Michael C. Andersen skrev:
>Hvis en Telefonsamtale er bindende, vil der vel opstå problemer med
>bevisbyrden, MEDMINDRE telefonsamtalen er optaget på bånd
En telefonaftale er bindende - en vilkårlig aftale er bindende
(hvis dens indhold ikke bryder en lov). Og pudsigt nok står det i
en lov fra 1683 hvoraf flere dele stadig gælder:
§1 Een hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund,
Haand og Segl, lovet og indgaaet haver.
Strengt taget ser man i juraen bort fra om noget kan bevises
eller ej. Loven gælder jo uanset om man kan bevise hvad der er
sket - men det er bare ikke sikkert at man kan få sin ret
gennemtrumfet hvis man ikke har noget håndgribeligt at vise. Så
af praktiske hensyn kan det være en god idé at få noget
nedfældet.
Imidlertid er man ikke automatisk fortabt blot fordi en aftale er
mundtlig. Man kan fortælle hvad der er aftalt og hvordan.
En amerikansk ret dømte engang Texaco til at betale en erstatning
på 18 mia. dollar. De havde købt nogle oliekilder af Paul Getty,
men dem havde han mundtligt lovet til en anden ugen før, og så
anlagde denne sag om erstatning og vandt den.
>Hvis man nu forestiller sig, at menigmand ikke sidder med diktafonen
>og optager alle samtaler, hvordan skal man så kunne forsvare/bevise
>en telefonisk aftale?
Man kan meddele at den har fundet sted og hvad der blev sagt. Et
udsagn er også et bevis.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/