I oktober sidste år begyndte jeg at komme sammen med en dejlig kvinde på 28
med 2 børn på henholdsvis 4 og 6 år. Jeg er selv 25 år.
Begge børnene tog rigtig godt imod mig og nærmest sugede alt den kærlighed
fra mig som de kunne da deres far alle år har forsømt dem voldsomt.. Det
var tydeligt for enhver at de manglede en far i ders liv. I starten var det
mest den 4 årige som knyttede sig til mig... Jeg skulle give hende tøj på,
jeg skulle finde noget og drikke til hende osv...
Nu ca. 9 måneder efter den 4 årige så konsekvent begyndt at overhøre mig.
Beder jeg hende tage tøj på så vender hun bare hovedet den anden vej. Spørg
jeg om hun er sulten sker det samme. Skal hun til at pakke et puslespil ud
og jeg så siger til hende at der skal f.eks ryttes legetøj op i stuen
først, så kigger hun 2 sek den anden vej, hiver puslespillet ud af skabet
og vælter det hele ud på gulvet. Også selv om jeg f.eks sidder i sofaen 1
meget fra hende.. Hun er totalt ligeglad med hvad jeg siger til hende.
For at forstå pigerne skal man nok vide lidt mere om deres baggrund.
Begge pigerne er som sagt hele deres liv blevet svigtet af deres far.
For det første lider han af dissemineret sklerose, hvilket gør at hans
humør svinger kraftigt. Desværre bevirker det at han for det meste af tiden
er sur, tvær og negativ. Se mere her:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/sclerose.htm
For det andet har det hele hans voksne liv været meget vigtigt for ham at
tage ud og spille som dj. Det har selvfølgelig bevirkert at i weekenderne
har han ikke rigtigt været hjemme og når han var hjemme var han træt og
sur. Derudover har han bla. Også fortalt begge pigerne direkte at han synes
at de var dumme og at han på ingen måde kunne li dem. Hvilket var grunden
til at deres mor smed ham ud.
Derudover oplevede pigerne i juli 2003 et stort biluheld hvor deres mor kom
kraftigt til skade med ryggen. Heldigvis kom ingen af pigerne noget til ud
over et par blå mærker. Men psykisk har de nok lidt skade. De har dog intet
imod at køre i bil. Men uheldet bevirkede at den store af pigerne lukkede
sig inde i sig selv, mens den lille blev hyperaktiv og nærmest kravlede på
væggene.
Da jeg kom ind i deres liv i oktober sidste år var det tydeligt at begge
pigerne manglede en faderfigur. Den store af pigerne har åbnet sig meget og
er idag en dejlig, sød og frisk pige. Men nu virker det som om den lille
sletter ikke vil have noget at gøre med mig.
Med til historien hører også at deres far truede både deres mor og mig i
starten af vores forhold. Og ofte mens at pigerne hørte det. Han kan på
ingen måde li tanken om at jeg er sammen med pigernes mor. Om han kan have
sagt noget til pigerne som gør at den mindste er begyndt at vende sig mod
mig ved jeg ikke. Men det er hamrende frustrerende og stå med en 4 årig
pige som for 1 måned siden forgudede mig og som så nu stort set vil, ja
undskyld mit sprog, skide mig en hatfuld...
Jeg har forsøgt med rigtig god tålmodighed, men så kan der gå ca. en hel
lørdag bare med at få tøj på. Sætter jeg mig igennem vender hun tilbage til
stadiet for 9 måneder siden hvor hun kravler på væggene... Det er først når
deres mor makere at nu kan det altså være nok at der sker noget. Beder hun
den 4 årige om at tage tøj på så sker det med det samme. Men er det mig der
beder hende om det så sker det først når moderen har sagt, Så er det nok!
Jeg har INGEN anelse om hvad jeg gør for at få hende til at lytte efter...
Håber at nogen af jer har nogle gode råd...
Venlig hilsen
En bekymret og frustreret bonus far