/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Lidt MC erfaringer fra 5000km sommertur
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 18-07-04 12:00

Hej igen folkens

Ok, her kommer en lang fortælling med mc relaterede begivenheder fra ferien.
_Lang_ - så er i advaret

Så kom kæresten og jeg hjem fra en mc tur gennem tyskland, schweiz og
frankrig. Jeg har ikke kigget på triptælleren lige på det sidste men mener
det blev omkring 5000km. Kæresten sad på bagsædet med en rygsæk og vi havde
tanktaske monteret.
Vi startede fra danmark, en smule i tvivl om vi kunne nå ned til min fætter
og hans kone, der bor i Schweiz, på den første dag, men det startede
planmæssigt og vi ramte de tyske motorveje i fin stil. De er altså gode til
at køre effektivt på autobahn dernede - alle holder pænt til højre når de
ikke overhaler, blinker pænt og er generelt hensynsfulde. Så vi kunne ligge
med 240km/t på nogle gode strækninger, mærke verden ryste og alt lyd
reduceret til noget der minder om en hylen fra en ødelagt højttaler. Når vi
cruisede med 180km/t var det ikke sjældent at en BMW eller Porsche kom
flyvende forbi en - jow jow, de har da nogle biler der kan konkurrere med os
mc'er, tophastighedsmæssigt i hvert fald. Desværre kan tysken også lave
motorvejskøer og de kan sandelig lave vejarbejde Så da vi hen af aften
stadig var langt fra den tyske sydgrænse og det endda havde regnet noget på
os var moralen ikke så høj og vi var klar til at finde et sted at overnatte.
Men pludselig brød aftensolen frem og motorvejen blev næsten renset for
trafik - med fornyet entusiasme fortsatte vi syd på og nåede over den
Schweiziske grænse kl 23. Min fætter var så venlig at vente oppe med kolde
øl indtil vi endelig nåede den sydlige by Lausanne, ved Geneve søen. Det var
vel omkring kl 0140. Det var djævleme en lang hård tur, både for mig og min
passager. Tror mine nakkemuskler voksede adskillige cm på den dag Vi
blev enige om at dele hjemturen op i nogle flere etaper.
Efter et par dage i Schweiz trillede vi sydpå over (og igennem) alperne -
det var fedt! Ultra-snoede bjergveje, hvor vi kom pænt langt ned og ligge.
Eneste gene var en enkelt temmelig aggressiv billist, som lå ca 1 meter fra
mit baghjul. Hvis jeg ikke havde haft min bedre halvdel til at berolige mig,
havde jeg dælme stoppet midt på vejen, gået tilbage og tævet ham =/ Anyways,
efter bjergene er erobret viser det sig at kæden er blevet grumme slap og
ved opstramning går den langt over 'replace' på indikatoren. Desuden lyder
det som om et led er blev dårligt - det klonker lidt. Vi fandt nogle mc
mekanikere (en Suzuki og en generel), men de lå sjovt nok ikke inde med et
CBR kædekit. En dag senere var vi dog så heldige at under en
benzinsøgningsekspedition til en mellemstor fransk by ved navn Manosque, fik
kæresten øje på et sted med et hondaskilt - det viste sig ved nærmere
eftersyn at være en kæmpe hondashop, forsynet med alle de nye modeller,
masser af tøj og et stort reservedelslager. Efter at have stået og forsøgt
at kommunikere med the head honcho og pege på kæden kom vi endelig til en
forståelse:
- ham (peger på kæden): "replace?"
- mig: "replace!"
- ham: "ok!" (han sætter sig op på kværnen med begge ben til en side og
_drøner_ ned af en 45 graders, 1,5m bred, rampe med hårnålesving for enden,
ned til værkstedet - der var jeg godt nok ved at skide grønne grise, men han
havde styr på det.)
Vi gik ud og fik en kold cola, gik tilbage og savlede lidt over de skinnende
nye mc'er (aaaarg, de priser!!) og vupti, der stod det gule lyn med nyt
kædekit. Pænt heldigt fund, den shop.
Man kan sige meget om franskmændende (og det gør man... "Oh no, the Germans!
WE SURRENDER!"), men de kører sateme råddent og parkerer lige hvor de har
lyst, foran skilte, oven på fodgængerovergange, you name it. At køre i Nice
og Paris var et krigshelvede men vi overlevede.
En sidste mekanisk glitch hente på hjemturen hvor bremselyskontakten til
forbremsen gav op, men så måtte jeg jo bare bremse med begge bremser for at
få bremselys på - no biggie.

Lildt erfaringer:

* Der var ingen problemer med hærværk eller pilfingre ligemeget hvor cyklen
stod parkeret natten over (tag for eks. Nice strandboulevard). Men det
hjælper nok også at den er smurt ind i støv og insekter

* Apropos insekter - er du vild og blodig - husk et fugtigt viskestykke/klud
til at rense hjelm ved hvert stop.

* En anden god ting er at huske at køre forskudt fra bilerne, når der køres
i kø (kæresten var for nervøs til at ville trille igennem linjerne ved køen,
så vi holdt og kogte...), så når en eller anden hest klodser bremserne ryger
du forbi bilen og ikke op i hans kofanger - det reddede mig mere end en
gang.

* En fed ting var de hundrevis af mc'ister vi mødte og hilste på på vejen
med lappen, eller fik en kort snak med på rastepladser. Det er simpelthen
for lækkert!

* Hvis muligt, så find en turistinformation i den by du kommer til - de kan
henvise til et billigt og godt sted at sove - det kan sagtens gøres for
<50euro for et dobbeltværelse, lige meget hvor du er.

* Lad være med at planlægge så du er afhængig af at nå en kæmpe strækning på
en dag. Der kan ske så meget uforudset. No stress

Fat din bike og tag på ferie, hvis du ikke allerede har gjort det!

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



 
 
Henrik Steen Larsen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Steen Larsen


Dato : 18-07-04 13:23

Mikkel Hansen wrote:

> * Lad være med at planlægge så du er afhængig af at nå en kæmpe strækning på
> en dag. Der kan ske så meget uforudset. No stress

Det råd vil jeg godt sekundere

Kenneth Sørensen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Kenneth Sørensen


Dato : 18-07-04 14:37

> * Hvis muligt, så find en turistinformation i den by du kommer til - de
kan
> henvise til et billigt og godt sted at sove - det kan sagtens gøres for
> <50euro for et dobbeltværelse, lige meget hvor du er.
>

Formule1 ~30 euro

Kenneth S





None (18-07-2004)
Kommentar
Fra : None


Dato : 18-07-04 19:01





Brian Laursen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Brian Laursen


Dato : 19-07-04 06:38

Kenneth Sørensen wrote:
>> * Hvis muligt, så find en turistinformation i den by du kommer til -
>> de kan henvise til et billigt og godt sted at sove - det kan sagtens
>> gøres for <50euro for et dobbeltværelse, lige meget hvor du er.
>>
>
> Formule1 ~30 euro
>
> Kenneth S

Takker. Nu havde vi brugt en hel dag på et finde de s...... formel 1
hoteller, og så hedder det skisme formule1 kanon. lige hvad vi skulle bruge.

--
Venlig Hilsen

Brian W. Laursen
Honda cbr1100 double X
http://dfmc.dk/155
http://Galtenmc.dk



Jens B. Rasmussen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Jens B. Rasmussen


Dato : 19-07-04 14:06

Brian Laursen wrote:

SNIP reklame for billig fransk hotelkæde


> Takker. Nu havde vi brugt en hel dag på et finde de s...... formel 1
> hoteller, og så hedder det skisme formule1 kanon. lige hvad vi skulle bruge.

søg og du skal finde - her er så linket til deres hjemmeside

http://www.hotelformule1.com/formule1/index.html

Mvh

Jens
RF900



Johnny Johansen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Johnny Johansen


Dato : 18-07-04 19:12


"Mikkel Hansen" <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> skrev i en meddelelse
news:40fa591d$0$292$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej igen folkens
>
> Ok, her kommer en lang fortælling med mc relaterede begivenheder fra
ferien......................

> Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444

Jeg ville sku ønske jeg kunne gøre det samme, men bagsæde komforten på en
Yamha R6 er sku ikke lige i top. Vi kørte lørdag fra Kalundborg til
Bjæverskov og retur. Hun brokkede sig på dagen over en øm røv, og dagen
efter over ømme ben.
Er bagsæde komforten så meget bedre på en CBR?? Brokkede hun sig slet ikke
over noget eller er hun bare en meget lille model? :)

Johnny
http://www.dfmc.dk/?id=481



Mikkel Hansen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 18-07-04 20:44

Johnny Johansen wrote:
> "Mikkel Hansen" <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> skrev i en meddelelse
> news:40fa591d$0$292$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Hej igen folkens
>>
>> Ok, her kommer en lang fortælling med mc relaterede begivenheder fra
>> ferien......................
>
>> Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444
>
> Jeg ville sku ønske jeg kunne gøre det samme, men bagsæde komforten
> på en Yamha R6 er sku ikke lige i top. Vi kørte lørdag fra Kalundborg
> til Bjæverskov og retur. Hun brokkede sig på dagen over en øm røv, og
> dagen efter over ømme ben.
> Er bagsæde komforten så meget bedre på en CBR?? Brokkede hun sig slet
> ikke over noget eller er hun bare en meget lille model? :)
>

Hey Johnny
Mhweell, på en R6 er sæderne afdelt af et 'hak', ikke? Sårn husker jeg det i
hvert fald. På min F4 er sædet en lang blød bue, hvilket nok gør det lidt
mere behageligt. Bagsædedelen er dog lidt mindre komfortrig end
førerpositionen, da den ikke er så bred. Men komforten er stadig elendig på
begge sæder og begge vores numser var meget medtagede efter lange ture - så
var det godt med et stop et par dage et sted og lave turistting
Kæresten er 1,62 - jeg tror generelt at små bagsædepassagerer har det
lettere.

Som sidste udvej kan du altid give hende en http://www.zech.dk/tudekiks.jpg
og sige at Mikkels kæreste har klaret 5000km uden at pive nævneværdigt

> Johnny
> http://www.dfmc.dk/?id=481

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



Henrik Nielsen - Rap~ (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 19-07-04 15:34

"begge vores numser var meget medtagede"

Prøv lige at sætte jeg på et håndklæde, lammeskind e.l.
Det hjælper dog ikke, hvis du har regndragt på eller andet vandtæt tøj.
Virker bedst med lædertøj.....

--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Arne Lorenzen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Arne Lorenzen


Dato : 19-07-04 20:17

"Henrik Nielsen - RaptorMC.dk" <xng@post.cybercity.dk> skrev i
news:cdgmqo$30k0$3@news.cybercity.dk:

> "begge vores numser var meget medtagede"
>
> Prøv lige at sætte jeg på et håndklæde, lammeskind e.l.
> Det hjælper dog ikke, hvis du har regndragt på eller andet vandtæt tøj.
> Virker bedst med lædertøj.....
>

Virker ikke med corduratøj, hvad gør man med det når det blir varmt?

--
Mxtfzh - Arne -
http://dfmc.dk/arne_lorenzen

Henrik Nielsen - Rap~ (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 19-07-04 21:26

"hvad gør man med det når det blir varmt"

Jeg forstår ikke helt hvad du mener?

--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Arne Lorenzen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Arne Lorenzen


Dato : 20-07-04 07:33

"Henrik Nielsen - RaptorMC.dk" <xng@post.cybercity.dk> skrev i
news:cdhaua$jo7$1@news.cybercity.dk:

>>"hvad gør man med det når det blir varmt"

> Jeg forstår ikke helt hvad du mener?

Hvad gør man med sit corduratøj, når det bliver så varmt at det begynder at
klistre til kroppen - er der lissom ved læder nogle staldtips? Lædertøj vil
man langt hen ad vejen kunne "afdampe" ved at sidde på et håndklæde eller
skind som tidligere beskrevet i tråden.

Man holder det vel bare ud?

--
Mxtfzh - Arne -
http://dfmc.dk/arne_lorenzen

Jens B. Rasmussen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Jens B. Rasmussen


Dato : 20-07-04 08:05

Arne Lorenzen wrote:

> "Henrik Nielsen - RaptorMC.dk" <xng@post.cybercity.dk> skrev i
> news:cdhaua$jo7$1@news.cybercity.dk:

>>>"hvad gør man med det når det blir varmt"

>> Jeg forstår ikke helt hvad du mener?

> Hvad gør man med sit corduratøj, når det bliver så varmt at det begynder at
> klistre til kroppen - er der lissom ved læder nogle staldtips? Lædertøj vil
> man langt hen ad vejen kunne "afdampe" ved at sidde på et håndklæde eller
> skind som tidligere beskrevet i tråden.

> Man holder det vel bare ud?

ja enten det eller kører med noget som kan suge sveden væk dvs.
svedtransporterende undertøj i den tynde udgave ellers er det jo lige
meget.

det gør jeg og det virker fint nok tøjet klistrer da ikke fast længere.
Jeg købte mit sæt i Føtex tror jeg til om 200 kr i alt og det virker fint.

Mvh

Jens
RF900
www.kantanamc.dk










Henrik Nielsen - Rap~ (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 20-07-04 10:22

"Hvad gør man med sit corduratøj, når det bliver så varmt"

Nååårhh. Jeg troede du mente med håndklæde/lammeskind....

Det ved jeg faktisk ikke. Kan man overhovedet gøre noget....? Det var lige
nøjagtigt årsagen til at jeg skiftede til læder. Førhen følte jeg at jeg
havede en plasticpose på, når jeg kørte syd på, eller solen bare skinnede
herhjemme.... Jeg var altid drivvåd under tøjet.
Lædertøj kan meget bedre ånde og har ikke de samme "problemer".

--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Jens Jacob Bager Jen~ (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 21-07-04 10:28

> Det ved jeg faktisk ikke. Kan man overhovedet gøre noget....? Det var
> lige nøjagtigt årsagen til at jeg skiftede til læder. Førhen følte
> jeg at jeg havede en plasticpose på, når jeg kørte syd på, eller
> solen bare skinnede herhjemme.... Jeg var altid drivvåd under tøjet.
> Lædertøj kan meget bedre ånde og har ikke de samme "problemer".

Corduratøj med membran er ikke ens. Jeg har tidligere gået MEGET med en
rukka jakke. Den virkede perfekt og var vandtæt, men føltes ikke som en
regnjakke, men lod kroppen ånde som en alt overfrakke. Nu har jeg købt en
billig jakke fra Polo med "polotex" membram. Den føles præcis som at gå med
en regnfrakke. Den er vandtæt, men den ånder absolut ikke så godt som min
tidligere rukka jakke. Der desværre efter 6 år og små 100.000km årder lidt
for godt, og læader vand trænge ind når det regner.

--
Mojn Jens Bager Jensen
MZ ETZ 251 '89, 39Kkm, Givi, synet, 6500kr BILLIGT!
Honda CBR 600 F '94, Suzuki DR 600 '85, Honda VF 500 FII '86
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Mikkel Christensen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 18-07-04 19:36

"Mikkel Hansen" <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> writes:

> Hej igen folkens
>
> Ok, her kommer en lang fortælling med mc relaterede begivenheder fra ferien.
> _Lang_ - så er i advaret

Well, den var vaerd at laese!
Haaber ihvertfald at min tur i naeste uge bliver lige saa vellykket.

--
Mikkel | Died. Woke up in Hell. Punched in PIN, logged on.
motortosse.dk | Just another day.
| - David Gerard

anders majland (18-07-2004)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 18-07-04 20:10

> Well, den var vaerd at laese!
Bestemt - specielt når man sidder herhjemme ...

> Haaber ihvertfald at min tur i naeste uge bliver lige saa vellykket.
Og du giver også en report når du kommer hjem

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Mikkel Christensen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 18-07-04 20:59

"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> writes:

> > Haaber ihvertfald at min tur i naeste uge bliver lige saa vellykket.
> Og du giver også en report når du kommer hjem

Jeg skal se hvor meget af rejsedagbogen der taaler offentligoerelse..

--
Mikkel | Died. Woke up in Hell. Punched in PIN, logged on.
motortosse.dk | Just another day.
| - David Gerard

Arne Lorenzen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Arne Lorenzen


Dato : 18-07-04 20:59

"Mikkel Hansen" <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> skrev i
news:40fa591d$0$292$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> Hej igen folkens
>
> Ok, her kommer en lang fortælling med mc relaterede begivenheder fra
> ferien. _Lang_ - så er i advaret
>
> Så kom kæresten og jeg hjem fra en mc tur gennem tyskland, schweiz og
> frankrig.

[klip]

Fin beretning den!
Tak for go´hyggelæsning

Et andet godt råd, der blev anvendt på en af vores flyvedagsture hvor
temperaturen nåede over 30C: Tag babypudder med, det tørrer og køler
--
Mxtfzh - Arne -
http://dfmc.dk/arne_lorenzen

Mikkel Hansen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 18-07-04 21:31

Arne Lorenzen wrote:
> "Mikkel Hansen" <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> skrev i
> news:40fa591d$0$292$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:
> [klip]
>
> Fin beretning den!
> Tak for go´hyggelæsning
>
En fornøjelse!

> Et andet godt råd, der blev anvendt på en af vores flyvedagsture hvor
> temperaturen nåede over 30C: Tag babypudder med, det tørrer og køler
>

Ja, er du vimmer. Nogen gange haglede sveden simpelthen af mig. Værst var
det når vi holdt i kø (måtte jo ikke drøne mellem linjerne for damen) i ~30
graders varme... så bliver man let frustreret =/ Når vi trillede rundt i
Nice og Paris havde vi heller ikke mc bukser på for det meste - simpelthen
for varmt (kids: wear appropriate safety gear at all times - don't follow
this bad example!).

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



Mikkel Hansen (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 18-07-04 21:25

Mikkel Hansen wrote:
> Hej igen folkens
>
[Snip mig selv]

Lidt relateret media følger:

http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/Eurotur%202004%20035.avi <-- hjelmrengøring
til lyden af cikader
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=11 <-- tankrengøring
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=12 <-- noter
hjælmaftrykket i roen
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=22 <-- vigtigt
med seriøs afslapning
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=29 <-- en CBR
ligger på lur i Nice
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=30
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=31 <-- M+M og
motorvejsmærke til CH
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=69 <-- Studerer
kort i Paris
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=71 <-- kæresten
checker lys før start
http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=76 <-- kører
for vildt på baghjul

Der er også masser af non mc-relaterede photos, men dem skal i spares for,
med mindre i aktivt opsøger dem

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



Brian Larsen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Brian Larsen


Dato : 19-07-04 08:29

On Sun, 18 Jul 2004 22:24:45 +0200, Mikkel Hansen wrote:

> Mikkel Hansen wrote:

> http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=76 <--
> kører for vildt på baghjul
>

Bølle!

