Dette kan virke som et mærkeligt indlæg, men der er skam mening med
galskaben!
Jeg var i Albufeira sidste år i august, på ferie i den gamle bydel.
I bar-distriktet fandt min kone og jeg den hyggeligste lille bar, helt
anderledes end alle andre. Baren hed "Al Café" og var nærmest en lille
Lounge, med en utrolig varm og hyggelig stemning samt det rareste personale.
I baren blev ikke spillet den sædvanlige pop og dance-musik, men en
musikstil kaldet "Deep House" eller "Lounge", noget som jeg holder meget af.
Desuden havde de som noget helt unikt deres egen bar-kat, som hver eneste
aften lå på en af sofaerne og nød at blive nusset af gæsterne.
Min kone og jeg kom der adskillige aftener i vores ferie og blev pot og
pande med indehaverne, et utroligt sødt par ved navn Catlin og Alexandra.
Ham og jeg snakkede meget om vores fælles interesse for musikken, og jeg
købte en af hans plader. Jeg fik barens adresse, da jeg gerne ville sende
ham noget musik når vi kom hjem til Danmark.
Desværre lå sedlen med adressen i et par shorts, da de blev vasket, og
adressen var gone for good. Jeg har uden held forsøgt at opspore baren på
internettet.
Derfor vil jeg meget gerne i kontakt med personer, som skal på ferie til
Albufeira. Mit håb er, at det kunne være muligt for nogen at medbringe en
cd, jeg har optaget, og aflevere den sammen med et brev i baren.
Jeg håber nogen kan og vil hjælpe mig med dette.
I så fald, skriv venligst til mig på nedenstående mailadresse.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Jacob Ekstrøm
jacob DOT ekstroem SNABELA tdcadsl DOT dk