Henrik Sahl wrote:
> Hvis man selv synes man har taget et godt billede hvorfor skal man så have
> kritik fra andre ?
Det er efterhånden mere end 30 år siden, at jeg i den lokale
fotoklub lærte hvad fotokritik er for en størrelse, og det handler
om, at vi på den måde erfarer, hvad andre synes om vores billeder.
Dengang fungerede det på den måde, at klubbens formand kontaktede
andre fotoklubber og/elle kendte amatørfotografer og fik en aftale
med dem om, at de ville komme i klubben og gi' kritik til en stabel
af medlemmernes billeder.
Og så kunne alle medlemmerne i fotoklubben aflevere et eller to
billeder til fotokritik, der måtte ikke stå navn på billederne, den
der gav kritik skulle ikke vide, hvem der var autor til de enkelte
billeder.
Når alle klubbens medlemmer havde afleveret billeder til fotokritik,
så blev de pakket og sendt til den som skulle gi' dem kritik, og så
gik der der typiske en måned, og så kom "kritikeren" en aften i
klubben og gav fotokritik til vores billeder.
Det var kritik i ordets egenlige betydning, alle fejl og mangler
blev påpeget, og der var ikke nogen eller noget der gik fri, ja selv
passpartout rammerne blev kritiseret, hvis de ikke var ordenligt lavet.
Og dengang blev "kritikerne" bedømt efter hvor skrappe de var, og de
hårdeste var helt klart de bedste, jeg husker specielt en formand
fra Nikon-klubben, han var fremragne og han havde derfor fået
tilnavnet "billedslagteren", men Viggo Rigvad var også god, han
kunne virkelig gi' en hård og sarkastisk kritik.
Men jeg erindrer ikke, at nogen af dem der fik kritik tillod sig at
anfægte eller modsige kritikken, og jeg er temmelig sikker på, at
hvis et af klubbens medlemmer havde brokket sig, så var han blevet
bedt om at at forlade klubben.
Jeg erindrer dog tydeligt, at nye unge medlemmer blev advaret mod at
aflevere billeder til kritik, de skulle nogle gange opleve, hvordan
de gamle og erfarne amatørfotografer fik hejlet deres billeder ned,
og at de ikke døde af det, på den måde blev de unge modnet, inden de
selv prøvede at få fotokritik.
Og efter at jeg selv var færdig med min uddannelse på SfB, og havde
etaleret mit eget grafiske og fotografiske atelier, der var jeg
nogle gange tilbage i klubben og gi' fotokritik, det var iøvrigt
sjovt at se, at der var kommet mange nye medlemmer, og de havde
bestemt taget det alvorligt, at de skulle ha' kritik af en
reklamefotograf, de fleste af billederne var en genrer der skulle
ligne reklamefotos.
Derfor finder jeg det meget besyndeligt, når denne gruppes brugere
beder om fotokritik, og at de ikke bare tager imod det indput som
kritik er, for det er da meget interessant, hvad andre synes og
mener om ens billeder.
Og fotokritik skal og må ikke være en bedrevidende belæring, man må
f.eks. godt sige, at et givent billeder godt kunne tåle en bedre
eller strammere beskæring, det er derimod en dødsynd at anvise en
eksakt beskæring, for et billede kan beskærs anderledes på mange
måder, og billedets autor skal blot inspireres til, at han selv
prøver sig frem med nogle alternative beskæringer.
--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner