/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Forhandler med styr på udluftning af brems~
Fra : Henrik Olsen


Dato : 09-07-04 11:27

Hvem kan henvise til en forhandler (eller privat), som har styr på, og
udstyr til, ordentlig udluftning af bremser?

Jeg fik for nyligt udskiftet mine gamle bremseslanger (18 år) til
stålarmerede, da jeg havde mærket hvor stenhård og lækker fornemmelsen af
forbremsegrebet var på en identisk model med nye slanger og ordentlig
udluftning. Udluftning alene var prøvet tidligere, og hjalp også, men slet
ikke en forbedring à la stenhård.

Jeg fik lavet arbejdet hos den forhandler jeg tidligere har anvendt til
dækskift, og hvor jeg mærkede foromtalte "gode fornemmelse" i bremsegrebet
på en af hans egne maskiner af samme model.

Da jeg kom for at hente den var der en stresset og lidt anspændt stemning på
værkstedet omkring min cykel. Han/værkstedet (og jeg) var ikke helt tilfreds
med resultatet, og grebet var da også noget slattent. Han bandede over de
SpeedBleeders jeg havde monteret (som jeg selv har været glade for
tidligere), da de havde amerikansk tommegevind (jeg forstod aldrig helt hans
problem, selv virker en svensknøgle fint for mig). Han havde monteret nogle
almindelig udluftningsskruer i stedet, men jeg bad ham sætte mine egne
tilbage igen. Det blev ikke klart for mig, om han kendte typen.
Han prøvekørte maskinen og kom ikke helt overbevisende tilbage med beskeden
at "den ihvertfald ikke kunne bremse så den løftede baghjulet", og tidligere
om forbremsegrebet at "det føltes som at træde i en hundelort". Han spurgte
om klodserne var nye, og det forklarede jeg at de næsten var. Så spurgte han
til bremsecylinderen og jeg svarede at der var kommet et "rep-kit" i for
omkring 2 år siden. Disse "rep-kit" gav han ikke meget for, men talte ikke
videre om det.
Udluftningen kunne i hans øjne ikke blive bedre, og han mente det ville
blive bedre med en strip om grebet natten over. Det gjorde det ikke rigtig.
Bevares, grebet er en anelse hårdere end med de gamle slanger, men stadig
lidt blødt, når man trykker til -- i modsætning til den stenhårde
"stop-fornemmelse" der var i grebet på den anden model jeg tidligere havde
prøvet.

Der er nu gået lidt over en måned, hvor jeg har været på mc-ferie siden
(skønt!). Under ferien (afrejse lige efter bremseslangeskiftet) opdagede jeg
at bagbremsen er usædvanlig død i det, og formentligt og forhåbentlig har en
del luft i sig.
Nu er jeg vendt hjem igen, og ville prøve at udlufte bagbremsen, men opdager
at værkstedet alligevel ikke har genmonteret min SpeedBleeder bagest, som
lovet. Argh. Har prøvet at ringe til værkstedet, naturligvis, men der er
ferielukket et par uger endnu. Da værkstedet/forhandleren ikke har haft
lejlighed til at besvare mine oplevelser endnu, vil de forblive anonyme.

Er ret ærgelig over oplevelsen, da resultatet ikke blev som forventet, og
jeg fik et dårligt indtryk af stedet. En stor ridse i bagfælgen efter
dækskift (umuligt at bevise er sket på værkstedet, når det først opdages
dagen efter), en utæt udluftningsskrue foran (opdaget næste dag, skulle
strammes mere) og en regning på små 4k oven i hatten gør en lidt mavesur.

Men... Jeg vil jo gerne have bremserne tiptop, og kan ikke vente i uger til
de kommer tilbage, og er heller ikke overbevist om at de kan lave det meget
anderledes end første gang.
Så hvem kan I anbefale, som for rimelig penge, kan udlufte så det virker.
Eventuelt med vacuum eller hvad der nu skal til for at få det bedre?
Værkstedet brugte den traditionelle "åbne-pumpe-lukke-metode". Selv har jeg
tidligere brugt mine SpeedBleeders, men mangler den bagpå nu, og har ikke
mod på at forsøge mig foran, førend jeg har hørt lidt tilbagemeldinger eller
kan få en prof. til at trykke/suge vædske igennem i stedet og forhåbentligt
eliminere eventuelle luftbobler. Har ikke mod på selv at prøve med andet end
SpeedBleederen lige p.t. Nu skal det bare virke, og laves af en
tillidsvækkende person.

Kan jeg købe en ny SpeedBleeder i Danmark?

Er det muligt at min hovedcylinder foran er problemet, trods "rep-kit",
eller skal jeg bare have foretaget en ordentlig udluftning?

Venlig hilsen
Henrik, BMW K100RS (uden ABS), 1986



 
 
Grunnet (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Grunnet


Dato : 09-07-04 12:22

Henrik Olsen wrote:
> Han prøvekørte maskinen og kom ikke helt overbevisende tilbage med beskeden
> at "den ihvertfald ikke kunne bremse så den løftede baghjulet", og tidligere
> om forbremsegrebet at "det føltes som at træde i en hundelort".

Hej Henrik

Jeg har selv her i foråret skiftet til stålarmerede på min gamle Honda.
Jeg havde samme problem, det havde ikke hjulpet spor, bremsegrebet var
stadig slattent, og jeg udluftede mange gange uden at det hjalp.

Jeg gjorde så følgende:
stillede den på sidestøtten med styret drejet til venstre, således
bremsevædskebeholderen kom "øverst".
Så satte jeg en strip på grebet natten over, således grebet var halvt
trukket. (luften bevæger sig opad, især når der er lidt tryk på systemet)
Næste dag havde det ikke hjulpet meget men dog lidt.
Så slog jeg med bagsiden af en skruetrækker på samlingen mellem beholder
og slange (stadig med styret drejet så beholderen var øverst) - Vupti,
Herefter har jeg haft det hårdeste bremsegreb der fås på en gammel
SilverWing. Der sad altså en luftlomme i samlingen.

Jeg tror dit problem er det samme, der ligger en luftlomme i en samling.
Hvis du har dobbelt skiver på i for, kan der også samle sig luft i
samlingen hvor slangerne fra calibrene mødes, slå også her med bagsiden af
en skruetrækker, det er ofte det der skal til for at få luften til at
flytte sig videre op i systemet.

Hilsen
Steen
GL500 SilverWing '84



Jacob Bunk Nielsen (13-07-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 13-07-04 09:38

"Henrik Olsen" <ho_maps@hotmail.com> writes:

> Hvem kan henvise til en forhandler (eller privat), som har styr på, og
> udstyr til, ordentlig udluftning af bremser?

I PMC har vi en bremseudlufter (bestellnr. 10003447 fra louis.de). De
gange jeg har udluftet bremser på min Bandit er de blevet fine. Jeg
har også for nyligt monteret stålarmerede bremseslanger, og mit
bremsegreb er blevet stenhårdt ved ca. 5 minutters arbejde med
ovenstående dims.

Den koster godt nok næsten 400 kroner, men det har du vist hurtigt
sparet i værkstedsregninger. Bare husk at skylle den igennem med vand
efter brug, så holder den længe.

--
Jacob | ........@
Bandit 600 N | ......_[]-=*
www.bunk.cc | .....(o)Z_/(o)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste