Sjællands-teamet var ankommet aftenen før race og Snedsted MC holdt deres
klubhus og baren åben for os til langt ud på natten, indtil bar-manden
kapitulerede og krøb til køjs.. nåeja det kunne jo være vi osse sku hoppe i
soveposerne.
Næste morgen blev der disket op med kaffe og morgenbrød i lange baner, mens
off-rødder fra nær og fjern strømmede til. Det blev til 54 startende i år,
pænt fremmøde syns jeg.
Vi får hver et kort med afmærkning af, hvor i landskabet vi finder de 8
prøver og bliver linet op til start i 5-6 båse, som kører ud til hver sin
prøve, resten i nummerorden.
Vores bås starter med prøve 3. Den ser umiddelbart venlig nok ud. En eng med
pløre selvfølgelig, og fire flag derude som vi skal runde og tilbage gennem
startboxen for hvert flag. Det skulle snart vise sig at startboxen blev mit
største problem, jeg kan sg ikke dreje så snævert, og måtte hoppe af hver
gang for at få Trofast helt rundt. Det kostede ret mange sekunder..
Prøve 4 er en dejlig kuperet bane med _meget_ glat græs, stejle
op/nedkørsler, skarpe sving og lidt skov. Efter at ha' set nogle af de andre
tilte i svingene, besluttede jeg mig for bare at køre stille og roligt rundt
og det lykkedes mig at undgå at bide i det våde græs.
ClausXT350, og jeg følges videre deruda' til prøve 5, som er en rigtig
skovprøve. Rundt den ene vej, vende i en krølle og så den anden vej. Det
lyder jo nemt nok, bortset fra at terrænet går op og ned og træerne står
_tæt_! Jeg får bestemt heller ikke nogen god tid her, men kommer da rundt
Uha her kommer den go'e, prøve 6 - nogen fortalte at det vist var en gammel
crossbane. Først flad, sporkørt pløret eng og så 3 kæmpestore bakker langt
ude! Hæhæm, skrænter, stejlt op og ned. Da det blev min tur, nåede jeg kun
så'n cirka 10 meter ud i pløret, sladask og så sad jeg plusli på styret -
hva' skete der? Op igen og denne gang udenom om de andres dybe spor og op i
"bjergene"! Shit, der var sgi da vand bag den kant, tungen lige i munden og
den første stejle opkørsel ret forude. Nedad første stejle bakke, min
bagbremse hylede og skreg... To bakker mere, min bagbremse protesterer
voldsomt, og en tur igennem pløret igen. Dén prøve var i særklasse! Og min
bremseskive færdig! Så kan jeg måske lære at skifte klodser i tide
Prøve 7. En tricky udseende grusgrav med noget jeg synes ligner_lodrette_
nedkørsler. Claus kører først og for enden af det stejleste sted skulle han
have været til højre, men XT'en vil bade og fortsætter lige ud i åen...hæ.
Jeg tør slet ikke køre denne prøve uden bagbremse og får en streg.
Prøve 8... trialbanen! Et månelandskab, op og ned, små snævre sving og et
mega vandhul, som bærer tydeligt præg af at der allerede har været en del
kørere igennem = _dybt pløre_! Vi står lidt og kigger på hvordan de andre
klarer ærterne. En lokal ta'r turen ned igennem det dybe pløre og kommer da
osse op ad den stejle glatte skrænt på den anden side, på baghjul og hans XR
ser ud til at ville fortsætte til himmels, så han må slippe den. Ved næste
tricky sted, vælger XR'eren at gå ud, netop som han er kommet ned af et
stejlt lille hop, og de foretager en elegant kolbøtte. Underholdning i
Topklasse, men jeg vælger at få endnu en streg, det gør Claus osse, og vi
drager videre mod prøve 1.
Denne prøve er et snørklet spor igennem en tilgroet have, med en træstamme
på tværs og et vandhul som de eneste forhindringer, bortset fra at den skal
køres på 2 minutter og 50 sekunder, hverken mér eller mindre. Der var vist
nogen som ramte idealtiden ganske godt, jeg gjorde ikke.
Den sidste prøve, 2'eren er endnu et spor gennem en tilgroet have. Men jeg
gad godt vide hvem, der havde fundet på af vi skulle æde en hel dåse
cocktailpølser og et vådt stykke rugbrød halvvejs inde i prøven.... Det
gælder så om at køre prøven en gang til og ramme den samme omgangstid, denne
gang uden pølser. Det blev til en hel masse grin og jordfræsning på
pølseædende off-rødder her. Jeg fik en herredårlig tid på denne prøve, jeg
kunne ikke komme i mål, fordi en anden kører med rigtig god tid, ihærdigt
forsøgte at grave sin knallert ned lige foran målboxen. Så jeg gad ikke køre
min anden omgang og fik max. straftid.
Claus og jeg kører ud til grusgraven, hvor der skal køres Røverheat!
Her møder vi TorbenTT350, 3. mand i vores Sjællands-team, han er smurt ind i
pløre fra top til tå. Pløret ligner umiskendeligt dét fra Trialbanen...
Torben fortæller stakåndet, at der skulle 6 mand til for at få TT'eren op af
hullet, med reb og det hele. Den var begravet til op over baghjulet og stod
bare fast. Vi kastede et blik på hans TT, som stod og lignede noget, der
helst ville hjem til Moder Jord!!!
Røverheatet lod vi de andre om, og det blev til en vild omgang ræs, ganske
som det plejer
Hjemme i Klubben fik vi øl og mad, indtil dagens resultat blev afsløret.
Torben blev sg nummer 12, Claus's placering er nemmest at tælle fra den
anden ende, 5. sidst og min den samme som sidste år, sidst
Fest til langt ud på natten, sove og afsted for at nå en færge tilbage til
Øen.
Stor tak til Snedsted MC for et arrangement i topklasse - Vi kommer igen til
næste år
- dots -
Honda CRM125 R
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=216