|
| havedam Fra : Nette |
Dato : 16-04-04 18:48 |
|
Hej!
Vi har lige købt et hus med dejlig have - og havedam.
Havedammen er ca. 80 cm. dyb og vel ca. 2,5-3 kvm. i størrelse. Den er
10 år gammel, og flot groet til med en masse fine planter. Dejligt -
lige hvad jeg altid har drømt om.
Men : Nu siger den tidligere ejer, at dammen nok er punkteret. Ca. 10
cm. fra kanten i den ene side ( den lave ende ), hvilket gør at der er
ca. ½ kvm som ikke er dækket af vand, og at vandet står lidt lavere i
hele taget.
Hvad gør jeg ?
Er jeg virkelig nødt til at bryde hele den velanlagte dam op ? Man
kunne selvfølgelig kaste jord på den ½ kvm. og leve med at dammen så
er lidt mindre, men jeg ville gerne have fisk, og synes så den bliver
lige lille nok.
Dumt spørgsmål, men : Kan man ikke lappe et sådant stk. plastic - a
la` et cykeldæk ? Og i bekræftende fald, hvordan finder man hullet ?
Gode råd imødeses med stor forventning - og tak for rådene omkring mos
på taget - det var en stor hjælp!
K.H.
Nette
| |
Uffe Holst (16-04-2004)
| Kommentar Fra : Uffe Holst |
Dato : 16-04-04 19:25 |
|
In an article of 15 Apr 2000 Nette wrote:
> Dumt spørgsmål, men : Kan man ikke lappe et sådant stk. plastic - a
> la` et cykeldæk ? Og i bekræftende fald, hvordan finder man hullet ?
Selvfølgelig må den kunne lappes. Jeg tror, det største problem bliver at
finde hullet. Det er nok ikke nogen nem sag.
Hullet bør jo umiddelbart være på højde med vandspejlet, når vandstanden
har stabiliseret sig. Og så er der vel ikke andet at gøre end at gøre
dammen ren og se, om du kan se hullet med det blotte øje.
--
Uffe Holst
| |
|
|