---

Her er en lidt svær een:

A får med advokats bistand, kort før sin død, oprettet et testamente, hvoraf
fremgår at, afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men at han har et
stedbarn ( afdøde kones søn, som ikke er adopteret af A ).

Det fremgår ligeledes: " Det er mit ønske at hvad jeg efterlader skal
tilfalde livsarvinger / arvinger til deling i overensstemmelse med
arvelovens regler"

A's stedbarn betvivler testamentet, og advokaten som har udfærdiget det,
indrømmer i at have lavet en fejl, da det naturligvis og i overensstemmelse
med afdødes ønske, skulle være stedbarnet, som burde have været indsat som
arving.

Arvingerne ( afdødes søskende ) opfordres derfor til at underskrive en
erklæring hvoraf fremgår at, man er klar over at der må være sket en fejl -
og så burde den sag være klar!

Men af afgiftsmæssige årsager kan den løsning ikke lade sig gøre, da et
arveafkald iht. boafgiftsloven jo ikke må være dispositivt.

Så langt, så godt. Jeg ved at man for at lette på afgiften kan give
arveafkald til fordel for boet, men det er ikke spørgsmålet.

For det forholder sig nu sådan at, stedbarnet på det nærmeste, allerede har
tømt boet for håndgribelige værdier, hvilket har forårsaget tvivl hos et par
stykker af afdødes søskende, om hvorvidt man vil give afkald på arven ( som
vi jo skal huske egentlig, formentlig ikke, var tiltænkt dem ).

Hvordan står stedbarnet - er der en formodningsregel, som taler for at, det
MÅ have været afdødes ønske at denne skal arve? Eller er kan man blive nødt
til at følge det skrevne testamente, som afdøde jo i god tiltro til sin
advokat, selv har skrevet under på?

Mvh. lisbeth

---

On Mon, 31 May 2004 22:00:36 +0200, "Lisbeth Støvring" <lbs@SPAMpcv.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:


>Hvordan står stedbarnet - er der en formodningsregel, som taler for at, det
>MÅ have været afdødes ønske at denne skal arve? Eller er kan man blive nødt
>til at følge det skrevne testamente, som afdøde jo i god tiltro til sin
>advokat, selv har skrevet under på?
>
>Mvh. lisbeth
>
>
>
ER testamentet gyldigt ?

Arveloven:

§ 40. Testamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en
notar eller for to vidner.

§ 41. Notaren bør i sin påtegning på testamentet afgive erklæring om, hvorvidt
testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt anføre
andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed.

Stk. 2. Nærmere regler om notarernes virksomhed fastsættes af
justitsministeren.

§ 42. Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift eller
vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive deres
navne på testamentet.

Stk. 2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators
ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de
bevidner.

§ 43. Vidnerne skal være fyldt 18 år. De må ikke på grund af sindssygdom,
åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangle
forståelse af vidnebekræftelsens betydning.

Stk. 2. En person kan ikke være testamentsvidne, såfremt testamentet
indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede,
beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans søskende
eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets
oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i
begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har
rimelig grund.

Stk. 3. At en person er indsat som bobestyrer, udelukker ham ikke fra at
være vidne.

§ 44. Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at
oprette testamente i overensstemmelse med foranstående regler, kan mundtligt
meddele sit testamente i samtidig nærværelse af to vidner eller oprette
testamente uden vidner ved et egenhændigt skrevet og underskrevet dokument.

Stk. 2. Ved oprettelse af et mundtligt testamente finder bestemmelserne i §
42, stk. 2, og § 43, stk. 1, 2. punktum, og stk. 2 og 3, anvendelse. Vidnerne
skal snarest muligt nedskrive testamentet og underskrive det således oprettede
dokument.

Stk. 3. Et i medfør af stk. 1 oprettet testamente bortfalder, når der i 3
måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente i
overensstemmelse med § 40.

§ 45. Vidnerne bør i deres påtegning på testamentet angive

1) deres stilling og bopæl,

2) tid og sted for underskriften,

3) om de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været
samtidigt til stede efter testators ønske,

4) om testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt

5) andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed.

>

--
Gerner
1274WU/6062hrs

---

"Gerner" <nospamadresse@postkasse.org> skrev i en meddelelse
news:ct5nb0hksond0qpbn5oimp8o18bkugp1lr@4ax.com...
> On Mon, 31 May 2004 22:00:36 +0200, "Lisbeth Støvring" <lbs@SPAMpcv.dk>
wrote in
> dk.videnskab.jura:
>
>
> >Hvordan står stedbarnet - er der en formodningsregel, som taler for at,
det
> >MÅ have været afdødes ønske at denne skal arve? Eller er kan man blive
nødt
> >til at følge det skrevne testamente, som afdøde jo i god tiltro til sin
> >advokat, selv har skrevet under på?
> >
> >Mvh. lisbeth
> >
> >
> >
> ER testamentet gyldigt ?
>
> Arveloven:
>
> § 40. Testamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes
for en
> notar eller for to vidner.
>
> § 41. Notaren bør i sin påtegning på testamentet afgive erklæring om,
hvorvidt
> testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt
anføre
> andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets
gyldighed.
>
> Stk. 2. Nærmere regler om notarernes virksomhed fastsættes af
> justitsministeren.
>
> § 42. Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift
eller
> vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive
deres
> navne på testamentet.
>
> Stk. 2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter
testators
> ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et
testamente, de
> bevidner.
>
> § 43. Vidnerne skal være fyldt 18 år. De må ikke på grund af sindssygdom,
> åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangle
> forståelse af vidnebekræftelsens betydning.
>
> Stk. 2. En person kan ikke være testamentsvidne, såfremt testamentet
> indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede,
> beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans
søskende
> eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets
> oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i
> begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har
> rimelig grund.
>
> Stk. 3. At en person er indsat som bobestyrer, udelukker ham ikke fra
at
> være vidne.
>
> § 44. Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i
at
> oprette testamente i overensstemmelse med foranstående regler, kan
mundtligt
> meddele sit testamente i samtidig nærværelse af to vidner eller oprette
> testamente uden vidner ved et egenhændigt skrevet og underskrevet
dokument.
>
> Stk. 2. Ved oprettelse af et mundtligt testamente finder
bestemmelserne i §
> 42, stk. 2, og § 43, stk. 1, 2. punktum, og stk. 2 og 3, anvendelse.
Vidnerne
> skal snarest muligt nedskrive testamentet og underskrive det således
oprettede
> dokument.
>
> Stk. 3. Et i medfør af stk. 1 oprettet testamente bortfalder, når der
i 3
> måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente i
> overensstemmelse med § 40.
>
> § 45. Vidnerne bør i deres påtegning på testamentet angive
>
> 1) deres stilling og bopæl,
>
> 2) tid og sted for underskriften,
>
> 3) om de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har
været
> samtidigt til stede efter testators ønske,
>
> 4) om testator var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, samt
>
> 5) andre omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets
gyldighed.
>
> >
>
> --
> Gerner
> 1274WU/6062hrs

Ja - testamentet er fuldt gyldigt.

Mvh. Lisbeth