/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Kør til Harzen
Fra : PEMA


Dato : 07-06-04 08:59

Hejsa

Kæresten, hendes søn på 11 og jeg, regner med at køre en lille tur til
Harzen (en lille 5 dages ferie). Hvis man bare tager det stille og roligt
(jeg regner ikke med at køre stærkere end 130-135 km/t), hvor lang tid tager
det så at køre derned?

Er det muligt bare at komme "dumpende" og finde noget fornuftigt at bo i?
Muligt at finde et hotel uden bestilling, eller er der kun bed and
breakfast? Vi har mulighed for at låne en campingvogn, er dette en endnu
bedre ide? Hvad så med køretiden?

Vil gerne selv op og gå i bjerg (gerne en fysisk hård tur), er der nogen
erfaring, steder andet? Hvad med knægten på 11? Da jeg var i den alder var
en gåtur i et bjerg for at kigge på natur ikke nummer 1 på ferielisten .-)
Er der noget spændende for ham dernede?


 
 
Stig Nielsen (07-06-2004)
Kommentar
Fra : Stig Nielsen


Dato : 07-06-04 12:20


"PEMA" <pema@dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40c42047$0$148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Kæresten, hendes søn på 11 og jeg, regner med at køre en lille tur til
> Harzen (en lille 5 dages ferie). Hvis man bare tager det stille og roligt
> (jeg regner ikke med at køre stærkere end 130-135 km/t), hvor lang tid
tager
> det så at køre derned?

Det afhænger af om du bor i Skagen eller i Kruså
men tjek www.map24.dk den kan fortælle dig hvor lang tid det vil tage.

>
> Er det muligt bare at komme "dumpende" og finde noget fornuftigt at bo i?
> Muligt at finde et hotel uden bestilling, eller er der kun bed and
> breakfast?

Det er da højst sandsynligt muligt, men hvis jeg var jer så ville jeg da
overveje at bestille hjemmefra.
Overvej evt. en ferielejlighed, dem er der masser af (FDM Rejser)
Hvis du vælger denne mulighed så er det kun byen Altenau der dur.
Der er masser af andre lejligheder i flotte byer, men det er beliggenheden
der er afgørende her.
Altenau ligger lige i centrum af Harzen med kort køretid til det meste, mens
de andre ligger lidt ude af "blinde" veje der forhindrer at man lige
impulsivt kører forskellige steder hen.

Vi har mulighed for at låne en campingvogn, er dette en endnu
> bedre ide? Hvad så med køretiden?

Hvis I tager campingvognen hvilket vil være hyggeligt, så kan jeg kun
anbefale Harzer Campingplatz Göttingerode, den ligger perfekt i udkanten af
skoven, hvor der er mulighed for masser af hyggelige gåture, både op ad
bjerge og bare rundt i skoven.
Desuden ligger den centralt midt mellem Goslar og Bad Harzburg der nok er de
to byer man mest besøger.

>
> Vil gerne selv op og gå i bjerg (gerne en fysisk hård tur), er der nogen
> erfaring, steder andet?

Fysisk hårdt er nok forholdsvist svært at finde, da bjergene her ikke hører
til de mest stejle.
Det er vel dog et must at køre over til det gamle "øst" og så gå op til
Brocken, det som vi også kender herhjemme som Blocksbjerg.
Hvem ved om der kommer en heks forbi hvis I er der omkring Sankt Hans.
Stedet er blevet et stort turiststed, da det ligesom symboliserede
skillelinien mellem Øst og Vest.
Amerikanerne lyttede fra bjergtoppen i Vest og Russerne lyttede fra
Blocksbjerg, der var et af russernes største forvarslingssystemer for en
kommende atomkrig under den kolde krig.

Hvad med knægten på 11? Da jeg var i den alder var
> en gåtur i et bjerg for at kigge på natur ikke nummer 1 på ferielisten .-)
> Er der noget spændende for ham dernede?
>
Så skal I klart tage til St. Andreasberg og køre på "bobslæde."
Det vil han elske.
Man tager en stolelift op på bjerget og så bobslæden der er udstyret med
hjul ned ad bjerget.
Selve banen er i et åbent "halvt" betonrør hvor der kan komme rimelig smæk
på ned ad.
Desuden kan man også gå en tur i minemuseet i St. Andreasberg og kigge på
hvordan man førhen brød diverse mineraler ud af bjerget.
En del af turen foregår i de gamle minegange.
Er man til drypstenshuler, foregår det i det gamle øst, kan ikke lige huske
navnet på byen, men jeg husker dem så værende OK og flotte.

Stig



Ped (07-06-2004)
Kommentar
Fra : Ped


Dato : 07-06-04 14:31

Stig Nielsen wrote:

>
> Så skal I klart tage til St. Andreasberg og køre på "bobslæde."
> Det vil han elske.
> Man tager en stolelift op på bjerget og så bobslæden der er udstyret med
> hjul ned ad bjerget.
> Selve banen er i et åbent "halvt" betonrør hvor der kan komme rimelig smæk
> på ned ad.

Rigtig godt bud! Men der er også kommet en bobslædeagtig attraktion på
selve Bloksbjerg, hvor man kører på stålskinner. Her er der bedre styr
på slæden, og det kan gå rigtig stærkt.

Endelig vil jeg gerne pege på kabineliften (med små kabiner), der går
fra Braunlage by og op til en top hvis navn jeg ikke lige kan huske.
Deroppe er der et udsigtstårn, hvorfra man kan se viden om. Der er bl.a.
en skihopbakke lige nedenfor tårnet, og foden af skihopbakken ligger
lige op og ned ad den gamle zonegrænse. I gamle dage stå i udsigtstårnet
og se langt ind i Østtyskland, bl.a. til en landsby der hedder Elend, og
som passede godt til sit navn i 1990 - jeg var der selv. Jeg har set
massevis af gå-stier under kabineliften, så jeg ved at man kan gå derop,
men der er ret langt - nok omkring 3-4 km i luftlinie.

M.v.h.

Jens L. Pedersen

--
Fjern "handicappet" i min mailadresse ved svar.


Trine Kornum Christi~ (07-06-2004)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 07-06-04 16:09

"PEMA" <pema@dk.invalid> writes:

> Kæresten, hendes søn på 11 og jeg, regner med at køre en lille tur til
> Harzen (en lille 5 dages ferie). Hvis man bare tager det stille og roligt
> (jeg regner ikke med at køre stærkere end 130-135 km/t), hvor lang tid tager
> det så at køre derned?

Jeg mener vi kørte fra Torfhaus omkring klokken 10 og var hjemme
omkring klokken 20, så omkring 10 timer.

> Er det muligt bare at komme "dumpende" og finde noget fornuftigt at
> bo i?

Vi boede på Jugendherberge Torfhaus[1] , og vi kom bare forbi og fik et
værelse. Så længe det er i starten af sommerferien er det ikke noget
problem, det kommer først, når tyskerne selv får sommerferie. Det var
ganske lækkert. Eget bad og toilet og halvpension for 330 kroner for
os begge to. Og det var et typisk tysk morgenmåltid med masser af
pålæg, godt brød og tre retters middag. God, jævn mad. F.eks.
hønsekødssuppe, frikasse med ris og grøntsager og jordbærgrød.

> Vil gerne selv op og gå i bjerg (gerne en fysisk hård tur), er der nogen
> erfaring, steder andet? Hvad med knægten på 11? Da jeg var i den alder var
> en gåtur i et bjerg for at kigge på natur ikke nummer 1 på ferielisten .-)
> Er der noget spændende for ham dernede?

Drypstenshulerne er sikkert også spændende for ham og i Bad Harzburg[2]
er der en glimrende og hyggelig minigolfbane, men ellers er det nok
ikke det mest børnevenlige område.

Burgberg-Seilbahn er også en hyggelig tur, man kan jo enten gå op og
tage banen ned eller omvendt. Eller gå begge veje.

Men I kan jo lokke med en tur til en af forlystelsesparkerne i
området eller en tur i f.eks. Silberbornbad.

Mvh Trine

[1] http://www.jugendherberge.de/jh/torfhaus/
[2] http://www.bad-harzburg.de

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!

http://www.triane.dk, billig og god overnatning i Nordjylland
Spændende butik med stort udvalg i kurve og sæsonpynt

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste