"Esben Bøll" <ebo@bikez.dk> skrev i en meddelelse
news:c7i20k$7c6$1@abbeden.bunk.cc...
> jeg har lidt et problem med min transalp.
> når jeg køre ganske almindeligt ud af vejen føles det som om at vejen er
> meget ujævn også selv om den ikke er.
> Mit styr hoppper op og ned i små ryste bevægelser.
> Det føles mest som og jeg køre over en række tykke hvide striber en et par
> meter.
Hej Esben, det lyder fuldstændig som den fejl jeg har haft! Efter jeg fik
lavet service og skiftet dæk på Kawaen, var der regelmæssige rystelser.
Perioden var vel 2 sekunder med 3-4 hurtige hårde stød og så en pause. Det
var værst omkring 60-90 km/h og forsvandt omkring 140km/h. Kan du slippe
styret? Jeg kunne godt køre og slippe styret. Det indikerer at det ikke er
kronrørslejerne. Så vil styret nemlig ryste fra side til side.
Mine rystelser var op og ned. Værst i styret, men også en smule gennem
sadlen. I mit tilfælde prøvede jeg at justere det væk med støddæmperne. Det
virkede ikke. Så blev dækkene afbalanceret og set efter for fejl. Heller
ikke. Jeg justerede trykket på olien i forgaflen. Ingen ændring. Så gik jeg
til værkstedet og sagde, at nu havde vi været det hele igennem og fejlen var
der stadig. På værkstedet tjekkede de alt igennem. Mekanikeren kunne ikke
rigtig mærke rystelserne når han kørte på den, så han vidste ikke helt, hvad
det var han skulle lave. Men han gjorde meget ud af at sige, at det ikke
betød, at han ikke troede på mig. Han gik derfor maskinen igennem for alt
hvad der kan give rystelser, så jeg ved ikke præcist, hvad det var der
gjorde udslaget, men jeg er næsten helt sikker på, at det var dækkene!
Mekanikeren kontaktede importøren, som sagde, at der sagtens kan være
skjulte fejl på dæk, og at han bare skulle smide to nye dæk på. Det gjorde
han og nu ligger min maskine helt stille på vejen!
Jeg har selvfølgelig talt med et hav af mennesker omkring fejlen i det halve
år jeg var plaget af den og mødte en anden der havde haft det samme problem
med en ny maskine. Han prøvede min Kawa og var slet ikke i tvivl om, at det
var det samme han havde prøvet. Han prøvede først at afbalancere hjulet, men
det hjalp ikke. Så tog han dækket af og satte det på igen, men forskudt i
forhold til hvor det sad før, og det gjorde forskellen!
Jeg tror altså, at du skal tjekke dine dæk. Du kan jo prøve at skifte dem,
og hvis det ikke er det, gemmer du jo bare dækkene og sætter det på igen
senere. De rystelser er til at blive vanvittig af.
-m0rt3n zrx1100 nu uden rystelser
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=522