|
| Synd, hva er det? Fra : Harald Mossige |
Dato : 21-07-04 22:06 |
|
Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var det
hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei ordet/ordene
brukt?
Jeg forutsetter at jeg er rett informert, at synd opprinnelig er eit gresk
ord.
Hva vlll ein moderne oversettelse av det ordet/ordene hebraisk brukte for
"synd"
HM
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (21-07-2004)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 21-07-04 23:15 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var det
>hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei ordet/ordene
>brukt?
Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chªTâ’âh,
chaTTâ’âh, cheT’, ‘awon, pæša‘, ’âšâm og ’ašmâh.
Her er tale om derivativer af fire rødder, nemlig:
a) »ch-T-’«, der grundlæggende betyder "at ramme forbi, at forfejle
målet".
b) »‘-w-n«, der grundlæggende betegner det forvredne eller perverterede.
c) »p-š-‘«, der betegner oprør og modvillighed, ofte mod Gud eller anden
legitim overmagt.
d) »’-š-m«, der betyder "at være skyldig", "at begå fejl".
>Jeg forutsetter at jeg er rett informert, at synd opprinnelig er eit gresk
>ord.
Hmm... det påstand kan jeg ikke få mening i. Det danske ord "synd" er et
germansk arveord og kommer således ikke af græsk. Græsk har derimod sine
egne ord, der oversættes med "synd", væsentligst »hamartÃa«,
»parápto:ma« og »parábasis«.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Homo sum: humani nil a me alienum puto"
| |
Ukendt (21-07-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 21-07-04 23:31 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:glptf019o1epg68mt4opej9kjkrgu3prql@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>
> >Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var
det
> >hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei
ordet/ordene
> >brukt?
>
> Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chªTâ'âh,
> chaTTâ'âh, cheT', 'awon, pæsa', 'âsâm og 'asmâh.
>
> Her er tale om derivativer af fire rødder, nemlig:
> a) »ch-T-'«, der grundlæggende betyder "at ramme forbi, at forfejle
> målet".
> b) »'-w-n«, der grundlæggende betegner det forvredne eller perverterede.
> c) »p-s-'«, der betegner oprør og modvillighed, ofte mod Gud eller anden
> legitim overmagt.
> d) »'-s-m«, der betyder "at være skyldig", "at begå fejl".
Jeg slog efter i "indsigt i skriften" som bl.a. giver følgende
komplementerende oplysninger til dit glimrende indlæg, med eksempler på
sammenhængende hvor ordene blev brugt. som Harald også efterlyste
______________________
>snip<
Det hebraiske ord der almindeligvis oversættes med "synd", er chatta'th´; på
græsk er det som regel ordet hamarti´a der anvendes. På begge sprog betyder
verbalformerne (hebr.: chata'´; gr.: hamarta´no) "at forfejle", det vil sige
at forfejle eller ikke ramme et mål, at gå fejl af en vej, ikke at leve op
til det der er ret. I Dommerne 20:16 bruges chata'´, sammen med en nægtelse,
om benjaminitterne som "brugte stenslynge og ramte på et hår, uden at ramme
ved siden af". Græske skribenter brugte ofte hamarta´no om en spydkaster der
ramte ved siden af målet. Ordene blev ikke blot anvendt om det at forfejle
eller ikke ramme bogstavelige mål, men også om ikke at ramme moralske eller
intellektuelle mål. I Ordsprogene 8:35, 36 står der at den der finder
guddommelig visdom, har fundet livet, men at 'den der går fejl af [form af
hebr. chata'´] visdommen, gør vold mod sin sjæl', hvilket vil føre til
døden. I Bibelen anvendes både de hebraiske og de græske udtryk hovedsagelig
om synd mod Gud begået af Guds fornuftbegavede skabninger, idet de forfejler
det mål han har sat for dem.
>snip<
__________________________
TBC
| |
Harald Mossige (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 22-07-04 12:57 |
|
"JBC" <NA> wrote in message
news:40feee97$0$14512$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
> meddelelse news:glptf019o1epg68mt4opej9kjkrgu3prql@4ax.com...
> > "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >
> > >Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var
> det
> > >hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei
> ordet/ordene
> > >brukt?
> >
> > Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chªTâ'âh,
> > chaTTâ'âh, cheT', 'awon, pæsa', 'âsâm og 'asmâh.
> >
> > Her er tale om derivativer af fire rødder, nemlig:
> > a) »ch-T-'«, der grundlæggende betyder "at ramme forbi, at forfejle
> > målet".
> > b) »'-w-n«, der grundlæggende betegner det forvredne eller perverterede.
> > c) »p-s-'«, der betegner oprør og modvillighed, ofte mod Gud eller anden
> > legitim overmagt.
