/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Honda CB750, den rigtige.....
Fra : Tom Larsen


Dato : 15-06-04 23:10

Efter at min gamle Honda CB750, den oprindelige med enkelt overliggende
knast, har tilbragt omkring 20 år i diverse papkasser - bortset fra motoren
der blev drukket op af en tidligere mekanikerbekendt - er jeg ved at tage
mig sammen til at få samling på stumperne igen.
Findes der en klub eller en "entusiastforening" for klassiske Honda'er (ok -
gamle for ikke feinsmeckere)?

Jeg har fundet en "donorcykel" som kan levere en del af de stumper, der ikke
har overlevet, men der mangler lige nogle smådele hist og her.
Jeg har kigget hos David Silver Spares og han har en del af det jeg mangler,
men der ligger vel en del stumper rundt omkring i kongeriget og venter på at
finde et kærligt hjem.....(I første omgang mangler jeg generatordæksel,
tændingsdæksel, oliefilterhus med bolt og "bundkar" og en baglygte til en
F2 - hvis nogen lige skulle ligge inde med disse dele).

Jeg vil også gerne høre fra lidelsesfæller, der af lyst eller nød kører CB
750 ohc, da mine kilder til dele og service fra sidst jeg kørte rundt på
vidunderet alle har drejet nøglen om. Man kan jo undre sig over at nogle af
de steder der var berygtet for ringe service stadig er i branchen.......

Da fruen ikke helt er overbevist om at det faktisk er et kulturelt scoop som
vil indvirke positivt på børnenes dannelse, at der i forhaven er ved at
genopstå en klassikker, vil jeg også lige høre om der er en klub og/eller et
værkstedsfællesskab i Holte eller nærmeste omegn.

Jeg er som nævnt på vej tilbage på to hjul og er ny her i nyhedsgruppen.
Hvis jeg med ovenstående overtræder nogle regler for gruppen håber jeg at
blive vejledt med mild overbærenhed, så jeg fremover kan henvende mig på
rette steder.

Mvh Tom i Holte, desværre på 4 hjul indtil videre - but dreaming...........
PS. I andre papkasser ligger en Honda CB 350 Twin, men det har længere
udsigter, så jeg må hellere stoppe her for nu.




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408599
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste