On Friday 23 April 2004 18:49, Bjørn Jørvad wrote:
> Det ser ud til at en ny storsag omkring piratkopiering er under opsejling.
> Jeg glæder mig til at følge debatten fra sidelininien.
Jeg ved ikke, om det hører til her, men et par af de store grupper er
åbenbart blevet infiltreret og har gennem længere tid været under
undersøgelse. Det har ført til en mængde loggede IP-adresser, som blandt
andet har ført til de to danskere, der har drevet en IRC server fra deres
respektive arbejdspladser (= masser af gratis båndbredde). Hvis det så er
det eneste, politiet finder på de konfiskerede maskiner, så mener jeg ikke,
der eksisterer nogen sag.
Og så er vi fremme ved det juridisk interessante ved denne sag: er det
ulovligt at stille en IRC server til rådighed? IRC anvendes primært til at
chatte, men man KAN også udveksle filer. For at de to danskere skal kunne
dømmes, skal der vel findes en rygende pistol (i form af ophavsretsligt
tvivlsomme filer) på de konfiskerede servere? Eller kan de dømmes for
medvirken til kriminalitet? Hvad vil strafudmålingen i så fald være? Så
vidt jeg lige husker, er der ingen fortilfælde. Som oftest måler man
straffen efter, hvor meget man finder på maskinerne.
Ingen tvivl om, at de har været med i indercirklen omkring de store
releasegrupper, men omfanget skal jo stadig bevises.
Hjælper denne slags commandoraids så? Konkret betød det, at et spil som
Manhunt kom ud på de store FTP-sites (pirat, that is) med cirka et døgns
forsinkelse ... Det kører med andre ord videre i cirka samme tempo. Men så
igen.. FBI har jo heller ikke fanget Bin Laden endnu ..
--
Martin Kofoed