---

Hej NG:

Det kan måske forkomme lidt hårdt det jeg vil fremlægge nu.
Vi er en lille familie, hvor et barn er fælles og de sidste to er hendes. Vi
har igennem længere tid været lidt på kant med hinanden, den ene part hæmmer
den anden, og tingene bliver ikke gjort til tiden, uanset hvor vigtige de
end er.
Vi var i dag op og skændes, og jeg fortalte hende at jeg var på nippet til
at flytte.
Vi / jeg har flere gange talt om hvem der skulle have vores fælles søn, hvis
vi skulle gå fra hinanden. Jeg elsker min dreng, og det gør hun selvfølgelig
også, men jeg har ikke lyst til at efterlade ham.

Vi har derfor indgået et forlig, nogle ville nok kalde det en handel eller
et sælgermøde, men jeg følte at jeg blev nød til at gøre det, hvis jeg
skulle have en mulighed for at få min søn.

Hun bad mig om at blive, og hun nok skulle oppe sig.
Jeg bad hende om at underskrive en erklæring om fuld forældremyndighed, hvor
den ved brud i vores parforhold vil blive overdraget til mig, og den
underskrev hun.

Nu er mit spørgsmål så... gælder den i retten?
Der er påført dato for erklæringens oprettelse, samt dato for hvornår der er
underskrevet.
Der står tydeligt hvem vi er, og hvem det drejer sig om, og disse
oplysninger er fulgt af CPR numre.

Jeg har ikke i sinde at bruge dokumentet, med mindre at det hele virkelig
ramler. For jeg elsker mit barns mor og vil gerne blive sammen med hende, og
håber da nu at vi i fællesskab kan komme til en brugbar løsning.

Jeg har samtidig lovet hende, at destruerer dokumenetet når vi begge kan
mærke ændringer i forholdet, og det har jeg tænkt mig at holde.

Hvad siger I?

Med venlig hilsen

Martin

---

> Hun bad mig om at blive, og hun nok skulle oppe sig.
> Jeg bad hende om at underskrive en erklæring om fuld forældremyndighed,
hvor
> den ved brud i vores parforhold vil blive overdraget til mig, og den
> underskrev hun.
>
> Nu er mit spørgsmål så... gælder den i retten?

Alt "gælder" i retten som bevis...Det bliver vægtet som alt andet, men om
det holder i retten.
Næppe.Der ville kunne argumenteres om at det var underskrevet under
trudsler/tvang (hvis du ikke gør det, er forholdet forbi), at hun/i var
uligevægtige på tidspunktet for underskriften (forståeligt efter et stort
skænderi), og sikkert også uden vidner eller hvad ?

> Der er påført dato for erklæringens oprettelse, samt dato for hvornår der
er
> underskrevet.
> Der står tydeligt hvem vi er, og hvem det drejer sig om, og disse
> oplysninger er fulgt af CPR numre.

Men ingen vidner ?

> Jeg har ikke i sinde at bruge dokumentet, med mindre at det hele virkelig
> ramler. For jeg elsker mit barns mor og vil gerne blive sammen med hende,
og
> håber da nu at vi i fællesskab kan komme til en brugbar løsning.

> Jeg har samtidig lovet hende, at destruerer dokumenetet når vi begge kan
> mærke ændringer i forholdet, og det har jeg tænkt mig at holde.

*Fuldstændigt OT Start*
Hvis du ikke har tænkt dig at bruge dokumentet, hvorfor holder du så fast på
det ?
*Fuldstændigt OT Slut*

--
Søren

---

> Alt "gælder" i retten som bevis...Det bliver vægtet som alt andet, men om
> det holder i retten.
> Næppe.Der ville kunne argumenteres om at det var underskrevet under
> trudsler/tvang (hvis du ikke gør det, er forholdet forbi), at hun/i var
> uligevægtige på tidspunktet for underskriften (forståeligt efter et stort
> skænderi), og sikkert også uden vidner eller hvad ?

> > Jeg har ikke i sinde at bruge dokumentet, med mindre at det hele
virkelig
> > ramler. For jeg elsker mit barns mor og vil gerne blive sammen med
hende,
> og
> > håber da nu at vi i fællesskab kan komme til en brugbar løsning.
>
> > Jeg har samtidig lovet hende, at destruerer dokumenetet når vi begge kan
> > mærke ændringer i forholdet, og det har jeg tænkt mig at holde.
>
> *Fuldstændigt OT Start*
> Hvis du ikke har tænkt dig at bruge dokumentet, hvorfor holder du så fast
på
> det ?
> *Fuldstændigt OT Slut*

Hej Søren.

Der er underskrift fra 2 vitterlighedsvidner.
Men jeg kan godt se pointen i dit argument om "trusler / tvang", men i det
tilfælde at det skulle blive bragt op, så bliver vitterlighedsvidnerne vel
indkaldt?

Jo, jeg har i sinde at bruge erklæringen, men kun hvis vi ikke kan få det
til at køre. Jeg forsøgte bare at understrege, at jeg ikke har i sinde at
sidde med det dokument om 2 år, hvis der igen skulle komme grus i
maskineriet.

Martin

---

> Der er underskrift fra 2 vitterlighedsvidner.
> Men jeg kan godt se pointen i dit argument om "trusler / tvang", men i det
> tilfælde at det skulle blive bragt op, så bliver vitterlighedsvidnerne vel
> indkaldt?

Vitterlighedsvidnerne bliver vel indkaldt hvis der sås tvivl om
underskrifternes ægthed. Men mindre vitterlighedsvidnerne er uddannede
psykologer eller psykiatere er deres mening om sindstilstandende hos hende
eller jer vel ikke så væsentlige...Men som så meget andet er det jo et
"bevis" der som der bliver vægtet.

Men hvis det du leder efter er en der siger at du kan være sikker på at få
fuld forældremyndighed over barnet med det dokument i hånden, tror jeg du
kommer til at vente længe. For det første fordi det ikke KUN er op til dig
og moderen.

--
Søren

---

Martin og Christina wrote:
> Hej NG:
>
> Det kan måske forkomme lidt hårdt det jeg vil fremlægge nu.
> Vi er en lille familie, hvor et barn er fælles og de sidste to er
> hendes. Vi har igennem længere tid været lidt på kant med hinanden,
> den ene part hæmmer den anden, og tingene bliver ikke gjort til
> tiden, uanset hvor vigtige de end er.
> Vi var i dag op og skændes, og jeg fortalte hende at jeg var på
> nippet til at flytte.
> Vi / jeg har flere gange talt om hvem der skulle have vores fælles
> søn, hvis vi skulle gå fra hinanden. Jeg elsker min dreng, og det gør
> hun selvfølgelig også, men jeg har ikke lyst til at efterlade ham.
>
> Vi har derfor indgået et forlig, nogle ville nok kalde det en handel
> eller et sælgermøde, men jeg følte at jeg blev nød til at gøre det,
> hvis jeg skulle have en mulighed for at få min søn.
>
> Hun bad mig om at blive, og hun nok skulle oppe sig.
> Jeg bad hende om at underskrive en erklæring om fuld
> forældremyndighed, hvor den ved brud i vores parforhold vil blive
> overdraget til mig, og den underskrev hun.
>
> Nu er mit spørgsmål så... gælder den i retten?

Nej.

Frivillige aftaler om overdragelse af forældremyndighed
(eneforældremyndighed) skal altid godkendes af Statsamtet.

Og der kan ikke laves en "forhåndsaftale". Statsamtet skal vurdere aftalen
om forældremyndighed ved samlivsophævelsen.

Derfor vil en aftale (som i har lavet) ikke kunne bruges f.eks. i
fogedretten hvis f.eks. hvis barnet skal tvangsudleveres.

Hvis der ikke er enighed om (ene)forældremyndigheden skal det afgøres i
retten. Der vil aftalen (som i har lavet) ikke være "gyldig" da den ikke er
godkendt af Statsamtet.

Mit, forsigtige, bud er at aftalen er "værdiløs" fordi retten altid vil (og
skal) vurdere sagen ud fra den situation som forældrene og barnet er i ved
sagens afgørelse. Altså hvem er bedst egnet som forældre, hvor vil barnet få
de bedste vilkår, hvem kan bedst administrere samvær og især hvad vil barnet
selv.



>
> Jeg har ikke i sinde at bruge dokumentet, med mindre at det hele
> virkelig ramler. For jeg elsker mit barns mor og vil gerne blive
> sammen med hende, og håber da nu at vi i fællesskab kan komme til en
> brugbar løsning.
>
> Jeg har samtidig lovet hende, at destruerer dokumenetet når vi begge
> kan mærke ændringer i forholdet, og det har jeg tænkt mig at holde.
>

Det kunne tolkes som en "trussel" sådan at hun skal gøre "hvad du siger"
ellers mister hun barnet. Det kunne godt være den indgangsvinkel hun (hendes
advokat) ville bruge om aftalen ved en evt. forældremyndighedssag.


> Hvad siger I?
>

OT. At du ikke får noget ud af et parforhold der er baseret på at hun elsker
jeres søn. Prøv at få snakket om tingene og måske også parterapi.



/René


> Med venlig hilsen
>
> Martin

---

René E. skrev:

>Frivillige aftaler om overdragelse af forældremyndighed
>(eneforældremyndighed) skal altid godkendes af Statsamtet.

Hvis vi nu forestiller os at aftalen bliver godkendt ved
statsamtet - det burde vel ikke være vanskeligt? - vil Martin så
ikke alligevel kunne risikere at stå med håret i postkassen hvis
de er gået fra hinanden og hun pludselig søger om at få
forældremyndigheden? Jeg mener: Skal dommeren/amtet ikke altid
vurdere ud fra barnets tarv uanset hvad der måtte ligge af
(godkendte) aftaler?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Martin og Christina" <HarregaardREMOVE@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse

>
> Jeg har samtidig lovet hende, at destruerer dokumenetet når vi begge kan
> mærke ændringer i forholdet, og det har jeg tænkt mig at holde.

At det er en skidt kombination at blande kærlighed og jura.
Det ene bruger man, når det andet holder op.

Jeg er bange for, at du bliver nødt til at bestemme dig - og at erkende, at
du ikke kan bestemme over din kone, og slet ikke ved at bruge jeres fælles
barn som afpresning.

Hilsen Inger