---

jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan få,
vil de have - det de kan få vil de ikke have...

Personligt er jeg temmelig træt af at blive overrendt med tilbud af den ene
eller den anden slags! særlig uheldigt er det når de komme fra kammeraters
kærester... Hvad sker der piger... Kører hormonerne på jer når i ser en
fyr der vil have nogle unger og gerne snart???

---

d. 02/05/01 1:22 skrev Andreas Træholt på Itto@mail1.stofanet.dk i artiklen
Xns9095D63156E1Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76:

> jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan få,
> vil de have - det de kan få vil de ikke have...

Gad vide om det ikke handler om det samme som ordsproget om, at naboens græs
altid er grønnest? Derudover kan det handle om selve jagten på et ufarligt
bytte sammen med ønsket om bekræftelse, som synes at være vitalt for
kvinderne. De søger måske en bekræftelse på, de er attraktive nok til at
kunne forføre - og i hvert fald lige så gode som alle andre kvinder. Hvis du
er i et heteroseksuelt parforhold som mand, er der jo en kvinde, som har
erobret dig på et tidspunkt, og andre kvinder synes måske både, du er
lækker, og når din partner kunne erobre dig, kan de da også. Samtidig sikrer
de sig, at det ikke bliver for alvorligt og dermed følelsesmæssigt farligt.
På den anden side må det gerne være lidt ulovligt og dermed farligt på en
anden måde. Faren må gerne bestå i opdagelse, men det må ikke være en fare
for deres eget følelsesliv. Det er jo nok kun en leg.

> Kører hormonerne på jer når i ser en
> fyr der vil have nogle unger og gerne snart???

Det har man i hvert fald hørt om - det biologiske ur.

Med venlig hilsen

Børge
som forholder sig teoretisk til problemstillingen, da jeg jo er en mand.

---

Hej Andreas :0)

"Andreas Træholt" <Itto@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9095D63156E1Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76...
> jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan få,
> vil de have - det de kan få vil de ikke have...

Måske er det tryghed.
Jeg tænker, at hvis man altid længes efter noget uopnåeligt, så slipper man
for frygten for ikke selv at slå til. Man har ligesom på forhånd gjort det
umuligt for sig selv, og derved er resultatet kendt, det kan rumme en form
for tryghed.

Det kan måske også være håbet om at blive bekræftet på netop denne måde. At
hvis nu det lykkedes, så kan en sådan kvinde ligesom måle sin værdi udfra
det. At hun er en succes, fordi hun fik noget - hun troede, hun ikke kunne
få.

> Personligt er jeg temmelig træt af at blive overrendt med tilbud af den
ene
> eller den anden slags! særlig uheldigt er det når de komme fra kammeraters
> kærester...

Det lyder også ret ubehageligt. Det sætter dig i en dum situation, både
overfor hende (som du måske ikke ønsker at såre, da hun jo er en kammerats
kæreste), men især overfor din kammerat.
Jeg tænker, at sådan vil det være for mig.
Skal man sige det til sin kammerat, fordi hvis hun gør det overfor dig, så
gør hun det måske også overfor andre - og det er sgu' da ikke så fedt set
fra kammeratens side?
Skal man lade være, da det måske kan tolkes som utidig indblandning - og
leve med dette usagte imellem sig selv og sin kammerat?

Jeg ville virkelig ikke bryde mig om, at blive sat i den situation - jeg har
prøvet det et par gange, og det er ret modbydeligt. Jeg prøvede det endda
med min lillesøsters fyr - som syntes det var synd, at han ikke havde mødt
mig først. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle hende det dengang (de
endte med at være sammen i 4 år). Jeg hadede at der var dette usagte mellem
os, og da det så viste sig, at han ikke behandlede hende så godt, og sågar
kyssede (måske mere) med andre ved forskellige lejligheder, så følte jeg
også en form for skyld - jeg burde have sagt det, men så var tiden jo gået,
og det virkede pludselig forkert at sige det. Jeg kunne ikke bære tanken om
at såre hende, og jeg kunne ikke bære tanken om at "bedrage" hende, ved ikke
at fortælle noget så vigtigt. Han udviste jo en slående mangel på respekt
for hende, og hans kommentar var nedvurderende i forhold til hende og dybt
malplaceret.

Jeg fortalte hende det, da de var gået fra hinanden - ikke for hendes skyld,
men min egen. Jeg kunne ikke lide dette usagte, denne fortielse mellem os.
Jeg tror ikke, at det ubetinget er det rigtige at gøre - men det var
"nødvendigt" for mig. Det gjorde hende ked af det, han havde endda sagt det
til mig, samme dag som han for første gang havde fortalt hende, at han
elskede hende - uff. Måske jeg skulle have holdt min mund. Skulle det ske
igen, så fortæller jeg det "first chance I get" - jeg vil ikke leve med en
sådan viden. Men det er ikke noget jeg synes, at jeg kan råde andre til -
for det er så individuelt...

> Hvad sker der piger...

Dunno!
Men jeg har jo givet et par gæt højere oppe :0)

Jeg vil ikke have noget, jeg ikke kan få.
Jeg vil ikke have en mand, som ikke fortæres af længsel efter mig - jeg har
fortjent en mand, som synes jeg er denne verdens gave til ham. Ikke en mand,
som er "uopnåelig". Når/hvis jeg mærker at en mand er "lunken", så går jeg
kold på ham og mister interessen for ham som "emne".

> Kører hormonerne på jer når i ser en
> fyr der vil have nogle unger og gerne snart???

Nu er mit biologiske ur heldigvis tilfredsstillet *G*
Men en dejlig fyr, som ser dejlig ud, som gerne vil have børn - han er da
attraktiv og indbydende. Og hvis jeg var 18 år igen, så ville jeg nok føle
mig draget.

Nogle piger/kvinder falbyder sig selv, de tror ikke for alvor, at de har
fortjent en mand som forguder dem - det er synd.

Da jeg fandt sammen med min eks-mand som 17 årig - der var det hans
næsegruse forelskelse i mig, der slog benene helt og aldeles væk under mig.
Da vi havde været sammen i nogle år, fik jeg at vide af en af hans nærmest
venner - at han engang havde hentet denne ven midt på dagen, kørt ham hen
hvor jeg var på arbejde - peget på mig og sagt: Den kvinde vil jeg giftes
med. Hvortil vennen havde sagt: Hende får du aldrig.... (Dengang vidste jeg
ikke engang hvem han var *SS*, men så begyndte han at arbejde samme sted som
jeg)

Jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle være i forhold med en mand - som
ikke følte sådan for mig. Jeg vil så heller ikke være i et forhold, hvor jeg
ikke har det sådan selv. Jeg vil netop denne brusende indre flod, denne
ild - dette blik i øjnene, som kun er for os *uhmmm*

Tusinde Hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in <9cosdv$4ga$1@news.inet.tele.dk>:

>Hej Andreas :0)
>
>"Andreas Træholt" <Itto@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>news:Xns9095D63156E1Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76...
>> jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan
>> få, vil de have - det de kan få vil de ikke have...
>
>Måske er det tryghed.
>Jeg tænker, at hvis man altid længes efter noget uopnåeligt, så slipper
>man for frygten for ikke selv at slå til. Man har ligesom på forhånd
>gjort det umuligt for sig selv, og derved er resultatet kendt, det kan
>rumme en form for tryghed.
>
>Det kan måske også være håbet om at blive bekræftet på netop denne måde.
>At hvis nu det lykkedes, så kan en sådan kvinde ligesom måle sin værdi
>udfra det. At hun er en succes, fordi hun fik noget - hun troede, hun
>ikke kunne få.
>
Jeg tror di har ret! Måske blandet med at jeg er en lidt spændende person i
deres øjne...ikke en man lige gennemskuer ved første øjekast..

>> Personligt er jeg temmelig træt af at blive overrendt med tilbud af
>> den ene eller den anden slags! særlig uheldigt er det når de komme fra
>> kammeraters kærester...
>
>Det lyder også ret ubehageligt. Det sætter dig i en dum situation, både
>overfor hende (som du måske ikke ønsker at såre, da hun jo er en
>kammerats kæreste), men især overfor din kammerat.
>Jeg tænker, at sådan vil det være for mig.
>Skal man sige det til sin kammerat, fordi hvis hun gør det overfor dig,
>så gør hun det måske også overfor andre - og det er sgu' da ikke så fedt
>set fra kammeratens side?
>Skal man lade være, da det måske kan tolkes som utidig indblandning - og
>leve med dette usagte imellem sig selv og sin kammerat?
>
>Jeg ville virkelig ikke bryde mig om, at blive sat i den situation - jeg
>har prøvet det et par gange, og det er ret modbydeligt. Jeg prøvede det
>endda med min lillesøsters fyr - som syntes det var synd, at han ikke
>havde mødt mig først. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle hende
>det dengang (de endte med at være sammen i 4 år). Jeg hadede at der var
>dette usagte mellem os, og da det så viste sig, at han ikke behandlede
>hende så godt, og sågar kyssede (måske mere) med andre ved forskellige
>lejligheder, så følte jeg også en form for skyld - jeg burde have sagt
>det, men så var tiden jo gået, og det virkede pludselig forkert at sige
>det. Jeg kunne ikke bære tanken om at såre hende, og jeg kunne ikke bære
>tanken om at "bedrage" hende, ved ikke at fortælle noget så vigtigt. Han
>udviste jo en slående mangel på respekt for hende, og hans kommentar var
>nedvurderende i forhold til hende og dybt malplaceret.
>
>Jeg fortalte hende det, da de var gået fra hinanden - ikke for hendes
>skyld, men min egen. Jeg kunne ikke lide dette usagte, denne fortielse
>mellem os. Jeg tror ikke, at det ubetinget er det rigtige at gøre - men
>det var "nødvendigt" for mig. Det gjorde hende ked af det, han havde
>endda sagt det til mig, samme dag som han for første gang havde fortalt
>hende, at han elskede hende - uff. Måske jeg skulle have holdt min mund.
>Skulle det ske igen, så fortæller jeg det "first chance I get" - jeg vil
>ikke leve med en sådan viden. Men det er ikke noget jeg synes, at jeg
>kan råde andre til - for det er så individuelt...
>
Jeg haar desværre aldrig sagt noget, til mine venner hvis deres kærester
har hængt efter mig! Jeg har dog den selvjustits at jeg ikke kunne finde på
at lave noget med en kammerats kæreste, eller ex-kæreste...desværre tror
jeg ikke det samme gælder for alle dem jeg kender....

>> Hvad sker der piger...
>
>Dunno!
>Men jeg har jo givet et par gæt højere oppe :0)
>
>Jeg vil ikke have noget, jeg ikke kan få.
>Jeg vil ikke have en mand, som ikke fortæres af længsel efter mig - jeg
>har fortjent en mand, som synes jeg er denne verdens gave til ham. Ikke
>en mand, som er "uopnåelig". Når/hvis jeg mærker at en mand er "lunken",
>så går jeg kold på ham og mister interessen for ham som "emne".
>
>> Kører hormonerne på jer når i ser en
>> fyr der vil have nogle unger og gerne snart???
>
>Nu er mit biologiske ur heldigvis tilfredsstillet *G*
>Men en dejlig fyr, som ser dejlig ud, som gerne vil have børn - han er
>da attraktiv og indbydende. Og hvis jeg var 18 år igen, så ville jeg nok
>føle mig draget.
>
>Nogle piger/kvinder falbyder sig selv, de tror ikke for alvor, at de har
>fortjent en mand som forguder dem - det er synd.
>
>Da jeg fandt sammen med min eks-mand som 17 årig - der var det hans
>næsegruse forelskelse i mig, der slog benene helt og aldeles væk under
>mig. Da vi havde været sammen i nogle år, fik jeg at vide af en af hans
>nærmest venner - at han engang havde hentet denne ven midt på dagen,
>kørt ham hen hvor jeg var på arbejde - peget på mig og sagt: Den kvinde
>vil jeg giftes med. Hvortil vennen havde sagt: Hende får du aldrig....
>(Dengang vidste jeg ikke engang hvem han var *SS*, men så begyndte han
>at arbejde samme sted som jeg)
>
>Jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle være i forhold med en mand -
>som ikke følte sådan for mig. Jeg vil så heller ikke være i et forhold,
>hvor jeg ikke har det sådan selv. Jeg vil netop denne brusende indre
>flod, denne ild - dette blik i øjnene, som kun er for os *uhmmm*
>
>Tusinde Hilsner
>Søs
>
>
>Tak for de søde ord...bringer lidt mere forståelse ind i mit liv!

KNus Andreas

---

Andreas Træholt skrev i en meddelelse news:Xns9095D63156E1Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76...

Hej Andreas

> jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan få,
> vil de have - det de kan få vil de ikke have...

Nu slår du ligesom alle kvinder over en kam. Det er íkke retfærdigt.
Men det ved du vel godt?

Somme tider er det spændende at lægge an på en fyr, som ikke
har opdaget een endnu *S*. Vil han så ikke have mig, kunne
ikke ti vilde heste få mig til at fortsætte "bageriet".

Er der derimod en mand, som viser interesse, bedømmer jeg
ham udfra mange forskellige ting. Men afviser ham bestemt ikke
bare, fordi han vil have mig.
Men han skal kunne fange min interesse ved at:
Være interessant at snakke med (om andre emner end sig selv).
Have gode, varme øjne.
Tænde mig.
Ikke at være rascist eller have andre modbydende fordomme.
Vise respekt for andre mennesker. Deriblandt mig.

Og skal han forvente at kunne blive hos mig, skal han kunne
lide mine unger.
Være rummelig.
Acceptere mit behov for at være alene, selvom han er i
nærheden.
Dele alting i livet med mig på lige fod.
Ikke forvente at jeg hverken stryger hans skjorter eller stopper
hans strømper.

Skriver du sådan, fordi du aldrig får den, du vil have?

> Personligt er jeg temmelig træt af at blive overrendt med tilbud af den ene
> eller den anden slags!

Kan du ikke bare søge andre græsgange?
Eller er du så dejlig, at det sker for dig overalt, hvor du færdes? *S*

> særlig uheldigt er det når de komme fra kammeraters
> kærester...

Men så er du vel mand for at give en afvisning?

> Hvad sker der piger... Kører hormonerne på jer når i ser en
> fyr der vil have nogle unger og gerne snart???

Nu er det forhåbentlig ikke piger, men kvinder som vil have børn?
Hvis du gerne snart vil have børn, er det vel ikke så dårligt, at
der er kvinder, som vil det samme?
Eller er det kun dig, som må være "liggesyg"?

Og så får man vel ikke bare "snart" børn, hvis man ikke er
sammen med en kvinde og har kendt hende et vist stykke
tid og ved, om hun virkelig er den, man vil have børn med?

Hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> wrote in
<XoZH6.2900$T22.182225@news010.worldonline.dk>:

>Andreas Træholt skrev i en meddelelse
>news:Xns9095D63156E1Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76...
>
>Hej Andreas
>
>> jeg undres gang på gang...hvad er det med de kvinder, det de ikke kan
>> få, vil de have - det de kan få vil de ikke have...
>
>Nu slår du ligesom alle kvinder over en kam. Det er íkke retfærdigt.
>Men det ved du vel godt?

Ved det..
>
>Somme tider er det spændende at lægge an på en fyr, som ikke
>har opdaget een endnu *S*. Vil han så ikke have mig, kunne
>ikke ti vilde heste få mig til at fortsætte "bageriet".
>
>Er der derimod en mand, som viser interesse, bedømmer jeg
>ham udfra mange forskellige ting. Men afviser ham bestemt ikke
>bare, fordi han vil have mig.
>Men han skal kunne fange min interesse ved at:
>Være interessant at snakke med (om andre emner end sig selv).
>Have gode, varme øjne.
>Tænde mig.
>Ikke at være rascist eller have andre modbydende fordomme.
>Vise respekt for andre mennesker. Deriblandt mig.
>
>Og skal han forvente at kunne blive hos mig, skal han kunne
>lide mine unger.
>Være rummelig.
>Acceptere mit behov for at være alene, selvom han er i
>nærheden.
>Dele alting i livet med mig på lige fod.
>Ikke forvente at jeg hverken stryger hans skjorter eller stopper
>hans strømper.
>
>Skriver du sådan, fordi du aldrig får den, du vil have?
>
*s* joh...kunne måske være rart ikke at få....

>> Personligt er jeg temmelig træt af at blive overrendt med tilbud af
>> den ene eller den anden slags!
>
>Kan du ikke bare søge andre græsgange?
>Eller er du så dejlig, at det sker for dig overalt, hvor du færdes? *S*
>
De kredse jeg færdes i, færdes jeg jo i fordi de interessere mig(læs. de
steder jeg går i byen osv..) Synes ikke jeg er speciel, men jeg er mig selv
og ikke "sulten" når jeg går ud...måske netop derfor er jeg spændende...???

>> særlig uheldigt er det når de komme fra kammeraters kærester...
>
>Men så er du vel mand for at give en afvisning?
>
>> Hvad sker der piger... Kører hormonerne på jer når i ser en
>> fyr der vil have nogle unger og gerne snart???
>
>Nu er det forhåbentlig ikke piger, men kvinder som vil have børn?
>Hvis du gerne snart vil have børn, er det vel ikke så dårligt, at
>der er kvinder, som vil det samme?
>Eller er det kun dig, som må være "liggesyg"?

Naturligvis ikke!!!!
>
>Og så får man vel ikke bare "snart" børn, hvis man ikke er
>sammen med en kvinde og har kendt hende et vist stykke
>tid og ved, om hun virkelig er den, man vil have børn med?
>
Sagen er bare den at, den jeg har udsest mig at få børn med... leve med
osv. har....ting at løse!

>Hilsen
>Hanne L
>
>
>

---

Andreas Træholt skrev i en meddelelse news:Xns9095EEA6FEB90Ittomail1stofanetdk@194.255.56.76...

Hej Andreas

> >Nu slår du ligesom alle kvinder over en kam. Det er íkke retfærdigt.
> >Men det ved du vel godt?

> Ved det..

Ok, tænkte det nok *S*

> >Skriver du sådan, fordi du aldrig får den, du vil have?

> *s* joh...kunne måske være rart ikke at få....

Ikke at få? Jeg forstår ikke, hvad du mener?

> >Kan du ikke bare søge andre græsgange?
> >Eller er du så dejlig, at det sker for dig overalt, hvor du færdes? *S*

> De kredse jeg færdes i, færdes jeg jo i fordi de interessere mig(læs. de
> steder jeg går i byen osv..) Synes ikke jeg er speciel, men jeg er mig selv
> og ikke "sulten" når jeg går ud...måske netop derfor er jeg spændende...???

Der er kun een mand, som er mere spændende end ham,
som ikke er på jagt efter en kvinde/kæreste. Det er ham,
som er i fast forhold, siger min kæreste. Det er hans erfaring
fra hans unge dage.
Så ja, jeg tror det kan være en del af forklaringen.
Dine øjne søger ikke rundt hele tiden, så alene af den
grund kan du være en udfordring for kvinderne.

> >Nu er det forhåbentlig ikke piger, men kvinder som vil have børn?
> >Hvis du gerne snart vil have børn, er det vel ikke så dårligt, at
> >der er kvinder, som vil det samme?
> >Eller er det kun dig, som må være "liggesyg"?

> Naturligvis ikke!!!!

Ok *S*

> >Og så får man vel ikke bare "snart" børn, hvis man ikke er
> >sammen med en kvinde og har kendt hende et vist stykke
> >tid og ved, om hun virkelig er den, man vil have børn med?

> Sagen er bare den at, den jeg har udsest mig at få børn med... leve med
> osv. har....ting at løse!

Det er trist. Nu kender jeg jo ikke omstændighederne,
men enten må du vente på hende og i mellemtiden forsøge
at overbevise hende om, at du er den rette for hende.
Eller også opgive hende og komme videre med dit liv.

Hilsen
Hanne L

PS
Jeg vil godt igen bede dig om at tænke over din citat-
og klippeteknik. Klip det væk, du ikke svarer på.

Hvis du undrer dig over, at jeg gentager dette, er det,
fordi jeg er valgt som vejleder i dss (dk.snak.seksualitet)
sammen med Henning.