/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Objektivers opbygning
Fra : Martin Madsen


Dato : 24-07-04 21:56

Hej gruppe!

Er der en der har et link til at sted hvor jeg kan lære noget om hvordan
objektiver er opbygget?
Jeg har forsøgt at lære noget af tidligere indlæg her i gruppen, men jeg
støder tit på modsigende forklaringer på samme spørgsmål.
Nogle af de spørgmål jeg har er som følger:

Hvordan måles brændvidden?

Hvor sidder blænden placeret og hvordan virker den?

Lukker blænde 8 (f.eks) altid lige meget lys ind, uanset hvilken brændvidde
eller hvilket mærke/model objektiv man har?

Findes der ikke bøger om den slags? Jeg har forsøgt et finde nogle, men alt
jeg finder er nogle om digital-fotografering, hvilke jeg ikke synes
beskriver ret meget om selve udstyret og det at fotografere.

På forhånd tak

Martin.








 
 
Soren Kuula (24-07-2004)
Kommentar
Fra : Soren Kuula


Dato : 24-07-04 22:44

Martin Madsen wrote:
> Hej gruppe!
>
> Er der en der har et link til at sted hvor jeg kan lære noget om hvordan
> objektiver er opbygget?

Nej. Politikens fotobog er god.

> Jeg har forsøgt at lære noget af tidligere indlæg her i gruppen, men jeg
> støder tit på modsigende forklaringer på samme spørgsmål.
> Nogle af de spørgmål jeg har er som følger:
>
> Hvordan måles brændvidden?

Objektivet giver det samme billed som et stykke pap med et hul i, der
har afstand f fra filmen. f er da objektivets brændvidde.

> Hvor sidder blænden placeret og hvordan virker den?

Et sted hvor lyset fra alle steder i billedet er blandet hulter til
bulter :)

Den virker ved at spærre af for noget af lyset, dog helst sådan at alle
dele af billedet bliver lige meget blokeret. Man kunne sagtens lave
objektiver uden blænde (og nogle af de billigste småkameraer har ingen
blænde), men så ville der kun være een korrekt (hvis ellers alle er
enige om hvordan der måles lys og hvor følsom filmen er) lukkertid for
et bestemt billede. Med blænden kan man vælge nogle flere forskellige.

En bivirkning ved at snævre ind på blænden er at billedets skarphed
bliver dybere ! F. eks. for helt åben blænde er et billed måske rimeligt
skarpt fra 1.9 til 2.1 meter. Med mindre åbning kan det blive skarpt fra
1.5 til 2.7 meter, måske.

Nogle få objektiver (spejltele) har slet ikke et passende sted at
placere en blænde. Der må man bruge gråfiltre. Man har så stadig noget
frihed med lukkertider, men effekten med skarphedsdybden findes dog ikke.

> Lukker blænde 8 (f.eks) altid lige meget lys ind, uanset hvilken brændvidde
> eller hvilket mærke/model objektiv man har?

Det hedder egentlig blænde f/8. f er det samme f som ovenfor, det er
brændvidden. f/8 betyder at obj. slipper lys ind som et f/8 stort (dia.)
hul, placeret f fra filmen. Så et 300 mm. f/4 obj. svarer til at alt det
lys som falder på en 75 mm stor cirkelskive bliver smidt ind på billedet
(og nærmeste omegn, filmen er ikke rund :) Af samme årsag er et 300 mm
f/4 obj. noget større i det end et 300 mm f/5.6. Når jeg skriver et f
f/x obj. mener jeg et obj. hvor den størst mulige blændeåbning svarer
til f/x.

Så ja. Hvis dine objektiver er ordentligt præcist lavet, kan du måle lys
med dit 85 mm objektiv, stille blænden, tage dit billed og så ombestemme
dig til et andet objektiv. Bare stil blænden til det samme.

Blænden står som regel altid helt åben indtil du trykker på udløseren.
Derfor ser du hverken formørknings- eller skarphedsdybdeeffekten. Gode
kameraer har dog en anordning, så du kan aktivere blænden og se det
rigtige resultat.

Nogle zoomobj. ændrer egenskaber mens man zoomer frem eller tilbage. Der
sker det at blændetallet ændrer sig, selvom blænden stadig står lige
meget åben når billedet tages. Det skyldes at zoomobj. smider noget af
lyset væk, og det er p..irriterende fordi man skal til at indstille om
(hvis man fotograferer manuelt) (kompensere på blænden) når man zoomer.

> Findes der ikke bøger om den slags? Jeg har forsøgt et finde nogle, men alt
> jeg finder er nogle om digital-fotografering, hvilke jeg ikke synes
> beskriver ret meget om selve udstyret og det at fotografere.

God holdning der :)

Find en gammel fotobog, som Politikens. Alle de grundlæggende principper
er de samme som altid.

MVH
Søren


Preben Holm (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Preben Holm


Dato : 25-07-04 14:28

Hej

Maximal/minimal blænde:

hmm, er lidt forvirret nu.

En minimal blænde er f/stor
En maximal blænde er f/lille

right?

Når man snakker om blænde er det vel nærmere blænde-åbningens størrelse
man snakker om? Er det korrekt antaget?



Mvh / Preben Holm

Soren Kuula (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Soren Kuula


Dato : 25-07-04 15:02

Preben Holm wrote:
> Hej
>
> Maximal/minimal blænde:
>
> hmm, er lidt forvirret nu.
>
> En minimal blænde er f/stor
> En maximal blænde er f/lille

Ved heller ikke :) Men stor blændeåbning er et lille tal, og omvendt.

Forresten er der faktor kvadratrod(2) mellem tallene. For hvert trin på
skalaen bliver arealet af hullet dobbelt så stort (eller halvt så stort,
den anden vej). Det giver mening, hvis man tolker tallet som diameteren
af et hul - hver gang man ganger det med rod(2) bliver arealet af hullet
fordoblet.

MVH
Søren


Jørgen Nielsen (26-07-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 26-07-04 11:43


"Preben Holm" <64bitNOnoSPAMno@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:4103b57a$0$66478$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
>
> Maximal/minimal blænde:
>
> hmm, er lidt forvirret nu.
>
> En minimal blænde er f/stor
> En maximal blænde er f/lille
>
> right?

Et lille f tal f.eks. 2.8 det er en stor blændeåbning og lille
dybteskarphed.

> Når man snakker om blænde er det vel nærmere blænde-åbningens størrelse
> man snakker om? Er det korrekt antaget?

Jep.

>
>
> Mvh / Preben Holm


--
Mvh. Jørgen Nielsen
E-Mail jorgenbs@NOMORESPAMnielsen.tdcadsl.dk
Fjern NOMORESPAM ved svar på E-mail.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408875
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste