|
| Ang. opsigelse af værelse... Fra : Brian Thomsen |
Dato : 01-05-04 08:37 |
|
Hej alle
Jeg har lidt svært ved at "tyde" min kærestes lejekontrakt ang. opsigelse. I
lejekontrakten står følgende under §2:
-----
Medmindre andet er aftalt og anført i kontraktens § 11, kan lejer opsige
lejeaftaler om beboelseslejligheder med 3 måneders varsel til den første
hverdag i en måned, der ikke
er dagen før en helligdag.
Medmindre andet er aftalt og anført i kontraktens § 11, kan lejer opsige
lejeaftaler om separate enkeltværelser med 3 måneders varsel til den første
hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.
Medmindre andet er aftalt og anført i kontraktens § 11, kan lejer opsige
lejeaftaler om accessoriske enkeltværelser med 1 måneds varsel til den
første hverdag i en måned, der ikke
er dagen før en helligdag.
-----
Hun lejer et værelse med adgang til både køkken og bad/toilet, hvor udlejer
bor i det andet værelse i lejligheden.
Jeg er meget i tvivl om forskellen på betegnelsen "accesoriske
enkeltværelser" og "seperate enkeltværelser", og det har jo tilsyneladende
stor betydning for, om værelset har 1 eller 3 måneders opsigelse?
Er der nogle af jer der kan hjælpe? På forhånd tak
Mvh.
Brian Thomsen
| |
Gerner (01-05-2004)
| Kommentar Fra : Gerner |
Dato : 01-05-04 10:47 |
|
On Sat, 1 May 2004 09:37:24 +0200, "Brian Thomsen"
<brian.thomsen@INGENSPAMtele2adsl.dk> wrote in dk.videnskab.jura:
>Jeg er meget i tvivl om forskellen på betegnelsen "accesoriske
>enkeltværelser" og "seperate enkeltværelser", og det har jo tilsyneladende
>stor betydning for, om værelset har 1 eller 3 måneders opsigelse?
>
>Er der nogle af jer der kan hjælpe? På forhånd tak
Lejeloven er nok den bedste at læse så der ikke sker forvirring af begreber.
Opsigelsesfrister fremgår af LL § 86.
§ 86. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke
er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra
a og d, nævnte lejeforhold.
Stk. 2. Ved opsigelse efter § 82, litra b, og § 83, litra a, har lejeren krav på
et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag.
Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren
bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde
have indvundet ved genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.
§82 a og d
a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren
bebor,
d) garager, stalde o. lign
§82 b
b) beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse
kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder,
selv om ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse,
og selv om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til
beboelse,
§83 a
a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.
Så 82 a) er mit bud på hvad der gælder i den sag.
Som det fremgår har det intet at gøre med hvad der ellers er adgang til i
lejemålet.
>
>
>
>Mvh.
>Brian Thomsen
>
--
Gerner
1137WU/5341hrs
| |
Brian Thomsen (02-05-2004)
| Kommentar Fra : Brian Thomsen |
Dato : 02-05-04 14:15 |
|
"Gerner" <nospamadresse@postkasse.org> skrev:
<SNIP>
>
> §82 a og d
>
> a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens
> beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren
> bebor,
> d) garager, stalde o. lign
>
<SNIP>
>
> Så 82 a) er mit bud på hvad der gælder i den sag.
>
Hvis jeg har forstået det korrekt har min kæreste 1 måneds opsigelse. Mange
tak for det fyldestgørende svar
Mvh.
Brian Thomsen
| |
|
|