/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
krænker Danmark menneskerettighedere ved a~
Fra : chr


Dato : 14-05-04 21:46

fra VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE står der:


Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er
udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en
broderskabets ånd.

Artikel 2.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne
erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race,
farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller
social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig
stilling.



mit spørgsmål er om mine og alle andre borgere i Danmark får krænket disse
rettigheder ved at vi har et konge hus?, vi er ikke født med samme
rettigheder, og der er forskelbehandling på grund af social oprindelse.




De kongelige er jo ikke underlagt loven (fredhellig)

Og i princippet kan man risikere en meget længere straf for noget man gør
mod kongehus end mod almindelige borgere bare for feks fred- og
ærekrænkelser






Ifølge § 112 er det strafbart at foretage handlinger, der sigter til at
berøve kongen (d.v.s. dronning Margrethe) eller den, der med hjemmel i
forfatningen fører regeringen, livet.

§ 133 siger, at det er strafbart at angribe eller øve tvang mod kongen eller
den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen.

Og ifølge § 115 forhøjes straffen indtil det dobbelte (for så vidt forholdet
ikke falder ind under paragrafferne 112 og 113) for en række andre
forbrydelser: Forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den
personlige frihed samt fred- og ærekrænkelser.

Begås nogle af disse forbrydelser mod kongens ægtefælle eller tronfølgeren,
kan straffen forhøjes med indtil det halve.



Chr.



 
 
Lasse Reichstein Nie~ (14-05-2004)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 14-05-04 21:57

"chr" <ASK@FORDOMAIN.dk> writes:

> Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er
> udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en
> broderskabets ånd.

Den artikel skal vist ses som en definition, ikke et krav.

> Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne
> erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art,
....

> mit spørgsmål er om mine og alle andre borgere i Danmark får krænket disse
> rettigheder ved at vi har et konge hus?, vi er ikke født med samme
> rettigheder, og der er forskelbehandling på grund af social oprindelse.

Vi har alle de rettigheder der er nævnt i denne erklæring, hvilket er
det artiel to siger, kongehus eller ej. Nogle har *flere* rettigheder
en de skrevne, fx retten til at blive konge, eller til at kalde sig
bestemte navne, men det er sjovt nok ikke nogle af de rettigheder
erklæringen snakker om.

Man kan fx ikke bare kalde mig "Kean" til efternavn, det er der en
familie der har eneret på. Det er ikke i strid med artikel to, selv om
ikke alle er lige.

> De kongelige er jo ikke underlagt loven (fredhellig)
>
> Og i princippet kan man risikere en meget længere straf for noget man gør
> mod kongehus end mod almindelige borgere bare for feks fred- og
> ærekrænkelser

Ja. Hvad har det med rettigheder at gøre?

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Bertel Lund Hansen (14-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-05-04 22:28

chr skrev:

>mit spørgsmål er om mine og alle andre borgere i Danmark får krænket disse
>rettigheder ved at vi har et konge hus?

Næ. Lasse har skrevet et udmærket svar. Jeg kan supplere med at
straffen for at forulempe f.eks. en lærer eller en betjent der er
på arbejde, er strengere end straffen for samme forbrydelse mod
en almindelig person. Det er heller ikke nogen krænkelse af
nogens rettigheder. Det er en beskyttelse af folk der udøver et
risikabelt erhverv.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

chr (14-05-2004)
Kommentar
Fra : chr


Dato : 14-05-04 23:44


>
> Næ. Lasse har skrevet et udmærket svar. Jeg kan supplere med at
> straffen for at forulempe f.eks. en lærer eller en betjent der er
> på arbejde, er strengere end straffen for samme forbrydelse mod
> en almindelig person. Det er heller ikke nogen krænkelse af
> nogens rettigheder. Det er en beskyttelse af folk der udøver et
> risikabelt erhverv.
>
Hvilket jo egentligt er underligt, da disse folk jeg ved at de har valgt et
sådanne erhverv?,-jeg vil mene at en sådanne lovgivning skulle gælde svage
feks. forbrydelser mod børn/gamle/handicappede etc.


Chr.



Bertel Lund Hansen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-05-04 00:38

chr skrev:

>Hvilket jo egentligt er underligt, da disse folk jeg ved at de har valgt et
>sådanne erhverv?

Hvis man beder en soldat om at demontere en aktiveret bombe, så
sørger man for at han er pakket ind i så meget beskyttelse som
han næsten kan bære. Men han har jo også selv valgt at blive
medlem af bombeenheden. Skulle man så ikke hellere spare alt det
dyre udstyr?

>jeg vil mene at en sådanne lovgivning skulle gælde svage
>feks. forbrydelser mod børn/gamle/handicappede etc.

Der bliver også set strengere på forbrydelser mod dem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

chr (15-05-2004)
Kommentar
Fra : chr


Dato : 15-05-04 08:56


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:2ulaa014pm9kfi9d0ijjpde7gbb9ron65a@news.stofanet.dk...
> chr skrev:
>
> >Hvilket jo egentligt er underligt, da disse folk jeg ved at de har valgt
et
> >sådanne erhverv?
>
> Hvis man beder en soldat om at demontere en aktiveret bombe, så
> sørger man for at han er pakket ind i så meget beskyttelse som
> han næsten kan bære. Men han har jo også selv valgt at blive
> medlem af bombeenheden. Skulle man så ikke hellere spare alt det
> dyre udstyr?
>
Lige netop det eksempel er lidt interessant, sidst det skete i Afghanistan
gik det jo galt...folkene der blev jo helte pga. de dummede sig...underligt
nok???

Næh brug en robot til at ligge en sprængladning underbomben og få alle væk
og spring den i luften,-så er det ligemeget om det er hovedbanegården eller
hvor det er!.


> >jeg vil mene at en sådanne lovgivning skulle gælde svage
> >feks. forbrydelser mod børn/gamle/handicappede etc.
>
> Der bliver også set strengere på forbrydelser mod dem.

ja men er der i loven mulighed for en fordobling af straf?.


Chr.




Bertel Lund Hansen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-05-04 10:28

chr skrev:

>> >jeg vil mene at en sådanne lovgivning skulle gælde svage
>> >feks. forbrydelser mod børn/gamle/handicappede etc.

>> Der bliver også set strengere på forbrydelser mod dem.

>ja men er der i loven mulighed for en fordobling af straf?.

Ih dog. Et juridisk spørgsmål!

Det kommer lidt an på hvad du mener, men svage personer (af den
ene eller anden art) er ikke direkte nævnt. Vi kan tage et par
voldsparagraffer som eksempel:

§ 244.   Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en
   andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil
   3 år.

§ 245.   Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal
   eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
   mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et
   sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
   helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
   skærpende omstændighed.

Når der står "fængsel indtil 3 år", så er der nogle der vil få
halvandet år, mens andre får 3 år. På den måde kan det godt ske
at vold mod svage straffes dobbelt så hårdt.

Hvis man betragter vold mod svage som særligt rå, brutal eller
farlig, så er strafferammen dobbelt så stor. Jeg ved dog ikke
hvad praksis er hvad det angår.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Reino Andersen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 15-05-04 10:58

Bertel Lund Hansen skrev:

> Hvis man betragter vold mod svage som særligt rå, brutal eller
> farlig, så er strafferammen dobbelt så stor. Jeg ved dog ikke
> hvad praksis er hvad det angår.

Som eksempler på forhold, der vil være omfattet af § 245, stk. 1, fordi der
er tale om særlig rå, brutal eller farlig vold, kan nævnes voldshandlinger
begået under anvendelse af våben, så som geværer, pistoler, knive, økser mv.
og kast med genstande, for eksempel flasker, glas, sten eller andre hårde
eller skarpe genstande, der kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader. Slag
med redskaber som for eksempel ølflasker, stave, brædder, jernstænger,
lægter, kæder, svensknøgle, sav mv., vil efter omstændighederne også være
omfattet af bestemmelsen.

Også vold, der udøves uden anvendelse af våben eller redskaber, kan være
omfattet af § 245, stk. 1. Således må håndkantslag mod halsen, kvælertag,
tilføjelse af brandsår, brug af ætsende væsker, spark i ansigtet med hårdt
fodtøj, stød med udstrakt finger mod ofrets øje, knæstød i skridtet,
skaller, hvor gerningsmanden fastholder ofret, eller hvor ofret i øvrigt er
fikseret, og tilfælde, hvor ofrets hoved dunkes (flere gange) mod hårdt
underlag, betegnes som vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Endvidere kan volden anses for værende af farlig karakter på grund af det
sted, hvor den er begået, for eksempel på et byggestillads eller ved en
havnekaj, tæt befærdet gade, stejl trappe og lignende.

--
Reino



Bertel Lund Hansen (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-05-04 12:01

Reino Andersen skrev:

>Som eksempler på forhold, der vil være omfattet af § 245, stk. 1, fordi der
>er tale om særlig rå, brutal eller farlig vold, kan nævnes voldshandlinger
>begået under anvendelse af våben, så som geværer, [...]

Okay. Er der eksempler på at paragraffen er blevet brugt fordi
offeret var specielt svagt? Jeg mener det som for en stor, tyk
bamse 'blot' er vold, kan for en gammel bedstemor godt være
særligt farligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Reino Andersen (17-05-2004)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 17-05-04 09:59

Bertel Lund Hansen skrev:

> Okay. Er der eksempler på at paragraffen er blevet brugt fordi
> offeret var specielt svagt?

Jeg tvivler, men vil ikke afvise det.

> Jeg mener det som for en stor, tyk
> bamse 'blot' er vold, kan for en gammel bedstemor godt være
> særligt farligt.

Enig.

--
Reino



Per (15-05-2004)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 15-05-04 14:41


"chr" <ASK@FORDOMAIN.dk> skrev i en meddelelse
news:c83i07$lea$1@news.net.uni-c.dk...
>
> >
> Hvilket jo egentligt er underligt, da disse folk jeg ved at de har valgt
et
> sådanne erhverv?,-jeg vil mene at en sådanne lovgivning skulle gælde svage
> feks. forbrydelser mod børn/gamle/handicappede etc.
>
>
> Chr.

--

En anden interessant § i forhold til udsatte erhversgrupper i samfundet er
Straffelovens § 247, stk. 2

§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en
person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en
forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen
forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246
begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig
udsat for vold.

De personer der menes i stk. 2 er f.eks. taxichauffører, Falckreddere (der
kører abbonnementsture og ikke akut ambulancer, der jo er i det offentliges
interesse og derfor falder ind under § 119), Læger med privat praksis mv.

Så straffeloven tager altså særlig hånd om persongrupper der er ekstra
udsatte for vold, hvilket efter min mening er helt ok. Jeg læste godt
Bertels indlæg om bombemanden og opfatter det som ironi!

Mvh. Per!





---
Denne mail er certificeret virusfri
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.686 / Virus Database: 447 - Release Date: 14-05-2004



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste