/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Nye iBook og scsi enheder - muligt?
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 06-05-01 22:23

Ny iBook og scsi enheder

Den ny iBook er meget tiltalende. Så den ved præsentationen i Århus den
4. maj. Størrelsen er fin-fin for mig - da den _måske_ skal afløse min
PB 1400c/166 ....
Der har været noget pegen fingre af, at bussen kun er 66MHz, men hvad
betyder det egentlig for os, som bruger maskinerne som et 'kontor' med
mange muligheder (og en lille smule billedbehandling) ? Det har vel
størst betydning for de folk som har brug for at lave film (levende
billeder i flere forskellige formater) ? Det er jo tungt arbejde. Men
sådan til 'almindeligt' (mac)brug = det gængse og dominerende arbejde er
tekster, regneark. databaser og lidt billedbøvs + (og det _er_ vigtigt:
den anarkistiske udforskning af mediets muligheder / grænser ... man er
vel mac-mennesker ?). Betyder bushastigheden der noget virkelig seriøst
? Altså er det en hemsko, at den kun er 66MHz ?
Langt vigtigere for mig er det om den lille lækre sag kan køre med mine
scsi enheder - de skulle gerne leve lidt længere (stor investering og
god funktionalitet). Det drejer sig om LaserWriter (+ andre printere),
en Mustek scanner, en 1 år gammel brænder og lidt andet grej med scsi
(f.eks. mit trofaste SyQuest, som jeg _nødigt_ vil undvære, det er
stabilt og skiverne er næsten ikke til at slide op .... Alt
fungerer fint på PB'ens scsi port ! Det skulle det gerne blive ved med
et stykke tid endnu, ik'?
Hvordan sætter man dem ind i sådan en sag med FireWire og USB ? Jeg har
lidt på fornemmelsen at FireWire er at foretrække (men jeg er ikke
særlig teknisk orienteret) fremfor USB. USB regner jeg med at bruge til
et eksternt tastatur (måske) og en ekstern mus (jeg har aldrig forliget
mig med Apples pegepladepædagogik - undskyld!) ... en scrollmus til
indernettet. En kommende printer (når det gamle er slidt ned eller jeg
skal have en anden farveprinter bliver nok også sat til USB)
Hvad hedder sådan en 'dimmer'? Hvad koster den? Erfaringer med
stabilitet og hastighed?

Det er store spørgsmål, ved jeg, al den stund, at dette jo er
forholdsvis nyt. Men I er jo mange derude, som arbejder prof. og
fuldtids med disse ting, så der er sikkert nogen af jer, der allerede
har erfaringer.

Som de sagde i gamle dages spørgeprogrammer i radioen (altså den
kongeligt oktrojerede danske kanal ....) "Tillad mig et
tillægsspørgsmål?" Det blev altid tilladt og det gør det nok osse her.
Er der noget problem med at sætte den nye, fine iBook op til en ISDN
forbindelse.? Det er det vi har (DIVA T/A ISDN Modem .... som i ()
bemærket aldrig har kørt tilfredsstillende med datatrafik - langsommere
end et 56K (v90) analogt modem !!) Men vi overvejer naturligvis den
herlige mulighed at komme på kabelforbindelse .... det er dog _her_ en
investering på ca. kr. 3.000 + ca. kr. 90,. pr. md. for en 128 Kb
forbindelse.

Jeg kiggede meget grundigt på den nye iBook - og der var ikke nogen af
de gode gammelkendte runde stik ..... så mit mackabel til modem (ISDN
eller analogt) kan _ikke_ sættes direkte i maskinen. Nu ved jeg godt, at
jeg er helt ude på overdrevet, men jeg er faktisk lidt afhængig af, at
jeg i bolig 1) skal benytte ISDN (eller investere i kabelforbindelse,
men den er jo stationær), i bolig 2) skal benytte analog
telefonforbindelse og 3) - det er ikke mindre vigtigt - skal kunne koble
op andre steder med analoge telefoner ( f.eks. hos mine svigerforældre,
som er blevet hooked på alt det her sjov med inderne og deres net ....
men bor langt fra high-speed opkoblinger !!!)
Ups, alt der kan jeg slet ikke overskue ... er der en enkel løsning?
Hvis hele min klamamse bare kan løses ved en enkel og billig løsning, så
er jeg nok aftager til den lille lækre sag: den nye iBook.


PS: der _skal_ vel også lige være lidt malurt i det her?
1) Ved præsentationen var der nogle som mente, at tastaturet afsatte
slidmærker på den følsomme skærm .... hvor ved de egentlig det fra? De
har vel næppe brugt den i længere tid ? I hvert fald ikke i så lang tid,
at deres fedtede fingre (mine er også fedtede efter indtagelsen af en
spegepølsemad !) kan have afsat fedtspor på det _meget_ lyse tastatur?
Uf, jeg frygter den tid, hvor min hvide Tornado af en kone får øje på de
sorte rande på tasterne og jeg bliver tvangsudkskrevet til
hovedrengøring ...
Skal vi virkelig til at rejse rundt med et tyndt vaskeskind som
beskyttelse ? Så bliver det hele jo mindre 'blæret' ( personligt er jeg
ligeglad med det blærede, jeg vil hellere beskytte min comfuuuuuter og
være mindre blæret, end bare være stor-blæret ....)
2) tastaturet på de to fremviste eksmplarer var lidt løsagtigt oppe imod
tasterne ved F-tasterne omkring centrum .... i øverste linie (mod
skærmen). Til daglig brug har vi jo brug for et robust tastatur der kan
tåle mange tasteslag hver dag .... det skal være virkelig tålsomt og
kunne tage imod meget slid ..... på denne PB1400 har tastaturet været
udsat for mange ting: fedtede fingre, hårde tryk og vedholdende brug.
Og det virker fuldt ud på alle taster - selvom der formodentlig er en
del cigaraske, der er drysset ned over det stakkels tastatur og
cigaraske er faktisk ret klæbende ..... jeg ved det, fordi jeg har
renset flere eksterne (klassiske) mactasturer med diverse remedier !!
3) CD-ROM drevet i højre side ser meget kleint ud ! Jeg har desværre
haft meget store skuffelser med CD-drevet på min PB 1400. Det første
blev slidt op inden garantien udløb (ombyttet uden vrøvl ! Tak) Det
ombyttede holdt under ét år ..... nyt koster ca. kr. 2.800 + moms og
import/forsendelses afgifter .... resultat: PB _uden_ CD drev. Dén
situation vil jeg ikke gerne sætte mig selv i igen !
4) Det er - for mig - uigennemskueligt hvad opgraderingsRAMmen (100 pc
sDRAM?) koster ... er de der maskiner, der bestykket med 128Mb RAM
monteret med 2x64 MbRAM ? Så man skal smide en 64 Mb klods ud for at få
den (meget dyre?) opgradering til 564 Mb (eller lidt højere?)? Det ville
jo være fint, hvis man som bruger kunne opgradere sin RAM i mindre
bidder til en lav pris (hvis nogensinde prisen falder - igen )
Tjah, den stakkels mac-pusher som får mig som kunde skal virkelig kunne
svare på mange spørgsmål. Jeg stiller på forhånd spørgsmålene i dette
forum, fordi der her er så mange kyndige mac-folk, at jeg sikkert får
bedre information end fra en sælger der er afængig af sin
salgsprovision .... Denne NG er virkelig informativ, tak skal I have
for mange timers nyttig information !
Nå, men jeg holder jo mere af Mac end af malurt, så jeg kryber nok til
korset.

Undskyld, at det blev på længde med H.C. Andersens samleve værker, men
ikke af samme kvalitet. Håber på jeres tilgivelse og forståelse (for
længden altså, ikke den manglende kvalitet !)


--
venlig hilsen,
Mich. Ottosen

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste