/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Hit el skidt, US. biler snart godkendt.
Fra : Ukendt


Dato : 10-05-04 13:02

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=248478

Mega-trucks på danske veje

Færdselsstyrelsen åbner for de amerikanske full-size trucks med
ringere sikkerhedsstandarder og enormt benzinforbrug


Af Thorkil Sevelsted - 11:00 - 10. maj. 2004


BIG IS BEAUTIFUL. Det har det altid været i USA, og nu kan det
også blive det i Danmark.

Hvis din drøm er en full-size USA-truck, bliver det lettere at
få den opfyldt nu, fordi Færdselsstyrelsen har besluttet at sidestille en
række USA-standarder med de europæiske bestemmelser, således at også
amerikanske køretøjer, der ikke er typegodkendt i EU, kan importeres hertil.
Det åbner for biler som f.eks. Hummer H2 med en egenvægt på næsten tre ton
og et benzinforbrug svarende til nogle få kilometer på literen.

Hvis du derimod er enig med det stigende antal amerikanere, som
finder det meningsløst og umoralsk at bruge disse benzinslugende
monster-trucks til almindelig personbefordring i tæt trafik med sårbare
småbiler, som kun vejer en tredjedel og befinder sig i højde med
kæmpebilernes kofangere, kan du undre dig over, at Færdselsstyrelsen har
besluttet at lempe reglerne.

Begrundelsen er, at den lave dollarkurs betyder, at flere og
flere danske entusiaster er interesseret i bilerne, men at de formentlig
ikke er så mange, at det vil have nogen særlig indflydelse på miljøet og
trafiksikkerheden.

LEMPELIGE KRAV
De amerikanske krav til kollisionssikkerhed er formentlig
lempeligere end EU's, men alene i kraft af bilernes størrelse, yder de fører
og passager tilstrækkelig beskyttelse. Til gengæld vil medtrafikanter i
biler af europæisk størrelse komme værre til skade i et sammenstød med en
full-size truck. Når det gælder brændstoføkonomi og dermed CO2-udledning, er
der ingen aftaler med amerikansk bilindustri og derfor heller ikke nogen
regler, man kan påberåbe sig, siger styrelsen.

Selvom bilerne altså potentielt har negativ indflydelse på både
trafiksikkerhed og miljø, mener Færdselsstyrelsen, at det i praksis er uden
betydning, fordi der vil komme så få af dem. Ikke noget tantesnak om, at 'ét
tilfælde er ét for meget' eller 'et dårligt signal at sende'.
USA-entusiasterne skal have deres trucks. Trafikminister Flemming Hansen har
bedst styrelsen iværksætte ændringerne.

For fire år siden bad Færdselsstyrelsen FDM og De Danske
Bilimportører om deres holdning i forbindelse med lignende overvejelser.
Dengang svarede begge organisationer, at det var en dårlig idé, fordi man
principielt mente, at alle biler på det danske marked skulle opfylde alle
EU's sikkerheds- og miljøforskrifter.

Denne gang er organisationerne ikke blevet spurgt. Men FDM's
holdning er den samme.

- Vi mener stadig principielt, at alle biler i Danmark skal
overholde EU-forskrifterne, siger FDM's juridiske chef, Lars Ellegaard. På
sin vis er det sympatisk, at Færdselsstyrelsen vil bløde op på firkantede
regler for at tilgodese entusiaster med særlige bilinteresser.

Men de store amerikanske trucks er måske ikke det mest naturlige
sted at starte. I kraft af deres vægt, vil de slippe med lav afgift og
dermed blive relativt billigere, så man kan sætte spørgsmålstegn ved, om der
kun kommer få af dem.





 
 
Morten Lund (10-05-2004)
Kommentar
Fra : Morten Lund


Dato : 10-05-04 13:12

"Jørgen M. Rasmussen" <garbage.adr#nulspam.ofir.dk> wrote:

> I kraft af deres vægt, vil de slippe med lav afgift og
> dermed blive relativt billigere,

Kun hvis de bliver indregistreret som gulpladebiler. Er det på hvide plader
bliver afgiften sat efter benzinforbruget alene, og der er ingen lempelse,
selv om bilen vejer over 3500kg. Det samme gælder mht. til vægtafgiften.
Jeg regnede vægtafgiften ud på en Unimog Autocamper (totalvægt knap 6t) til
at være ca. 35.000 kroner.

Spørger du om min mening mht. til terrængående biler til almindelig
personbefordring, så er jeg imod.

Men autocampere er en anden sag :)


Morten Lund

Peter C. (10-05-2004)
Kommentar
Fra : Peter C.


Dato : 10-05-04 14:54



>Færdselsstyrelsen åbner for de amerikanske full-size trucks
>og nu kan det også blive det i Danmark.
>Biler som denne Ford F-350 kan snart ses på de danske veje

Hvad har EB gang i ? Det lyder nærmest som om det hidtil har været umuligt
!!!

underlig "nyhed" (syns jeg)

MVH Peter C:\




Henrik Mortensen (10-05-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Mortensen


Dato : 10-05-04 18:03

> Begrundelsen er, at den lave dollarkurs betyder, at flere og
> flere danske entusiaster er interesseret i bilerne, men at de formentlig
> ikke er så mange, at det vil have nogen særlig indflydelse på miljøet og
> trafiksikkerheden.
>

Aha....når der nu er måske 500(!!) i DK der vil ha en Hummer, men 1500
knægte i DK der vil ha en voldtunet golf,corrolla you name it, så må det da
være endnu nemmere at håndtere end før med FS nye holdning??


Selvom bilerne altså potentielt har negativ indflydelse på både
> trafiksikkerhed og miljø, mener Færdselsstyrelsen, at det i praksis er
uden
> betydning, fordi der vil komme så få af dem. Ikke noget tantesnak om, at
'ét
> tilfælde er ét for meget' eller 'et dårligt signal at sende'.
> USA-entusiasterne skal have deres trucks. Trafikminister Flemming Hansen
har
> bedst styrelsen iværksætte ændringerne.


Aha....der er jo også meget få tuningsentusiaster i DK, men er det nu også
stykantallet der her er bevæggrunden for beslutningen??


.. På
> sin vis er det sympatisk, at Færdselsstyrelsen vil bløde op på firkantede
> regler for at tilgodese entusiaster med særlige bilinteresser.


Yep, lad os se noget mere af det. Så er det bare underligt at man med den
anden hånd strammer regelsættet kraftigt op mht andre entusiastgrupper.

Måske der er en forskel i den portion afgift de to grupper potentielt kan
generere, og måske det kan tænkes at have indflydelse?

Bare et par strøtanker....

Mvh
Henrik



Morgan Jones (10-05-2004)
Kommentar
Fra : Morgan Jones


Dato : 10-05-04 19:54


> Det åbner for biler som f.eks. Hummer H2 med en egenvægt på næsten tre ton
> og et benzinforbrug svarende til nogle få kilometer på literen.

Skægt. Jeg har set ikke mindre end 2 H2ere i køebnhavn på danske plader. (en
gul en hvid - altså pladerne)

Morgan



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408670
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste