---

I dagens Berlingske Tidende kan man læse et indlæg af lektor Michael
Pihl. Magasin side 8:

»Kommunernes Landsforening (KL) foreslog for nylig, at danske børns
sociale adfærd skulle nedfældes i en slags psykosocialt generalieblad -
kaldet Barnets Bog. Et lignende tankesæt ligger bag DPU-professor Niels
Egelunds forslag om en test af skoleelevers »sociale kompetencer«. Denne
test vil, håber Egelund, »blive vægtet lige så meget som de faglige
færdigheder (Berlingske Tidende 30. april). Både KL og formanden for
»Skole og Samfund« støtter professorens ønske om at gøre elevernes
personlige udviling til en »mindst lige så vigtig« del af skolens opgave
som kundskabsformidling. I rapporten »En rummelig Skole« (februar i år)
støtter KL også uforbeholdent et vidtgående skoleeksperiment, hvor
elevernes »sociale kompetencer« og »udvikling til »omstillingsparathed«
vægtes lige så højt - eller højere? - som tilegnelse af faglige
kundskaber.

»Vi må selv om, om vi vil arbejde eller spille spil,« udtalte en elev
frejdigt, da DRs Søndagsmagasinet (4. april) havde besøgt denne
»fremtidens skole« i Gentofte Kommune. Hellerup Skole fremstod som
idealet, til efterfølgelse for resten af landets folkeskoler.

Det drejer sig om en ny skoleform, hvor klasser, klasseværelser og fag
er brudt ned til fordel for flydende, tværfaglige projektformer, hvor
eleverne - ideelt set - selv skal vælge, hvordan de vil sammensætte
deres undervisning. Man tager for givet, at 7-årige børn har overblik og
ansvarsbevidsthed til selv at tage ansvar for deres »læring« i et miljø,
hvor lærerne som en slags konsulenter for en langt større elevgruppe end
i en traditionel klasse kan bedømme hver enkelt elevs fremskridt. Hvis
fremtidens skoleelever skal kunne imødekomme erhvervslivets krav, er
evne til at omstille sig - hævdes det - vigtigere end faglig viden.

Således er det ikke længere nok for eleverne at kunne deres fag. Nu skal
de forberedes til erhvervslivet gennem oplæring i »De tre Uer:
Udforske, Udtrykke og Udveksle«. Et sceneskift i udsendelsen til det
»kreative hobbyrum« i virksomheden Grundfos skulle understrege denne
pointe. Her fjollede nogle medarbejdere rundt som i en børnehave for at
konstruere en hængebro ved hjælp af spaghetti. Det var sikkert godt for
deres omstillingsparathed. For min skyld ingen alarm, dersom
erhvervslivets dyre drenge vil pjatte omkring og lege med maden på denne
måde. Men når kompetencetænkning og omstillingsparathed gøres til
bærende konstuktioner i skolen, er der grund til at være på vagt. Især
over for det halvtotalitære menneskesyn, der ligger bag ønsket om at
nedtone kundskabsformidling til fordel for udklækning af en ny »socialt
kompetent« mennesketype: det bøjelige, fleksible og omstillingsparate
menneske. Med andre ord: mennesket uden historie, kultur og tradition.

Udsendelsen betvivlede ikke projektets fortræffelighed. En række
dårlige, faglige resultater giver ellers rigelig anledning hertil.
F.eks. havde Hellerup Skole sidste år et karaktergennemsnit, der lå
væsentligt under landsgennemsnittet i alle fag. En undersøgelse fra
Skoleverket i Sverige har for nylig konkluderet, at 37% af eleverne
dumpede i samtlige fag på de skoler i Håbo Kommune, som har været
rollemodel for denne løsdriftsagtige skoleform i Danmark.

I Huxleys anti-utopiske og profetiske roman »Fagre nye verden«
konkluderede lederen af menneskeopdræt triumferende, at de ideer,
børnene programmeres med, er »vore idéer!« Huxleys læser konfronteres
her med problemet: Hvem vogter disse vogtere af idéerne?
===

Ja, jeg syntes at indlægget kunne danne basis for en debat i denne
gruppe. I har vel alle hørt om SKUB-projektet.
--
Per Erik Rønne

---

> Både KL og formanden for
> »Skole og Samfund« støtter professorens ønske om at gøre elevernes
> personlige udviling til en »mindst lige så vigtig« del af skolens opgave
> som kundskabsformidling

Sådan helt OT - så synes jeg det er lidt sjovt med det manglende bogstav -
alt efter temperament kan man vælge om det er et k eller måske et h, der
mangler. Og selv om det er ment som et humoristisk indslag, så er det måske
ikke helt OT alligevel.

---

Rømer <fupkonto@hotmail.dk> wrote:

> > Både KL og formanden for »Skole og Samfund« støtter professorens ønske
> > om at gøre elevernes personlige udviling til en »mindst lige så vigtig«
> > del af skolens opgave som kundskabsformidling

> Sådan helt OT - så synes jeg det er lidt sjovt med det manglende bogstav -
> alt efter temperament kan man vælge om det er et k eller måske et h, der
> mangler. Og selv om det er ment som et humoristisk indslag, så er det måske
> ikke helt OT alligevel.

Tastefejl. Fra min side. Der skulle naturligvis have stået »udvikling«.

Noget sådant sker når man skriver en artikel af i stedet for blot at
lave en »copy and paste«. Artiklen ligger nemlig /ikke/ på nettet.

Og som bekendt er der altid problemer med at læse korrektur. Man opdager
ikke alt.
--
Per Erik Rønne

---

Det var nu ikke for at pege fingre - jeg synes bare, at 'udhviling' ville
kunne give indlægget en anden dimension.
Og korrekturlæsning er svært - særligt når det er egne tekster.

---

> Udsendelsen betvivlede ikke projektets fortræffelighed. En række
> dårlige, faglige resultater giver ellers rigelig anledning hertil.
> F.eks. havde Hellerup Skole sidste år et karaktergennemsnit, der lå
> væsentligt under landsgennemsnittet i alle fag.

Blot en kommentar, da jeg er lærer på omtalte skole:

Flot, at man sådan hiver tingene ud af en sammenhæng, og bruger det til en
konklusion.

For det første var der tale om en enkelt klasse, hvor eleverne kun har været
på skolen i et år (den er jo ny)
For det andet blev gennemsnittet fra den klasse faktisk hævet - fra de
startede på skolen efter ottende, til afgangsprøven i niende. Kun i et
enkelt fag (tror det var tysk) gik det den forkerte vej.
For det tredie kender jeg eleverne (underviste dem dog kun i få tilfælde) -
og her er altså tale om mere eller mindre brådne kar, som var blevet sendt
fra de andre skoler i kommunen til Hellerup Skole fordi at forældrene - af
den ene eller anden grund - skønnede at deres børn havde behov for at prøve
noget nyt.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed at Michael Pihl længe har kørt et
korstog mod alternative undervisningsformer. Det er heller ikke nogen
hemmelig, at han stadig ikke kan finde ud af at sætte sig ind i tingene, og
på bedste Politiken-facon iværksætter den ene smædekampagne efter den anden,
uden at have styr på sin argumentation.

Ikke fordi at jeg er specielt begejstret for Thørnæs, men hendes svar til
ham for et par måneder siden, synes jeg var lige i øjet:
http://presse.uvm.dk/nt/indlaeg/2004/berl060304.htm?menuid=600510

Zeki
Lærer, IT-ansvarlig
www.hellerupskole.dk