On 13 Apr 2004 13:29:37 +0200, Tommy Ipsen <tipsen@imada.sdu.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:
>Hej
>
>Da en person i familien er døende, skal der udfærdiges testamente. Så vidt jeg ved er der allerede
>lavet et gyldigt testamente, men den døende person ønsker rettelser/tilføjelser til dette, hvilket
>ægtefællen synes er noget pjat og derfor ikke vil "tillade".
Hvor befinder testamentet sig ? Er det noteret i testamentregistret ?
Hvem har en kopi ? Er der livsarvinger (fælles børn m.m.)?
Ingen kan modsætte sig at et testamente oprettes/rettes.
>
>Da rettelserne/tilføjelserne virker meget rimelige synes jeg ikke det er fair at tilsidesætte en
>døende persons sidste ønsker og jeg vil derfor gerne vide, hvilke krav der er for, at disse sidste
>ønsker kan blive juridisk gyldige. Det vil være rart, hvis det kan ordnes uden det store "hurlumhej"
>med advokater og alt muligt - både for at undgå en masse anstrengelser (hvilket der ikke er kræfter
>til), men også for at undgå skænderier i familien!
I forbindelse med ethvert dødsfald modtager skifteretten underretning direkte
fra begravelsesmyndigheden. Skifteretten journaliserer dødsfaldet og giver
underretning videre til skattemyndighederne. Samtidig sender skifteretten en
forespørgsel til Centralregisteret for Testamenter ved Københavns Byret, der
undersøger om afdøde skulle have oprettet testamente (alle testamenter oprettet
for notar er registreret i centralregisteret).
Ifølge retsplejelovens § 14 henhører notarialforretninger til byretternes
virkekreds. Notarens opgave er at bekræfte. Der kan være tale om bekræftelse af
en underskrifts ægthed, at en person er tegningsberettiget for en forening eller
et selskab og lignende. Men først og fremmest medvirker notaren ved oprettelse
af testamentariske dispositioner, hvor notaren bekræfter, at testamentet er
udtryk for testators vilje, at der ikke foreligger inhabilitet, og at
testamentet stammer fra den angivne udsteder. Endvidere medvirker notaren ved
trækning af lotterier, hvor notaren enten selv foretager lodtrækningen eller
bekræfter, at denne er sket på en sådan måde, at retningslinierne for det
pågældende lotteri er blevet overholdt.
Notarialforretninger foregår normalt på rettens kontor, hvor de, der ønsker
notarens medvirken - efter forudgående aftale - indfinder sig. Notaren påser så,
at den pågældende er den, som han udgiver sig for at være, samt at den
pågældende underskriver dokumentet og bekræfter dette ved en påtegning på
dokumentet. Udenlandske myndigheder kræver ofte, at dokumenter underskrives for
notar (handelspapirer, adoptionspapirer og lignende).
Notarialforretninger kan også foregå uden for rettens kontor, hvilket kan være
tilfældet ved oprettelse af testamenter, hvor den pågældende f.eks. er meget
syg, men dog ved sin fornufts fulde brug, eller handicappet på en sådan måde, at
den pågældende ikke kan komme til stede på kontoret.
Ved oprettelse af testamenter opbevarer notaren en kopi af testamentet på sit
kontor. Samtidig foretager notaren indberetning til Det centrale
Testamentsregister (der føres ved Københavns Byret). Der opnås herved sikkerhed
for, at et testamente oprettet for notar altid vil komme frem i forbindelse med
bobehandlingen, når den pågældende er død.
Andre notarialforretninger er vekselprotester, søprotester (der bevidner
kaptajnens underskrift) og f.eks. medvirken ved åbning af bankbokse.
Notarialopgaver udføres i betydeligt omfang af kontorfunktionærer med særlig
bemyndigelse.
Som det ses kan den døende, som er ved "sine fulde fem", få besøg af en notar,
og få rettelser noteret. Et hjemmebesøg koster vist en 250 kr: eller deromkring.
>
>Jeg går udfra det er relevant, hvilke rettelser/tilføjelser der er snakke om (Normalt vil ægtefællen
>vel arve det meste/alt når der siddes i uskiftet bo?) og det drejer sig konkret om at donere et
Ægtefælles arveret (fra arveloven LBK nr 727 af 14/08/2001 )
§ 6. Arveladerens ægtefælle arver en tredjedel af hans ejendele, når han har
efterladt sig livsarvinger, jf. dog § 19, stk. 1, 2. punktum.
§ 7. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene.
Stk. 2. Dør den længstlevende ægtefælle uden at have indgået nyt ægteskab og
uden at efterlade sig livsarvinger, deles boet efter ham med halvdelen til hver
ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger
efter en af ægtefællerne, arver de det hele.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den længstlevende
ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.
§ 7 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at udtage genstande, som
udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, for så vidt deres værdi
ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods at udtage
genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle udtage bohave,
arbejdsredskaber og andet løsøre, i det omfang det skønnes nødvendigt, for at
den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv om der derved
vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så
meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod samt
fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte beløbsgrænse reguleres hvert år pr. 1. januar
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes
opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000. Reguleringen
sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før
afrunding.1)
Stk. 4. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal
finde sted.
§§ 8 - 24 handler om uskiftet bo med livsarvinger.
>mindre (<50K vil jeg tro) formålsbestemt beløb til en afdeling på det lokale sygehus, hvor personen
>har følt sig virkelig godt behandlet og gerne vil sige tak på denne måde. Derudover er det muligt at
>der er nogle andre mindre rettelser/tilføjelser som jeg ikke er klar over på nuværende tidspunkt.
>
>Hvilke krav er der til udfærdigelse af testamente og hvordan laves disse rettelser/tilføjelser med
>mindst mulig besvær for familien? (Er det evt. muligt at lave noget gyldigt med vitterligshedsvidner
>eller noget i den retning?)
Det nemmeste er jo nok at have en byretsnotar til at skrive/rette testamenter.
>
>Jeg håber på nogle gode uddybende svar - på forhånd tak.
>
>Med venlig hilsen
>
>Tommy Ipsen
--
Gerner
1049WU/4927hrs
|