/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Afdragsfri lån
Fra : Herbert Giulio Garon~


Dato : 11-08-04 16:00

Jeg vil gerne diskutere afdragsfri lån udfra en teoretisk vinkel, men jeg er
bare en teenager og jeg ved ikke så meget om økonomi endnu. Jeg har gjort
mig forskellige tanker omkring denne finansieringsform.. der er ikke rigtig
system i mine tanker så jeg vil prøve at liste nogle fragmenterede
udsagn op her nedenunder. Jeg håber de vil give anledning til en spændende
diskussion af fordele, ulemper og samfundsmæssige/økonomiske følger af
afdragsfri lån.
Jeg er ikke nogen økonomisk ørn, men jeg håber lidt på engang at blive det,
og jeg er derfor osse interesseret i at høre om det ganske simpelt er
korrekt det jeg skriver..

1) Når jeg sætter mig ned og bruger min fornuft fremstår afdragsfri lån, som
noget der hurtigt kan blive en tikkende bombe under et allerede oppustet
boligmarked.
Jeg er bange for at boblen skal sprænge(lidt a la dot com krisen). Vil den
sprænge? hvorfor? Vil den ikke sprænge?

2) Et almindeligt annuitetslån kan fåes til en bedre rente end et afdragsfri
lån, da risikoen ved et annuitetslån er lavere. Da man samtidig nedbringer
gælden, når man finansierer med annuitetslånet, må denne låneform være mere
hensigtsmæssig.

3) Hvordan står afdragsfri lån i forhold til emner som tabsrisiko? Her
tænker jeg både på tabsrisiko ved lånets løbetid og når det skal
refinansieres.

4) Lad os sige at min mor + far finansierer et huskøb med et afdragsfri lån.
De bruger de frigivne penge på forbedringer i huset.(investeringer) Men da
huset skal sælges viser investeringerne i forbedringer sig at have været
dårlige investeringer, fordi fx kun 2/3 af udgifterne til det nye køkken
eller badeværelse bliver hentet hjem ved salget af huset. Hvordan påvirker
den slags begivenhedsforløb økonomien generelt?

5) Afdragsfri lån fører til en overophedning af økonomien.

6) En stigning i rådighedsbeløbet vil medføre øget inflation, hvis
samfundets produktionskapacitet er fuldt udnyttet. Hvis ikke den er fuldt
udnyttet, vil de typisk kun medføre vækst. Når produktionskapaciten er fuldt
udnyttet vil man så være i stand til - tidsnok - at kunne foretage de
nødvendige skridt, og hvilken rolle kan afdragsfri lån indtage i dette spil?

7) Hvis man optager afdragsfri lån og ikke sparer op, hvordan skal man så
betale gælden? De penge som bliver frigjort ved et lån vil skabe øget
aktivitet. I tilfælde af øget aktivitet vil samfundet være i stand til at
absorbere flere penge. Enhver stigning i pengeforsyningen vil bagefter
forekomme rigtig. Øget kredit synes (fejlagtigt) at retfærdiggøre mere
kredit, og i tider med reccession synes mindre kredit at retfærdigøre mindre
kredit. Der er altså en iboende ustabilitet i økonomien. Vi har altså en
økonomi der både kan køre sig selv af sporet pga positiv feedback og tilbage
på sporet pga negativ feedback...
Det var en lille konjunktur-teori..hehe.. men hvordan skal økonomien komme
tilbage på sporet via den negative feedback, hvis man ikke er i stand til at
nedbringe gælden? Her er måske noget af kernen af problemet.. det farlige
ved afdragsfri lån er at folk synes at opfatte det som en pengegave fra
banken, som de aldrig skal betale tilbage.. en slags abonnement på
likviditet..

8) Hvilken målgruppe mener du at afdragsfri lån henvender sig til?

Pyha.. Det blev en lang smøre.. men håber, at der er nogen som vil
kommentere det. Tak.



 
 
Devilicious (11-08-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 11-08-04 18:55

Herbert Giulio Garonfolo" <dont@write.me> skrev i en meddelelse
news:411a3327$0$253$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> 1) Når jeg sætter mig ned og bruger min fornuft fremstår afdragsfri lån,
som
> noget der hurtigt kan blive en tikkende bombe under et allerede oppustet
> boligmarked.
> Jeg er bange for at boblen skal sprænge(lidt a la dot com krisen). Vil den
> sprænge? hvorfor? Vil den ikke sprænge?

Intet tyder på at boligmarkedet har nået toppen. Meget kommer i den næste
tid til at afhænge af, hvor meget renten stiger, og hvilken indflydelse den
stigende rente har på beskæftigelsestallene.
Traditionelt siger man, at når renten stiger falder huspriserne, da
finansieringen af ejerboliger så bliver dyere. Om dette i fremtiden kommer
til at holde stik, er dog langt fra sikkert - mange vil endog sige, at det
sandsynligvis IKKE gør. Morten Worm Pederen (chef-økonom for Danske Bank)
var for et par måneder siden ude og sige, at han som økonom ikke fattede, at
folk stadig snakkede om faldende huspriser ved stigende renter. Baggrunden
var, at økonomien havde ændret sig grunden den øgede fokusering på
inflationsbekæmpelse, og at renten nu ikke længere var inflationsdrevet, men
aktivitetsdrevet, således at renten steg fordi det nu gik bedre med
samfundet økonomi/vækst bl.a. med flere i beskæftigelse som følge.
Den amerikanske centralbank har lige hævet renten - men dette skete på trods
af fortsat skuffende beskæftigelsestal. Hvis renten fortsat stiger, men
beskæftigelsen stangenere eller direkte falder - ja så er det ikke umuligt
boligpriser skal have et lille nyk nedad.

En anden faktor der ikke skal undervurderes, er at det ligger i tidsånden,
at folk gerne vil bo pænt og centralt. Folk i dag bruger en højere del af
deres indkomst på boligen, end de gjorde for 10 år siden.


> 2) Et almindeligt annuitetslån kan fåes til en bedre rente end et
afdragsfri
> lån, da risikoen ved et annuitetslån er lavere. Da man samtidig nedbringer
> gælden, når man finansierer med annuitetslånet, må denne låneform være mer
e
> hensigtsmæssig.

Ikke nødvendigvis. Når du finansiere med afdragsfrie lån, opnår du en bedre
likviditet. Denne forøgede likviditet kan bruges på 3 måder: a) betaling af
anden gæld b) forbrug c) opsparing
A) Realkreditlån er typisk en meget billig finansieringsform ved større
låneoptagelser. Kan du frigøre noget likviditet fra afdragene på disse, kan
du bruges pengene til at afdrage på andre lån, typisk banklån.
(Som du sikkert ved, finansieres moderne hushandel ofte ved optagelse af 80%
realkreditlån ved ejerboliger, og 20% som et miks af kontant udbetaling og
optagelse af banklån).
B) Forbrug - tja, mange unge familier kan ganske enkelt komme i en situation
hvor det er et spøgsmål om at måtte flytte fra huset, eller køre afdragsfrit
i en periode - det er trods alt ofte billigere end at måtte flytte.
C) Her kan der virkelig være penge at tjene/spare. Ved indskud på
pensionsordninger kan der opnåes et skattefradrag på op til 59%. Derudover,
beregnes der kun 15% PAL-skat af afkastet på pensionsopsparinger. Og ikke
mindst, har renterne fra realkreditlånet en skattemæssig værdig på 33%. Der
knytter sig dog en række problemstillinger til dette som er for vidtrækkende
til at gennemgå her :)


> 3) Hvordan står afdragsfri lån i forhold til emner som tabsrisiko? Her
> tænker jeg både på tabsrisiko ved lånets løbetid og når det skal
> refinansieres.

Taler risiko for investor eller debitor?


> 4) Lad os sige at min mor + far finansierer et huskøb med et afdragsfri
lån.
> De bruger de frigivne penge på forbedringer i huset.(investeringer) Men da
> huset skal sælges viser investeringerne i forbedringer sig at have været
> dårlige investeringer, fordi fx kun 2/3 af udgifterne til det nye køkken
> eller badeværelse bliver hentet hjem ved salget af huset. Hvordan påvirker
> den slags begivenhedsforløb økonomien generelt?

Naturligvis påvirker de negativt. Værdistigningen ved forbedringer af et hus
findes jo ud fra "værdien af forbedringen - værdien af det der tages ud".
Med andre ord, laver du badeværelse for 50.000, men det gamle egentligt
måske var 20.000 værd, får du kun en værdistigning på 30.000. Dette er dog
ikke kun et problem for afdragsfrie lån, men for enhver husejer som ønsker
at foretage forbedringer ud over alm. vedligeholdelse.

> 5) Afdragsfri lån fører til en overophedning af økonomien.

Ikke nødvendigvis. Givetvis har de dog haft en lidt utilsigtet virkning ved
at holde huspriserne på et meget højt niveau.

> 6) En stigning i rådighedsbeløbet vil medføre øget inflation, hvis
> samfundets produktionskapacitet er fuldt udnyttet. Hvis ikke den er fuldt
> udnyttet, vil de typisk kun medføre vækst. Når produktionskapaciten er
fuldt
> udnyttet vil man så være i stand til - tidsnok - at kunne foretage de
> nødvendige skridt, og hvilken rolle kan afdragsfri lån indtage i dette
spil?

Nu snakker vi nationaløkonomi, og det høre nok mere hjemme i
dk.videnskab.økonomi.

> 8) Hvilken målgruppe mener du at afdragsfri lån henvender sig til?

Se 6.


MK



Kim Ludvigsen (11-08-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 11-08-04 20:37

Devilicious wrote:
>
> Traditionelt siger man, at når renten stiger falder huspriserne, da
> finansieringen af ejerboliger så bliver dyere. Om dette i fremtiden kommer
> til at holde stik, er dog langt fra sikkert - mange vil endog sige, at det
> sandsynligvis IKKE gør.

Man skal passe /meget/ på med at tro, at traditionelle sammenhænge har
ændret sig. Det lærte de fleste vist i forbindelse med dot-com-krakket,
hvor mange også forklarede de stadigt stigende aktiekurser med en helt
ny økonomisk orden. Dermed ikke sagt, at tingene ikke kan have ændret
sig, men pas på.

> Morten Worm Pederen (chef-økonom for Danske Bank)
> var for et par måneder siden ude og sige, at han som økonom ikke fattede, at
> folk stadig snakkede om faldende huspriser ved stigende renter.

For lidt længere tid siden (6-12 måneder) advarede en økonomisk
professor fra Københavns Universitet stærkt mod et nyt boligkrak i en
artikel i Berlingske Tidende. Artiklen var illustreret med en graf over
husprisernes udvikling op til de to foregående krak og op til i dag (da
artiklen blev skrevet) sammenlignet med den almindelige prisudvikling.
Grafen var meget overbevisende og tiden op til de to foregående krak
lignede meget den nuværende situation, dog er forskellen mellem den
almindelige prisudvikling og huspriserne endnu mere voldsom denne gang -
og den er selvfølgelig forværret yderligere i tiden siden artiklen.

Så vidt jeg husker lå huspriserne ved de foregående krak 25-30 procent
over inflationen, mens vi nu (da artiklen blev skrevet) ligger 40
procent over.

Ved de andre krak faldt huspriserne til /under/ den pris de skulle have
haft, hvis de skulle have fulgt den almindelige prisudvikling. Og det
tog hver gang omkring 5 år at komme på lige med den almindelige
prisudvikling.

Man kunne frygte, at professoren har ret i, at vi står på randen af et
nyt krak, og at det udelukkende er udeblevet på grund af de nye tiltag
såsom flexlån og afdragsfrie lån.

Alt dette har måske ikke så meget med det oprindelige spørgsmål at gøre,
blot en bemærkning til at man ikke skal tro, at verden har ændret sig
alt for meget.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Herbert Giulio Garon~ (11-08-2004)
Kommentar
Fra : Herbert Giulio Garon~


Dato : 11-08-04 19:43

Jeg har postet indlægget i dk.videnskab.oekonomi... Den gruppe passer vist
bedre til emnet.
Så hvis du føler for at give en kommentar med, så gør det i
dk.videnskab.oekonomi. Tak.

/Herb



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste