---

Hejsa,

   hvad er nu fordelen i at bruge et støre Gap på tændrøret ??? hvis man
for monteret en elektronisk tænding, og derved for en langt stærkere
gnist spænding som kan trække det ekstra gap.


--
VH
Lars Molnit
MZ ETZ 251 CDi
Suzuki GSF 1200 S
"http://www.dfmc.dk/Lars_Molnit"

---

Moller wrote:
> Hejsa,
>
> hvad er nu fordelen i at bruge et støre Gap på tændrøret ??? hvis
> man for monteret en elektronisk tænding, og derved for en langt stærkere
> gnist spænding som kan trække det ekstra gap.
>
>
Jo kraftigere gnist, jo mere sikker tænding og ensartet
opbygning/udbredelse af forbrændingen.

Iøvrigt kan et større gab i tændrøret også tvinge en gammel tændspole
til at yde en lidt bedre gnist.


--
/Hekto ... der ikke er hindu!

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

Hekto wrote:

> Jo kraftigere gnist, jo mere sikker tænding og ensartet
> opbygning/udbredelse af forbrændingen.

   hmmm, nu er jeg sku i tvivl her... et mindre Gap gir mulighed for en
gnist med mindre styrke (svagt tændings system), og derved vil et mindre
Gap hjælpe til en dårlig tændspole... men er det for lille kan små
carbon klumper kortslutte tændrøret.

   Så det jeg ville vide er... hvis man for et bedre tændings anlæg på, og
derved kan trække en gnist med et støre Gap, hvilken fordele for jeg så
for motoren ved at gøre Gap'et støre ?

>
> Iøvrigt kan et større gab i tændrøret også tvinge en gammel tændspole
> til at yde en lidt bedre gnist.

   Eller få den til at stoppe helt med at virke bare nogenlunde :)


--
VH
Lars Molnit
MZ ETZ 251 CDi
Suzuki GSF 1200 S
"http://www.dfmc.dk/Lars_Molnit"

---

Moller wrote:
> Hekto wrote:
>
>> Jo kraftigere gnist, jo mere sikker tænding og ensartet
>> opbygning/udbredelse af forbrændingen.
>
>
> hmmm, nu er jeg sku i tvivl her... et mindre Gap gir mulighed for en
> gnist med mindre styrke (svagt tændings system), og derved vil et mindre
> Gap hjælpe til en dårlig tændspole... men er det for lille kan små
> carbon klumper kortslutte tændrøret.
>
> Så det jeg ville vide er... hvis man for et bedre tændings anlæg på,
> og derved kan trække en gnist med et støre Gap, hvilken fordele for jeg
> så for motoren ved at gøre Gap'et støre ?
>

En 'lang' gnist indeholder mere energi, end en kort gnist.
Eller mere korrekt, så skal der mere energi til at danne den lange
gnist. Det medfører så at udladningen også indeholder mere energi.

Det burde, alt andet lige, sikre en mere ensartet og 'sikrere'
andtænding af blandingen, så der kommer ensartede 'energipulse' ud af
forbrændingen for hver tændingspuls.

Hvis man omvendt laver et kortere gab; men bibeholder energien, må man
vel også forestille sig at gnisten indeholder denne energi. Strømmen må
jo stige omvendt proportionalt med længden på gabet.

Så forklaringen kunne være at den længere gnist simpelthen er bedre til
at overføre enrgien til blandingen, og derved antænder den bedre?

--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

On Wed, 14 Apr 2004 22:50:36 +0200, Hekto <urxgb@urxgb.qxROT-13>
wrote:

Hej Hekto
>
>En 'lang' gnist indeholder mere energi, end en kort gnist.
>Eller mere korrekt, så skal der mere energi til at danne den lange
>gnist. Det medfører så at udladningen også indeholder mere energi.
>
Rigtigt.
Et større gap kræver en højere spænding før gnisten springer.
På den måde tændspolen opbygger spændingen vil der med et større gap
gå længere tid inden gnisten springer.
Det betyder senere (lavere) tænding.
Noget andet er, at når der går længere tid kan den mængde energi der
er opbygget i tændspolen glimrende være mindre = større spænding,
mindre strøm = en længere men spinklere gnist.
>
>Hvis man omvendt laver et kortere gab; men bibeholder energien, må man
>vel også forestille sig at gnisten indeholder denne energi. Strømmen må
>jo stige omvendt proportionalt med længden på gabet.
>
Se det er lige netop sagen, hvis altså energimængden er konstant i
hele opladningsforløbet, hvilket den næppe er
Hvis det skal bevises kræver det en forsøgsopstilling
Om det så betyder ret meget er en anden sag.

>Så forklaringen kunne være at den længere gnist simpelthen er bedre til
>at overføre enrgien til blandingen, og derved antænder den bedre?

Øh


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

"Steen Gruby" <oz9zi@(AT)gruby.dk> skrev i en meddelelse
news:vk9r70dktsvuhg3h595qvbb5c380c02a2v@4ax.com...
> Rigtigt.
> Et større gap kræver en højere spænding før gnisten springer.
> På den måde tændspolen opbygger spændingen vil der med et større gap
> gå længere tid inden gnisten springer.
> Det betyder senere (lavere) tænding.
> Noget andet er, at når der går længere tid kan den mængde energi der
> er opbygget i tændspolen glimrende være mindre = større spænding,
> mindre strøm = en længere men spinklere gnist.
> >

Lidt OT;
I tidernes morgen var jeg ansat som elektromekaniker på et Bosch-værksted.
Det var en gammel bedrift, og jeg skal love for at Bosch har lavet mange
fine måleapparaturer op gennem tiderne. Vi havde bl.a. en tændspoleafprøver,
hvor man kunne øge "tændrørsgabet" vha 2 elektroder som kunne forskydes,
samt "omdrejningen" kunne justeres op til den ikke kunne mere. Eksakt
hvordan dimsen fungerte eller skulle bruges, fandt jeg aldrig nogen
beskrivelse på, men det var da tydeligt at der var en ydre grænse for både
afstand og omdrejning. Dertil kommer jo også at kompresjonen gør det sværere
for gnisten at springe.

--
/Bjørn - http://www.dfmc.dk/?id=63
www.chookfeet.dk

---

Steen Gruby wrote:

> On Wed, 14 Apr 2004 22:50:36 +0200, Hekto <urxgb@urxgb.qxROT-13>
> wrote:
>
> Hej Hekto
>
>>En 'lang' gnist indeholder mere energi, end en kort gnist.
>>Eller mere korrekt, så skal der mere energi til at danne den lange
>>gnist. Det medfører så at udladningen også indeholder mere energi.
>>
>
> Rigtigt.
> Et større gap kræver en højere spænding før gnisten springer.
> På den måde tændspolen opbygger spændingen vil der med et større gap
> gå længere tid inden gnisten springer.
> Det betyder senere (lavere) tænding.
> Noget andet er, at når der går længere tid kan den mængde energi der
> er opbygget i tændspolen glimrende være mindre = større spænding,
> mindre strøm = en længere men spinklere gnist.
>
>>Hvis man omvendt laver et kortere gab; men bibeholder energien, må man
>>vel også forestille sig at gnisten indeholder denne energi. Strømmen må
>>jo stige omvendt proportionalt med længden på gabet.
>>
>
> Se det er lige netop sagen, hvis altså energimængden er konstant i
> hele opladningsforløbet, hvilket den næppe er
> Hvis det skal bevises kræver det en forsøgsopstilling
> Om det så betyder ret meget er en anden sag.
>
>
Hvis vi går ud fra at det er en kondensator med en vis godhed der
leverer energien, har vi en strømkilde med en meget lav impedans.
Det vil derfor udelukkende være spæningen over kondensatoren, sammen med
spolens reaktans, der bestemmer energien. Strømmen vil p.gr.a.
reaktansen vokse tilnærmelsesvis lineært, hvis ellers reaktanmsen er
stor nok i forhold til den tid der overføres energi.
Energien vil derfor være proportional med den tid der aflades strøm fra
kondensatoren til spolen.
Nu er der ikke uendeligt meget tid til rådighed, og kondensatoren er
ikke uendelig stor, samt spændingen kan maksimalt være 12V o.s.v.
D.v.s. at de maksimale omdrejninger, spændingen og den nødvendige
højspænding er begrænsende faktorer. Selvfølgelig kan en rigtig god
kondensator levere rigtig mange ampére til spolens opladning; men der er
grænser ... specielt når fremstillingsprisen skal tages i betragtning.

