|
| Vundet hævd efter 20 år ... Fra : rasmus carlsen |
Dato : 15-06-04 08:12 |
|
hej med jer,
I vores ejerforening bruger vi loftet som pulterrum. Ejeren af loftetagen
vil nu indrette en lejlighed hvorved vi må give afkald på vores pulterrum.
Nuvel - en af ejerne har brugt loftrummet siden slutningen af 70'erne og så
vidt jeg har forstået det, findes der en gammel dansk lov (danske lov af 15.
april 1683) som siger noget i retning af, at efter mere end 20 års
benyttelse, har man vundet hævd på det benyttede.
Er der noget om den snak?
ras
| |
Peter G C (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 15-06-04 08:45 |
|
"rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:vjxzc.16$r36.12@news.get2net.dk...
> hej med jer,
>
> I vores ejerforening bruger vi loftet som pulterrum. Ejeren af loftetagen
> vil nu indrette en lejlighed hvorved vi må give afkald på vores pulterrum.
Ejeren? Er der kun 1 ?
> Nuvel - en af ejerne har brugt loftrummet siden slutningen af 70'erne og
så
> vidt jeg har forstået det, findes der en gammel dansk lov (danske lov af
15.
> april 1683) som siger noget i retning af, at efter mere end 20 års
> benyttelse, har man vundet hævd på det benyttede.
Ejerne - er der flere ?
>
> Er der noget om den snak?
Måske - men det er uklart, hvem der ejer og hvem der bruger. Forklar lige
sagen igen så vi får alt på det rene. Og hvorfor kan en ikke-ejer benytte
loftetagen?
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
rasmus carlsen (15-06-2004)
| Kommentar Fra : rasmus carlsen |
Dato : 15-06-04 08:57 |
|
"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:40cea8f3$0$287$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ejeren? Er der kun 1 ?
- vi er sådan set 11 ejere; 7 lejligheder og 3 erhver - og så en person, der
ejer loftetagen. Og ejeren af loftetagen, som vi har brugt til pulterrum vil
nu indrette loftet til lejlighed. En af ejerne har boet her siden slutningen
af 70'erne og har således benyttet pulterrummet på loftet i mere end 20 år.
Giver det mening nu? Og spørgsmålet lyder således; Har denne ejer vundet
hævd på loftetagen? Og således kan der ikke indrettes lejlighed på loftet.
Jeg ved ikke hvor længe ejeren af loftet har ejet loftet ...
ras
| |
Rune Wold (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 15-06-04 16:56 |
|
rasmus carlsen wrote:
> Har denne ejer vundet hævd på loftetagen?
Vedkommende har højst vundet en servitutret, jf. DL § 5-5-1 og 5-5-2.
Citat fra online Karnov note 6 til DL 5-5
"Hævden kan afbrydes ved forkyndelse af stævning, ved nedlæggelse af
forbud, foretagelse af umiddelbar fogedforretning og ved anmeldelse i
døds- og konkursbo. At påtalen skal gennemføres til dom er en følge af,
at udenretlig protest ikke er tilstrækkelig til afbrydelse. Endvidere
afbrydes hævden ved den hævdendes bevislige anerkendelse af ejerens ret,
samt ved faktisk afbrydelse af rådigheden, således at den hævdende
mister rådigheden over det pågældende areal, eller en servitutudøvelse
hindres"
Der kræves som sådan ikke god tro hos den hævdende, forholdet må dog
bare ikke stride mod almindelige hæderlighed, dvs. svig o.l.
Hævdstiden er, som du selv nævner, 20 år.
Hævden skal tinglyses for at nyde beskyttelse ift. senere erhververe af
loftetagen, jf. TL § 1 og 26.
[klip]
> Og således kan der ikke indrettes lejlighed på loftet.
En fortolkning af den ved hævd erhvervede servitutret, kan formentlig
føre til, at loftetagen kan indrettes til lejlighed, når blot den
hævdende tilstås et areal på loftet, som opfylder hans rimelige behov
til opbevaring. Heri indgår selvfølgelig *ikke* de øvrige
ikke-hævdvindende ejeres behov.
/Rune Wold
| |
Michael F. S. Laurse~ (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Michael F. S. Laurse~ |
Dato : 15-06-04 19:25 |
|
"Rune Wold" <uu@uu.dk> wrote in message
news:40cf1a95$0$23867$14726298@news.sunsite.dk...
> rasmus carlsen wrote:
>
> > Har denne ejer vundet hævd på loftetagen?
>
> Vedkommende har højst vundet en servitutret, jf. DL § 5-5-1 og 5-5-2.
korrekt
- snip karnov -
> Der kræves som sådan ikke god tro hos den hævdende, forholdet må dog
> bare ikke stride mod almindelige hæderlighed, dvs. svig o.l.
Siden hvornår er man begyndt at kunne vinde hævd, uden at være i god tro?
Det hævdsbegreb, jeg kender, er udelukkende baseret på god tro
> Hævdstiden er, som du selv nævner, 20 år.
korrekt
> Hævden skal tinglyses for at nyde beskyttelse ift. senere erhververe af
> loftetagen, jf. TL § 1 og 26.
ligeledes korrekt
> [klip]
>
> > Og således kan der ikke indrettes lejlighed på loftet.
>
> En fortolkning af den ved hævd erhvervede servitutret, kan formentlig
> føre til, at loftetagen kan indrettes til lejlighed, når blot den
> hævdende tilstås et areal på loftet, som opfylder hans rimelige behov
> til opbevaring. Heri indgår selvfølgelig *ikke* de øvrige
> ikke-hævdvindende ejeres behov.
Såfremt der skulle være vundet hævd, hvilket jeg tvivler stærkt på, er
ovenstående også korrekt.
Mvh. Michael
| |
Rune Wold (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 15-06-04 20:16 |
|
Michael F. S. Laursen wrote:
[klip]
> Siden hvornår er man begyndt at kunne vinde hævd, uden at være i god tro?
> Det hævdsbegreb, jeg kender, er udelukkende baseret på god tro
Grunden til at du tager fejl her, er fordi du har lært om hævd ved
Københavns universitet (eller en af "højskolerne"). Det er oplagt
forkert, at kræve alm. god tro i hele hævdsperioden, jf. Knud Illum og
Vagn Carstensen, der forkynder den rette lære.
/Rune Wold
| |
Michael F. S. Laurse~ (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Michael F. S. Laurse~ |
Dato : 16-06-04 20:27 |
|
"Rune Wold" <uuu@uuu.dk> wrote in message
news:40cf4a58$0$219$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Michael F. S. Laursen wrote:
>
> Grunden til at du tager fejl her, er fordi du har lært om hævd ved
> Københavns universitet (eller en af "højskolerne"). Det er oplagt
> forkert, at kræve alm. god tro i hele hævdsperioden, jf. Knud Illum og
> Vagn Carstensen, der forkynder den rette lære.
Nu kender jeg så ikke lige disse to forfattere, men kunne da godt tænke mig,
at du uddyber, hvad de står for.
Og nej, jeg har ikke lært om hævd hverken på en højskole eller på KU, men
derimod på AUC
Hvordan definerer du begrebet god tro, siden du mener, at det er oplagt ikke
at kræve "alm. god tro" i hele hævdsperioden?
Mvh. Michael
| |
bme (16-06-2004)
| Kommentar Fra : bme |
Dato : 16-06-04 22:35 |
|
"Michael F. S. Laursen" <bonden100@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Ql1Ac.226$Q91.160@news.get2net.dk...
>
> Nu kender jeg så ikke lige disse to forfattere, men kunne da godt tænke
mig,
> at du uddyber, hvad de står for.
> Og nej, jeg har ikke lært om hævd hverken på en højskole eller på KU, men
> derimod på AUC
hehe, Friis-Jensen og Ramhøj i guess
>
> Hvordan definerer du begrebet god tro, siden du mener, at det er oplagt
ikke
> at kræve "alm. god tro" i hele hævdsperioden?
Se den glæder jeg mig også til at få klarlagt.
/bo
| |
Peter G C (17-06-2004)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 17-06-04 09:20 |
|
"Michael F. S. Laursen" <bonden100@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Ql1Ac.226$Q91.160@news.get2net.dk...
>
> "Rune Wold" <uuu@uuu.dk> wrote in message
> news:40cf4a58$0$219$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> > Michael F. S. Laursen wrote:
> >
> > Grunden til at du tager fejl her, er fordi du har lært om hævd ved
> > Københavns universitet (eller en af "højskolerne"). Det er oplagt
> > forkert, at kræve alm. god tro i hele hævdsperioden, jf. Knud Illum og
> > Vagn Carstensen, der forkynder den rette lære.
>
> Nu kender jeg så ikke lige disse to forfattere, men kunne da godt tænke
mig,
> at du uddyber, hvad de står for.
Illum er dansk rets guru på det tingsretlige område og ikke mindst
tinglysning. Vagn Carstensen var professor indtil for et eller to år siden -
også Århus Uni.
Illum døde i 1983 og modtog Ørsted-medaljen i 1978.
/Peter
| |
Rune Wold (17-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 17-06-04 10:00 |
|
Michael F. S. Laursen wrote:
[klip]
> Hvordan definerer du begrebet god tro, siden du mener, at det er oplagt ikke
> at kræve "alm. god tro" i hele hævdsperioden?
Det alm. god tros begreb anvender simpel uagtsomhed som målestok. Dvs.
man er i god tro om et relevant faktum, hvis man uden at handle simpelt
uagtsomt ikke har kendskab til dette faktum.
Ift. hævd kan man for det første spørge:
Hvad skal være det relevante faktum?
Og dernæst:
Kræves alene simpelt uagtsomhed?
Der er to opfattelse om de subjektive betingelser for at vinde hævd
V. Eyben:
Den hævdende har med føje kunne gå ud fra, at hans adfærd ville blive
tolereret.
Dette er efter min mening, det tætteste vi kan komme på et krav om
noget, der ligner god tro. Men jeg mener ikke, at betingelsen reelt er
det samme som det alm. godtros begreb. Og iøvrigt mener jeg slet ikke,
at Von. Eybens betingelser er gældende ret.
Ramkhøj mener ikke, det er rimeligt at operere med en
godtrosforudsætning, samt at der ikke stilles store krav til den
hævdendes viden eller tro mht. rådighedens berettigelse, jf. "Hvor
ligger skellet" p. 114 f. Det tolker jeg således, at Ramhøj
forudsætningsvist mener, at V. Eybens betingelse er gældende ret, men
ikke er glad for det.
Torp, Vinding Kruse, Knud Illum og Vagn Carstensen:
Benægter et godtros-krav, men vil dog gøre undtagelse for særlig
graverende tilfælde, hvor det ville stride imod alm. hæderlighed at gøre
hævden gældende.
/Rune Wold
| |
Michael F. S. Laurse~ (21-06-2004)
| Kommentar Fra : Michael F. S. Laurse~ |
Dato : 21-06-04 17:46 |
|
"Rune Wold" <uu@uu.dk> wrote in message
news:40d15c37$0$23874$14726298@news.sunsite.dk...
- klip -
> Der er to opfattelse om de subjektive betingelser for at vinde hævd
>
> V. Eyben:
> Den hævdende har med føje kunne gå ud fra, at hans adfærd ville blive
> tolereret.
>
> Dette er efter min mening, det tætteste vi kan komme på et krav om
> noget, der ligner god tro. Men jeg mener ikke, at betingelsen reelt er
> det samme som det alm. godtros begreb. Og iøvrigt mener jeg slet ikke,
> at Von. Eybens betingelser er gældende ret.
>
> Ramkhøj mener ikke, det er rimeligt at operere med en
> godtrosforudsætning, samt at der ikke stilles store krav til den
> hævdendes viden eller tro mht. rådighedens berettigelse, jf. "Hvor
> ligger skellet" p. 114 f. Det tolker jeg således, at Ramhøj
> forudsætningsvist mener, at V. Eybens betingelse er gældende ret, men
> ikke er glad for det.
>
> Torp, Vinding Kruse, Knud Illum og Vagn Carstensen:
> Benægter et godtros-krav, men vil dog gøre undtagelse for særlig
> graverende tilfælde, hvor det ville stride imod alm. hæderlighed at gøre
> hævden gældende.
Uden at jeg nødvendigvis er glad for det, må jeg så give dig ret. Til
gengæld har jeg så også fået genopfrisket nogle forhold omkring hævd, så jeg
takker for dine udredninger.
Mvh. Michael
| |
Rune Wold (22-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 22-06-04 17:36 |
|
Michael F. S. Laursen wrote:
[klip]
> Uden at jeg nødvendigvis er glad for det, må jeg så give dig ret.
Tak.
P.S. jeg kunne måske godt have svaret dit første indlæg på en mindre
arrogant måde, sorry
Og iøvrigt er V. Eyben heller ikke Hr. Hvemsomhelst, selvom jeg hylder
Illum.
[klip]
> Til gengæld har jeg så også fået genopfrisket nogle forhold omkring
> hævd, så jeg takker for dine udredninger.
Selvtak. Fornøjelsen er altid på min side, når der drejer sig om indlæg,
der vedrører tingsretten.
/Rune Wold
| |
Jonathan Stein (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Jonathan Stein |
Dato : 15-06-04 21:04 |
|
Rune Wold wrote:
> Hævden skal tinglyses for at nyde beskyttelse ift. senere erhververe af
> loftetagen, jf. TL § 1 og 26.
Vil det sige, at _hvis_ en beboer har vundet hævd på loftsrummet, vil
ejeren kunne sælge rummet til en anden, - hvorved beboeren mister sin hævd?
Kan beboeren kræve at få tinglyst sin ret inden loftsrummet evt.
sælges til en anden?
M.v.h.
Jonathan
--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
Rune Wold (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 15-06-04 21:20 |
|
Jonathan Stein wrote:
[klip]
> Vil det sige, at _hvis_ en beboer har vundet hævd på loftsrummet, vil
> ejeren kunne sælge rummet til en anden, - hvorved beboeren mister sin hævd?
Ja, hvis hævden ikke er tinglyst, og hvis erhververen opfylder
eksstinktionsbetingelserne i TL § 1 og 5, og iøvrigt går frem efter § 26
§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for
en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret
gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får
hævden også gyldighed mod ham.
Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da
erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte
frist, hvis hævdstiden udløber forinden.
Stk. 3 ...
[klip]
> Kan beboeren kræve at få tinglyst sin ret inden loftsrummet evt.
> sælges til en anden?
Ja selvfølgelig, også efter, hvis retten endnu ikke er eksstingveret.
| |
rasmus carlsen (15-06-2004)
| Kommentar Fra : rasmus carlsen |
Dato : 15-06-04 22:16 |
|
"Rune Wold" <uu@uu.dk> skrev i en meddelelse
news:40cf1a95$0$23867$14726298@news.sunsite.dk...
> rasmus carlsen wrote:
>
> > Har denne ejer vundet hævd på loftetagen?
>
> Vedkommende har højst vundet en servitutret, jf. DL § 5-5-1 og 5-5-2.
>
> Citat fra online Karnov note 6 til DL 5-5
> "Hævden kan afbrydes ved forkyndelse af stævning, ved nedlæggelse af
> forbud, foretagelse af umiddelbar fogedforretning og ved anmeldelse i
> døds- og konkursbo. At påtalen skal gennemføres til dom er en følge af,
> at udenretlig protest ikke er tilstrækkelig til afbrydelse. Endvidere
> afbrydes hævden ved den hævdendes bevislige anerkendelse af ejerens ret,
> samt ved faktisk afbrydelse af rådigheden, således at den hævdende
> mister rådigheden over det pågældende areal, eller en servitutudøvelse
> hindres"
- ja jeg tror jeg forstår meningen, men jeg er ikke helt sikker
> Der kræves som sådan ikke god tro hos den hævdende, forholdet må dog
> bare ikke stride mod almindelige hæderlighed, dvs. svig o.l.
- de påstår, at de aldrig har været klar over, at det ikke var deres egne
(altså hørende til lejligheden) loftrum.
> Hævden skal tinglyses for at nyde beskyttelse ift. senere erhververe af
> loftetagen, jf. TL § 1 og 26.
- hvad betyder det i praksis?
> > Og således kan der ikke indrettes lejlighed på loftet.
>
> En fortolkning af den ved hævd erhvervede servitutret, kan formentlig
> føre til, at loftetagen kan indrettes til lejlighed, når blot den
> hævdende tilstås et areal på loftet, som opfylder hans rimelige behov
> til opbevaring. Heri indgår selvfølgelig *ikke* de øvrige
> ikke-hævdvindende ejeres behov.
- de er faktisk 2 lejligheder med mere end 20 års brug af loftet. Og med
mindre ejeren af loftetagen kan bygge lejlighed på HELE arealet tvivler jeg
på det bliver rentabelt for ham. Alt i alt (tror jeg nok jeg har forstået
det som) kan lejligheden på loftet altså ikke i realiteten blive til noget
....?
- takker, rasmus
| |
Rune Wold (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 16-06-04 07:50 |
|
rasmus carlsen wrote:
[klip]
> - hvad betyder det i praksis?
Det betyder, at hvis ejeren sælger loftetagen til en erhverver, der er i
god tro om servitutten, når skødet tinglyses, så mistes retten.
[klip]
> Alt i alt (tror jeg nok jeg har forstået det som) kan lejligheden på
> loftet altså ikke i realiteten blive til noget ...?
Det kan da godt være det kan forstås sådan. Men en ting er dog sikkert:
Ejeren kan til enhver tid nægte jer andre adgang, og begrænse de
hævdendes adgang til det, der svarer til deres rimelige opbevaringsbehov.
/Rune Wold
| |
Peter G C (15-06-2004)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 15-06-04 19:10 |
|
"rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:IZxzc.26$b02.25@news.get2net.dk...
[klip]
> En af ejerne har boet her siden slutningen
> af 70'erne og har således benyttet pulterrummet på loftet i mere end 20
år.
OK. Efter aftale eller hvordan har "fået lov" til at benytte loftsrummet?
> Giver det mening nu?
Ja tak
>Og spørgsmålet lyder således; Har denne ejer vundet
> hævd på loftetagen?
Du skal lige besvare ovenstående først så nærmer vi os et svar. Svaret på
dette spørgsmål er særdeles afgørende.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/
| |
Hans Poulsen (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Hans Poulsen |
Dato : 16-06-04 00:33 |
|
"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message news:<40cf3b61$0$452$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> "rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:IZxzc.26$b02.25@news.get2net.dk...
>
> [klip]
>
> > En af ejerne har boet her siden slutningen
> > af 70'erne og har således benyttet pulterrummet på loftet i mere end 20
> år.
>
> OK. Efter aftale eller hvordan har "fået lov" til at benytte loftsrummet?
>
> > Giver det mening nu?
>
> Ja tak
>
> >Og spørgsmålet lyder således; Har denne ejer vundet
> > hævd på loftetagen?
Det kan vist slås fast, at hele loftsetagen er én selvstændig
ejerlejlighed.
I de forskellige indlæg tales der om loftsetagen, loftsrummet [er
loftsrummet et rum på loftet, eller er det hele loftetagen?] og
endelig om "således benyttet pulterrummet på loftet i mere end 20 år".
Ordene i citationstegn får mig til at tro, at da ejendommen blev
opdelt i ejerlejligheder i fx 1967, var der minimum ét separat
depotrum på loftsetagen,
og som havde været der fra ejendommens opførelse i fx 1920.
Hvis det er rigtigt, at der var minmun ét depotrum på loftsetagen, og
det er dette depotrum, som en ejer af en beboelseslejlighed i
bygningen har benyttet
- uretmæssigt - i 20 år eller måske måske 25 år, er jeg ikke
overbevist om,
at brugeren af depotrummet vil få ret i at have vundet hævd. Denne
bruger har nemlig ikke SELV etableret et "synbart" rum, og i
retslokalet vil spørgsmålet om synbarhed/ikke synbarhed blive sagens
kerne. Udfaldet er usikkert, men jeg hælder til den opfattelse, at
betingelsen for at vinde hævd på depotrummet på loftsetagen vil fordre
"alderstidshævd" - og så er vi oppe på et krav om uret-
mæssigt brug i 40-50 år.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
>
> Du skal lige besvare ovenstående først så nærmer vi os et svar. Svaret på
> dette spørgsmål er særdeles afgørende.
>
> /Peter
| |
rasmus carlsen (16-06-2004)
| Kommentar Fra : rasmus carlsen |
Dato : 16-06-04 07:30 |
|
"Hans Poulsen" <hans.poulsen@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:c96423a7.0406151532.c8741d9@posting.google.com...
> "Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:<40cf3b61$0$452$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> Det kan vist slås fast, at hele loftsetagen er én selvstændig
> ejerlejlighed.
- ja
> I de forskellige indlæg tales der om loftsetagen, loftsrummet [er
> loftsrummet et rum på loftet, eller er det hele loftetagen?] og
> endelig om "således benyttet pulterrummet på loftet i mere end 20 år".
- loftet er en "lejlighed", men der er indrettet en række pulterrum, som
ejendommens øvrige beboere har brugt. To af dem i mere end 20 år.
> Ordene i citationstegn får mig til at tro, at da ejendommen blev
> opdelt i ejerlejligheder i fx 1967, var der minimum ét separat
> depotrum på loftsetagen,
> og som havde været der fra ejendommens opførelse i fx 1920.
- næsten ... jeg husker ikke detaljerne i det, men det er vel deromkring.
> Hvis det er rigtigt, at der var minmun ét depotrum på loftsetagen, og
> det er dette depotrum, som en ejer af en beboelseslejlighed i
> bygningen har benyttet
> - uretmæssigt - i 20 år eller måske måske 25 år, er jeg ikke
> overbevist om,
> at brugeren af depotrummet vil få ret i at have vundet hævd. Denne
> bruger har nemlig ikke SELV etableret et "synbart" rum, og i
> retslokalet vil spørgsmålet om synbarhed/ikke synbarhed blive sagens
> kerne. Udfaldet er usikkert, men jeg hælder til den opfattelse, at
> betingelsen for at vinde hævd på depotrummet på loftsetagen vil fordre
> "alderstidshævd" - og så er vi oppe på et krav om uret-
> mæssigt brug i 40-50 år.
- jeg ved ikke af hvem eller hvornår pulterrummene er etableret, men jeg
tvivler stærkt på, at det er den enkelte ejer, der har været en tur oppe på
loftet med søm og brædder. Der er tale om helt almindelige pulterrum, som
man kender dem fra utallige ejendomme ...
ras
| |
Rune Wold (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 16-06-04 07:53 |
|
Hans Poulsen wrote:
[klip]
> Denne bruger har nemlig ikke SELV etableret et "synbart" rum, og i
> retslokalet vil spørgsmålet om synbarhed/ikke synbarhed blive sagens
> kerne. Udfaldet er usikkert,
Næppe.
Det afgørende er, at det der hævdes, er en ret til at bruge loftetagen
til et specifikt formål. Selve brugen og formålet fremgår tydeligt for
enhver, og derfor bliver der ikke tale om kræve hævd i alderstid.
[klip]
> og så er vi oppe på et krav om uretmæssigt brug i 40-50 år.
Citat fra Karnov note 9 om DL 5-5
"alderstidshævd, hvorved forstås, at den pågældende råden er udøvet så
længe, at selv gamle folk på egnen ikke kan mindes, at forholdet har
været anderledes"
Jeg mindes at den komkrete "tid", afsættes alt efter de konkrete
omstændigheder. 40-50 år lyder som et godt bud, men jeg mener, at der
har været eksempler på helt op til 70 år.
/Rune Wold
| |
Hans Poulsen (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Hans Poulsen |
Dato : 16-06-04 14:32 |
|
Rune Wold <uu@uu.dk> wrote in message news:<40cfece0$0$23875$14726298@news.sunsite.dk>...
> Hans Poulsen wrote:
>
> [klip]
>
> > Denne bruger har nemlig ikke SELV etableret et "synbart" rum, og i
> > retslokalet vil spørgsmålet om synbarhed/ikke synbarhed blive sagens
> > kerne. Udfaldet er usikkert,
>
> Næppe.
>
> Det afgørende er, at det der hævdes, er en ret til at bruge loftetagen
> til et specifikt formål. Selve brugen og formålet fremgår tydeligt for
> enhver, og derfor bliver der ikke tale om kræve hævd i alderstid.
På den foreliggende grundlag tør jeg fortsat ikke have en begrundet
mening om
en eventuel domstolsafgørelse. Der begynder at tegne sig et billede af
de kon-krete forhold. Kan det gå an at trække det op på følgende måde:
Ejendommen opført 1920 og fra begyndelsen udstyret med 10 separate
depotrum på loftsetagen, tre stk. til de forretningsdrivende og syv
til beboerne af de syv
lejligheder. Loftsetagen er på 300 m², og hver depotrum er på 30 m².
I lejekontrakterne har der udtrykkeligt stået, at hver lejer havde
adgang til et depotrum på loftsetagen.
I 1967 opdeles udlejningsejendommen i 11 ejerlejligheder af ham, der i
dag kun ejer én ejerlejlighed, nemlig loftsetagen. Han bor nu i
Skagen. Fra 1967 har han i takt med fraflytning, dødsfald etc. solgt
ejerlejlighederne - og han kan nu melde udsolgt. Hans tilknytning til
ejendommen er indskrænket til det fatum, at han ejer
loftsetage-ejerlejligheden på 300 m², og da ejendommen ligger på
Strøget, anses det rum i dets nuværende stand at have en værdi på 2,8
mio. kr.
Ved hvert salg af en ejerlejlighed siden 1967 har der IKKE i skødet
stået noget om, at køberen har adgang til et depotrum i loftsetagen.
Der er tinglyst vedtægter på ejendommen, således at man ikke blot
henholder sig til standardvedtægten. Der står intet i de tinglyste
vedtægter om, at hverken ejerne af de tre forretnings-ejerlejligheder
eller de syv beboeleses-ejerlejligheder har adgang til et depotrum i
loftsetagen.
Det fremgår af diverse indlæg i tråden, at kun to
ejerlejlighedsindehavere er nået op på 20 års uretmæssigt brug af to
depotrum. At der er henstillet effekter
i de otte andre depotrum spiller ingen rolle. Ejeren af
loftsetage-ejerlejligheden kan blot forlange de depotrum ryddet
straks. Her kan der slet ikke blive tale om hævddannelse i det hele
taget.
Tilbage står, at to ejerlejlighedsejere uretmæssigt har benytte to
deporrum i flere end 20 år - uden at de nogensinde har slået så meget
som ét bræt op eller
hamret et søm ind i det/de pågældende depotrum - altså har de intet
"SYNLIGT"
foretaget sig.
Kan disse to depotbenyttere forhindre ejeren af
loftsetage-ejerlejlighedsejeren
i at sælge den lejlighed til Rune Wold for 2.8 mio. kr. Wold har store
planer, og i samråd med en arkitektbror vil han investere yderligere
2.8 mio. kr. i
indretning af en superlækker lejlighed på 300 m² - hvorefter han og
broderen vil sælge hele baduljen for 8.6 mio. kr.
Jeg er fortsat af den opfattelse, at kriteriet synbar/ikke-synbar
kommer til at spille en væsentlig rolle under retssagen. Ekstrem store
værdier står på spil i
loftsetagerne i et betydeligt antal ejerlejlighedsejendomme, og det
fatum vil være én af flere elementer i dommernes vurdering af sagen.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
| |
Rune Wold (16-06-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 16-06-04 17:34 |
|
Hans Poulsen wrote:
[klip]
> Jeg er fortsat af den opfattelse, at kriteriet synbar/ikke-synbar
> kommer til at spille en væsentlig rolle under retssagen.
Spørgsmålet om aldertidshævd bliver kun relevant, hvis den ret, der
hævdes, kan udøves i 20 år uden, at den der vindes hævd over med nogen
rimelighed kan erfare hævdudøvelsen på egen hånd.
Den er derfor særlig relevant ift. vejretter, jagt- og fiskeretter osv.
I denne situation er der tale om en hævdsudøvelse, der fremstår for
ejeren med al ønskelig tydelighed. Deres gods er jo til stadighed
opmagasineret på loftetagen. Som jeg skrev er det afgørende, at brugen
og formålet er synbart, og derfor er alderstidshævd ikke relevant.
[klip]
> Ekstrem store værdier står på spil
Dette moment er principielt ikke afgørende.
/Rune Wold
| |
|
|