---

Hejsa i gruppen.
Jeg er ny her, så jeg ved ikke om spørgsmålet er blevet stilt før.


Men jeg snakkede med en kammerat om sex mellem to piger, han påstår at
de fleste synes det er ulækkert, og kunne aldrig drømme om det.

Mens jeg tror at det rent faktisk ikke er så sjældent blandt unge piger *S*

Jeg snakker ikke om "rigtige" lesbiske, men unge piger f.eks mellem 16 og
27, der har
prøvet det for sjov, med en veninde efter en fest, eller hvis de har sovet
sammen f.eks.


Er der nogen der kender nogle statestik på dette område?
Evt. også hvor mange piger der finder det spændende og ikke ville afvise det

Mvh
Peter.

P.S. Jeg søger ikke jeres egne erfaringer, det ville nok tage lidt for lang
tid
at lægge alle indlæg sammen, og lave statestik ud fra det

---

"Peter x" <nothing@here.dk> wrote in message
news:y7XG6.253$Oh5.8416@news.get2net.dk...
> Hejsa i gruppen.
> Jeg er ny her, så jeg ved ikke om spørgsmålet er blevet stilt før.

Puhh ikke på det sidste
>
>
> Men jeg snakkede med en kammerat om sex mellem to piger, han påstår at
> de fleste synes det er ulækkert, og kunne aldrig drømme om det.

ja det er da et plausibelt standpunkt jeg har hørt før - jeg kan da godt
forstå man kan have det sådan som kvind emen alt i alt er det jo en harmløs
begivenhed to kvinder liger og gnubber isg op af hiandne og hwa så ?
>
> Mens jeg tror at det rent faktisk ikke er så sjældent blandt unge piger
*S*

absolut ikke det er lidt aftagene , men har igenem flre år været dte helt
stor hit i Købehavn - hvis en Pige ike var noget særligt så ku hun altid
lægge isg til at gnubbe isg op af en anden også var hun lige pludselig måske
lesbiske eler bi seksuel og deter jo noget andet ind ikke ikke at være noget
særligt og lat taget i betragtning så er der ikke sket den stor skade -
chansen for seksuelt overføret sygdomme er minimal uønsket graviditet
utænkelig .

>
> Jeg snakker ikke om "rigtige" lesbiske, men unge piger f.eks mellem 16 og
> 27, der har
> prøvet det for sjov, med en veninde efter en fest, eller hvis de har sovet
> sammen f.eks.
>
>dte sker sikert felere ganeg i timen som vi læser og skriver dise indlæg ..
menjeg tror ikke det er så domineren som det har været - der erikek så meget
snak om det da det liegsom har mistet sin chokeren effekt.
mellem børn ja , men de er yngre ind den gruppe du refere til.

> Er der nogen der kender nogle statestik på dette område?

Hmm om nogen Peter Knutsen :) ?

> Evt. også hvor mange piger der finder det spændende og ikke ville afvise
det

sikert de fleste der ike ved hvad de ellers skal skrive ?
> Mvh
Bo
>
> P.S. Jeg søger ikke jeres egne erfaringer, det ville nok tage lidt for
lang
> tid
> at lægge alle indlæg sammen, og lave statestik ud fra det
>
>

---

"Chokmah" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9cike0$req$1@news.inet.tele.dk...
>
> "Peter x" <nothing@here.dk> wrote in message
> news:y7XG6.253$Oh5.8416@news.get2net.dk...
> >
> > Men jeg snakkede med en kammerat om sex mellem to piger, han
påstår at
> > de fleste synes det er ulækkert, og kunne aldrig drømme om det.
>
> ja det er da et plausibelt standpunkt jeg har hørt før - jeg kan da
godt
> forstå man kan have det sådan som kvind emen alt i alt er det jo en
harmløs
> begivenhed to kvinder liger og gnubber isg op af hiandne og hwa så ?

Tja... lige så harmløst som når to mænd ligger og gnubber sig op ad
hinanden ikk'?

> chansen for <Snip> uønsket graviditet utænkelig .

Igen lige som med to mænd (den med de seksulet overførtd sygdomm, er
naturligvis snippet helt med vilje

Lars
--
Lars Wagner Hansen, Jagtvej 11, 4180 Sorø
l-hansen@post4.tele.dk http://home4.inte.tele.dk/l-hansen

---

"Lars Wagner Hansen" <l-hansen@post4.tele.dk> wrote in message
news:9ckt6v$h0i$1@news.inet.tele.dk...
> "Chokmah" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:9cike0$req$1@news.inet.tele.dk...
> >
> > "Peter x" <nothing@here.dk> wrote in message
> > news:y7XG6.253$Oh5.8416@news.get2net.dk...

>>det jo en harmløs
> > begivenhed to kvinder liger og gnubber isg op af hiandne og hwa så ?
>
> Tja... lige så harmløst som når to mænd ligger og gnubber sig op ad
> hinanden ikk'?

ja hvis du hygger dig med det så er det well fint nok , bare jeg til herresn
pris kan blive fri :)

>
> > chansen for <Snip> uønsket graviditet utænkelig .
>
> Igen lige som med to mænd (den med de seksulet overførtd sygdomm, er
> naturligvis snippet helt med vilje

Ja der kan de stakeles indvoldveret parter jo godt nok trække den stor
slemme :(
MvH
Bo
>
> Lars
> --
> Lars Wagner Hansen, Jagtvej 11, 4180 Sorø
> l-hansen@post4.tele.dk http://home4.inte.tele.dk/l-hansen
>
>
>

---

Hej Peter
Du vil bare have en statistik? Ikke formodninger om hvordan det forholde
sig? Jeg har lige droppet et langt svar. Sig til hvis jeg har misforstået.
Jeg tor du kan finde amerikanske statistikker, vist lidt gamle, om de ting
på ethvert bibliotek
K.H.
modesty

---

Wed, 2 May 2001 08:09:50 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev "modesty"
<modesty@ofir.dk>:

>Du vil bare have en statistik? Ikke formodninger om hvordan det forholde
>sig? Jeg har lige droppet et langt svar. Sig til hvis jeg har misforstået.

Jamen pyt med om du har misforstået, og skriv hvad du har lyst til ;)

Jeg vil da meget gerne læse dit svar, så jeg håber du alligevel vil
poste det.
--
Freya

---

Hej Freya og andre

Jeg havde bare skrevet en masse om mine iagttagelser. Jeg blev lidt
forbavset over at nogle piger åbenbart finder pigesex ulækkert? Ikke mig og
heller ikke nogle jeg kender. Jeg formoder det må være piger i puberteten
der måske har et lidt usikker forhold til deres krop og seksualitet. Selvom
jeg vil definere mig selv som heteroseksuel, har jeg også været sammen med
piger. Jeg tror at rigtig mange piger har erfaringer med andre piger. Og jeg
synes at piger er lækre og dejlige, men mænd er bare mere tiltrækkende *G*
Jeg har tit oplevet at pigesex meget hurtigt blev et emne når jeg mødte en
mand. Og spørgsmålet om, om man ikke har en veninde, der vil være med? Ja,
jeg kan godt forstå hvis han har lyst itl at være sammen med flere piger på
een gang *S* Men sagen bliver mere kompliceret når der er en mand
involveret. Jalousi f.eks. Og risikoen for at miste et godt venskab? Og
pigesex på film? Det er jo ikke sådan piger er sammen i virkeligheden, tror
jeg da... Ikke mig. Det ligner sådan et show for mandens skyld. Hvilken
fornøjelse har man af det? Jeg tror at hvis man havde en kæreste som man
følte sig tryg ved så kunne pigesex være en dejlig oplevelse at dele med sin
elskede.
Men hvis man som mand bare har en "videnskabelig" interesse i at vide
hvormange piger der dyrker eller har dyrket pigesex eller kunne finde på
det, så er mit bud omkring 80%.

modesty

---

"modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
news:9crj73$2umo$1@news.cybercity.dk...

HI Modesty :)

> Jeg havde bare skrevet en masse om mine iagttagelser. Jeg blev lidt
> forbavset over at nogle piger åbenbart finder pigesex ulækkert? Ikke mig
og
> heller ikke nogle jeg kender. Jeg formoder det må være piger i puberteten
> der måske har et lidt usikker forhold til deres krop og seksualitet.

nej nu må du sgu genfinde balancen :piger i puberteten der lidt usikker
forhold til deres krop og seksualitet.
sden er sgu grov hvis en kvinde finder det evdstykkeligt at lige og grave i
skødet på en af sit eget køn så kan jeg sgu da godt forstå det - jeg ville
sgu da også få et eleptisk anfald hvis jeg skulle lige og rode med en mands
lodne balder røv aføribg sperm osv ...Yark


> Selvom
> jeg vil definere mig selv som heteroseksuel, har jeg også været sammen med
> piger. Jeg tror at rigtig mange piger har erfaringer med andre piger. Og
jeg
> synes at piger er lækre og dejlige, men mænd er bare mere tiltrækkende *G*
> Jeg har tit oplevet at pigesex meget hurtigt blev et emne når jeg mødte en
> mand.

jamne man for det sgu da også msidt i nakken hvis man obner for kananl Kbh
kanal 6 ja enhver porn sit har da lesbisk sex - frodi ja på os mænd virker
det så hamrløst

>Og spørgsmålet om, om man ikke har en veninde, der vil være med?


utvilsomt :)

> Ja,
> jeg kan godt forstå hvis han har lyst itl at være sammen med flere piger
på
> een gang *S*

det er pisse forvirene i praksis


> Men sagen bliver mere kompliceret når der er en mand
> involveret. Jalousi f.eks. Og risikoen for at miste et godt venskab?

begge dele har selv haft en bi seksuel kærste i 5 år - hvad jeg ike har
brækket af næser riben osv på lesbikse konkureneter det er sgu ike små ting

>Og
> pigesex på film? Det er jo ikke sådan piger er sammen i virkeligheden,
tror
> jeg da... Ikke mig. Det ligner sådan et show for mandens skyld. Hvilken
> fornøjelse har man af det?

perosneligt synets jeg det erlidt kedelig der sker jo ikke rigtigt noget -
man kan tage dne betargning at kvinder i forhold til mænd udemærker isg ved
ta være pæne at se på så .. ja også hbvis man skule sid eog spile pik så er
der fame få ting der er så traumatiseren som at komme i mens der bliver
stillet skarpt på en mand :(


> Jeg tror at hvis man havde en kæreste som man
> følte sig tryg ved så kunne pigesex være en dejlig oplevelse at dele med
sin
> elskede.

hmm.... ja jeg ville ike insistere eler forlså det !!!

> Men hvis man som mand bare har en "videnskabelig" interesse i at vide
> hvormange piger der dyrker eller har dyrket pigesex eller kunne finde på
> det, så er mit bud omkring 80%.


sikert slev jeg homofoben over alle homofober har da eksperimenteret med
klasse kamarater i 5-5-7 år s alderen , men det mener jeg nu ike man
bliver/var/er svans af


MvH
Bo
>
>
>

---

*FASAG*

mVh
modesty

(det VAR for sjov, ikk?)

---

"modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
news:9crtkg$buh$1@news.cybercity.dk...
> *FASAG*
>
> mVh
> modesty
>
> (det VAR for sjov, ikk?)

???????????
Øhh hwa ?
MvH
Bo
>
>
>

---

*FASAG* = Falder Af Stolen Af Grin

Regner med det var det du ikke forstod, eller hur?

/Henning

---
Wanna make money? Click here:
http://www.desktopdollars.com/gateway_click.asp?id=Fuxie

"Chokmah" <chokmah999@hotmail.com> wrote in message
news:9ctm4p$p5q$1@news.inet.tele.dk...
>
> "modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
> news:9crtkg$buh$1@news.cybercity.dk...
> > *FASAG*
> >
> > mVh
> > modesty
> >
> > (det VAR for sjov, ikk?)
>
> ???????????
> Øhh hwa ?
> MvH
> Bo
> >
> >
> >
>
>

---

"modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
news:9crj73$2umo$1@news.cybercity.dk...
> Hej Freya og andre
>
> Men hvis man som mand bare har en "videnskabelig" interesse i at vide
> hvormange piger der dyrker eller har dyrket pigesex eller kunne finde på
> det, så er mit bud omkring 80%.
>
> modesty

Kunne godt tænke mig at vide hvor du har de 80% fra....

Jeg har hørt om flere undersøgelser som viser at ca. 10% af landets
befolkning (homosexuelle undtaget) har prøvet at kysse, pette eller direkte
have sex med en person af samme køn.

Personligt synes jeg også det passer på de piger jeg har været sammen med...
3 (og det er med pæne runde tal 10%) af dem havde kysset (eller mere) med en
anden pige..

/Henning

---
Wanna make money? Click here:
http://www.desktopdollars.com/gateway_click.asp?id=Fuxie

---

Hej Henning

> Kunne godt tænke mig at vide hvor du har de 80% fra....

Det har jeg ingen steder fra. Det er bare mine iagttagelser blandt mine
veninder (måske er de slet ikke representative?) og så mine små "fordomme".
Spørgsmålet gik også på "kunne tænke sig at prøve" - og det giver jo en lidt
større % del

mVh

modesty

---

"modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
news:9d0b84$2u6t$1@news.cybercity.dk...
> Hej Henning
>
> > Kunne godt tænke mig at vide hvor du har de 80% fra....
>
> Det har jeg ingen steder fra. Det er bare mine iagttagelser blandt mine
> veninder (måske er de slet ikke representative?) og så mine små
"fordomme".
> Spørgsmålet gik også på "kunne tænke sig at prøve" - og det giver jo en
lidt
> større % del
>
> mVh
>
> modesty

Nu kender jeg hverken din eller dine veninders alder, men af de
piger/kvinder jeg har været sammen med, har den yngste været 18, den
næstyngste 22, og ellers "der op ad"........

I den alder, har de fleste piger prøvet det som de "kunne tænke sig at
prøve"..... Jeg ved ikke om det gælder for ALLE (minus de 3 som har prøvet
det), men en stor del af dem ønskede BESTEMT IKKE at kysse (eller mere) emd
en anden pige.. De havde nogenlunde samme holdning til to piger der kysser,
som de fleste fyre har til at to fyrer kysser (eller mere).

Den ene af de 3 piger som var til piger, har jeg faktisk søgt efter piger og
par sammen med på scor, og du vil blive forbavset over at langt over 2/3 af
alle par (vi snakkede/chattede med) der søger en pige eller et par (når man
går den lidt på klingen, og man spørger pigen) er det fordi FYREN ønsker at
se sin kæreste sammen med en anden pige, og hun UDELUKKENDE gør det for hans
skyld..

/Henning

---
Wanna make money? Click here:
http://www.desktopdollars.com/gateway_click.asp?id=Fuxie

---

Hej Henning
Jeg tror stadig at der er MEGET stor forskel på om piger kunne tænke sig at
være sammen med piger - hvis der er en mand (en kæreste især) involveret og
hvis der ikke er.
Undskyld har de piger du kender - prøvet alt det de har lyst til? Kedeligt.
Jeg har heldigvis masse af gode oplevelser tilbage. Jeg kan slet, slet ikke
genkende den holdning med at det skulle være lige så "ulækkert" at 2 piger
kysser som at 2 fyre gør det. Jeg synes personligt at begge dele er helt
fint, men det er mit klare indtryk at der generelt er meget større sympati -
eller hvordan ,man skal udtrykke det - for piger der kysser end mænd.
MVH
modesty

---

Jeg siger ikke at pigerne har prøvet alt hvad de vil prøve... Men i den
alder har piger somregel gjort sig forestilliger om hvad de vil prøve, og
ikke vil prøve..

Men det da den gængse opfattelse i befolkningen at det er frækt at se to
piger kysse, men temmelig frastødende at se to mænd gøre det samme.. Jeg
siger ikke at det reflekterer min holdning... Jeg synes begge dele er lige
fint...

Skal jeg være sammen med to piger, er det sgu ikke for pigesexens skyld...
Det skal da være for MIN skyld... Pigesexen?? Tjaaa.. Hvis pigerne har lyst,
så skal de da ha' lov til det, men det er ikke noget jeg gider være tilskuer
til..

Extra fyr...... Nej tak.... Så hellere undvære 3-kanter...

/Henning

---
Wanna make money? Click here:
http://www.desktopdollars.com/gateway_click.asp?id=Fuxie

"modesty" <modesty@ofir.dk> wrote in message
news:9d6c9b$5ro$1@news.cybercity.dk...
> Hej Henning
> Jeg tror stadig at der er MEGET stor forskel på om piger kunne tænke sig
at
> være sammen med piger - hvis der er en mand (en kæreste især) involveret
og
> hvis der ikke er.
> Undskyld har de piger du kender - prøvet alt det de har lyst til?
Kedeligt.
> Jeg har heldigvis masse af gode oplevelser tilbage. Jeg kan slet, slet
ikke
> genkende den holdning med at det skulle være lige så "ulækkert" at 2 piger
> kysser som at 2 fyre gør det. Jeg synes personligt at begge dele er helt
> fint, men det er mit klare indtryk at der generelt er meget større
sympati -
> eller hvordan ,man skal udtrykke det - for piger der kysser end mænd.
> MVH
> modesty
>
>

---

Thu, 3 May 2001 14:32:42 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev "modesty"
<modesty@ofir.dk>:

Hej modesty,og tak for dit indlæg :)

>Jeg havde bare skrevet en masse om mine iagttagelser. Jeg blev lidt
>forbavset over at nogle piger åbenbart finder pigesex ulækkert? Ikke mig og
>heller ikke nogle jeg kender.

Næh, jeg gør såmænd heller ikke, men jeg kender da nogle der tager
afstand fra det, og en del der, ligesom jeg selv, er mere eller mindre
indifferent overfor det, alt efter kontekst ;)

>Jeg formoder det må være piger i puberteten
>der måske har et lidt usikker forhold til deres krop og seksualitet.

Det sidste vil jeg give dig delvist ret i.

>Jeg har tit oplevet at pigesex meget hurtigt blev et emne når jeg mødte en
>mand. Og spørgsmålet om, om man ikke har en veninde, der vil være med? Ja,
>jeg kan godt forstå hvis han har lyst itl at være sammen med flere piger på
>een gang *S*

Ja, her har jeg så en teori om, at det tilsyneladende er en af de
ting man, som mand, skal kunne sige at man har prøvet <g>. Sjovt nok
så har jeg aldrig været udsat for en kæreste med det ønske, og de fyre
(to stks.) jeg kender der har prøvet det, har ikke været synderligt
begejstrede.

>Men sagen bliver mere kompliceret når der er en mand
>involveret. Jalousi f.eks. Og risikoen for at miste et godt venskab?

Jeps, man skal tænke sig om adskillige gange og en ekstra, inden man
mixer venskab og sex. Personligt kan jeg ikke komme i tanke om en
eneste af mine venner, eller veninder, som jeg kunne forestille mig at
have sex med.

>Men hvis man som mand bare har en "videnskabelig" interesse i at vide
>hvormange piger der dyrker eller har dyrket pigesex eller kunne finde på
>det, så er mit bud omkring 80%.

Jeg har ingen bud.

--
Freya
Sensationsafsløring: Die Achtziger Lüge!
(Firserne har aldrig eksisteret)
Se beviserne her: http://www.alexanderband.dk

---

Hej modesty :0)

"modesty" <modesty@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:9crj73$2umo$1@news.cybercity.dk...

> Jeg havde bare skrevet en masse om mine iagttagelser. Jeg blev lidt
> forbavset over at nogle piger åbenbart finder pigesex ulækkert? Ikke mig
og
> heller ikke nogle jeg kender.

Jeg finder det ulækkert, og så vidt jeg ved gør mine veninder og søstre
heller ikke - alligevel er der ikke en eneste i min omgangskreds der
nogensinde har udtrykt interesse i pigesex.

> Jeg formoder det må være piger i puberteten
> der måske har et lidt usikker forhold til deres krop og seksualitet.

Måske hvis man ligefrem finder en form for seksualitet - ulækker.
Men ikke hvis der er tale om indifference.
Jeg kan f.eks. slet ikke se noget som helst i pigesex, når jeg tænker på
det, er der ikke noget der kan få mig til at tænke - "det kunne jeg godt
tænke mig at prøve".

> Selvom
> jeg vil definere mig selv som heteroseksuel, har jeg også været sammen med
> piger. Jeg tror at rigtig mange piger har erfaringer med andre piger.

Hmmm.....
Af dem jeg kender til, er det stort set ingen - der har erfaringer med andre
piger.

> Jeg har tit oplevet at pigesex meget hurtigt blev et emne når jeg mødte en
> mand. Og spørgsmålet om, om man ikke har en veninde, der vil være med? Ja,
> jeg kan godt forstå hvis han har lyst itl at være sammen med flere piger
på
> een gang *S*

Ja, ja - klassikeren.
Personligt synes jeg det er til at kvalme over, men det er nok fordi jeg
efterhånden har hørt det så ufatteligt mange gange. Jeg kan ikke lade være
med at tænke på, hvorfor der er så mange fyre, der ikke har fået afløb for
denne fantasi (mens de "løb hornene af sig) - det hænger ikke ret godt
sammen med dine 80 % af kvinder, der kan tænkes at blive involveret i
pigesex, vel?

Personligt kunne jeg ikke forestille mig, at gøre det med en pige, fordi det
ikke siger mig noget. Og jeg kunne ikke drømme om, som *drømmefyren*
skriver, at gøre det udelukkende for en mands skyld. Jeg har så tidligere
prøvet at være sammen med to fyre på én gang (jeg har prøvet det 3-4 gange),
og selvom _tanken_ da er fed nok, så var det i praksis drønforvirrende og
koldt og mekanisk. Der blev ikke tid og ro til nogen form for fordybelse, og
derved heller ingen orgasme for mig.

Det er det sammen med 4 fyre og to piger - og så nærmest et gangbang,
dødsygt og forvirrende.

> Men sagen bliver mere kompliceret når der er en mand
> involveret. Jalousi f.eks.

Her står jeg helt af!
Måske forstår jeg dig ikke korrekt.
Hvorfor skulle det lige være anderledes om det er to fyre og én pige, eller
to piger og én fyr?
Jalousien må da være den samme, eller er det fordi piger ikke bliver jaloux?

Det klinger i mine ører, falskt.
Som en dårlig undskyldning fra en fyr, der argumenterer for at få to piger i
sengen, men ikke selv ville gå med til to fyre. Nu har jeg også mine
fordomme her, en lille kæphest *vinker til FreYa*.
Jeg plejer nemlig at spørge "hvem han nu måtte være", om det ikke lige så
godt kan være to fyre og mig, i stedet for ham og to piger.

> Og risikoen for at miste et godt venskab?

Ville det ikke også være dumt at involvere venner i sit sexliv?
Ja, jeg kan slet ikke forestille mig det, og det gælder også min livslange
kammerat af hankøn.

> Og
> pigesex på film? Det er jo ikke sådan piger er sammen i virkeligheden,
tror
> jeg da... Ikke mig. Det ligner sådan et show for mandens skyld. Hvilken
> fornøjelse har man af det?

Her er jeg rørende enig. Det der pigesex på film virker latterligt på mig,
som en dårlig q-film.
Og jeg mister sgu' respekt for en fyr, hvis han i den grad lever i en
drømmeverden, at han tror, at sådan ville det blive i virkeligheden. På lige
fod med piger/kvinder der tror verden ligner en Barbara Cartland bog.

> Jeg tror at hvis man havde en kæreste som man
> følte sig tryg ved så kunne pigesex være en dejlig oplevelse at dele med
sin
> elskede.

Narjh... Jeg takker altså nej.
Og igen - hvis det kunne være en dejlig oplevelse at dele med sin elskede,
så ville det vel være nøjagtig lige så dejligt at dele en oplevelse med to
mænd og dig, ikk'?

Jeg kan ikke se, hvorfor der skulle være et skel dér.

> Men hvis man som mand bare har en "videnskabelig" interesse i at vide
> hvormange piger der dyrker eller har dyrket pigesex eller kunne finde på
> det, så er mit bud omkring 80%.

Jeg tvivler altså på det med de 80 %. Jeg tror, at det er langt lavere. Men
jeg har ingen forudsætninger for at komme med et kvalificeret bud.

Tusinde hilsner
Søs

---

Ups ...

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9d31mj$b8$1@news.inet.tele.dk...

> Jeg finder det ulækkert

Der skulle have stået et lille _ikke_, i den sætning *GG*

Ellers giver resten heller ikke megen mening.

Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:9d31mj$b8$1@news.inet.tele.dk...
> Hej modesty :0)
>
> "modesty" <modesty@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:9crj73$2umo$1@news.cybercity.dk...
>

> Jeg finder det ulækkert, og så vidt jeg ved gør mine veninder og søstre
> heller ikke -

:) ? FREUDIEN SLIP SØS .) ? how caps

>alligevel er der ikke en eneste i min omgangskreds der
> nogensinde har udtrykt interesse i pigesex.

jamen hwa skule det også til for ?

>
> > Jeg formoder det må være piger i puberteten
> > der måske har et lidt usikker forhold til deres krop og seksualitet.
>
> Måske hvis man ligefrem finder en form for seksualitet - ulækker.
> Men ikke hvis der er tale om indifference.
> Jeg kan f.eks. slet ikke se noget som helst i pigesex, når jeg tænker på
> det, er der ikke noget der kan få mig til at tænke - "det kunne jeg godt
> tænke mig at prøve".


og det kan jeg ike se har noget med usikerhed at gøre ?

> > Jeg har tit oplevet at pigesex meget hurtigt blev et emne når jeg mødte
en
> > mand. Og spørgsmålet om, om man ikke har en veninde, der vil være med?
Ja,
> > jeg kan godt forstå hvis han har lyst itl at være sammen med flere piger
> på
> > een gang *S*
>
> Ja, ja - klassikeren.
> Personligt synes jeg det er til at kvalme over, men det er nok fordi jeg
> efterhånden har hørt det så ufatteligt mange gange. Jeg kan ikke lade være
> med at tænke på, hvorfor der er så mange fyre, der ikke har fået afløb for
> denne fantasi (mens de "løb hornene af sig) - det hænger ikke ret godt
> sammen med dine 80 % af kvinder, der kan tænkes at blive involveret i
> pigesex, vel?

jamnejeg evd heller ikke hvor den ide kommer fra at mænd skulle være big
balls on fier for det ?
det er sgu da skdie forvirene at skulleoverskue mere idn en af ganegen og
jeg kan sgu da kke se hvordan mankan give sig selv helt ..med mere idn en af
ganegen ?


> Det er det sammen med 4 fyre og to piger - og så nærmest et gangbang,
> dødsygt og forvirrende.

utvilsomt ...
i min ungdom havde vi et deler samenhold så hvis en af GUTTERNE havde
scoret en kvinde der ikke betød noget fro ham så fik den mindre heldig lov
til at køre efter når den første var færdig - unægteligt en blæveret omgang
at kome op i .... men det var liegsom også en ting af gangen.


> > Og risikoen for at miste et godt venskab?
>
> Ville det ikke også være dumt at involvere venner i sit sexliv?
> Ja, jeg kan slet ikke forestille mig det, og det gælder også min livslange
> kammerat af hankøn.

Uhh dfen har jeg også lavet en gang havde ne venidne vi var uadskildelige i
2 år også skulle det lieg prøves - og al magien var ude af venskabet - det
var bare tomt & meninsg løst også blev vi uvenner over nogen akavire fiks
og har ikek tal sammen siden ( 1986 )

>
> > Og
> > pigesex på film? Det er jo ikke sådan piger er sammen i virkeligheden,
> tror
> > jeg da... Ikke mig. Det ligner sådan et show for mandens skyld. Hvilken
> > fornøjelse har man af det?
>
> Her er jeg rørende enig. Det der pigesex på film virker latterligt på mig,


hvad dte også er , men grunde til at dte går så godt er forid det er så
betynings løst at det går under soft porn og kan sgu næsten sende sammen med
børne timen uden nogen vil tænkeover det.

MvH
Bo

---

Hej Bo :0)

"Chokmah" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9d3guk$ja8$1@news.inet.tele.dk...

> :) ? FREUDIEN SLIP SØS .) ? how caps

Jeg ved alt om Freudian slip - og dette var ikke et sådant (halløj - var der
nogen der sagde: Fortrængning *LOL*)
Det ville sgu' da være surt, hvis det viser sig, at jeg ligefrem synes at
pigesex er ulækkert, og så endda uden at være bevidst om det. Så er der vel
ikke mange chancer for at min holdning ændrer sig med årene

> jamen hwa skule det også til for ?

Jamen, jeg ved det virkelig heller ikke. IMO mangler piger en væsentlig ting
nemlig pikken som er så dejlig og som - når den fylder mig - giver mig denne
følelse af at blive "hel". Jeg mener, jeg render jo rundt med hul i kroppen,
som "hele tiden" længes efter at blive fyldt ud *GG*

> og det kan jeg ike se har noget med usikerhed at gøre ?

Me neighter!

> jamnejeg evd heller ikke hvor den ide kommer fra at mænd skulle være big
> balls on fier for det ?
> det er sgu da skdie forvirene at skulleoverskue mere idn en af ganegen og
> jeg kan sgu da kke se hvordan mankan give sig selv helt ..med mere idn en
af
> ganegen ?

Jeg tror, at der ligger lidt "tyr" i det. At hvis man har været sammen med
to piger/kvinder på én gang, så er det bestemt noget at prale med - Halløj,
hvor er jeg sej.
Hvad der i den forbindelse slår mig, er - at det skisme ikke IMO er antallet
af piger, eller antallet af piger på én gang, der siger noget om en mands
evne til at glæde en kvinde. Derimod er en mand, med en seksuelt lykkelig
kvinde med saligt smil om munden, en helt anden snak IMO. *SF*

Ham kan man jo blive helt "nysgerrig" efter

> utvilsomt ...
> i min ungdom havde vi et deler samenhold så hvis en af GUTTERNE havde
> scoret en kvinde der ikke betød noget fro ham så fik den mindre heldig lov
> til at køre efter når den første var færdig - unægteligt en blæveret
omgang
> at kome op i .... men det var liegsom også en ting af gangen.

Yardkkk.....
Puuhaa... der står jeg altså helt af. Så må der sgu' kondomer på drengen.
Sådan en gang fedtet smøre fra vennerne og jeg var stået helt af.

Nu har kvinden jo som bekendt en masse dejlige huller, som der kan leges med
og i - alene derfor vil jeg hævde, at det må være "bedre" med to (flere)
fyre og én pige - end omvendt. (og så skal I ikke råbe op om min egoistiske
indfaldsvinkel - for sådan er det _slet, slet_ ikke *GG*).

Når det så er sagt, så synes jeg stadig at konstellationen én og én - er den
absolut optimale for mig :0)

> Uhh dfen har jeg også lavet en gang havde ne venidne vi var uadskildelige
i
> 2 år også skulle det lieg prøves - og al magien var ude af venskabet - det
> var bare tomt & meninsg løst også blev vi uvenner over nogen akavire fiks
> og har ikek tal sammen siden ( 1986 )

Jeg vil i hvert fald ikke risikere et venskab på den konto - sex kan man jo
få hvor som helst, når som helst - så er der altså ingen grund til at
risikere et livslangt venskab på den konto. IMO er det dumt.

> hvad dte også er , men grunde til at dte går så godt er forid det er så
> betynings løst at det går under soft porn og kan sgu næsten sende sammen
med
> børne timen uden nogen vil tænkeover det.

Det er jeg til gengæld ikke enig i - pigesex i pornofilm er om muligt endnu
mere følelseskoldt og overfladisk og kunstigt end en pik i et hul IMO.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:9dc0i9$5bu$1@news.inet.tele.dk...
Hej Søs :0)
>

> > :) ? FREUDIEN SLIP SØS .) ? how caps
>
> Jeg ved alt om Freudian slip - og dette var ikke et sådant

jamen det ved jeg godt :) dte var bare fordi vi plejer at skædens om freud
vs. Jung

> (halløj - var der
> nogen der sagde: Fortrængning *LOL*)
> Det ville sgu' da være surt, hvis det viser sig, at jeg ligefrem synes at
> pigesex er ulækkert, og så endda uden at være bevidst om det. Så er der
vel
> ikke mange chancer for at min holdning ændrer sig med årene

ah det kan well ikke forandre det store :) ?
>
> > jamen hwa skule det også til for ?
>
> Jamen, jeg ved det virkelig heller ikke. IMO mangler piger en væsentlig
ting
> nemlig pikken som er så dejlig og som - når den fylder mig - giver mig
denne
> følelse af at blive "hel".

ja mna ku blive fristet over evne til at sige man bliver drevet af en
naturlig frugtbar drift ?

>Jeg mener, jeg render jo rundt med hul i kroppen,
> som "hele tiden" længes efter at blive fyldt ud *GG*

jamen jeg er sikker på der er nok der trænger til at udfylde sligt behov -
specilt når man kiger de mange jeg for for lidt tråde igenem som køre pt.
>
> > og det kan jeg ike se har noget med usikerhed at gøre ?
>
> Me neighter!
>

nahh men det er nu der nu heller ikke kommet en udybning på sligt postulat ?
så mon ike det bare er død i forviringen ?

> Jeg tror, at der ligger lidt "tyr" i det. At hvis man har været sammen med
> to piger/kvinder på én gang, så er det bestemt noget at prale med -
Halløj,
> hvor er jeg sej.

Hmmmåske hvis man er 16 ? jeg prøvede dte en gang for eksperimentes skyld
det er snot forvirene og helt igenem usexet

> Hvad der i den forbindelse slår mig, er - at det skisme ikke IMO er
antallet
> af piger, eller antallet af piger på én gang, der siger noget om en mands
> evne til at glæde en kvinde. Derimod er en mand, med en seksuelt lykkelig
> kvinde med saligt smil om munden, en helt anden snak IMO. *SF*


afgjort og dte køre well begge veje og de hænger sgu ik epå træerne


> Ham kan man jo blive helt "nysgerrig" efter

hmm ja jeg har HENDE :)
>
> > utvilsomt ...
> > i min ungdom havde vi et deler samenhold så hvis en af GUTTERNE havde
> > scoret en kvinde der ikke betød noget fro ham så fik den mindre heldig
lov
> > til at køre efter når den første var færdig - unægteligt en blæveret
> omgang
> > at kome op i .... men det var liegsom også en ting af gangen.
>
> Yardkkk.....
> Puuhaa... der står jeg altså helt af. Så må der sgu' kondomer på drengen.
> Sådan en gang fedtet smøre fra vennerne og jeg var stået helt af.

JA HWA FAN SKAL MAN SIGE UNG FULD HOW CAPS.....osv - vi tænkte ikke så meget
over det.
det var bare en strøm af kaotiske beguivneheder der væltede rundt i mellem
hianden i mens vi prøvede ta finde retsern af jim morrisson.

> > 2 år også skulle det lieg prøves - og al magien var ude af venskabet -
det
> > var bare tomt & meninsg løst også blev vi uvenner over nogen akavire
fiks
> > og har ikek tal sammen siden ( 1986 )
>
> Jeg vil i hvert fald ikke risikere et venskab på den konto - sex kan man
jo
> få hvor som helst, når som helst - så er der altså ingen grund til at
> risikere et livslangt venskab på den konto. IMO er det dumt.

jeg har arldirg gjort dte siden


> Det er jeg til gengæld ikke enig i - pigesex i pornofilm er om muligt
endnu
> mere følelseskoldt og overfladisk og kunstigt end en pik i et hul IMO.

ja dte er så en annde diskusion - men hvis jeg havd ebørn og de skule fald
eovern noget porno så så jeg sgu heller ta dte var noget gnuberi ind en der
blev røvpullte & pisket imens hun lå i gabe stok :)
MvH
Bo
>
> Tusinde hilsner
> Søs
>
>

---

Hej Bo :0)

"Chokmah" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9ddqt8$sce$1@news.inet.tele.dk...

> jamen det ved jeg godt :) dte var bare fordi vi plejer at skædens om freud
> vs. Jung

Ja, det er altså så hyggeligt, vi må vel snart til det igen *G*

> ah det kan well ikke forandre det store :) ?

Næhh...

> ja mna ku blive fristet over evne til at sige man bliver drevet af en
> naturlig frugtbar drift ?

Nikker samtykkende.

> jamen jeg er sikker på der er nok der trænger til at udfylde sligt
behov -
> specilt når man kiger de mange jeg for for lidt tråde igenem som køre pt.

Girls can get it, when ever they want - det er bare ikke sikkert at det man
så får, er lige det man gerne ville have. Så det er endnu en grund til at
glæde sig over faste forhold. *tænker lige hengivent på min dejlige kæreste*

> nahh men det er nu der nu heller ikke kommet en udybning på sligt postulat
?
> så mon ike det bare er død i forviringen ?

Måske.

> Hmmmåske hvis man er 16 ? jeg prøvede dte en gang for eksperimentes skyld
> det er snot forvirene og helt igenem usexet

Jamen, jeg tror ikke, at det kun er når man er 16 år - jeg tror, at det
fortsætter op i 20'erne :0)
Men jeg er enig i det med at det er forvirrende og usexet, det er nok en
smagssans. Sådan som Hanne L. forklarer det, så tager det sig jo ganske
anderledes ud.

> afgjort og dte køre well begge veje og de hænger sgu ik epå træerne

Yes, det kører begge veje.

> hmm ja jeg har HENDE :)

Altså, FreYa må elske dig for din dedikation. *smiler glad på jeres vegne*

> JA HWA FAN SKAL MAN SIGE UNG FULD HOW CAPS.....osv - vi tænkte ikke så
meget
> over det.
> det var bare en strøm af kaotiske beguivneheder der væltede rundt i mellem
> hianden i mens vi prøvede ta finde retsern af jim morrisson.

Det har jeg efterhånden fået opfattelsen af *S*

> jeg har arldirg gjort dte siden

Det troede jeg heller ikke.

> ja dte er så en annde diskusion - men hvis jeg havd ebørn og de skule fald
> eovern noget porno så så jeg sgu heller ta dte var noget gnuberi ind en
der
> blev røvpullte & pisket imens hun lå i gabe stok :)

Hmm... det kan jeg ikke lige tage stilling til.
Jeg tror bare, at jeg vil foretrække, at de slet ikke præsenteres for den
slags, før de selv ønsker det (opsøger det).

Tusinde hilsner
Søs

---

Måske forstår jeg dig ikke korrekt.
> Hvorfor skulle det lige være anderledes om det er to fyre og én pige,
eller
> to piger og én fyr

Jo, misforstået *S* Jeg mente 2 eller flere piger sammen (= pigesex) ikke i
sammenligning med 1 pige og flere mænd - en dejlige variation *G* - men i
sammenligning med piger uden mænd til stede og så piger sammen hvor den enes
kæreste også er med.

MVH
modesty

---

Hej Modesty :0)

"modesty" <modesty@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:9d6cj3$6bs$1@news.cybercity.dk...

> Jo, misforstået *S* Jeg mente 2 eller flere piger sammen (= pigesex) ikke
i
> sammenligning med 1 pige og flere mænd - en dejlige variation *G* - men i
> sammenligning med piger uden mænd til stede og så piger sammen hvor den
enes
> kæreste også er med.

Oki :0)

Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9d31mj$b8$1@news.inet.tele.dk...

Kære Søs


> Jeg finder det ikke ulækkert, og så vidt jeg ved gør mine veninder og
søstre
> heller ikke - alligevel er der ikke en eneste i min omgangskreds der
> nogensinde har udtrykt interesse i pigesex.

Jeg har nu også kun hørt en enkelt veninde fortælle om det. Til
gengæld med stor glæde. Hun lever i et parforhold med en mand.
Og så er der lige mig selv, som har vildt meget lyst til det *S*.

> Personligt kunne jeg ikke forestille mig, at gøre det med en pige, fordi
det
> ikke siger mig noget. Og jeg kunne ikke drømme om, som *drømmefyren*
> skriver, at gøre det udelukkende for en mands skyld. Jeg har så tidligere
> prøvet at være sammen med to fyre på én gang (jeg har prøvet det 3-4
gange),
> og selvom _tanken_ da er fed nok, så var det i praksis drønforvirrende og
> koldt og mekanisk. Der blev ikke tid og ro til nogen form for fordybelse,
og
> derved heller ingen orgasme for mig.

Det har jeg og kæresten prøvet fornylig, og det var en god, varm og
temmelig ophidsende oplevelse, som varede flere timer.
Vi skiftedes til at koncentrere os om hinanden, selvom jeg nok må
indrømme, at jeg fik den største opmærksomhed.
Det var også ophidsende, fordi jeg så min kæreste sammen med en
mand for første gang, og det tændte mig meget. En ophidselse, de
brugte imod mig *SF*, så jeg fik mere end rigeligt udaf det.

At oplevelsen også føles god bagefter, skyldes bla, at vi gav os
god tid til bagefter at sidde i sengen alle tre og drikke kaffe, ryge
smøger og bare snakke om alt muligt andet. Altså ikke noget med
ud-og-ind og så ud af døren med ham.

> Det klinger i mine ører, falskt.
> Som en dårlig undskyldning fra en fyr, der argumenterer for at få to piger
i
> sengen, men ikke selv ville gå med til to fyre. Nu har jeg også mine
> fordomme her, en lille kæphest *vinker til FreYa*.
> Jeg plejer nemlig at spørge "hvem han nu måtte være", om det ikke lige så
> godt kan være to fyre og mig, i stedet for ham og to piger.

Godt spørgsmål! Men der står de fleste fyre af.
Derfor er jeg OGSÅ så glad for min biseksuelle kæreste. Med
ham er det jo ikke et problem, hvis der er en mand mere med i sengen.

> > Og risikoen for at miste et godt venskab?

> Ville det ikke også være dumt at involvere venner i sit sexliv?
> Ja, jeg kan slet ikke forestille mig det, og det gælder også min livslange
> kammerat af hankøn.

Jeg har to gange været i seng med en god ven i mine unge dage.
Vi _måtte_ bare lige prøve det. Med den ene var det som at række
tungen ud af vinduet, med den anden en rigtig god, legende oplevelse.
Begge forblev mine venner bagefter. Og vi havde ikke behov for eller
lyst til at gentage det.
Men generelt tror jeg, det er en god ide, at holde det adskilt. At man
måske selv kan skille tingene ad, er ikke det samme som, at vennen kan.

> > Jeg tror at hvis man havde en kæreste som man
> > følte sig tryg ved så kunne pigesex være en dejlig oplevelse at dele med
> sin
> > elskede.

> Narjh... Jeg takker altså nej.
> Og igen - hvis det kunne være en dejlig oplevelse at dele med sin elskede,
> så ville det vel være nøjagtig lige så dejligt at dele en oplevelse med to
> mænd og dig, ikk'?

Jeg håber da på at dele en anden kvinde med min mand en dag *S*.
Det bliver nu nok i SM-sammenhæng.

Kærlige hilsner og knus
Hanne L

---

Hej søde Hanne :0)

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:N69K6.39$zv2.2961@news010.worldonline.dk...

> Jeg har nu også kun hørt en enkelt veninde fortælle om det. Til
> gengæld med stor glæde. Hun lever i et parforhold med en mand.
> Og så er der lige mig selv, som har vildt meget lyst til det *S*.

Ja - det lyder jo unægteligt langt fra 80 % *S*

> Det har jeg og kæresten prøvet fornylig, og det var en god, varm og
> temmelig ophidsende oplevelse, som varede flere timer.
> Vi skiftedes til at koncentrere os om hinanden, selvom jeg nok må
> indrømme, at jeg fik den største opmærksomhed.
> Det var også ophidsende, fordi jeg så min kæreste sammen med en
> mand for første gang, og det tændte mig meget. En ophidselse, de
> brugte imod mig *SF*, så jeg fik mere end rigeligt udaf det.
>
> At oplevelsen også føles god bagefter, skyldes bla, at vi gav os
> god tid til bagefter at sidde i sengen alle tre og drikke kaffe, ryge
> smøger og bare snakke om alt muligt andet. Altså ikke noget med
> ud-og-ind og så ud af døren med ham.

Jamen, vilkårene for jer er også helt anderledes
Sådan som I fortæller om det (jeg har også læst et indlæg af Knold
*vinker*), så lyder det jo dejligt.

> Godt spørgsmål! Men der står de fleste fyre af.
> Derfor er jeg OGSÅ så glad for min biseksuelle kæreste. Med
> ham er det jo ikke et problem, hvis der er en mand mere med i sengen.

Hehe - du er da også heldig
(Men tro nu ikke, at jeg ville bytte *S*)

> Jeg har to gange været i seng med en god ven i mine unge dage.
> Vi _måtte_ bare lige prøve det. Med den ene var det som at række
> tungen ud af vinduet, med den anden en rigtig god, legende oplevelse.
> Begge forblev mine venner bagefter. Og vi havde ikke behov for eller
> lyst til at gentage det.
> Men generelt tror jeg, det er en god ide, at holde det adskilt. At man
> måske selv kan skille tingene ad, er ikke det samme som, at vennen kan.

Netop.

> Jeg håber da på at dele en anden kvinde med min mand en dag *S*.
> Det bliver nu nok i SM-sammenhæng.

Jamen, så held og lykke med projektet.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9dc0ib$5bu$5@news.inet.tele.dk...

Hej Søs
(nu kommer de snart efter os for at være for indspiste *SSS*)

> > Det har jeg og kæresten prøvet fornylig, og det var en god, varm og
> > temmelig ophidsende oplevelse, som varede flere timer.
> > Altså ikke noget med ud-og-ind og så ud af døren med ham.

> Jamen, vilkårene for jer er også helt anderledes
> Sådan som I fortæller om det (jeg har også læst et indlæg af Knold
> *vinker*), så lyder det jo dejligt.

Det er det, så det vil vi fortsætte med *SSS*

> > Godt spørgsmål! Men der står de fleste fyre af.
> > Derfor er jeg OGSÅ så glad for min biseksuelle kæreste. Med
> > ham er det jo ikke et problem, hvis der er en mand mere med i sengen.

> Hehe - du er da også heldig
> (Men tro nu ikke, at jeg ville bytte *S*)

Årh, lad være! indrøm det bare *GGGG*

> > Jeg håber da på at dele en anden kvinde med min mand en dag *S*.
> > Det bliver nu nok i SM-sammenhæng.

> Jamen, så held og lykke med projektet.

Jeg har allerede sat det i værk ved at søge en slavinde *SF*.

Kærlige hilsner
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:pdDK6.1982$zv2.311259@news010.worldonline.dk...

> > Hehe - du er da også heldig
> > (Men tro nu ikke, at jeg ville bytte *S*)
>
> Årh, lad være! indrøm det bare *GGGG*

Shit - jeg er gennemskuet.
Knold, beware!

> Jeg har allerede sat det i værk ved at søge en slavinde *SF*.

Hvordan gør du det i praksis?
(jeg tænker, at jeg ikke er den eneste der er nysgerrig)

Er det visse kriterier, som er defineret på forhånd?
Hvor meget har med den kropslige fremtoning at gøre?
Skal en evt. slavinde også være mere end én gang?

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9dj4nb$mh$2@news.inet.tele.dk...

Kæreste Søs

> > > Hehe - du er da også heldig
> > > (Men tro nu ikke, at jeg ville bytte *S*)

> > Årh, lad være! indrøm det bare *GGGG*

> Shit - jeg er gennemskuet.
> Knold, beware!

Han ser lidt nervøs ud over, at vi to kunne finde på at rotte os
sammen *GGG*.

> > Jeg har allerede sat det i værk ved at søge en slavinde *SF*.

> Hvordan gør du det i praksis?
> (jeg tænker, at jeg ikke er den eneste der er nysgerrig)

Jeg vil helst fortælle om det som en del af den historie, der ligger
bagved, at jeg er kommet dertil. Nemlig historien om, hvordan jeg
switchede fra m til S.
Men den bliver først skrevet, når det bliver regnvejr *S*. Der er
simpelthen for dejligt i solen på Bornholm lige nu.

Men jeg kan da fortælle, at jeg søger hende på en af sider, hvor
så mange andre søger partnere af den ene eller anden slags.
Samt, at jeg på den måde har fået kontakt med andre S´ere (mænd),
som gerne vil dele deres slavinde(r) med en Domina.

Det overraskende i den forbindelse har været, at så mange S-mænd
er helt vilde med tanken om at switche og underlægge sig mig som
mine slaver.

> Er det visse kriterier, som er defineret på forhånd?

Ja da *S*.
Vi skal først og fremmest kunne kommunikere med hinanden
som os selv udenfor legen, grine sammen og tænde på hinanden.
Det er vigtige forudsætninger for overhovedet at gå i gang med at
lege med SM.

Derfor skriver jeg med de kvinder, som henvender sig, gennem
et stykke tid, hvor jeg langsomt nærmer mig de øvrige krav, jeg
stiller, for at etablere et SM-forhold.

Og før vi nogensinde nærmer os den endelige "aftale", skal vi
naturligvis mødes for at se, om indtrykket, vi har fået af hinanden
gennem mails, holder i virkeligheden.

Jeg har kontakt med en dejlig kvinde, som jeg synes, jeg er kommet
meget tæt på ved at skrive med hende dagligt gennem snart en
måned. Vi skal mødes nu.

> Hvor meget har med den kropslige fremtoning at gøre?

Jeg skal tænde på hendes udseende.
Hun må ikke være for tynd, men skal have former.
Jeg tænder specielt på bryster, uden nogensinde at have rørt
ved andre end mine egne *S*.

> Skal en evt. slavinde også være mere end én gang?

Een gang duer slet ikke i SM-sammenhæng. Hun skal være
indstillet på et langt forløb. Det kræver det for at opnå den
nødvendige tillid og tryghed, som er forudsætningen for at
finde hendes grænser og evt. begynde at flytte dem, IKKE
overskride dem.

Nu fik jeg så alligevel fortalt en hel del, men det gør ikke noget.
Hvordan hun skal "bruges" og indgå i anden sammenhæng, følger
senere.

Kærlige hilsner og knus
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"sunsite.dk" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:9doiif$lm7$1@sunsite.dk...

> Han ser lidt nervøs ud over, at vi to kunne finde på at rotte os
> sammen *GGG*.

Så må du jo "berolige" ham - du kunne passede påstå, at hans ører kan få
hvilepause, mens vi snakker hinandens af *GG*

> Jeg vil helst fortælle om det som en del af den historie, der ligger
> bagved, at jeg er kommet dertil. Nemlig historien om, hvordan jeg
> switchede fra m til S.
> Men den bliver først skrevet, når det bliver regnvejr *S*. Der er
> simpelthen for dejligt i solen på Bornholm lige nu.

Det kan jeg godt forholde mig til.
Øhh - du, Hanne!
Det har regnet på Sjælland idag *GG*

> Men jeg kan da fortælle, at jeg søger hende på en af sider, hvor
> så mange andre søger partnere af den ene eller anden slags.
> Samt, at jeg på den måde har fået kontakt med andre S´ere (mænd),
> som gerne vil dele deres slavinde(r) med en Domina.

Det er også et kontaktsted, hvor det er muligt med hurtig kontakt, og så få
den der første fornemmelse gennem skriblerier, som du nævner længere nede.

Jeg har bare antipati mod f.eks. Scor.dk - det site virker på en eller anden
måde "desperat" på mig. Ala - "se min pik".

> Det overraskende i den forbindelse har været, at så mange S-mænd
> er helt vilde med tanken om at switche og underlægge sig mig som
> mine slaver.

Det undrer mig ikke rigtigt. Jeg har efterhånden fået den opfattelse, at der
virkelig er _mange_ mænd, der gerne vil domineres seksuelt.

