Pierre Roland skrev:
>Pladen fik de hjem i gård d.24 -5, ca13 dage efter aftalt, men ok.
>Nu har jeg så været der ude for at se pladen og den er sammensat af 2 plader
>på 3 cm i tykkelsen altså ikke det jeg har bestilt(En plade på 6 cm). De vil
>så lige pludselig også ha en leverings pris på 750,- kr og ikke 350,- som
>aftalt.
De er helt galt afmarcheret. Du har ingen pligt til at aftage en
plade der ikke svarer til det bestilte, og de har ikke ret til
pludselig at ændre prisen.
>Jeg siger at det er jeg ikke interasseret i og vil annulere handlen, men det
>kan jeg ikk ifølge dem.
Det kommer lidt an på hvad de ellers siger. Hvis det er det
eneste de har sagt, så er det forkert.
Købeloven siger:
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget
mellem
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens
med aftalen (omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis
gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil
påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Der skal
herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden
mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan
gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan
køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller
ophævelse af købet.
Loven giver dig som udgangspunkt 4 muligheder, men hvis sælger
tilbyder at reparere (umuligt) eller at omlevere (ny plade der er
som bestilt), så kan du ikke hæve handelen.
Hvis de derimod ikke vil omlevere (og da de ikke kan reparere),
så kan du hæve handelen, og da du ikke har betalt noget, består
det bare i at du meddeler dem at du betragter handelen som
ophævet.
>Jeg har ikke skrevet under på noget eller betalt
>depositum, det eneste jeg har fået er en ordrebekræftelse med pladens mål og
>pris.
Det er sådan set lige meget. Du ville have de samme muligheder
med underskrevet kontrakt og evt. forudbetaling (men i sidste
fald et større praktisk problem).
>Hvordan står jeg rent jurietisk, de har jo ikke overholdt købsaftalen, kan
>jeg så komme til at betale en erstatning eller hele bordpladen?
Niks.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:
http://fiduso.dk/