Når vi nu lader på primærspolen, er det den der alene er bestemmende for
mængden af energi = joule, der tilførs = kan aflades fra systemet.

Med mindre CDI'en ændrer på ladetiden, så tror jeg at energiopbygningen
er ret så konstant, og dermed også den afgivne gnist.
Det er rigtigt at opbygningen af spændingen også tager en vis tid, og
dermed vil et langt gab give et senere tændingstidspunkt.


>>Så forklaringen kunne være at den længere gnist simpelthen er bedre til
>>at overføre enrgien til blandingen, og derved antænder den bedre?
>
>
> Øh
>
Jo, jo! Vi har energi nok til rådighed. (antager vi)
Vi kan så vælge en kort og en lang gnist, med samme energiindhold.
For at tænde gasblandingen, skel vi have overført energi fra gnisten til
blandingen.
Det jeg så antager er, at denne energi overføres bedre ved den lange
gnist, end ved den korte.
Nærmest en form for 'impedanstilpasning', om man vil.

Fænomenet kendes også fra sprængstof, hvor en detonator ikke
nødvendigvis kan tænde ladningen ved afstanden '0'; men kræver et gab
for at give korrekt tænding, istedet for sønderdeling af modtageladningen.

- om det har hold i virkeligheden vedr. gnister og gasblandinger ved jeg
så ikke! ;0)


--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

On Thu, 15 Apr 2004 00:57:19 +0200, Hekto <urxgb@urxgb.qxROT-13>
wrote:

Hej Hekto.

>Hvis vi går ud fra at det er en kondensator med en vis godhed der
>leverer energien, har vi en strømkilde med en meget lav impedans.

Nu snakker vi om CDI, og ikke et konventionelt tændsystem, uden at det
dog giver den store forskel.

>Det vil derfor udelukkende være spæningen over kondensatoren, sammen med
>spolens reaktans, der bestemmer energien. Strømmen vil p.gr.a.
>reaktansen vokse tilnærmelsesvis lineært, hvis ellers reaktanmsen er
>stor nok i forhold til den tid der overføres energi.
>Energien vil derfor være proportional med den tid der aflades strøm fra
>kondensatoren til spolen.

Rigtigt nok.
Kondensatoren i CDI'en lades op til en højere spænding der fyres af i
spolen når der tændes.
Det giver naturligvis mulighed for at få en mindre spole og større
energi.
Men du skal huske på, at en transformer, som en tændspole jo dybest
set er, kun transformerer vækselspænding.
Det vi gør med den i et tændsystem er at fyre en enkelt puls ind i den
på primærsiden, og på grund af den opbygger den en enkelt puls, blot
med en højere spænding på sekundærsiden, hvilket resulterer i en gnist
i tændrøret.
Hastigheden hvormed afhænger af mange faktorer i spolen, så som
permabilitet og godhed.
Ligegyldigt hvor god den er er der en vis træghed i den.

>Nu er der ikke uendeligt meget tid til rådighed, og kondensatoren er
>ikke uendelig stor, samt spændingen kan maksimalt være 12V o.s.v.

Så vidt jeg husker er spændingen der påføres i CDI anlæg typisk
omkring 400 volt, så det er et mere voldsomt udgangspunkt end de
sædvanlige 12 volt.

>D.v.s. at de maksimale omdrejninger, spændingen og den nødvendige
>højspænding er begrænsende faktorer. Selvfølgelig kan en rigtig god
>kondensator levere rigtig mange ampére til spolens opladning; men der er
>grænser ... specielt når fremstillingsprisen skal tages i betragtning.
>
Jeg havde samme antagelse mht. konventionelle spoler, så bare for lige
at se hvor ringe de var javede jeg en forsøgsopstilling med en
pulsgenerator.
Stor var min overraskelse da jeg konstaterede at en spole fra en Honda
snilt fulgde med til over 20.000 RPM med en tænding for hver omgang.
Det er ikke så dårligt som jeg havde forventet - tværdimod.

>Når vi nu lader på primærspolen, er det den der alene er bestemmende for
>mængden af energi = joule, der tilførs = kan aflades fra systemet.
>
Rightigt nok, hvis det ikke er CDI.

>Med mindre CDI'en ændrer på ladetiden, så tror jeg at energiopbygningen
>er ret så konstant, og dermed også den afgivne gnist.
>Det er rigtigt at opbygningen af spændingen også tager en vis tid, og
>dermed vil et langt gab give et senere tændingstidspunkt.
>
Det er primært jernet i de gamle spoler der bestemmer hvor højt de
følger med i omdrejninger.
Der hvor jernet mister sin efektivitet falder spolen af på'en
>
>>>Så forklaringen kunne være at den længere gnist simpelthen er bedre til
>>>at overføre enrgien til blandingen, og derved antænder den bedre?
>>
Der er vi ude i noget jeg ikke lige kan overskue
>>
>Jo, jo! Vi har energi nok til rådighed. (antager vi)
>Vi kan så vælge en kort og en lang gnist, med samme energiindhold.
>For at tænde gasblandingen, skel vi have overført energi fra gnisten til
>blandingen.
>Det jeg så antager er, at denne energi overføres bedre ved den lange
>gnist, end ved den korte.
>Nærmest en form for 'impedanstilpasning', om man vil.
>
Ja, men så er vi ovre i noget med spændingsopbygning og hysterese i
spolen, og det kan jeg ikke klare i teorien.
Der skal et par forsøg til for at "lugte lunten".

>Fænomenet kendes også fra sprængstof, hvor en detonator ikke
>nødvendigvis kan tænde ladningen ved afstanden '0'; men kræver et gab
>for at give korrekt tænding, istedet for sønderdeling af modtageladningen.
>
Jeg tror ikke jeg vil give den som terorist sammen med dig


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

Steen Gruby wrote:

> Rigtigt nok.
> Kondensatoren i CDI'en lades op til en højere spænding der fyres af i
> spolen når der tændes.
> Det giver naturligvis mulighed for at få en mindre spole og større
> energi.
> Men du skal huske på, at en transformer, som en tændspole jo dybest
> set er, kun transformerer vækselspænding.
> Det vi gør med den i et tændsystem er at fyre en enkelt puls ind i den
> på primærsiden, og på grund af den opbygger den en enkelt puls, blot
> med en højere spænding på sekundærsiden, hvilket resulterer i en gnist
> i tændrøret.
> Hastigheden hvormed afhænger af mange faktorer i spolen, så som
> permabilitet og godhed.
> Ligegyldigt hvor god den er er der en vis træghed i den.
>

Spoler reagerer ens, uanset hvad materiale de er lavet af. (Det ved jag
godt at du ved)
Det afgørende er materialet de er lavet af. Jern, Silicium-jern og
ferrit. Typisk er det at de materialer der giver en stor selvinduktion
for et givent antal vindinger, er 'langsommere' (større hysterese) end
dem der giver en mindre selvinduktion pr. vinding.
Jern og forskellige legeringer af jern fungerer ved de lavere
frekvenser; men bliver for langsomt til højere frekvenser. Man kan
simpelthen ikke nå at få magnetfeltet vendt i spolen.

Man kan styre energien i spolen med to ting. Spænding og tid; men det er
strømmen der løber i spolen der er resultatet. Opladning af en spole
foregår som ved en kondensator.
Ved høj spænding kan man få en højstrøm til at løbe. Man kan så halvere
spændingen og fordoble tiden og vise versa.

Principperne anvendes i switch-mode power supplies, som i dag sidder
alle vejne, da de er mere effektive end gammeldags strømforsyninger. De
fungere ved 50-100KHz eller højere; men der anvendes ferrit til spoler
og transformere (af samme grund).

Tændspolen får bare tilført een puls, når kondensatoren lægges over
primærviklingen, eller at platinerne er lukkede. Så længe vi fylder
energi på spolen, sker der ikke noget. Når vi fjerner energien, vender
feltet. Den oplagrede energi i spolen finder den letteste vej ud. Da vi
har fjernet forbindelserne til primærsiden, bliver luftgabet på
tandrøret lige pludselig den strømvej med mindst modstand, som energien
kan forsvinde ud igennem. Samtidig har vi så lavet sekundærspolen med så
mange vindinger at den kan generere en høj spænding. Husk, at det er i
kernen på spolen energien ligger lagret, ikke i vindingerne. Så den ene
puls vi ladede op med, transformeres i sekundærspolen til mange volt.

Tændspolen er viklet som en transformer, og fungerer også som en sådan.
Vi lader bare kernen op på primæren, og aflader den via sekundæren =
højspændingssiden.

I virkeligheden kan man 'regne på kvadreret papir' når man skal
eftervise tingene. I et tændingssystem er der taget højde for at kernen
aflader helt, for hver tændingspuls.
Man kan godt, ved ikke at fjerne al energien i kernen, opbygge en
DC-strøm, og så mætter kernen på et tidspunkt og er ikke istand til at
overføre energi.

Hvilket også (ren teoretisk gætteri)kan være årsagen til dårligere
tænding med et lille gab, da det ikke belaster nok til at al energi
aflades fra tændspolen, der så kærer på grænsen af mætning.



--
/Hekto ... med en fortid i fly, raketter, switch-mode, torpedoer og
andre væmmelige indretninger.

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verrein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

On Thu, 15 Apr 2004 12:31:08 +0200, Hekto <urxgb@urxgb.qxROT-13>
wrote:

Hej Hekto.
>
>Spoler reagerer ens, uanset hvad materiale de er lavet af. (Det ved jag
>godt at du ved)

Så længe der ikke er noget "indeni" er det helt korrekt

>Det afgørende er materialet de er lavet af. Jern, Silicium-jern og
>ferrit. Typisk er det at de materialer der giver en stor selvinduktion
>for et givent antal vindinger, er 'langsommere' (større hysterese) end
>dem der giver en mindre selvinduktion pr. vinding.

Vi er enige - igen.

>Jern og forskellige legeringer af jern fungerer ved de lavere
>frekvenser; men bliver for langsomt til højere frekvenser. Man kan
>simpelthen ikke nå at få magnetfeltet vendt i spolen.
>
Nu er det jo ikke HF vi har med at gøre, men op til ca. 200 Hz (12.000
RPM), så selv "17 karat skøjtejern" følger med.

>Man kan styre energien i spolen med to ting. Spænding og tid; men det er
>strømmen der løber i spolen der er resultatet. Opladning af en spole
>foregår som ved en kondensator.
>Ved høj spænding kan man få en højstrøm til at løbe. Man kan så halvere
>spændingen og fordoble tiden og vise versa.
>
OK - igen.

>Principperne anvendes i switch-mode power supplies, som i dag sidder
>alle vejne, da de er mere effektive end gammeldags strømforsyninger. De
>fungere ved 50-100KHz eller højere; men der anvendes ferrit til spoler
>og transformere (af samme grund).
>
Ja, men det er også mange gange højere frekvenser end tændspolen
bliver udsat for.

>Tændspolen får bare tilført een puls, når kondensatoren lægges over
>primærviklingen, eller at platinerne er lukkede. Så længe vi fylder
>energi på spolen, sker der ikke noget. Når vi fjerner energien, vender
>feltet. Den oplagrede energi i spolen finder den letteste vej ud. Da vi
>har fjernet forbindelserne til primærsiden, bliver luftgabet på
>tandrøret lige pludselig den strømvej med mindst modstand, som energien
>kan forsvinde ud igennem. Samtidig har vi så lavet sekundærspolen med så
>mange vindinger at den kan generere en høj spænding. Husk, at det er i
>kernen på spolen energien ligger lagret, ikke i vindingerne. Så den ene
>puls vi ladede op med, transformeres i sekundærspolen til mange volt.
>
Ja, og en rimelig høj effekt.
I radioens barndom lavede man gnistsendere med en Ford-T tændspole.
Det har sikkert været yndigt at høre på

>Tændspolen er viklet som en transformer, og fungerer også som en sådan.
>Vi lader bare kernen op på primæren, og aflader den via sekundæren =
>højspændingssiden.
>
Simpelt og effektivt.

>I virkeligheden kan man 'regne på kvadreret papir' når man skal
>eftervise tingene. I et tændingssystem er der taget højde for at kernen
>aflader helt, for hver tændingspuls.
>Man kan godt, ved ikke at fjerne al energien i kernen, opbygge en
>DC-strøm, og så mætter kernen på et tidspunkt og er ikke istand til at
>overføre energi.
>
Det er netop mætningen der sætter grænsen for hvor meget energi der
kan overføres.

>Hvilket også (ren teoretisk gætteri)kan være årsagen til dårligere
>tænding med et lille gab, da det ikke belaster nok til at al energi
>aflades fra tændspolen, der så kærer på grænsen af mætning.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig ændrer en øget afstand i gnistgabet
ikke meget.
Energien spolen kan afgive afhænger afhænger af strømmen og
induktansen i spolen, så hvis vi betragter den som en konstant, vil en
forøgelse af gnistgabet kræve en højere spænding før gnisten springer,
og da energimængden der er til rådighed er konstant falder strømmen.
Da spændingsopbygningen (hysteresen) i spolen er mange gange hurtigere
end den sløve mekanik motoren er, betyder den tid spolen er om at
opbygge den højere spænding ikke det store.
Gnisten vil blot blive længere og ikke så fed, og kan motoren leve med
det, så - nå ja

Jeg kunne i denne diskussion godt savne en af vore tidligere flittige
skribenter - Rune Larsen - der, som eksamensprojekt, har skrevet en
meget flot afhandling om CDI systemer, hvor teorien var fint
underbygget.
Men Rune er nok "arbejdsramt", så der kommer nok ingen kommentarer
derfra - desværre.
Vi må også have gjort noget ved det uvæsen at slippe unge lovende
ingeniørspirer ud i det virkelige liv, så de får et andet fokus der
betyder, at vi ikke længere har glæde af dem

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

Steen Gruby wrote:

> Hvis jeg nu skal være helt ærlig ændrer en øget afstand i gnistgabet
> ikke meget.
> Energien spolen kan afgive afhænger afhænger af strømmen og
> induktansen i spolen, så hvis vi betragter den som en konstant, vil en
> forøgelse af gnistgabet kræve en højere spænding før gnisten springer,
> og da energimængden der er til rådighed er konstant falder strømmen.
> Da spændingsopbygningen (hysteresen) i spolen er mange gange hurtigere
> end den sløve mekanik motoren er, betyder den tid spolen er om at
> opbygge den højere spænding ikke det store.
> Gnisten vil blot blive længere og ikke så fed, og kan motoren leve med
> det, så - nå ja
>
> Jeg kunne i denne diskussion godt savne en af vore tidligere flittige
> skribenter - Rune Larsen - der, som eksamensprojekt, har skrevet en
> meget flot afhandling om CDI systemer, hvor teorien var fint
> underbygget.
> Men Rune er nok "arbejdsramt", så der kommer nok ingen kommentarer
> derfra - desværre.
> Vi må også have gjort noget ved det uvæsen at slippe unge lovende
> ingeniørspirer ud i det virkelige liv, så de får et andet fokus der
> betyder, at vi ikke længere har glæde af dem
>

Først lidt om selve kernen.
Det er rigtigt at støbejern virker; men det er ikke så effektivt.
De forskellige materialer har en form for 'hukommelse' der gør det svært
at vende feltet igen og igen.
Jern er udemærket; men man må lave kernen af lameller, isoleret fra
hinanden (transformerblik) for at hvirvelstrømme ikke skal guffe hele
gevinsten. Hvirvelstrømme giver anledning til tab, som ved transformere
og små netdele kan mærkes som varme. Varmen opstår ved at der simpelthen
cirkulerer strøm i transformerblikket, og den ohmske modstand opvarmer
det. Oveni er der selvfølgelig tabet i kobbertråden.
En tændspole opererer i 'LF-området' men er ikke udsat for vekselstrøm;
men snarere pulserende DC. D.v.s. at tændpolen er tilsluttet i mere end
½-delen af tiden og afbrudt i mindre end ½-delen af tiden (og omvendt).
Derfor kræver det et stort luftgab for at den ikke skal mætte = kernen
taber sin evne til at magnetisere p.gr.a der løber en DC-strøm. Det
store luftgab må så kompenseres med flere vindinger, for at opnå den
tilstrækkelige selvinduktion.
Du kender de samme fænomener fra HF. Ferrit er bare ikke opbygget i
lameller; men i korn. Man kan med ferrit lettere manipulere med
hysterese og remanens, samt endda gøre luftgabene ulineære.

Det der fik mig til at tænke på efekten i en gnist, er at den jo rent
faktisk for en stor del består af elektromagneisk energi.
M.h.t. mikrobølger holder efektligningen nemlig ikke. Udbredelsen i en
bølgeleder følger nogle andre regler end ohm's lov o.s.v.
Derfor kunne man jo forestille sig, at når man gør gnistgabet længere,
at det ikke medfører 'dobbelt spænding og halv strøm'; men istedet
'dobbelt spænding, dobbelt strøm og halv tid'.
Energien i kernen er jo udelukkende bestemt af hvad vi har 'hældt i
den', og afgivelsen af energien i form af spænding/strøm, udelukkende af
belastningen. Belastnigen er et gnistgab og det er næppe ohmsk?

Ja, det ville være fint at få Rune på banen. Han har med garanti
undersøgt til bunds, hvordan en belastning i form af et gnistgab opfører
sig.

--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

>Strømmen må jo stige omvendt proportionalt med længden på gabet.

Nop, der tager du fejl! Ohms lov gælder ikke længere når vi snakker om
gnister og lyn!

Mvh Thomas

---

Thomas wrote:
>>Strømmen må jo stige omvendt proportionalt med længden på gabet.
>
>
> Nop, der tager du fejl! Ohms lov gælder ikke længere når vi snakker om
> gnister og lyn!
>

Et sted i det fjerne ringer der en klokke! Du har sikkert ret!
Det kan så være forklaringen på hvorfor et længere gab er bedre.


--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
semi-rockets ... no thanks!

---

On Thu, 15 Apr 2004 18:23:54 +0200, Hekto <urxgb@urxgb.qxROT-13>
wrote:

Hej.
>>
>> Nop, der tager du fejl! Ohms lov gælder ikke længere når vi snakker om
>> gnister og lyn!
>>
>
>Et sted i det fjerne ringer der en klokke! Du har sikkert ret!
>Det kan så være forklaringen på hvorfor et længere gab er bedre.

Ikke helt rigtigt.
Matematikken gælder stadig for tændsystemet.
Og der kommer man ikke udenom hverken Ohm, Volta, eller Henry

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

"Hekto" <urxgb@urxgb.qxROT-13> wrote in message
news:407d51e6$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Moller wrote:
> > Hejsa,
> >
> > hvad er nu fordelen i at bruge et støre Gap på tændrøret ??? hvis
> > man for monteret en elektronisk tænding, og derved for en langt stærkere
> > gnist spænding som kan trække det ekstra gap.
> >
> >
> Jo kraftigere gnist, jo mere sikker tænding og ensartet
> opbygning/udbredelse af forbrændingen.
>
> Iøvrigt kan et større gab i tændrøret også tvinge en gammel tændspole
> til at yde en lidt bedre gnist.
>
>
> --
> /Hekto ... der ikke er hindu!
>
> Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
> Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
> www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
> Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
> semi-rockets ... no thanks!

Forklaringen på brugen af den længere gnist kommer af at ved magrere benzin
luft blanding, som der jo ofte køres med, så er der længere mellem
benzinatomerne og derfor lidt svære for gnisten at fange dem. Ved at øge
gabet kommer der jo igen flere benzinatomer imellem tændrørsgabet og der
hjælpes på dette problem.

Hvor meget spænding der skal bruges afhænger jo af kompressionen og gabets
størrelse,men desuden med op til 18 % brug for mere spænding når
midterelektroden i tændrøret et blevet gammelt = rundede kanter; derfor
tilsliber man ældre tændrør hvis man vil sparekøbet af et nyt.

Vedr. bl.a. måling af tændrørsgab og resulterende Hk ses det bedst beskrevet
i Dr. Christopher A. Jacobs: "The Doctor´s Step-by-step Guide to Optimizing
Your Ignition".

Mvh. Gert Thorgersen

---

Gert Bo thorgersen wrote:

> "Hekto" <urxgb@urxgb.qxROT-13> wrote in message
> news:407d51e6$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>Moller wrote:
>>
>>>Hejsa,
>>>
>>> hvad er nu fordelen i at bruge et støre Gap på tændrøret ??? hvis
>>>man for monteret en elektronisk tænding, og derved for en langt stærkere
>>>gnist spænding som kan trække det ekstra gap.
>>>
>>>
>>
>>Jo kraftigere gnist, jo mere sikker tænding og ensartet
>>opbygning/udbredelse af forbrændingen.
>>
>>Iøvrigt kan et større gab i tændrøret også tvinge en gammel tændspole
>>til at yde en lidt bedre gnist.
>>
>>
>>--
>>/Hekto ... der ikke er hindu!
>>
>>Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
>>Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
>>www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
>>Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston-japanese
>>semi-rockets ... no thanks!
>
>
> Forklaringen på brugen af den længere gnist kommer af at ved magrere benzin
> luft blanding, som der jo ofte køres med, så er der længere mellem
> benzinatomerne og derfor lidt svære for gnisten at fange dem. Ved at øge
> gabet kommer der jo igen flere benzinatomer imellem tændrørsgabet og der
> hjælpes på dette problem.
>
> Hvor meget spænding der skal bruges afhænger jo af kompressionen og gabets
> størrelse,men desuden med op til 18 % brug for mere spænding når
> midterelektroden i tændrøret et blevet gammelt = rundede kanter; derfor
> tilsliber man ældre tændrør hvis man vil sparekøbet af et nyt.
>
> Vedr. bl.a. måling af tændrørsgab og resulterende Hk ses det bedst beskrevet
> i Dr. Christopher A. Jacobs: "The Doctor´s Step-by-step Guide to Optimizing
> Your Ignition".
>

Det kunne sagtens være een af forklringerne. Man får en mere ensartet og
rettidig antændelse, og dermed også mere ensartet opbygning af
flammefronten.
--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verrein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston japanese
semi-rockets ... no thanks!