Thomas Sørensen skrev i meddelelsen
news:t%wjc.1744$qM7.1030@news.get2net.dk
> 1. Jeg formoder at det er en fordel for både sælger og køber, hvis man
> beholder nummerpladen på motorcyklen, men hvordan er proceduren for
> omregistrering til et nyt navn (set fra sælgers side)?
Såfremt at den holder syn og kun skal ejerskiftes kan jeg anbefale en af
flg. fremgangsmåder:
A. Du skylder stadig penge på den, så i tager fælles hen i din bank, som
modtager checken og dermed får evt. restgæld af vejen. Derefter kører i
sammen på motorkontoret for at omregistrere mcen.
B. Sælger stoler på dig når du siger du intet skylder på den, eller han har
undersøgt det via bilbogen. I mødes på motorkontoret og du får pengene, og i
omregistrerer i fællesskab.
C. Du får pengene, køber tager Mcen med sig hjem, og du sørger for omreg.
D. Du stoler på køber når han siger at han sørger for omreg. Du giver ham de
sædvanlige tre uger, og krydser så fingre for at alt går glat.
Da jeg købte min nuværende mc brugte vi en lidt anden model. Min
bankrådgiver kunne se at der var restgæld i den, så hun talte med sælger pr.
tlf. Aftalen blev så at jeg betalte 5.000,- v. afh. og min bankrådgiver
skulle overføre restbeløbet til hans pengeinstitut med klausul på at de
skulle dække restgælden, og det resterende blev frit til sælger. Men
overførslen skulle kun finde sted hvis jeg gav grønt lys, dvs. hvis jeg
købte den. Sælger beholdte reg. attesten, og sørgede for omreg. Grunden til
at det blev så omstændigt var at sælger og jeg boede ca. 300 Km. fra
hinanden, så jeg ville helst have det overstået af 1 omgang.
Da jeg solgte min sidste mc, brugte vi model D. Alt gik glat, men så heldig
er det ikke alle der er.
> 2. Hvad gør man for at afmelde sin vægtafgift og får man refunderet
> noget i denne forbindelse?
Det sker automatisk når den er omregistreret, men det er trods alt ikke de
store penge. Max ca. 600 hvis du lige har betalt. Forsikringen batter lidt
mere
Jeg kontaktede iøvrigt mit forsikringsselskab, og fortalte den var
blevet solgt, de sendte en opg. og sagde de ville kontrollere om den var
omreg. når de tre uger var gået, ellers ville de kontakte politiet.
> 3. Jeg synes jeg før har hørt noget om, at det kan være praktisk med
> en formular, hvor på den som skal købe motorcyklen skriver under på,
> at han/hun erstatter de skader der måtte forekomme som følge af et
> evt. uheld under prøvekørslen... Er dette korrekt og er en sådan
> formular tilgængelig et eller andet sted?
Den kender jeg godt nok ikke. Men sørg ihvertfald for at lave en slutseddel.
Kig evt. på
http://www.stopindbrud.dk/default.asp?ID=588 hvor en slutseddel
også kan hentes. Jeg syntes dog den slutseddel har mangler, og har selv
valgt at bruge den på
http://www.hasselbalch.dk/mc/slutseddel.doc
--
Med venlig hilsen
Kenn H. Jensen - SV650S ´00
http://www.dfmc.dk/?id=271
www.dmcn.dk #816