Velkommen hjem :)

--
Brian Lund Larsen

// '75 Honda CB400F


Mikkel Hansen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 19-07-04 09:32

Brian Larsen wrote:
> On Sun, 18 Jul 2004 22:24:45 +0200, Mikkel Hansen wrote:
>
>> Mikkel Hansen wrote:
>
>> http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=76 <--
>> kører for vildt på baghjul
>>
>
> Bølle!
>
> Velkommen hjem :)

:D!
Nå Brian, nu har jeg jo også været væk et stykke tid, så er din gamle Honda
vel køreklar nu? :-]

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



Brian Larsen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Brian Larsen


Dato : 19-07-04 09:53

On Mon, 19 Jul 2004 10:31:40 +0200, Mikkel Hansen wrote:

> Brian Larsen wrote:
>> On Sun, 18 Jul 2004 22:24:45 +0200, Mikkel Hansen wrote:
>>
>>> Mikkel Hansen wrote:
>>
>>> http://greenman.dk/photos/Eurotur.2004/generelt/index.php?num=76 <--
>>> kører for vildt på baghjul
>>>
>>>
>> Bølle!
>>
>> Velkommen hjem :)
>
> :D!
> Nå Brian, nu har jeg jo også været væk et stykke tid, så er din gamle
> Honda vel køreklar nu? :-]

Jeg mangler stadig at få mine hjul tilbage, og selvom den har fået nye
smarte støddæmpere så er det sgu' en kende hårdt uden :)

Nåh ja også er motoren heller ikke helt klar endnu (faktisk så har jeg ikke
rigtig fået lavet noget, jeg har dovnet hele min ferie væk).

--
Brian Lund Larsen

Honda CB400F
http://dfmc.dk/673


Henrik Steen Larsen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Steen Larsen


Dato : 19-07-04 14:24

Mikkel Hansen wrote:
> Mikkel Hansen wrote:
>
>>Hej igen folkens
>>
>
> [Snip mig selv]
>
> Lidt relateret media følger:

Chikader er nu dejlige - især fordi de er langt væk

Jeg camperede en uge i Nice - og vænnede mig faktisk næsten til dem...

Brian Laursen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Brian Laursen


Dato : 19-07-04 06:47

Mikkel Hansen wrote:

>
> Fat din bike og tag på ferie, hvis du ikke allerede har gjort det!

Fååååårk jeg glæder mig nu. Godt med lidt gode råd, inden vi drøner afsted
om 14 dage. Vi har dog droppet Paris af hensyn til det traffikhelved der
skulle være.

God beretning

--
Venlig Hilsen

Brian W. Laursen
Honda cbr1100 double X
http://dfmc.dk/155
http://Galtenmc.dk



Mikkel Hansen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Hansen


Dato : 19-07-04 09:31

Brian Laursen wrote:
> Fååååårk jeg glæder mig nu. Godt med lidt gode råd, inden vi drøner
> afsted om 14 dage. Vi har dog droppet Paris af hensyn til det
> traffikhelved der skulle være.

Altså, jeg vil nødig være skyld i at i går glip af Paris, som jo er en smuk
by! Vi gjorde det at vi kom så langt ind som muligt på motorvej, kørte forbi
ringvejen og parkerede et tilfældigt sted på et af de brede fortove, fandt
et hotel til 50E for et dobbelt og slæbte vores bagage derhen. Så kørte vi
ellers ikke på mc mere et par dage, men brugte metroen til at komme rundt -
så betyder trafikhelvedet jo ikke noget.

Men i kan selvfølgelig også se så mange andre smukke steder... I dunno, i må
bare følge jeres instikt

--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 » http://dfmc.dk/444



Armand (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 19-07-04 16:18


Mikkel Hansen <mikkel@-FJERNMIG-hansen.net> skrev i en
news:40fb8793$0$308$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Brian Laursen wrote:
> > Fååååårk jeg glæder mig nu. Godt med lidt gode råd, inden vi drøner
> > afsted om 14 dage. Vi har dog droppet Paris af hensyn til det
> > traffikhelved der skulle være.
>
> Altså, jeg vil nødig være skyld i at i går glip af Paris, som jo er en
smuk
> by!

Det betinger at du ikke skuer ind over byen fra ring-motorvejen - Derfra ser
man nærmest kun den blå dome af smog som byen er omsluttet af

--
Armand.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste