kim rundblad wrote:
> Det traditionelle spørgsmål, hvad skal jeg vælge ??? Ved godt jeg får svar i
> et hvert verdenshjørne.
Men så er der jo nogle yderpunkter at orientere sig efter og vælge et
gyldent kompromis ud fra
> Jeg er ca 50 år, aldrig kørt motorcykel før (gammel knallert rocker). Jeg
> vil gerne bruge cyklen til pendling mellem Roskilde og København. Plus nogle
> gode sjove fritidsture og evt. noget feriekørsel.
<snip>
Med 60kkr til cykel og tøj, må du sigte efter en pæn brugt. Hvis du nu er
som jeg og hellere vil køre end at skrue og ikke gider rode med
kædesmøring, ja så er det en kardancykel, du skal have:
En Honda NT650 Revere fra start-midt-90erne burde passe dit budget. Den er
letkørt, pålidelig, umådelig slidstærk og god til både store og små veje.
Den er dog lidt smal om livet - minder lidt om en overdimensioneret Puch
Flagskib - og måske i det mindste til to på langtur.
Noget mere krop og karisma - ihvertfald set fra sadlen - får du i en Honda
VF750S, som i mit link herunder. Men du skal se dig om efter et pænt
eksemplar af den sidste årgang '85 - sælges ofte som '86 pga. første
indreg.år - for de første havde problemer med knaster. Og den er heller
ikke skruevenlig, hvad ventiler og karburatorer angår. Men den har meget
mere krop og kræfter end NTV'en, og med de rigtige dæk og nye forfjedre
styrer den også pænt og villigt på de små veje.
En Yamaha Diversion 900 kunne måske også gøre det, hvis du kan leve med en
luftkølet motor - og udseendet af en motor, der er lige ved at falde af
Burde kunne fås fra start-midt '90erne inden for dit budget. Ved dog
ikke, hvor kvikt den styrer på de små veje - nogen bud?
Suzuki har også en kæk, men vist lidt trægt styrende - i forhold til
NTV'en - VX800 fra midt '90erne, som ellers passer i budgettet. Mener dog
den kun er luft-oliekølet.
Der er mange andre kardancykler i mellemklassen fra 500-1000cc fra
midtfirserne, men siden svandt udvalget. En BMW R80 bliver nok for gammel
til dit formål, hvis den skal passe i budgettet. Og både BMW R850 og
NTV'ens afløser Honda NT650 Deauville er for ny til at kunne rummes inden
for dit budget.
kan du leve med en kædetrukken, er der straks større udvalg; dem er de
andre allerede ved at prakke dig på
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
'85 VF750S Veffer dancer & GB500 Clubman GibBernakken
www.dfmc.dk/?id=132 - DK coordinator for
www.honda-v4.com