> > d) »'-s-m«, der betyder "at være skyldig", "at begå fejl".
>
> Jeg slog efter i "indsigt i skriften" som bl.a. giver følgende
> komplementerende oplysninger til dit glimrende indlæg, med eksempler på
> sammenhængende hvor ordene blev brugt. som Harald også efterlyste
> ______________________
> >snip<
> Det hebraiske ord der almindeligvis oversættes med "synd", er chatta'th´;
på
> græsk er det som regel ordet hamarti´a der anvendes. På begge sprog
betyder
> verbalformerne (hebr.: chata'´; gr.: hamarta´no) "at forfejle", det vil
sige
> at forfejle eller ikke ramme et mål, at gå fejl af en vej, ikke at leve op
> til det der er ret. I Dommerne 20:16 bruges chata'´, sammen med en
nægtelse,
> om benjaminitterne som "brugte stenslynge og ramte på et hår, uden at
ramme
> ved siden af".
> Græske skribenter brugte ofte hamarta´no om en spydkaster der
> ramte ved siden af målet. Ordene blev ikke blot anvendt om det at forfejle
> eller ikke ramme bogstavelige mål, men også om ikke at ramme moralske
eller
> intellektuelle mål. I Ordsprogene 8:35, 36 står der at den der finder
> guddommelig visdom, har fundet livet, men at 'den der går fejl af [form af
> hebr. chata'´] visdommen, gør vold mod sin sjæl', hvilket vil føre til
> døden. I Bibelen anvendes både de hebraiske og de græske udtryk
hovedsagelig
> om synd mod Gud begået af Guds fornuftbegavede skabninger, idet de
forfejler
> det mål han har sat for dem.
> >snip<
Jeg tar faktaopplysningene dine til etterreretning, men jeg betviler
tolkingene dine.
HM
| |
Harald Mossige (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 22-07-04 10:42 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:glptf019o1epg68mt4opej9kjkrgu3prql@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>
> >Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var
det
> >hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei
ordet/ordene
> >brukt?
>
> Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chªTâ'âh,
> chaTTâ'âh, cheT', 'awon, pæsa', 'âsâm og 'asmâh.
>
> Her er tale om derivativer af fire rødder, nemlig:
> a) »ch-T-'«, der grundlæggende betyder "at ramme forbi, at forfejle
> målet".
> b) »'-w-n«, der grundlæggende betegner det forvredne eller perverterede.
> c) »p-s-'«, der betegner oprør og modvillighed, ofte mod Gud eller anden
> legitim overmagt.
> d) »'-s-m«, der betyder "at være skyldig", "at begå fejl".
>
> >Jeg forutsetter at jeg er rett informert, at synd opprinnelig er eit
gresk
> >ord.
>
> Hmm... det påstand kan jeg ikke få mening i. Det danske ord "synd" er et
> germansk arveord og kommer således ikke af græsk. Græsk har derimod sine
> egne ord, der oversættes med "synd", væsentligst »hamartía«,
> »parápto:ma« og »parábasis«.
Takk for svaret så langt. Bakgrunnen for spørsmålet er.
I dag kjenner vi begrepet "synd" bare i bibelsk /kristen sammenheng. Siden
ordet ellers ikke er i daglig bruk(?), er det den kristne tolkingen som
fastlegger betydningen. Den kristne tolkingen har endret seg gjennom tiden,
og betydningen er farget av deforskjellige tiders tolking av bibelen. Vi er
nå i den situasjon at når begrepet "synd" nevnes, så vet vi ikke hva teksten
formidler, vi tolker utifra dagens innhold av begrepet "synd", - - og
betydningen er meget variabel sektene imellom.
Derfor skulle jeg ønske at det ordet ikke blei brukt i bibeloversettelser,
det er lite pressist. Det ville være nyttigere å benytte andre ord, slik at
leserene skjønte innholdet utifra dagens språk.
Det er utifra disse tanker jeg stiller spørsmålet.
HM
| |
N/A (21-07-2004)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 21-07-04 23:18 |
|
| |
Harald Mossige (21-07-2004)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 21-07-04 23:18 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:66ptf012c6hiuocsujmqkgsbdug9r0k7d8@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>
> >Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva var
det
> >hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger blei
ordet/ordene
> >brukt?
>
> Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chchaTTâ'âh,
>
> >Jeg forutsetter at jeg er rett informert, at synd opprinnelig er eit
gresk
> >ord.
>
> >Hva vlll ein moderne oversettelse av det ordet/ordene hebraisk brukte for
> >"synd"
>
> --
> Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
> Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
> incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
> amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
Jeg skjønner; spørsmålet er så "følsomt" at det blir harselert bort ved å
oversette til eit annet ukjent språk.
Forsøk ein gang til, å oversette til norsk/dansk.
