Hej...
Vi har en lang hæk, som jeg ikke ved hvad hedder og det kunne jeg godt tænke
mig at vide. Er der nogle sider hvor man kan lede efter sådan noget?
Eller er der en hér som måske kan sige det ud fra følgende beskrivelse:
Bladene er brede, korte og helt glatte, p.t. har den meget små sart lyserøde
blomster 2-3 stk ved siden af hinanden fordelt over hele busken, senere på
sommeren får den hvide runde kugler over det hele....
Ud over at jeg gerne vil vide hvad det er for en , så vil jeg også gerne
vide (hvis I ved hvad det er?!) om det er en som gror hurtigt ud igen, hvis
vi klipper den ned i en højde på ca. 30-40cm.
Vi er i tvivl om hvorvidt vi vil helt af med den, idet vi mener den giver en
del læ i haven. Vi vil derfor prøve at klippe den ned og prøve at se hvordan
det hele så kommer til at se ud og fungere, men jeg er ret ked af det hvis
der går lang tid inden den vokser op igen, hvis vi vælger at lade den stå.
En anden grund til mit spørgsmål er at jeg ikke er så bekendt med alle arter
der er af buske osv. men har fundet ud af at stedsegrønt ikke er så godt at
klippe ret meget ned, idet det så vil gå ud eller have svært ved at komme
ordentligt igang igen med at gro.
Generelt vokser denne busk rimeligt godt, men jeg vil bare lige forhøre mig
inden vi gør noget, i så fald den hører ind under dén kategori.
Iben