|
| Kan regninger blive for gamle Fra : Gaunet |
Dato : 07-05-04 16:20 |
|
Hello
Jeg har fået sendt en faktura tilbage med den begrundelse at den er for
gamle !
Jeg har udført et malerarbejde i slutningen af januar 2004. Grundet dødfald
i nærneste familie har jeg været hængt tidsmæssigt op, begravelse,
skifteret, rydning og istandsættelse af lejlighed o.lign., temmelig langt
fra min egen bopæl.
Jeg får først udsendt fakturaer i starten af maj måned 2004.
Jeg har så fået en sendt tilbage med følgende besked, at hun vedgår at have
fået udført det bestilte arbejde samt alle mine oplysninger o.lign. er
korrekte, men hun afslår at betale grundet at efter mit arbejdes udførelse
til fakturaens udstedelse er der gået så lang tid at mit krav er forældet
Fra jeg afsluttet mit arbejde til jeg udskrev fakturaen er der gået 95
kalender dage, lidt over tre måneder.
Det er den eneste jeg har fået sendt tilbage, har hun ret eller tager hun
fejl ?
Hilsen
Gaunet
| |
Bertel Lund Hansen (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 07-05-04 16:32 |
|
Gaunet skrev:
>Jeg har fået sendt en faktura tilbage med den begrundelse at den er for
>gamle !
Det kan godt lade sig gøre - men så skal den være over 5 år
gammel.
>Jeg har udført et malerarbejde i slutningen af januar 2004. Grundet dødfald
>i nærneste familie har jeg været hængt tidsmæssigt op, begravelse,
>skifteret, rydning og istandsættelse af lejlighed o.lign., temmelig langt
>fra min egen bopæl.
>Jeg får først udsendt fakturaer i starten af maj måned 2004.
Det er ikke noget problem.
>Jeg har så fået en sendt tilbage med følgende besked, at hun vedgår at have
>fået udført det bestilte arbejde samt alle mine oplysninger o.lign. er
>korrekte, men hun afslår at betale grundet at efter mit arbejdes udførelse
>til fakturaens udstedelse er der gået så lang tid at mit krav er forældet
Fint. Nu har du så en skriftlig bekræftelse på at arbejdet er
udført. Så står du godt.
>Fra jeg afsluttet mit arbejde til jeg udskrev fakturaen er der gået 95
>kalender dage, lidt over tre måneder.
Det er ikke noget problem.
>Det er den eneste jeg har fået sendt tilbage, har hun ret eller tager hun
>fejl ?
Hun tager fejl, og det kan du meddele hende idet du henviser til
lov om forældelse (1908-loven). Jeg vil tro at du ikke behøver
citere mere end
§ 1 For følgende Fordringer gælder en
Forældelsesfrist af 5 Aar:
1) Fordring, som støttes på Overenskomst om
a. Salg eller anden Overdragelse af Varer eller andet
Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør til fast
Ejendom,
b. Brug af fast Ejendom eller Løsøre,
c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning,
d. Befordring af Personer eller Gods,
e. Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig
Virksomhed af hvilken som helst Art;
2) - 6) ...
Det er praktisk for dig at vide at:
§ 2 Den i § 1 fastsatte kortere Forældelsesfrist regnes fra
den Tid, da Fordringen af Fordringshaveren kan kræves
betalt. Fordringen fortabes, medmindre Fordringshaveren
inden Fristens Udløb enten erhverver Skyldnerens
Erkendelse af Gælden eller foretager retslige Skridt mod
ham og uden ufornødens Ophold forfølger disse til
Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse.
Du har allerede (indirekte) skyldnerens erkendelse på skrift.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Karina og Christian (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Karina og Christian |
Dato : 07-05-04 17:09 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:lcan90t5h6p4aovs9f78h4h6npsli18ivg@news.stofanet.dk...
[klip]>
> Det kan godt lade sig gøre - men så skal den være over 5 år
> gammel.
Mener du, at almindelige passivitetsgrundsætninger ikke er gældende inden
for 1908-lovens anvendelsesområde?
> >Fra jeg afsluttet mit arbejde til jeg udskrev fakturaen er der gået 95
> >kalender dage, lidt over tre måneder.
> Det er ikke noget problem.
Det er jeg enig i.
Med venlig hilsen
Karina
| |
Bertel Lund Hansen (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 07-05-04 18:04 |
|
Karina og Christian skrev:
>Mener du, at almindelige passivitetsgrundsætninger ikke er gældende inden
>for 1908-lovens anvendelsesområde?
Næ. Hvad vil de betyde?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Karina og Christian (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Karina og Christian |
Dato : 07-05-04 18:48 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:6bgn90die6ni5bs5uhbtc3f3kvf41ieosl@news.stofanet.dk...
[klip]
> Næ. Hvad vil de betyde?
I dette tilfælde ingenting. Man skal blot være opmærksom på, at der i dansk
ret gælder en almindelig passivitetsgrundsætning, der bevirker, at man /i
visse særlige tilfælde/ kan fortabe sit krav, før forældelsesfristen
udløber.
Passivitet fra en kreditors side kan fremkalde og bestyrke en formodning hos
debitor om, at kreditor ikke mener at have et krav eller dog har opgivet
kravet. Man kan have indrettet sig efter, at der ikke består noget krav. Det
kan derfor efter omstændighederne være rimeligt at forlange af kreditor, at
han forsøger at skabe klarhed ved at oplyse eller minde debitor om sit krav.
Med venlig hilsen
Karina
| |
Padre (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Padre |
Dato : 07-05-04 22:39 |
|
> Passivitet fra en kreditors side kan fremkalde og bestyrke en formodning
hos
> debitor om, at kreditor ikke mener at have et krav eller dog har opgivet
> kravet. Man kan have indrettet sig efter, at der ikke består noget krav.
Det
> kan derfor efter omstændighederne være rimeligt at forlange af kreditor,
at
> han forsøger at skabe klarhed ved at oplyse eller minde debitor om sit
krav.
Peter G.C. kan fortælle os om en artikel om netop dette problem. Jeg har
ikke læst den selv.
Umiddelbart ville det dog være min holdning, at når der eksisterer 1 lov,
som specifikt regulerer forældelse af fordringer, og en lov om generel
forældelse, så skal der noget særligt til fra kreditors side, før en
fordring kan fortabes ved passivitet på kortere tid end 5 år.
Padre
| |
Karina og Christian (07-05-2004)
| Kommentar Fra : Karina og Christian |
Dato : 07-05-04 23:35 |
|
"Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> wrote in message
news:409c0032$0$3055$14726298@news.sunsite.dk...
[klip]
> Umiddelbart ville det dog være min holdning, at når der eksisterer 1 lov,
> som specifikt regulerer forældelse af fordringer, og en lov om generel
> forældelse, så skal der noget særligt til fra kreditors side, før en
> fordring kan fortabes ved passivitet på kortere tid end 5 år.
Det skulle vist fremgå ret tydeligt, at jeg også i mit indlæg fremhæver, at
der skal noget særligt til, når jeg skriver /i visse særlige tilfælde/.
I øvrigt er det naturligvis ikke noget, jeg selv sidder og finder på, da jeg
sjældent begiver mig ud i egne hjemmebryggede fortolkninger af dette og
hint. Selvgjort er sjældent så velgjort, som man selv bilder sig ind i sin
uendelige visdom.
Der kan henvises til Bernhard Gormards "Obligationsret", 3. Del, s. 227ff.
Der skulle i hvert fald være belæg for eksistensen af en almindelig
passivitetsgrundsætning.
Med venlig hilsen
Karina
| |
Arne H. Wilstrup (08-05-2004)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 08-05-04 12:26 |
|
"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> skrev i en meddelelse
news:409c0f15$0$23080$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> wrote in message
> news:409c0032$0$3055$14726298@news.sunsite.dk...
> [klip]
> > Umiddelbart ville det dog være min holdning, at når der eksisterer 1
lov,
> > som specifikt regulerer forældelse af fordringer, og en lov om generel
> > forældelse, så skal der noget særligt til fra kreditors side, før en
> > fordring kan fortabes ved passivitet på kortere tid end 5 år.
>
> Det skulle vist fremgå ret tydeligt, at jeg også i mit indlæg fremhæver,
at
> der skal noget særligt til, når jeg skriver /i visse særlige tilfælde/.
>
> I øvrigt er det naturligvis ikke noget, jeg selv sidder og finder på, da
jeg
> sjældent begiver mig ud i egne hjemmebryggede fortolkninger af dette og
> hint. Selvgjort er sjældent så velgjort, som man selv bilder sig ind i sin
> uendelige visdom.
>
> Der kan henvises til Bernhard Gormards "Obligationsret", 3. Del, s. 227ff.
>
> Der skulle i hvert fald være belæg for eksistensen af en almindelig
> passivitetsgrundsætning.
hvad så med den forældelsesfrist på 20 år, som hævdes at man kán have f.eks.
fra det offentliges side, eller ´blot fra bankernes, som der har været
debatteret i denne gruppe? Her fremgik det jo netop at blot kreditor
henvendte sig dagen før udløbet af forældelsesfristen, kunne man sikre sig
at kravet blev opretholdt.
--
ahw
| |
Jesper Lund (08-05-2004)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 08-05-04 14:09 |
|
Arne H. Wilstrup <nn@nogen.dk> wrote:
>> Der skulle i hvert fald være belæg for eksistensen af en almindelig
>> passivitetsgrundsætning.
>
> hvad så med den forældelsesfrist på 20 år, som hævdes at man kán
> have f.eks. fra det offentliges side, eller ´blot fra bankernes,
> som der har været debatteret i denne gruppe? Her fremgik det jo
> netop at blot kreditor henvendte sig dagen før udløbet af
> forældelsesfristen, kunne man sikre sig at kravet blev opretholdt.
Bankerne har et gældsbrev (lånedokument som kunden har underkrevet), og
krav efter gældsbreve forældes først efter 20 år jf. Danske Lov.
--
Jesper Lund
| |
Arne H. Wilstrup (09-05-2004)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 09-05-04 01:53 |
|
"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:409cdbdd$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Arne H. Wilstrup <nn@nogen.dk> wrote:
>
> >> Der skulle i hvert fald være belæg for eksistensen af en almindelig
> >> passivitetsgrundsætning.
> >
> > hvad så med den forældelsesfrist på 20 år, som hævdes at man kán
> > have f.eks. fra det offentliges side, eller ´blot fra bankernes,
> > som der har været debatteret i denne gruppe? Her fremgik det jo
> > netop at blot kreditor henvendte sig dagen før udløbet af
> > forældelsesfristen, kunne man sikre sig at kravet blev opretholdt.
>
> Bankerne har et gældsbrev (lånedokument som kunden har underkrevet), og
> krav efter gældsbreve forældes først efter 20 år jf. Danske Lov.
>
Tak!
--
ahw
| |
@(none) (09-05-2004)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 09-05-04 09:53 |
|
Arne H. Wilstrup wrote:
[klip]
> Tak!
Den almindelige passivitetsgrundsætning gælder også for de
lånedokumenter som bankkunder underskriver.
Dvs. et banklån med tilhørende gældsbrev kan i teorien bortfalde ved
passivitet fra bankens side før forældelsesfristens udløb. Og teoretisk
er der heller ikke noget til hinder for, at bortfald ved passivitet
indtrådte selvom banken sendte en erindringsskrivelse hvert år for at
forny forældelsesfristen.
Den passivitetsgrundsætning Karina taler om, er dog ikke særlig entydig
og klar. I et eller andet omfang gælder den, jf. henvisningen til Gomard
og den der citerede retspraksis, men der kan ikke siges noget præcist om
den. Den kan vel bedst beskrives som en rimelighedsbetonet afvejning af,
om kreditor bør miste sit krav før forældelse indtræder.
Der findes en dom, hvor kreditor ifølge et gældsbrev ikke mistede sit
krav pga. passivitet, selvom han først tog skridt til inddrivelse efter
svjh 18 år.
Til fordel for Padre kan det derfor siges, at den almindelige
passivitetsgrundsætning næppe har noget realistisk indhold indenfor 5
års forældelsesfristen.
Og indenfor 20 årsfristen anvendes den antagelig hovedsageligt i de
tilfælde, hvor der har været rimelig tvivl om, at der skyldtes penge, og
at kreditor af den grund burde have reageret tidligere.
/Rune Wold
| |
Karina og Christian (09-05-2004)
| Kommentar Fra : Karina og Christian |
Dato : 09-05-04 10:48 |
|
"@(none)" <""rune\"@(none)"> wrote in message
news:409df0f2$0$23017$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
[klip]
> Til fordel for Padre kan det derfor siges, at den almindelige
> passivitetsgrundsætning næppe har noget realistisk indhold indenfor 5
> års forældelsesfristen.
Jeg tror, det i høj grad afhænger af, hvilket grundlag det er, der danner
fundament for kravet. Ligger der eksempelvis en dom for kravet, synes der at
være meget der taler for, at man kan komme med den i hånden efter 19 1/2 år
og gøre den gældende. Det samme gør sig gældende for visse gældsbreve og
andre særlige retsgrundlag, der er omfattet af den 20 årige
forældelsesfrist. I de tilfælde er der ofte ikke tvivl om, at pengene
skyldes, hvilket debitor er bekendt med, og debitor kan derfor ikke med
rimelighed indstille sig på ikke at skulle betale.
Omvendt kan man vel sagtens forestille sig det tilfælde, hvor man
eksemeplvis har haft ens cykel til repraration hos cykelhandleren, og hvor
regningen først dukker op 4 år senere - der er det for mig at se ikke helt
utænkeligt, at man vil kunne overveje, om ikke cykelhandlerens krav er tabt
som følge af passivitet. Jeg er langt fra overbevist om, at man vil få
medhold, men alligevel heller ikke helt overbevidst om, at man ikke vil.
Måske er eksemplet ikke det mest velvalgte, men som sagt drejer spørgsmålet
sig om karakteren og klarheden af det krav, der ligger til grund. Og så har
det for mig at se mindre at gøre med, om kravet i øvrigt er omfattet af den
5- eller 20-årige forældelse.
Men jeg er - som også fremhævet tidligere - enig i at passivitet kun kan
gøres gældende i særlige tilfælde.
Med venlig hilsen
Karina
| |
Padre (09-05-2004)
| Kommentar Fra : Padre |
Dato : 09-05-04 14:50 |
|
> Til fordel for Padre kan det derfor siges, at den almindelige
> passivitetsgrundsætning næppe har noget realistisk indhold indenfor 5
> års forældelsesfristen.
Der lader til at være en opfattelse af, at jeg argumenterede imod Karinas
synspunkt ?
Det gjorde jeg da ikke; jeg henledte bare opmærksomheden på, at der
eksisterer en artikel om emnet, som Peter G. i mellemtiden har glemt alt om,
som jeg ikke selv har læst, og som uddyber det, som står i lærebøgerne (Jeg
har skam læst om det i lærebogen i en fjern fortid, men det, der stod i den,
var ret kortfattet.)
Jeg skrev det vist ikke særlig tydeligt, så jeg må bare vel øve mig i at
være mere forklarende.
Padre
| |
|
|