis en ordentlig mand som er til *D/s*, og det
> indsnævrer lidt mere, men jeg tror stadigvæk godt du kan finde en
> mand der lever op til alle ovenstående krav plus at han naturligt
> er dominerende. Du skal bare lede noget grundigere.

Mikkeline skrev, hun var til SM. Jeg synes, du er lidt hurtig til at
skrive D/s, hver gang nogen snakker om SM (som du gjorde
overfor J¤mfruen i en tidligere tråd ). Selvom det er det, du selv
praktiserer, er vi andre, som er til SM. Og det må du have respekt for.

Venlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L wrote:
>
> Mikkeline news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...

> > Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv!
> > Det er mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal ske noget.
> > Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet. Hvis
> > det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange om måneden.
> > Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1 år siden),
> > at han var et MEGET sexsuelt meneske med et stort behov for sex!!
> > Hmmm......
>
> Jeg kommer til at tænke på min kærestes udtalelser om, at mange
> mænd er bange for kvinders seksualitet, når den slippes helt løs.
> Den kan jo være særdeles sprudlende og krævende.
> Måske skræmmer du ham?
> Ikke at du skal lægge bånd på dig selv, det ville være synd!

Nej, det må da være hans privilegie at lægge bånd på hende (ikke
dermed sagt at bondage gør folk seksuelt hæmmede - det modsatte
skulle *meget* gerne være tilfældet).

> Måske troede han i forelskelsens uklare lys, at han virkelig var til
> alt det, du ridsede op for ham, men har senere fundet ud af, at det
> slet ikke er ham?

Jeg tror snarere det handler om, at vi mænd ofte fristes til at
svare "ja" når vi render ind i en uimodståeligt dejlig pige, som
så spørger til om man er til det ene og det andet. Man fristes
så til at svare ja selv om det er løgn, for hvis man svarer nej
så forsvinder hun måske.

Situationen er altså den, at man render ind i en pige som af en
eller anden grund er helt usædvanligt tiltrækkende. Måske er hun
blændende smuk, ekstremt intelligent, særdeles veludrustet fortil
eller hvad der nu får os hankønsvæsner til at holde op med at
tænke klart. Så falder man i snak og spørger hinanden ud. Hun
stiller forskellige spørgsmål til ens præferencer (eller økonomi
eller politiske tilhørsforhold eller hvad det nu er) og så er
man, rent instinktivt, fristet til at svare ud fra et ønske om at
behage og fastholde, snarere end ud fra et ønske om at være ærlig.
Det bliver måske sjældent til direkte løgne, men fristelsen til
at overdrive er voldsom.

Og det er nok det Mikkelines kæreste har oplevet.

(Jeg mener forøvrigt selv at det er lykkedes mig at modstå
fristelsen, ind til videre. Man kan ikke basere et seriøst
forhold på løgn. Men jeg har da følt mig fristet, mange gange).

> Måske tænder han slet ikke på reb og håndjern, men er til almindelig
> vanillesex?

Han tænder, eller har tændt, *voldsomt* på Mikkeline. Problemet
er at man ofte falder for enkeltstående træk hos en person,
og er tilbøjelig til at overse helheden.

En af mine bekendte er gift med en pige der er rigtig, rigtig
strid. Deres forhold svarer sådan nogenlunde til et traditionelt
kvindeundertrykkende forhold, bare med omvendt fortegn. Jeg
undrer mig altid over hvorfor han i sin tid giftede sig med
hende, og hvorfor de stadig er samme. Gad vide om det er fordi
hun har fænomenalt store bryster? Som har forskruet hans hovede
så meget at han helt har overset hvor strid og gimpet hun er?

Der er nok sket noget lignende for Mikkelines kæreste. Han er
blevet meget fascineret af et eller andet træk ved hende (lange
ben, selvlysende grønne øjne eller hvad ved jeg) og har så
overset at der er andre træk ved hende der gør at de ville passe
enormt dårligt sammen.

Og det bliver ikke bedre af at Mikkeline (som jeg har forstået det)
er til D/s. Dominans er nemlig ikke noget man kan praktisere
ordentligt hvis man ikke har instinkterne til det. Forestil dig
en mand (eller en kvinde) der hele tiden skal gå rundt og minde
sig selv om at det er vigtigt at optræde myndigt og dominerende
i forhold til vedkommendes slave?

Nej det går slet ikke. Man kan selvfølgelig prøve i et stykke tid,
men da det er en påtaget vane, så bliver det altid noget stødvist
og sjusket noget. Som ikke holder i længden. Med tiden bliver
dominansen noget man kun tager frem ved festlige lejligheder, og
til sidst går man fra hinanden.

Og for nu at holde min politisk ukorrekte stil, så vil jeg påstå
at den der lider mest skade af et sådant forhold er pigen/kvinden.
Hun har spildt år, måske et helt årti, af sit liv og er blevet
ældre og mindre sexet. Brugt sine bedste år med den forkerte mand/
dreng. Vi mænd har det noget lettere, eftersom alder reelt ikke
er et problem (mine scorechancer forbedres for hvert år der går,
stik modsat at Mikkelines).

Så mit råd til Mikkeline er at skynde sig ud af forholdet, og så
finde en mand for hvem det er naturligt at være dominerende.
Det andet, det der med at "jeg gør det fordi så bliver hun glad",
holder ikke ved dominans. I mange andre tilfælde, såsom analpuling-
med-påspændt-fallos, kan det fungere ganske fint, men D/s er reelt
ikke en aktivitet, det er en forholdstype/forholdsstruktur og den
skal være der hele tiden hvis det skal være sjovt.

> > Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det
> > det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
> > Hjælp mig lidt her....
>
> Jeg kan kun gentage af egen erfaring (jeg er 49 år), at det ikke
> holder i længden. Hårdt sagt, og bittert erfaret.

Enig, selv om jeg kun er halvt så gammel som dig.

Det er en "bekvem myte" at det seksuelle ikke er særlig vigtigt,
ligesom det er en "bekvem myte" at rige folk altid er onde, eller
at folk med særlige talenter altid lider under det, eller at
kuldioxidudslip ikke fører til global opvarmning.

Vi tror på det fordi det giver os trøst. Fordi det fortæller os at
det ikke er vores ansvar. Fordi at så behøver vi ikke at tage os
sammen. Selv om det er noget forbandet hø.

> Kærlig hilsen
> Hanne L

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B02C917.34E99536@knutsen.dk...

> Jeg tror snarere det handler om, at vi mænd ofte fristes til at
> svare "ja" når vi render ind i en uimodståeligt dejlig pige, som
> så spørger til om man er til det ene og det andet. Man fristes
> så til at svare ja selv om det er løgn, for hvis man svarer nej
> så forsvinder hun måske.
>
> Situationen er altså den, at man render ind i en pige som af en
> eller anden grund er helt usædvanligt tiltrækkende. Måske er hun
> blændende smuk, ekstremt intelligent, særdeles veludrustet fortil
> eller hvad der nu får os hankønsvæsner til at holde op med at
> tænke klart. Så falder man i snak og spørger hinanden ud. Hun
> stiller forskellige spørgsmål til ens præferencer (eller økonomi
> eller politiske tilhørsforhold eller hvad det nu er) og så er
> man, rent instinktivt, fristet til at svare ud fra et ønske om at
> behage og fastholde, snarere end ud fra et ønske om at være ærlig.
> Det bliver måske sjældent til direkte løgne, men fristelsen til
> at overdrive er voldsom.

Jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle snippe *S*

Noget af det værste jeg ved, er faktisk når/hvis en mand "sælger sig selv"
med falsk varebetegnelse (i mangel af bedre beskrivelse).
Det tager noget tid, inden det går op for én selv, at man ikke er så
kompatible, som man havde forventet ud fra de givne omstændigheder og
oplysninger. Indenfor det tidsrum, der går fra uvidenhed til vished, der
udvikler der sig ofte meget dybe følelser og også et tillidsforhold. Når så
"sandheden" kommer frem, så føles det som et brud på tilliden - hvilket ikke
ville være af samme karakter, dersom det var forhold der kom frem i
begyndelsen af forholdet. Det føles også som en form for bedrag - jeg ved,
at jeg følte mig ført voldsomt bag lyset.

I mit tilfælde ødelagde det faktisk en hel del. Ikke bare at vi seksuelt
ikke passede sammen, men måske endnu mere, at ærligheden ikke havde været
til stede fra begyndelsen. Hele den lange periode, hvor man søger i sig selv
for fejl og mangler - der *kan* have medført partnerens nedsatte lyst
og/eller manglende lyst til "den type"-sex, er meget opslidende og
frustrerende. Og det ville slet ikke have været nødvendigt at gennemgå det,
hvis bare begge parter er ærlige fra begyndelsen.

> (Jeg mener forøvrigt selv at det er lykkedes mig at modstå
> fristelsen, ind til videre. Man kan ikke basere et seriøst
> forhold på løgn. Men jeg har da følt mig fristet, mange gange).

Det lyder da godt.

> Han tænder, eller har tændt, *voldsomt* på Mikkeline. Problemet
> er at man ofte falder for enkeltstående træk hos en person,
> og er tilbøjelig til at overse helheden.

Nikker indforstået :0)

> En af mine bekendte er gift med en pige der er rigtig, rigtig
> strid. Deres forhold svarer sådan nogenlunde til et traditionelt
> kvindeundertrykkende forhold, bare med omvendt fortegn. Jeg
> undrer mig altid over hvorfor han i sin tid giftede sig med
> hende, og hvorfor de stadig er samme. Gad vide om det er fordi
> hun har fænomenalt store bryster? Som har forskruet hans hovede
> så meget at han helt har overset hvor strid og gimpet hun er?

Eller også har hun nogle andre egenskaber/fortrin, som du ikke har opdaget,
og som han elsker ved hende

> Og det bliver ikke bedre af at Mikkeline (som jeg har forstået det)
> er til D/s. Dominans er nemlig ikke noget man kan praktisere
> ordentligt hvis man ikke har instinkterne til det. Forestil dig
> en mand (eller en kvinde) der hele tiden skal gå rundt og minde
> sig selv om at det er vigtigt at optræde myndigt og dominerende
> i forhold til vedkommendes slave?
>
> Nej det går slet ikke. Man kan selvfølgelig prøve i et stykke tid,
> men da det er en påtaget vane, så bliver det altid noget stødvist
> og sjusket noget. Som ikke holder i længden. Med tiden bliver
> dominansen noget man kun tager frem ved festlige lejligheder, og
> til sidst går man fra hinanden.

Jeg er helt enig.

> Og for nu at holde min politisk ukorrekte stil, så vil jeg påstå
> at den der lider mest skade af et sådant forhold er pigen/kvinden.
> Hun har spildt år, måske et helt årti, af sit liv og er blevet
> ældre og mindre sexet. Brugt sine bedste år med den forkerte mand/
> dreng. Vi mænd har det noget lettere, eftersom alder reelt ikke
> er et problem (mine scorechancer forbedres for hvert år der går,
> stik modsat at Mikkelines).

Jeg vil ikke tage stilling til, om du har ret i dine antagelser om, at det
er sværere for kvinder end mænd, når de kommer op i årene.
Men jeg er enig i, at i det skitserede eksempel, der må det være kvinden,
der lide mest skade.
For det er hende der er ført bag lyset, det er hende, der lever et
utilfredsstillende liv - han har jo fået det han gerne ville, hun har ikke.

> Så mit råd til Mikkeline er at skynde sig ud af forholdet, og så
> finde en mand for hvem det er naturligt at være dominerende.
> Det andet, det der med at "jeg gør det fordi så bliver hun glad",
> holder ikke ved dominans. I mange andre tilfælde, såsom analpuling-
> med-påspændt-fallos, kan det fungere ganske fint, men D/s er reelt
> ikke en aktivitet, det er en forholdstype/forholdsstruktur og den
> skal være der hele tiden hvis det skal være sjovt.

Jeg er enig igen.

> Vi tror på det fordi det giver os trøst. Fordi det fortæller os at
> det ikke er vores ansvar. Fordi at så behøver vi ikke at tage os
> sammen. Selv om det er noget forbandet hø.

Ja, det her synes jeg fortjener en gentagelse.

Tusinde hilsner
Søs

---

Peter Knutsen skrev i en meddelelse news:3B02C917.34E99536@knutsen.dk...

Hej Peter

Hanne L skrev:
> > Jeg kommer til at tænke på min kærestes udtalelser om, at mange
> > mænd er bange for kvinders seksualitet, når den slippes helt løs.
> > Den kan jo være særdeles sprudlende og krævende.
> > Måske skræmmer du ham?
> > Ikke at du skal lægge bånd på dig selv, det ville være synd!

> Nej, det må da være hans privilegie at lægge bånd på hende (ikke
> dermed sagt at bondage gør folk seksuelt hæmmede - det modsatte
> skulle *meget* gerne være tilfældet).

Ja, helst *S*.
Hvorfor må det være hans privilegie?
Hvad nu, hvis det er Mikkeline, som er den dominerende?

> Jeg tror snarere det handler om, at vi mænd ofte fristes til at
> svare "ja" når vi render ind i en uimodståeligt dejlig pige, som
> så spørger til om man er til det ene og det andet. Man fristes
> så til at svare ja selv om det er løgn, for hvis man svarer nej
> så forsvinder hun måske.

Lyver man, forsvinder hun før eller siden alligevel, når hun finder
ud af, at man har løjet. Forhåbentlig da.
I værste fald bliver hun meget ked af det.
I bedste fald meget vred.

> Situationen er altså den, at man render ind i en pige som af en
> eller anden grund er helt usædvanligt tiltrækkende. Måske er hun
> blændende smuk, ekstremt intelligent, særdeles veludrustet fortil
> eller hvad der nu får os hankønsvæsner til at holde op med at
> tænke klart. Så falder man i snak og spørger hinanden ud. Hun
> stiller forskellige spørgsmål til ens præferencer (eller økonomi
> eller politiske tilhørsforhold eller hvad det nu er) og så er
> man, rent instinktivt, fristet til at svare ud fra et ønske om at
> behage og fastholde, snarere end ud fra et ønske om at være ærlig.
> Det bliver måske sjældent til direkte løgne, men fristelsen til
> at overdrive er voldsom.

Det er nu min erfaring, at "man" ikke kun falder for meget smukke,
intelligente eller veludrustede kvinder. Heldigvis da, for så er der
jo nogen til os alle. Hvad man falder for, er heldigvis meget
udefinerligt.

Lyver man, kan man i længden ikke fastholde noget som helst, da
facaden krakelerer før eller siden. Og i mellemtiden har man så brugt
en hulens masse tid og energi på at leve på denne løgn, som giver
et helt andet billede af en end virkeligheden.

> > Måske tænder han slet ikke på reb og håndjern, men er til almindelig
> > vanillesex?

> Han tænder, eller har tændt, *voldsomt* på Mikkeline. Problemet
> er at man ofte falder for enkeltstående træk hos en person,
> og er tilbøjelig til at overse helheden.

Hvordan kan man se helheden hos et menneske, man lige har
mødt og føler sig tiltrukket af?

> En af mine bekendte er gift med en pige der er rigtig, rigtig
> strid. Deres forhold svarer sådan nogenlunde til et traditionelt
> kvindeundertrykkende forhold, bare med omvendt fortegn. Jeg
> undrer mig altid over hvorfor han i sin tid giftede sig med
> hende, og hvorfor de stadig er samme. Gad vide om det er fordi
> hun har fænomenalt store bryster? Som har forskruet hans hovede
> så meget at han helt har overset hvor strid og gimpet hun er?

Jeg tvivler stærkt på, at selv fænomenalt store bryster alene kan
holde på en mand i længden *S*.
Hun kan jo indeholde kvaliteter, du enten ikke har fået øje på
eller ikke får lov til at se.

> Der er nok sket noget lignende for Mikkelines kæreste. Han er
> blevet meget fascineret af et eller andet træk ved hende (lange
> ben, selvlysende grønne øjne eller hvad ved jeg) og har så
> overset at der er andre træk ved hende der gør at de ville passe
> enormt dårligt sammen.

Du beskriver kun, at han kan være faldet for noget ydre. Mikkeline
indeholder forhåbentlig mere end et godt udseende, som han kan
have fornemmet og være faldet for.
De træk, som gør, at to mennesker viser sig ikke at passe så godt
sammen, som de troede, er typisk træk, som først viser sig hen
ad vejen i et forhold. Ikke nødvendigvis, fordi man har holdt dem
skjult, men fordi de på et tidspunkt støder imod træk hos den
anden, som er meget forskellige fra ens egne.
Nogle mennesker accepterer den anden, som hun/han så er.
Andre finder det spændende og udviklende, at de er forskellige.
Mens andre igen går fra hinanden.

> Og det bliver ikke bedre af at Mikkeline (som jeg har forstået det)
> er til D/s. Dominans er nemlig ikke noget man kan praktisere
> ordentligt hvis man ikke har instinkterne til det. Forestil dig
> en mand (eller en kvinde) der hele tiden skal gå rundt og minde
> sig selv om at det er vigtigt at optræde myndigt og dominerende
> i forhold til vedkommendes slave?

Mikkeline er til SM. Lad os lige slå det fast endnu engang.
Jeg håber ikke, noget menneske lader sig forføre til at optræde
som den dominerende i et SM-forhold, hvis det ikke er af dybtfølt
lyst til det. Det kan aldrig blive ægte. Det skal ganske rigtigt, som du
skriver, være noget, man har i sig. Ellers kan man komme til at gøre
megen skade på både den anden og sig selv.

> Og for nu at holde min politisk ukorrekte stil, så vil jeg påstå
> at den der lider mest skade af et sådant forhold er pigen/kvinden.
> Hun har spildt år, måske et helt årti, af sit liv og er blevet
> ældre og mindre sexet.

Nåh???? Hvem siger det? Hvornår holder en kvinde op med at
være sexet?
Måles den skade, du taler om, kun i, hvor meget mindre sexet hun
er blevet?

> Brugt sine bedste år med den forkerte mand/ dreng. Vi mænd har
> det noget lettere, eftersom alder reelt ikke er et problem (mine
> scorechancer forbedres for hvert år der går, stik modsat at
> Mikkelines).

Det er noget af en påstand.
Hvorfor tror du, mænds scorechancer forbedres i takt med, at
bilringen eller skaldetheden vokser?
(Skaldede mænd kan være meget sexede, vil jeg lige tilstå *S*.
Tænk bare på Sean Connery).

Hvad er det, der gør jer mænd mere sexede med alderen?

Og hvad er det, som gør os kvinder mindre sexede?

Jeg har f.eks. som 49-årig ingen problemer med at tiltrække mænd
i 30-erne. Deres begrundelse er, at jeg virker sikker på mit eget
værd som kvinde, ved, hvad jeg vil og, siger de, har de erfaringer
rent seksuelt, som unge kvinder nødvendigvis ikke kan have.
At jeg så har lidt mave er bestemt ingen hindring, da mænd, selvom
mange ikke vil indrømme det, godt kan lide kvinder med former i
stedet for kvinder, som konstant tænker på deres udseende og er
på slankekur.

> Så mit råd til Mikkeline er at skynde sig ud af forholdet, og så
> finde en mand for hvem det er naturligt at være dominerende.

Eller som har behov for at blive domineret, hvis det er den vej rundt.

> Det andet, det der med at "jeg gør det fordi så bliver hun glad",
> holder ikke ved dominans. I mange andre tilfælde, såsom analpuling-
> med-påspændt-fallos, kan det fungere ganske fint, men D/s er reelt
> ikke en aktivitet, det er en forholdstype/forholdsstruktur og den
> skal være der hele tiden hvis det skal være sjovt.

Øh, hvem er det nu, som skal have strap-on på? Manden har da
forhåbentlig redskabet helt naturligt?
Er den akt, du beskriver, ikke også dominans?
Og bør være underlagt den selvsamme indlevelse og forståelse
for SM som alt andet i den boldgade?

SM kan godt være et stærkt behov for begge parter og en naturlig
del af et forhold, selvom det ikke er 24/7. Det er mindst ligeså
sjovt alligevel.

> Det er en "bekvem myte" at det seksuelle ikke er særlig vigtigt,
> ligesom det er en "bekvem myte" at rige folk altid er onde, eller
> at folk med særlige talenter altid lider under det, eller at
> kuldioxidudslip ikke fører til global opvarmning.

Hvem er det en bekvem myte for? Hvem bringer den til torvs?

> Vi tror på det fordi det giver os trøst. Fordi det fortæller os at
> det ikke er vores ansvar. Fordi at så behøver vi ikke at tage os
> sammen. Selv om det er noget forbandet hø.

Mht seksualiteten håber jeg aldrig, jeg kommer dertil.
Det ville bestemt ikke føles som en trøst for mig, at nogle andre
mener, seksualitet ikke spiller den store rolle i _deres_ liv.
For mig er den uundværlig og spiller en meget stor rolle.
Og selvfølgelig er det begges ansvar i et forhold, at den fungerer
til begges tilfredsstillelse.

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Mikkeline" skrev

Hej Mikkeline og velkomme til gruppen.

Nej, jeg tror ikke at din kæreste er frigid.

> Han er uden tvivl manden i mit liv på mange måder- bare ikke
> helt på det seksuelle område - men det kan der måske gøres
> noget ved??!!!

Det kan der uden tvivl, fra jer begge.

> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner
> som var til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget
> problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så
> langt så godt......det holdt bare ikke længe.

Hvor længe?

> Nu er han typen der tager jobbet med hjem og skal nærmest rives
> væk fra det, før at jeg har hans opmærksomhed.

Tror du at det er fordi han er bagefter på arbejdet, eller at det
er en for stor mundfuld for ham?

> Dette har jeg lært at leve med i takt med, at han har lært at
> styre sig lidt

Styre sig lidt? Hvad mener du egentlig med det?

> Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET)
> sløv!

Hvis arbejdet er lidt for meget for ham, kan det sagtens gøre at
han bruger nogle ressourcer på at arbejde, som han tidligere brug-
te på dig (fordi han gerne vil gøre sit arbejde godt, selvom det
falder ham svært).

Måske har han tilsidesat nogle opgaver på arbejdet, da han mødte
dig og har nu behov for give den en skalle for at rette op på det.

> Det er mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal
> ske noget.

Hvis den ene person i et forhold altid har en bestemt rolle, som
f.eks. at være den udfarende og initiativrige, kan det godt lægge
en dæmper på den andens lyst til at være udfarende, fordi det kan
føles som om man nærmest "konkurrerer" om at være udfarende og
initiativrig. Måske tænker han, at han ikke kan "være med" med
samme hastighed som du?

Jeg ved godt at det er et trælst forslag (for så sker der jo slet
ikke noget seksuelt i jeres forhold, set fra din side af bordet),
men har du mulighed for at skrue lidt ned for initiativerne i en
periode?

Måske har din initiativrighed gjort, at han føler at han ikke be-
høver at tage initiativer?

> Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet.

Det er nok ikke en dårlig ide, at de bliver i skabet til han hiver
dem frem igen.

> Hvis det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange
> om måneden.

Det var sgutte meget.

> Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1 år
> siden), at han var et MEGET sexsuelt meneske med et stort behov
> for sex!! Hmmm......

Husk på, at han sikkert har sagt det i en situation hvor han har
haft et andet sammenligningsgrundlag end dig, måske har hans tid-
ligere forhold været langt mindre aktive, seksuelt set. Jeg gætter
på, at i ikke definerede hvad et stort behov er.

> Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det.

Han tager ikke selv initiativ til at tale om det? Måske er det
fordi, at han ikke har fået øje på at det er et problem for dig
(manglen på sex) og dermed et problem for ham og jeres forhold.

> Og her kommer det frem, at han er ked af sit job, og at jeg vist
> er lidt for stor en mundfuld rent seksuelt.

Hvis han føler sig utilstrækkelig på jobbet, bruger han nok en del
energi på det og har derfor måske ikke ret meget energi i overskud
når han kommer hjem.

> Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet at
> gøre.

D.v.s. han vil ikke droppe jobbet nu og finde et andet?

> Og skal jeg så lægge bånd på mig selv, for at han skal kommme ud
> af busken igen???

Det kan du nok blive nødt til at gøre, i en periode. Ud fra hvad
du skriver, synes jeg det er tydeligt at se at noget, måske på
jobbet, går ham meget på. Jeg tror ikke du skal regne med at han
kommer ud af busken igen, førend det problem er løst.

Problemet behøver ikke at være jobbet, det kan være at han bruger
det som et påskud for at få fred. Måske går han og tumler med hans
og din seksualitet og kan ikke finde ud af om i er for forskel-
lige.

Jeg sidder lige og kæmper med en mærkelig tanke, du skriver at han
er inde i busken, som om han er bange, tror du at du på en eller
anden måde har skræmt ham (med din seksualitet)?

> Vil det så hjælpe???

Nej, ikke med mindre han gør noget ved det han går og kæmper med.

> Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
> heks,

Alle kvinder er hekse, nogle er bare bedre til at skjule det end
andre.

> Hvad sker der i hans hoved(er)???

I det ene sker der sandsynligvis en hel masse ting, i det andet
sker der nok ikke så meget.

> Har han i sin tid fyldt mig med løgn???

Det tror jeg ikke.

> Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstå-
> ende, men det er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at
> presse på/tale om tingene....

Hvis du ikke passer på, så ender det med at du en dag går fra ham
(eller begynder at overvej utroskab) hvis i ikke får talt (rigtigt
alvorligt) om situationen. På en eller anden måde må du gøre ham
forståeligt at du ikke ønsker at jeres forhold skal være som det
er nu og at du vil gøre alt i verden for at få det til at blive
godt igen.

> Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt?

Det samme som man gør i alle andre situationer hvor der er noget
som ikke helt passer sammen, man finder det mindst dårlige kom-
promis for begge parter.

Måske kan du godt leve uden at blive bundet i loftet for fraslåede
gardiner, mens han i Batman-dragt pisker dig med et bundt gulerød-
der. Måske kunne problemet, i den ovennævnte tænkte situation,
være at han rent faktisk ikke bryder sig om at naboen ser ham gå
rundt i en Batman-dragt. Ville du så kunne leve med at der bliver
sat persienner op og de bliver brugt, samtidig med at gardinet
bliver trukket for?

> Hvis det er det det drejer sig om.....

Jeg tror at din kæreste er inde i en periode, hvor tingene af den
ene eller anden årsag ikke går særligt godt og at han har lidt
problemer med at finde en løsning på problemet.

> Jeg er forvirret og ked af situationen.

Det er ikke noget at sige til, jeg har selv prøvet situationen og
ved at sådan et forhold nemt kan udvikle sig til en belastning
frem for en glæde. Det kan udvikle sig til en alt for stor belas-
tning, hvis den ene part presser for meget på eller den anden part
slet ikke deltager i løsningen af problemet.

Henning skrev vistnok en gang lidt om hvad man kan gøre i sådan en
situation, hvor forholdet af den ene eller ander årsag er kørt
lidt i hårdknude (hvis jeg ikke husker helt forkert, så har Hen-
ning arbejdet terapeutisk med parforhold før):

Tag en snak med kæresten, forklar stille og roligt (ikke noget med
råberi, ophidselse og beskyldninger) at der er noget som du ikke
har det godt med og at du ikke selv kan løse det. Aftal med ham,
at han ikke må kommentere det du har sagt førend han har tænkt
godt over det, aftal et tidspunkt hvor i skal snakke videre.

Det er meget vigtigt, at du lader ham være i fred med hans tanker
og at du ikke begynder at tale om problemet med ham, med mindre
han selv begynder at tale om det, førend på det aftalte tidspunkt.

Lad ham selv foreslå hvor lang perioden skal være.

Hvis du tror at han har et problem med at du tager for meget ini-
tiativ, så lad være med at tage initiativet i den periode, lad ham
om det (aftal det med ham, så han ikke begynder at undre sig over
at du ikke er så lysten som du plejer at være og begynder at tro
at du overvejer at smide ham ud til fordel for en anden model).

I det ovennævnte har jeg stillet et par spørgsmål og (delvist) be-
svaret dem selv, hvis jeg tager fejl i de svar falder mit indlæg
nok helt på gulvet. Jeg har også smidt et par gæt på bordet, som
kan være helt i skoven for jeg kender hverken dig eller din kære-
ste.

I øvrigt, dit indlæg er skrevet med vældigt lange linier, det gør
at det er lidt svært at læse. Kan jeg lokke dig til at læse lidt
på denne hjemmeside om problemet:

<URL: http://www.whitehat.dk/oe/ombryd.html >

Hvis du kun kan se sort snak på hjemmesiden, så skriv et indlæg om
at nogle brokker sig over lange linier i nyhedsgruppen:
<URL: news:dk.edb.internet.software.mail+news.outlook-express > så
skal jeg forsøge at skrive en lidt mindre kryptisk hjælp på pro-
blemet.

Med venlig hilsen

Peder. DSS-sommer(hus)fest i 3. eller 4. weekend i juni, på Sjæl-
land.

---

Peder Vendelbo Mikkelsen <pedervm@gmx.net> wrote in message news:9d9q0t.3vvfq9f.1@mjoelner.aaks.aarhus.dk...

> > Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner
> > som var til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget
> > problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så
> > langt så godt......det holdt bare ikke længe.
>
> Hvor længe?

6 måneder....

> > Nu er han typen der tager jobbet med hjem og skal nærmest rives
> > væk fra det, før at jeg har hans opmærksomhed.
>
> Tror du at det er fordi han er bagefter på arbejdet, eller at det
> er en for stor mundfuld for ham?
>
> > Dette har jeg lært at leve med i takt med, at han har lært at
> > styre sig lidt
>
> Styre sig lidt? Hvad mener du egentlig med det?

Uha Vi har lavet en lille aftale der går ud på, at jeg VIL have et par timers taletid/nærhed nogle gange om ugen. Derfro er han
nød til at forlade
computeren og "styre" sig!
>
> Jeg ved godt at det er et trælst forslag (for så sker der jo slet
> ikke noget seksuelt i jeres forhold, set fra din side af bordet),
> men har du mulighed for at skrue lidt ned for initiativerne i en
> periode?

Det er hermed planen for de næste 2-3 uger!

> Måske har din initiativrighed gjort, at han føler at han ikke be-
> høver at tage initiativer?

Det tror jeg du har ret i......

> Hvis han føler sig utilstrækkelig på jobbet, bruger han nok en del
> energi på det og har derfor måske ikke ret meget energi i overskud
> når han kommer hjem.
>
> > Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet at
> > gøre.
>
> D.v.s. han vil ikke droppe jobbet nu og finde et andet?

Ikke lige nu. Han er ked af sit jobskifte for et år siden og er "bange for"
at gøre den samme fejl igen. Så det skal vendes mange gange i hovedet
inden en beslutning tages, er jeg bange for!

> > Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
> > heks,
>
> Alle kvinder er hekse, nogle er bare bedre til at skjule det end
> andre.

Så så...*GGG* (du har squ nok ret!!)

> Måske kan du godt leve uden at blive bundet i loftet for fraslåede
> gardiner, mens han i Batman-dragt pisker dig med et bundt gulerød-
> der. Måske kunne problemet, i den ovennævnte tænkte situation,
> være at han rent faktisk ikke bryder sig om at naboen ser ham gå
> rundt i en Batman-dragt. Ville du så kunne leve med at der bliver
> sat persienner op og de bliver brugt, samtidig med at gardinet
> bliver trukket for?

*LOL*....sikken et senario! Men tanken er værd at vende...Hmmmm

De var en masse stof til eftertanke. Og jeg tror ikke, at du tager helt fejl!!

/Mikkeline

---

Mikkeline skrev i en meddelelse news:9dbsgj$nrm$1@news.inet.tele.dk...

Kære Mikkeline og Peder

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:
> > Styre sig lidt? Hvad mener du egentlig med det?

> Uha Vi har lavet en lille aftale der går ud på, at jeg VIL have et par
timers taletid/nærhed nogle gange om ugen. Derfro er han
> nød til at forlade computeren og "styre" sig!

Det burde ikke skulle være nødvendigt for dig at stille krav om,
at du gerne vil have nærhed og samtale med den mand, du lever
sammen med. Og så kun nogle gange om ugen.
Det bør være en selvfølge, at begge parter har lyst til det.
Hver dag.
Mine advarselslamper lyser meget kraftigt, når jeg læser det.

Flygter han ind i sin computer?
Og måske ud på Nettet i stedet for at være sammen med dig?

> > Jeg ved godt at det er et trælst forslag (for så sker der jo slet
> > ikke noget seksuelt i jeres forhold, set fra din side af bordet),
> > men har du mulighed for at skrue lidt ned for initiativerne i en
> > periode?

> Det er hermed planen for de næste 2-3 uger!

> > Måske har din initiativrighed gjort, at han føler at han ikke be-
> > høver at tage initiativer?

> Det tror jeg du har ret i......

Man kan blive meget passiv af, at den anden når at tage initiativ
hver gang, før man selv får gjort det. Nogle er jo langsommere
til det end andre.
Men tror du, han vil tage noget initiativ overhovedet, hvis du lader
ham være? Er der reelt håb om det?

> > Alle kvinder er hekse, nogle er bare bedre til at skjule det end
> > andre.

> Så så...*GGG* (du har squ nok ret!!)

Vel har han så! *GGG*

> *LOL*....sikken et senario! Men tanken er værd at vende...Hmmmm

Ja, din lyst til at lege med SM kunne måske skrues ned til et "lavere
plan" (hvordan man så end gør det?) et stykke tid, før du igen med
stor indføling for, hvor hans grænser går, prøver at flytte dem stille
og roligt?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

On Tue, 8 May 2001 16:14:26 +0200, "Mikkeline" <katras@ofir.dk> wrote:

>Hej til alle.
>Jeg er ny her - har dog fulgt lidt med på sidelinien et stykke tid *S*

Samme her, jeg har kun sjældent bidraget til debatten...


>Nu vil jeg gerne høre hvad i har at mene om mit "problem":
>Jeg har kendt min kæreste i lidt over et års tid. Han er uden tvivl manden i mit liv på mange måder- bare ikke helt på det seksuelle
>område - men det kan der måske gøres noget ved??!!!

Så tingene er blevet en daglig rutine? Hjem fra arbejde, lave mad, se
lidt fjernsyn, og så i seng? Helt ærlig tror jeg at han meget gerne
vil, men han er blevet lullet ind en bedøvende rutine, som det kan
være svært at bryde ud af! Jeg er ikke i tvivl om, at han har lyst,
men tingene er ikke helt som dengang i først mødtes. Dengang brugte I
uden tvivl meget mere tid sammen, snakkede sammen i timevis, elskede
til det blev lyst udenfor, osv, osv, men desværre kommer der en
hverdag...

>Jeg er et utroligt seksuelt væsen - ikke at jeg er nymfo *G*, men jeg holder MEGET af sex! Jeg elsker et dejligt forspil - gerne
>hele dagen - et lille nus her og der og så den helt store omgang et eller andet tilfældigt sted! Jeg er meget eksperimenterende og
>vil helst ikke gå i graven med for mange spørgsmål!

Præcis som min kone, og det var også en af de ting der tiltrak mig
meget i begyndelsen. Vi har leget (og gør stadig) med mange ting, vi
har begge et meget åben sind og har lært at tale om det vi gerne vil.

>Nu er det bare, at ham herhjemme, er blevet lidt (læs: MEGET) sløv! Det er mig stort set der tager initiativet hver gang, der skal
>ske noget. Legetøjet, rebene og diverse er forlængts gemt/glemt i skabet. Hvis det stod til ham, tror jeg, at vi havde sex 1-2 gange
>om måneden. Det hænger jo ikke sammen med, at han selv har udtalt (for 1 år siden), at han var et MEGET sexsuelt meneske med et
>stort behov for sex!! Hmmm......

Her er det så, at jeg bryder sammen og tilstår at jeg selv er skyldig
i de samme ting. Jeg har altid været meget seksuel, har nydt at
eksperimentere, og nu har jeg så mødt pigen i mit liv. Og hvad gør jeg
så.... Det samme som din kæreste. Jeg kunne godt se, hvor det bar hen,
men i begyndelsen gjorde jeg ikke rigtigt noget ved det. Vi havde
begge travlt på arbejde, frygtede begge en overgang for vores jobs, og
lige pludselig opdagede vi, at vores sexliv var nærmest på vågeblus.
Det blev højst til et par gange i løbet af weekenden, og det er slet
ikke nok for min kone (eller mig selv!) Vi har kendt hinanden i et år,
blev gift i januar, og vi er meget forelskede.

>Vi (jeg) har prøvet at tale med ham om det. Og her kommer det frem, at han er ked af sit job, og at jeg vist er lidt for stor en
>mundfuld rent seksuelt. Jobbet gider han ikke gøre noget ved p.t., så DER er intet at gøre. Og skal jeg så lægge bånd på mig selv,
>for at han skal kommme ud af busken igen??? Vil det så hjælpe??? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for jeg bliver en omvandrende
>heks, hvis jeg ikke får noget....*S* JA JA, jeg kan bare lege med mig selv! DET gør jeg fandenme allerede, men det er jo ikke det
>samme *snøft*

Først og fremmest er han nødt til at acceptere, at et job er bare et
job, ikke hans liv. Mange af os er skyldige (mig selv inklusiv) i at
prioritere vores arbejde alt for højt. Men den dag vi bryder sammen
pga. stress og for højt blodtryk, hvem er der så til at hjælpe? Sgu
ikke arbejdsgiveren, han har forlængst fundet en afløser! Så i en
alder af knap 40 har jeg endeligt lært lektien, lært at prioritere
rigtigt i mit liv og det har min kone et stort medansvar for!

>Hvad sker der i hans hoved(er)??? Har han i sin tid fyldt mig med løgn???
>Jeg synes selv, at jeg ikke SÅ slem og prøver at være forstående, men det er ikke altid lige nemt at skulle passe på med at presse
>på/tale om tingene....
>Jeg er ikke interesseret i at skifte ham ud med en anden model, da han som sagt opfylder alle mine andre "krav"!
>Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer sig om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
>Hjælp mig lidt her....

Først og fremmest, glem alle de dårlige råd om at skaffe dig en
elsker. Hvis du virkelig elsker din kæreste, så skylder du jer begge
to at prøve at få tingene til at fungere! Selvom han måske ikke
reagerer specielt positivt, så er I nødt til at tale om det. I må
prioritete rigtigt og have tid til jer selv. En god middag, et par
glas rødvin er måske en god start. Få snakken igang og mind ham om de
gode tider I har haft, jeg er sikker på at du kan huske ting som
gjorde ham meget ophidset! Jeg ved godt at man ikke bør planlægge at
have sex i forvejen, men I er nødt til at have den rigtige stemning.
Måske er vi mænd dårligere til at udtrykke, hvad vi vil have? Og mange
kvinder er mægtig gode til det. I et fast forhold er det vigtigt at
turde udtrykke den slags ting, men det tog mig lidt tid at regne den
ud. Min kone har altid sagt, at hvis jeg har lyst kan jeg altid tage,
hvad jeg vil have. Sådan er hun, der er aldrig et dårligt tidspunkt
for hende. Men det tog mig lidt tid at vænne mig til tanken, i det
mindste indtil jeg begyndte at tage hende på ordet Du virker meget
afklaret i din seksualitet, er din kæreste det? Er han overvældet over
din ærlighed? Er han selv lige så ærlig, tør han sige at lige nu ville
han gerne...?

Lars

---

Lars CA wrote:

> Først og fremmest, glem alle de dårlige råd om at skaffe dig en
> elsker. Hvis du virkelig elsker din kæreste, så skylder du jer begge
> to at prøve at få tingene til at fungere! Selvom han måske ikke
> reagerer specielt positivt, så er I nødt til at tale om det. I må
> prioritete rigtigt og have tid til jer selv. En god middag, et par
> glas rødvin er måske en god start. Få snakken igang og mind ham om de
> gode tider I har haft, jeg er sikker på at du kan huske ting som
> gjorde ham meget ophidset! Jeg ved godt at man ikke bør planlægge at
> have sex i forvejen, men I er nødt til at have den rigtige stemning.

Efter at have læst dit indlæg, så får jeg ideer såsom en
"2nd honeymoon", altså en eller anden ferietur for Mikkeline og
hendes kærste, til et sted hvor de i 1-2 uger kan bruge al tiden
på hinanden.

> Lars

--
Peter Knutsen

---

Mikkeline skrev i meddelelsen <9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk>...
>Hvad gør man, når man ikke matcher seksuelt? Hvis det er det det drejer sig
om.....Jeg er forvirret og ked af situationen.
>Hjælp mig lidt her....
>
>/Mikkeline
>
>
Kære Mikkeline

Et forhold uden et nogenlunde seksuelt match er dømt!.... og arbejde er
altså den ringeste undskyldning.

Løsningen er simpel, vis han det brev du har skrevet her til Newsgruppen,
det illustrerer helt tydeligt din situation.

Lad ham besvare dine spørgsmål;
Har han tænkt sig at gøre noget ved det, hvad har han tænkt sig at gøre ved
det? Du har krav på svar fra ham!

Måske er han bare overmatchet af din seksualitet, det hænder vist for nogle
mænd, selvom jeg ikke forstår det!

Charlatan

---

Charlatan <Charlatan@mail.dk> wrote in message news:9db051$3dl$1@news.inet.tele.dk...
>
> Kære Mikkeline
>
> Et forhold uden et nogenlunde seksuelt match er dømt!.... og arbejde er
> altså den ringeste undskyldning.

Tak skal du have......jeg mener heller ikke, at vi er et totalt mismatch!
Så jeg trænger vel bare til nogle gode råd evt. fra nogle der selv har været
i en lign. situation! Jeg vil give det den chance som det virkeligt har fortjent!
Jeg hælder nu til den overbevisning at han gemmer sig bag
jobbet/computeren. Men han kommer måske frem, når han er trængende
nok og savner mit nærvær.

> Lad ham besvare dine spørgsmål;
> Har han tænkt sig at gøre noget ved det, hvad har han tænkt sig at gøre ved
> det? Du har krav på svar fra ham!

Krav har jeg masser af!!
Og vi snakker da sammen....men det hjælper vel ikke meget at blive ved med
at presse en i forvejen presset mand (???), så jeg prøver at trække mig
lidt i baggrunden.

/Mikkeline

---

"Mikkeline" <mikke@line.dk> skrev i en meddelelse
news:9dbrne$m0p$1@news.inet.tele.dk...

> Krav har jeg masser af!!
> Og vi snakker da sammen....men det hjælper vel ikke meget at
blive ved med
> at presse en i forvejen presset mand (???), så jeg prøver at
trække mig
> lidt i baggrunden.

Tja det er jo så spørgsmålet. Hvis en presset mand er presset af
mange forskellige ting, så vil han jo nok forsøge at prioritere.
Det vil han givetvis gøre ud fra, hvilke konsekvenser det vil
have for ham, hvis der er noget han ikke får gjort.
Hvis konsekvensen af ikke at bruge 70 timer om ugen på arbejde
er, at han mister et arbejde som han gerne vil beholde, så vil
han givetvis prioritere det højt.
Hvis konsekvensen af ikke at bruge tid sammen med dig (det være
sig seksuelt eller ej) "blot" er, at i hver 3 uge/14. dag/2.
måned igen må have jer en "snak", hvor du beklager dig og han
lover bod og bedring, så vil han givetvis prioritere det lavere
end at bruge 70 timer om ugen på arbejde, som i hans øjne altså
har en voldsommere konsekvens, hvis han undlader det.

Det er i og for sig bund naturligt og behøver slet ikke være
særligt velovervejet. Du kender det sikkert selv, fra når du er
stresset. Det kan godt være at du eksempelvis sætter pris på at
bruge god tid i badeværelset om morgenen men det bliver måske
nedprioriteret, fordi du er inde i en periode, hvor der skal
bruges flere kræfter på noget andet som umiddelbart lader til at
have en "tungere" konsekvens, hvis du undlader at gøre det.

Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal finde dig i hans
prioritering. Hvis du er nået til det punkt, hvor du ikke holder
det ud mere, så må du jo ændre på konsekvenserne !!! Nogle vil
kalde det at handle og ikke mene, at det hører hjemme i et
parforhold. Men jeg er slet ikke så sikker. For at få ham til
at prioritere dig højere, så er du nødt til at gøre ham opmærksom
på, at det har en *for ham* væsentlig konsekvens, hvis han ikke
gør det. Og så skal du være konsekvent. Find ud af, hvad du gør
i relation til ham, som han sætter umådelig meget pris
på........og tag det så fra ham, hvis han ikke giver dig det, som
du beder om. MEN du skal gøre ham opmærksom på "reglerne" først.
Sæt ham ned og fortæl ham, at nu synes du, at i har snakket om
det her mange gange, at det fortsætter i samme spor, og at det
kan du ikke leve med. Fortæl ham, at hvis han ikke begynder at
engagere sig i dig og jeres forhold, så vil du ikke
længere..."indsæt konsekvens her". Det lyder hårdt, men det kan
altså være nødvendigt.

Vi kender det jo alle. En ven eller veninde fortæller os, at
han/hun synes, vi glemmer ham/hende og aldrig ringer etc. Men
det er ikke altid vi rent faktisk gør noget ved det, før vennen
selv holder op med at ringe til os og vi lige pludselig selv
ender med at savne noget vi satte pris på.

Det kan godt være, at det ikke nytter noget, at tage noget fra
ham (= at sætte ham under pres). Men det nytter jo heller ikke
noget, at du går rundt og føler dig forsømt. I længden vil det
vel blot føre derhen hvor så mange forhold ender. Du vil føle
dig såret og blive ond i sulet på ham. Så vil du som reaktion
såre ham og så trækker han sig længere væk. Og han vil sikkert
påstå, at han ikke aner hvorfor du er såret i første omgang. For
du har jo tusinde gange sagt det samme: At du føler dig forsømt.
Og netop fordi der ikke er nogen konsekvens af hans fortsatte
svigt, så vil han begynde at opfatte det som små brokkeri, der
ikke skal tages seriøst. Hvordan skal han også vide at du mener
det meget alvorligt, hvis du blot gang på gang siger det samme
til ham og i så bagefter fortsætter i præcis samme gænge som før.
Det kommer jo uværgeligt til at lyde som om du blot lukker luft
ud.

Min erfaring siger mig, at mænd når de interagerer, ofte er meget
kontante overfor hinanden. Hvis den ene siger til den anden:
"Jeg pander dig en, hvis du bliver ved med at hive bukserne af
mig, når du står bag mig". Så kan man være ret sikker på, at det
vil han rent faktisk gøre. Og hvis mænd er vant til at
kommunikere meget kontant med hinanden, så er det vel ikke så
underligt, at de af og til kan have det svært med kvinder, som
måske er knap så kontante. Det samme gælder med børn. Man kan
fortælle dem nok så meget, at man ikke vil have, at de hopper i
sengen. Men hvis de gør det igen og igen og der ingen konsekvens
er, så tror de jo ikke på dig. Så bliver de bare ved.

Hyg sig så vældigt
Puk
>
> /Mikkeline
>
>

---

Hej Mikkeline,

> Jeg har kendt min kæreste i lidt over et års tid. Han er uden tvivl manden
i mit liv på mange måder- bare ikke helt på det seksuelle
> område - men det kan der måske gøres noget ved??!!!
> Fra starten af gjorde jeg opmærksom på, at jeg søgte en partner som var
til blid S/M og dominerende. Dette havde han ikke noget
> problem med, da det var sådan han også godt kunne li´ det. Så langt så
godt......det holdt bare ikke længe. Nu er han typen der
> tager jobbet med hjem og skal nærmest rives væk fra det, før at jeg har
hans opmærksomhed. Dette har jeg lært at leve med i takt

Hvis ikke du er hans "number-one interest" - og om ikke på anden måde så i
det mindste seksuelt, så står det vist skraldt til med jeres forhold. Du må
sige direkte til ham at du har brug for mere lidenskab og at hvis ikke han
vågner op må du til at "se andre mennesker" læs finde en ny fyr !

Jeg er selv gift og min kone er ikke særlig lidenskabelig mere og har
egentlig aldrig været det særlig meget. Men jeg er gift med hende så det er
for sent at finde en ny "model". Men du har stadig chancen. Jeg selv må
prøve at finde en glød hos min kone der kan få lidenskaben frem i hende..
men det er ikke nemt...

Livet er for kort til at man kan tillade sig at undlade at nyde sin ungdom
og sexualitet !

Good luck

Finn

---

Finn skrev i en meddelelse news:9df7t9$c35$1@news.cybercity.dk...

Hej Finn

> Jeg er selv gift og min kone er ikke særlig lidenskabelig mere og har
> egentlig aldrig været det særlig meget. Men jeg er gift med hende så det
er
> for sent at finde en ny "model". Men du har stadig chancen. Jeg selv må
> prøve at finde en glød hos min kone der kan få lidenskaben frem i hende..
> men det er ikke nemt...

Det er aldrig for sent, men meget prisværdigt, at du vælger at finde
gløden hos din kone i stedet for at finde en anden kvinde.
Alle de andre glæder, man har, ved at kende hinanden godt, er jo
med til, at man gerne vil bruge lidt mere tid på de ting, som ikke
fungerer optimalt.

> Livet er for kort til at man kan tillade sig at undlade at nyde sin ungdom
> og sexualitet !

Nu ved jeg jo ikke, hvor gammel du er, men er du ikke så gammel,
modsiger du vist dig selv lidt?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

sunsie.dk <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:9dogf1$9k8$1@sunsite.dk...

Sorry!
Her skulle naturligvis stå Hanne L.
Jeg skriver fra kærestens computer og forglemte mig på dette punkt.

Kærligst
Hanne L

---

"Mikkeline" <katras@ofir.dk> skrev i en meddelelse news:9d8v1i$qn$1@news.inet.tele.dk...

Hej Mikkeline og velkommen.

Jeg ved godt jeg svarer lidt sent på det her men jeg har været
forhindret at læse i DSS.

Jeg hører tit den der du kommer med her at din mand ikke lever op til
de forventninger han selv har skabt omkring hvor tit han kan lide
sex.

Der er to ting der umiddelbart spiller ind. Hans job og vane.

Jobbet må han bare ud af. Ødelægger det jeres sexliv er der med
garanti også andet der lider under det i jeres forhold!?

Og mænd har en tendens til at når de har været sammen med en fast i et stykke tid så 'køler' deres lyster af, så de skal vækkes med
lidt
mere end i starten.

Så den med at han siger han er ok med at du vil 'lege' med SM. Hvis
du vidste hvor mange gange jeg har hørt piger snakke om at deres fyr
i begyndelsen sagde de var til det og så i virkeligheden enten kun
gør det fordi hun vil, eller i virkeligheden er m selvom de siger de
er S og så videre.. ville du kaste op.

Mænd lyver! Specielt når de gerne vil have en bestemt kvinde. De
lyver dog ikke altid med vilje men fordi de rent faktisk ikek helt
ved hvad de er til. De mange mænd som 'lyver om at de er S selvom de
reelt er m, lyver nok forid det ikke er særlig macho at være til at
få smæk og kravle rundt på alle 4 efter ordre fra en kvinde og de har
svært ved at forliges med den ide at det faktisk er liiige det der råtænder dem.

NU ved jeg ikke hvem af jer der er S og m, men det kan du måske lige
fortælle lidt om?

Hilsen
Tomas O.

---

> Hej Mikkeline og velkommen.

Hej Tomas - og tak!

> Jeg ved godt jeg svarer lidt sent på det her men jeg har været
> forhindret at læse i DSS.

Bedre sent end aldrig - når du nu også vil komme med et par
gyldne korn!

> Jeg hører tit den der du kommer med her at din mand ikke lever
op til
> de forventninger han selv har skabt omkring hvor tit han kan
lide
> sex.

Er det noget fyre snakker med hinanden om? Eller hvor hører du
det?

> Der er to ting der umiddelbart spiller ind. Hans job og vane.
>
> Jobbet må han bare ud af. Ødelægger det jeres sexliv er der med
> garanti også andet der lider under det i jeres forhold!?

Næ, egentlig ikke....!!! Så langt så godt!

> Og mænd har en tendens til at når de har været sammen med en
fast i et stykke tid så 'køler' deres lyster af, så de skal
vækkes med
> lidt
> mere end i starten.

På det punkt, tror jeg ikke, det er anderledes for kvinder!??
Vi "køler" da også ned igen, men tidspunktet er måske
anderledes!?
Jeg er da halvkold - til tider lunken og lun!!
Og vækkes med mere!!!!! HVAD, spørger jeg bare!!??? Jeg har jo
talt med fyren mange gange! Og han har meget svært ved at
udtrykke sin egen seksualitet, så det er lidt af en opgave, som
jeg har fået...

> Så den med at han siger han er ok med at du vil 'lege' med SM.
Hvis
> du vidste hvor mange gange jeg har hørt piger snakke om at
deres fyr
> i begyndelsen sagde de var til det og så i virkeligheden enten
kun
> gør det fordi hun vil, eller i virkeligheden er m selvom de
siger de
> er S og så videre.. ville du kaste op.

Kaste op!!?? Uha, nej da.....jeg holder skam også af at styre
seancen! Jeg vil da gerne binde, pirre og "være ovenpå", men det
kræver at der bliver sagt god for det. Vi har da prøvet det også,
men det var svært at "finde" sig i!! Så der liggger den nok
heller ikke begravet!

> Mænd lyver! Specielt når de gerne vil have en bestemt kvinde.
De
> lyver dog ikke altid med vilje men fordi de rent faktisk ikek
helt
> ved hvad de er til.

Den har jeg desværre hørt før - fra min FAR!! (Troede at han bare
ville skræmme/afskrække lidt!!). Hvad er der med det??? Hvad
hulen er det for et bedrag/selvbedrag? Ja, jeg bliver sgu helt
tosset, når jeg læser det!!! Ærlighed og åbenhed kommer man da
længst og hurtigst med.
Hvad får i ud af det?? Ikke et lykkeligt fast forhold, hvor begge
parter forstår hinanden, men noget rod der ikke skulle bestå af
andet end løgne, og til sidst ikke bestå af noget som helst!!!

> NU ved jeg ikke hvem af jer der er S og m, men det kan du måske
lige
> fortælle lidt om?

Jeg vil da helst domineres, hvis jeg kan få lov til at bestemme
lige der ;.-)
Men som tidligere skrevet så kan jeg også godt det andet, og
nyder det faktisk - bare det ikke er for tit!

Men en lille update på begivenhederne siden sidst:
Jeg har lagt legetøjet på hylden. Han har på et tidspunkt givet
udtryk for at han ikke var sikker på, hvad han ville - frem og
tilbage eller noget med mere "spice"! Så nu kan han få lov til at
hive det frem, hvis/når han lyster, for han ved jo, at jeg gerne
vil!
Jeg prøver at være mere tilbageholdende/afventende (det er
f....... svært!*G).
Vi har fået talt lidt om tingene, og han var træt af, at jeg var
(for) pågående, og dermed blev han for "lad". Det har faktisk
hjulpet en hel del! Dels har jeg fået lidt ro i sjælen og dels er
han mere "på".
Der er dog stadig den s.... computer! *S Han glemmer omverden,
når han først sidder der. Han vil i en periode prøve at lade være
med at sidde der HELE tiden, og så lave lidt mere med mig. Det
projekt lykkes ca. 50 % af tiden, så det er vel ok (for nu). Al
begyndelse er svær! Jeg kan se, at han har det svært ved at give
slip på computeren og "leve livet", men han prøver da! Og jeg
bliver glad!
Så jeg bed mig fast - skred ikke - og vi er da ikke gået fra
hinanden! Faktisk går det MEGET bedre end sidst jeg skrev, så jeg
er da positiv.
Jeg har jo også måtte indse, at jeg også selv havde fejl
(pågående og krævende) og tilpasse mig ham, hvis jeg mente, at
det skulle være os! Og det mener jeg stadig det skal.
Men, kære mænd, tænk lige over mine spørgsmål længere oppe i
teksten og kom med nogle svar - tak *S

> Hilsen
> Tomas O.