HM
| |
Rasmus Underbjerg Pi~ (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ |
Dato : 22-07-04 00:01 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
[...]
>>Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chchaTTâ'âh,
[...]
>>--
>>Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
>>Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
>>incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
>>amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
>Jeg skjønner; spørsmålet er så "følsomt" at det blir harselert bort ved å
>oversette til eit annet ukjent språk.
Rolig med anklagerne nu. Jeg skrev faktisk et svar på dit spørgsmål -
jeg kom bare til at trykke "Send", førend indlægget var færdigt - prøv
at se efter en gang til.
>Forsøk ein gang til, å oversette til norsk/dansk.
Det ovenfor er bare min signatur. Den udvælges tilfældigt og har intet
med dig og dit "følsomme" spørgsmål at gøre.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."
| |
Harald Mossige (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 22-07-04 10:12 |
|
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:p7ttf0p5bqgctik9pnpg7k6dn3hrimddum@4ax.com...
> "Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> mælte sligt:
> >"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>
> [...]
> >>Der er flere hebræiske ord, der oversættes til "synd", fx: chchaTTâ'âh,
> [...]
> >>--
> >>Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
> >>Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
> >>incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
> >>amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
>
> >Jeg skjønner; spørsmålet er så "følsomt" at det blir harselert bort ved å
> >oversette til eit annet ukjent språk.
>
> Rolig med anklagerne nu. Jeg skrev faktisk et svar på dit spørgsmål -
> jeg kom bare til at trykke "Send", førend indlægget var færdigt - prøv
> at se efter en gang til.
Jeg ber deg unskylde oppførselen min. Jeg trekkte for raske sluttninger.
HM
>
> >Forsøk ein gang til, å oversette til norsk/dansk.
>
> Det ovenfor er bare min signatur. Den udvælges tilfældigt og har intet
> med dig og dit "følsomme" spørgsmål at gøre.
>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
> I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."
| |
Cyril Malka (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Cyril Malka |
Dato : 22-07-04 08:28 |
|
Goddag Harald
Den 21 Jul 2004 23:06:13 +0200 skrev Harald Mossige om Synd, hva er det?
:
HM> Begrepet "synd" fantes i det hebraiske språket på Jesu tid(?). Hva
HM> var det hebraiske ortet eller ordene. I hvilke andre sammenhenger
HM> blei ordet/ordene brukt?
Jeg går ud fra, at du ikke bare mener et ord-analyse?
De hebraiske skrifter kender kun to ord for at betegne noget, der ligner
synd og som ikek har noget at gøre med de begreber, der bruges i
kristendommen.
Fejl (hattat), som du kan se første gang dukke op i 1.mos. 4:7, og som
betyder egentligt at "ramme ved siden af målet". Intet i ordet eller
begrebet betegner nogen form for adskillelse fra Gud, eller det at man
fjerner sig fra Gud eller andet.
Ondskab (Ra): bruges kun i ét tilfælde: fjerne sig fra monteismen. Dette
onde er altid kollektiv og vedrører enten folkets leder eller også hele
folket. Muligheder for at sone det beskrives i 3. mos., de kendes især
under begrebet "syndebuk".
For hvad brud på de 613 bud angår er det især begreber om at være rent
og urent, der går ind i spillet, sammen med deres renselse.
--
Venligst
Cyril
et-sect-era - Aktualitetsblad om sekternes verden
et-sect-era 3. årgang - nr. 49 - Tema: Hjernevask
http://www.etsectera.com/ - http://www.sekter.org/
| |
Brigitha (22-07-2004)
| Kommentar Fra : Brigitha |
Dato : 22-07-04 09:26 |
|
I news:20040722092813.67df5a67@cylle skrev
Cyril Malka følgende:
> De hebraiske skrifter kender kun to ord for at betegne noget, der
> ligner synd og som ikek har noget at gøre med de begreber, der
> bruges i kristendommen.
Det ville da være langt mere sandfærdigt, dersom du skrev, at
j"ødedommen kender kun ...."
| |
kvaerulant (22-07-2004)
| Kommentar Fra : kvaerulant |
Dato : 22-07-04 12:56 |
|
Brigitha wrote:
>I news:20040722092813.67df5a67@cylle skrev
>Cyril Malka følgende:
>
>
>
>>De hebraiske skrifter kender kun to ord for at betegne noget, der
>>ligner synd og som ikek har noget at gøre med de begreber, der
>>bruges i kristendommen.
>>
>>
>
>Det ville da være langt mere sandfærdigt, dersom du skrev, at
>j"ødedommen kender kun ...."
>
>
>
Nej for de hebraiske skrifter var ikke helige i oldtiden.
Jøden Jesus' bibel var mest moseloven.
| |
|
|