En lille novelle:
Klokken var 23.30 den 31. marts og min pige og jeg havde fundet ud af det
var en absolut nødvendighed at jeg kørte over til hende - og det kunne kun
gå for langsomt. På med sparkedragten og alt det anden, pakke taske til
arbejde næste dag og så er jeg klar. Ned i gården og trille det gule lyn ud
af porten, stille den på sidestøtteben og starte den. "Hmmm, det blæser da
en pelikan," tænkte Mikkel da han gik tilbage for at lukke porten ind til
gården.
Jeg når lige at løfte hånden mod porten, da jeg hører en grulfuldt brag bag
mig. Det kan nok være at hjertet sank noget. Skynder mig tilbage og rejser
den sårede maskine op. Inspicerer derefter skaderne der viser sig at være:
bøjet håndbremse, smadret blinklys (og dermed smadret forkåbe), ridset
sidekåbe og ridset udstødning.
Efter at have tøjlet min vrede nok til ikke at lave unødige buler i tanken
med næverne, tænker jeg at episoden dæleme ikke skal ødelægge denne aften,
så jeg lapper nødtørftigt blinklyset og sætter mig på dyret... som så hælder
salt på såret ved at nægte at starte. Nåda, nu kan det nok ikke bliver
værre. Med min ekstremt nødtørftige mekaniske viden gætter jeg på at motoren
nok er oversvømmet og at hvis jeg kører startmotoren lidt skulle der være en
chance for at frøkenen starter, men ak kære læser, batteriet døde før
motoren gav noget tegn på liv. Med ekstremt lavthængende næb parkerede jeg
cyklen i gården igen og gik op og fortalte min bedre halvdel at jeg ikke kom
over til hende i nat og der sansynligvis ikke blev bakkekørsel i morgen. For
at hælde lidt salt i såret troede hun selvfølgelig at jeg fyrede en tidlig
1. aprilsnar af, hvilket blot øgede smerten, heh
Anyways, det blev så den 1 og jeg fik fat i forsikringen (Tryg), som var så
venlige at sende en falckvogn, så jeg kunne få den ud til Stevens MC Shop på
Amager. Jeg havde talt med Steven før jeg ringede til forsikringen og tillad
mig lige at lave et lille plug for denne mand og hans nyåbnede bix
(
http://www.stevensmcshop.dk) - han er altid venlig og imødekommende, selvom
han tydeligvis har pænt travlt allerede, og han virker ganske kompetent og
tillidsvækkende. Steven skulle selv køre på Bakken, men ville da godt bruge
lidt tid på at se om han kunne flække cyklen sammen, så jeg også kunne køre.
Mit arbejde var forstående og jeg smuttede hjem kl 12.15 og ventede på
Falck, som dukkede op en time senere. Falck manden og hans lærling begyndte
at gøre klar til at transportere cyklen på deres bil-slæbe-vogn - den
erfarne Falck mand var tydeligtvis ikke tryg ved at køre med en 100000kr
cykel på den rimeligt specielle indretning der var lavet til formålet (mc
transport). Men den blev spændt rigtigt godt fast og turen til Stevens gik
uden problemer.
Steven traskede rundt om det noget sårede gule lyn. "20000 kr," lød dommen.
Efter at have slået en vantro latter op over Hondas plastikpriser (selvom
jeg egentlig godt vidste det var så dyrt), blev vi enige om at det nok ikke
kunne nåes at få den forsvarlig stand til bakkeåbningen. Ok fint nok, så må
vi jo komme derud på anden vis. Jeg har jo heldigvis kasko, med 3500kr
selvrisiko eller deromkring, så det er såmænd ok at få en hel masse nye dele
på dyret - timingen var bare ååååh så elendig
Men også ganske heldigt at jeg ikke selv var begyndt at skifte staferingerne
pga de små ridser de havde, men i stedet tænkte "du kommer jo selv ned at
ligge, one time or the other".
Ak ja, så måtte tøsen og jeg jo spankulere rundt og se på alle jer andres
flotte maskiner trille ind i bakken (og blive holdt ind til siden af
politiet) - til gengæld kunne vi så indtage betragtelige mængder af
alkohol... der er ikke noget der er så ondt at det ikke er godt for noget
Håber i nød min lille fortælling om modgang, prøvelser og personlig
udvikling. Hvis i ikke har lært noget ved mine dumheder, så har i i det
mindste bare at være underholdt. Vi ses på gaderne igen omkring påske, med
splinterny højre side på CBR'en og en fører der altid fra nu af checker hvor
stabilt cyklen står på støtteben
--
Mikkel Hansen » CBR 600 F4 »
http://www.dfmc.dk/default.asp?id=444