/Mikkeline

---

"Mikkeline" <no@mail.dk> skrev i en meddelelse news:9fq7l8$cat$1@news.inet.tele.dk...
Hej Mikkeline

> > Jeg ved godt jeg svarer lidt sent på det her men jeg har været
> > forhindret at læse i DSS.
>
> Bedre sent end aldrig - når du nu også vil komme med et par
> gyldne korn!

Jeg prøver da

> > Jeg hører tit den der du kommer med her at din mand ikke lever
> op til
> > de forventninger han selv har skabt omkring hvor tit han kan
> lide
> > sex.
>
> Er det noget fyre snakker med hinanden om? Eller hvor hører du
> det?

Niks det snakker vi fyre ikke om.. sådan generelt.. det er nok lidt
anderledes med de fyre der er faste skribenter herinde.. vi mødes og
snakker da også om den slags udover hurtige biler og piger

> > Der er to ting der umiddelbart spiller ind. Hans job og vane.
> >
> > Jobbet må han bare ud af. Ødelægger det jeres sexliv er der med
> > garanti også andet der lider under det i jeres forhold!?
>
> Næ, egentlig ikke....!!! Så langt så godt!

Kanon

> > Og mænd har en tendens til at når de har været sammen med en
> fast i et stykke tid så 'køler' deres lyster af, så de skal
> vækkes med
> > lidt
> > mere end i starten.
>
> På det punkt, tror jeg ikke, det er anderledes for kvinder!??
> Vi "køler" da også ned igen, men tidspunktet er måske
> anderledes!?

Hmm.. det sker vist tit for mænd, at når silden først er i havn, så
slapper man af og lader i for høj grad stå til og tager en del ting
for givet!?

Ikke mig. Jeg har fået skyld for at jeg da er utroligt opmærksom selv
efter lang tid. Jeg er vild med at nusse og gøre hende opmærksom på
at jeg er vild med hende, selv efter lang tids forhold. Men sådan er
vi så forskellige. Nogle mænd skal have et vink med en jernbanesvelle
før den ryger ind på lystavlen at man aldrig må tage sin kæreste for
givet.

> Jeg er da halvkold - til tider lunken og lun!!

Samme her da, når jeg er i forhold. Hvilket nu godt nok er 2½ år
siden snart.

> Og vækkes med mere!!!!! HVAD, spørger jeg bare!!??? Jeg har jo
> talt med fyren mange gange! Og han har meget svært ved at
> udtrykke sin egen seksualitet, så det er lidt af en opgave, som
> jeg har fået...

Hmm.. måske er han opdraget til at den slags var grisefy? Sådan som
uhyggeligt mange piger er opdraget. Jeg har citeret FreYa en gang i
dag og hun siger det så smukt og ligetil.

SNIP

> Kaste op!!?? Uha, nej da.....jeg holder skam også af at styre
> seancen! Jeg vil da gerne binde, pirre og "være ovenpå", men det
> kræver at der bliver sagt god for det. Vi har da prøvet det også,
> men det var svært at "finde" sig i!! Så der liggger den nok
> heller ikke begravet!

Hmm.. ok.. min erfaring er bare at urtoligt mange mænd heller ikke
kender deres egen seksualitet særlig godt. Der er jo ingen bog der
hedder 'Mand kend din krop' vel ? *G*

Mænd burde som man siger til kvinder onanere også for at lære deres
egen krop og lyster at kende og ikke bare for at få taget trykket.

> > Mænd lyver! Specielt når de gerne vil have en bestemt kvinde.
> De
> > lyver dog ikke altid med vilje men fordi de rent faktisk ikek
> helt
> > ved hvad de er til.
>
> Den har jeg desværre hørt før - fra min FAR!! (Troede at han bare
> ville skræmme/afskrække lidt!!). Hvad er der med det??? Hvad
> hulen er det for et bedrag/selvbedrag? Ja, jeg bliver sgu helt
> tosset, når jeg læser det!!! Ærlighed og åbenhed kommer man da
> længst og hurtigst med.

Det er svært at være ærlig om noget man ikke ved om sig selv ikke?

Som mange kvinder der siger de aldrig fantaserer om sex og heller
ikke onanerer. De har vel svært ved at være ærlige om deres
seksualitet da de jo reelt ikke kender den?

> Hvad får i ud af det?? Ikke et lykkeligt fast forhold, hvor begge
> parter forstår hinanden, men noget rod der ikke skulle bestå af
> andet end løgne, og til sidst ikke bestå af noget som helst!!!

Vi er helt enige, men rolig nu for kvinder lyver jo også

Jeg er da rendt på nogen der sagde en masse om hvor vilde de var med
sex og så efter 3-4 mdr. gider de ikke det mere.. i alle tilfælde
ikke ret ofte og så kun for at få fred.

> > NU ved jeg ikke hvem af jer der er S og m, men det kan du måske
> lige
> > fortælle lidt om?
>
> Jeg vil da helst domineres, hvis jeg kan få lov til at bestemme
> lige der ;.-)

Ah.. måske har du fået dig en mand der er mere m end S så? Det er
svært for mange mænd at erkende at de er til at blive domineret da
det jo ikke er specielt mandigt

> Men som tidligere skrevet så kan jeg også godt det andet, og
> nyder det faktisk - bare det ikke er for tit!

Tjah jeg er ren S. Har da leget med at være m, men det tænder bare
ikke.

> Men en lille update på begivenhederne siden sidst:
> Jeg har lagt legetøjet på hylden. Han har på et tidspunkt givet
> udtryk for at han ikke var sikker på, hvad han ville - frem og
> tilbage eller noget med mere "spice"! Så nu kan han få lov til at
> hive det frem, hvis/når han lyster, for han ved jo, at jeg gerne
> vil!

Desværre tror jeg han vill lade det gå i glemmebogen. Mænd er
utroligt gode til at tage ting for givet efter et stykke tid og få
det til at blive en vane at man ikke gør mere ud af det end
nødvendigt og så er det vel ikke sjovt længere.

> Jeg prøver at være mere tilbageholdende/afventende (det er
> f....... svært!*G).

Jeg er heller ikke sikker på det er en alt for god ide, men som sagt
kan han have probs med sin seksualitet pga opdragelse eller dårlige
oplevelser i tidligere forhold. Så hjælper det ikke at holde igen for
så sker der jo ikke en disse fordi han måske bare vænner sig til
tingenes tilstand.

> Vi har fået talt lidt om tingene, og han var træt af, at jeg var
> (for) pågående, og dermed blev han for "lad". Det har faktisk
> hjulpet en hel del! Dels har jeg fået lidt ro i sjælen og dels er
> han mere "på".

Det er da glædeligt det går den rigtige vej. Men det kan jo ogås
gå for langsomt ikke?

> Der er dog stadig den s.... computer! *S Han glemmer omverden,
> når han først sidder der. Han vil i en periode prøve at lade være
> med at sidde der HELE tiden, og så lave lidt mere med mig. Det
> projekt lykkes ca. 50 % af tiden, så det er vel ok (for nu). Al
> begyndelse er svær! Jeg kan se, at han har det svært ved at give
> slip på computeren og "leve livet", men han prøver da! Og jeg
> bliver glad!

Hmm.. den computer får skyld for meget men det er nok ikke den der er
årsagen. Den ligger altid hos brugeren

> Så jeg bed mig fast - skred ikke - og vi er da ikke gået fra
> hinanden! Faktisk går det MEGET bedre end sidst jeg skrev, så jeg
> er da positiv.

GOdt

> Jeg har jo også måtte indse, at jeg også selv havde fejl
> (pågående og krævende) og tilpasse mig ham, hvis jeg mente, at
> det skulle være os! Og det mener jeg stadig det skal.



> Men, kære mænd, tænk lige over mine spørgsmål længere oppe i
> teksten og kom med nogle svar - tak *S

Ak ja.. jeg er en af dem der har tænkt meget over mange ting og også
dette. Så nu fik du mine bud

Hilsen
Tomas O.