Det har gennem mine seksuelle år været en kilde til frustration, idet
jeg er sådan indrettet, at jeg ikke har en klart defineret skillelinie
mellem mit sexliv og mit øvrige liv - derfor kan jeg ikke seksuelt dominere
en mand, og samtidig opfatte ham som "ikke-underlegen" i hverdagen. Jeg ved
godt, at det ikke bør have noget med hinanden at gøre, men jeg har brug
for/lyst til en mand, der "altid" (med modifikationer) fremstår stærk og
kompetent.

> Ja da *S*.

Ja, ja - jeg spurgte jo bare *LOL*

> Vi skal først og fremmest kunne kommunikere med hinanden
> som os selv udenfor legen, grine sammen og tænde på hinanden.
> Det er vigtige forudsætninger for overhovedet at gå i gang med at
> lege med SM.

Det tænkte jeg også på :0)

> Derfor skriver jeg med de kvinder, som henvender sig, gennem
> et stykke tid, hvor jeg langsomt nærmer mig de øvrige krav, jeg
> stiller, for at etablere et SM-forhold.

På den måde bliver man vel også mere tryg ved hinanden - hvilket også er
vigtigt.

> Og før vi nogensinde nærmer os den endelige "aftale", skal vi
> naturligvis mødes for at se, om indtrykket, vi har fået af hinanden
> gennem mails, holder i virkeligheden.

Selvfølgelig

> Jeg har kontakt med en dejlig kvinde, som jeg synes, jeg er kommet
> meget tæt på ved at skrive med hende dagligt gennem snart en
> måned. Vi skal mødes nu.

Spændende - hehehe...

> Jeg skal tænde på hendes udseende.
> Hun må ikke være for tynd, men skal have former.
> Jeg tænder specielt på bryster, uden nogensinde at have rørt
> ved andre end mine egne *S*.

Jeg har også altid haft et eller andet med bryster og balder, uden det dog
har været med seksuelle tanker. Det kan være så ustyrligt smukt, med sådanne
nogle smukke bryster eller velformede balder med en flot g-streng.

> Een gang duer slet ikke i SM-sammenhæng. Hun skal være
> indstillet på et langt forløb. Det kræver det for at opnå den
> nødvendige tillid og tryghed, som er forudsætningen for at
> finde hendes grænser og evt. begynde at flytte dem, IKKE
> overskride dem.

Okay.

> Nu fik jeg så alligevel fortalt en hel del, men det gør ikke noget.
> Hvordan hun skal "bruges" og indgå i anden sammenhæng, følger
> senere.

Fascinerende - men husk nu - det har regnet lidt idag, og de lover også lidt
regn imorgen *GG*

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9drlft$eav$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søsser

> > Han ser lidt nervøs ud over, at vi to kunne finde på at rotte os
> > sammen *GGG*.

> Så må du jo "berolige" ham - du kunne passede påstå, at hans ører kan få
> hvilepause, mens vi snakker hinandens af *GG*

Den opgave ville vi to klare med bravour *GGGGG*

> > Jeg vil helst fortælle om det som en del af den historie, der ligger
> > bagved, at jeg er kommet dertil. Nemlig historien om, hvordan jeg
> > switchede fra m til S.
> > Men den bliver først skrevet, når det bliver regnvejr *S*. Der er
> > simpelthen for dejligt i solen på Bornholm lige nu.

> Det kan jeg godt forholde mig til.
> Øhh - du, Hanne!
> Det har regnet på Sjælland idag *GG*

Det så jeg på gaden, da jeg ankom, men jeg havde solen med til
København *S*. Til gengæld blev det haglvejr på Bornholm en
time efter, jeg rejste *GGG*.

> > Men jeg kan da fortælle, at jeg søger hende på en af sider, hvor
> > så mange andre søger partnere af den ene eller anden slags.
> > Samt, at jeg på den måde har fået kontakt med andre S´ere (mænd),
> > som gerne vil dele deres slavinde(r) med en Domina.

> Det er også et kontaktsted, hvor det er muligt med hurtig kontakt, og så
få
> den der første fornemmelse gennem skriblerier, som du nævner længere nede.

Jeps.

> Jeg har bare antipati mod f.eks. Scor.dk - det site virker på en eller
anden
> måde "desperat" på mig. Ala - "se min pik".

Det har du ret i, men dem kan man jo bare gå udenom.

> > Det overraskende i den forbindelse har været, at så mange S-mænd
> > er helt vilde med tanken om at switche og underlægge sig mig som
> > mine slaver.

> Det undrer mig ikke rigtigt. Jeg har efterhånden fået den opfattelse, at
der
> virkelig er _mange_ mænd, der gerne vil domineres seksuelt.

Det vrimler med dem. Og det er jo helt fint, hvis det er dem, man
søger, hvad jeg også gør (bare rolig, jeg ved, hvad jeg gør og har
indtil nu bevaret overblikket). Jeg blev bare overrasket over, hvor
mange, der havde lyst til at switche.

> Det har gennem mine seksuelle år været en kilde til frustration, idet
> jeg er sådan indrettet, at jeg ikke har en klart defineret skillelinie
> mellem mit sexliv og mit øvrige liv - derfor kan jeg ikke seksuelt
dominere
> en mand, og samtidig opfatte ham som "ikke-underlegen" i hverdagen. Jeg
ved
> godt, at det ikke bør have noget med hinanden at gøre, men jeg har brug
> for/lyst til en mand, der "altid" (med modifikationer) fremstår stærk og
> kompetent.

Det kommer nok til syvende og sidst an på manden.
Efter jeg/vi er switched, er min kæreste jo somme tider min slave.
Og jeg elsker at dominere ham.
Men det gør ham ikke til mindre mand, hverken når vi har vanillesex,
eller når han er den dominerende i de roller, vi stadigvæk også har.
Der er så meget machomand i ham, at han slet ikke kan lægge det
fra sig, og gudskelov for det (det så du ikke, Henrik!)

> > Derfor skriver jeg med de kvinder, som henvender sig, gennem
> > et stykke tid, hvor jeg langsomt nærmer mig de øvrige krav, jeg
> > stiller, for at etablere et SM-forhold.

> På den måde bliver man vel også mere tryg ved hinanden - hvilket også er
> vigtigt.

Meget vigtigt.
Hende, jeg skriver med, er blevet lidt mere tryg, men er stadig
meget spændt og urolig over de krav, jeg stiller til hende, hvis hun
skal være min slavinde. Hun bliver sikkert mere tryg, når hun møder
mig som mig selv. Men hun behøver ikke blive mere tryg end, at
uroen over, hvad der mon vil ske derefter, stadig er i hende.
Spændingen skal bevares *S*.

> > Jeg har kontakt med en dejlig kvinde, som jeg synes, jeg er kommet
> > meget tæt på ved at skrive med hende dagligt gennem snart en
> > måned. Vi skal mødes nu.

> Spændende - hehehe...

Jeg glæder mig meget *S*.

> > Jeg skal tænde på hendes udseende.
> > Hun må ikke være for tynd, men skal have former.
> > Jeg tænder specielt på bryster, uden nogensinde at have rørt
> > ved andre end mine egne *S*.

> Jeg har også altid haft et eller andet med bryster og balder, uden det dog
> har været med seksuelle tanker. Det kan være så ustyrligt smukt, med
sådanne
> nogle smukke bryster eller velformede balder med en flot g-streng.

Uhmmmm, ja. Og jeg glæder mig til at røre.

> > Nu fik jeg så alligevel fortalt en hel del, men det gør ikke noget.
> > Hvordan hun skal "bruges" og indgå i anden sammenhæng, følger
> > senere.

> Fascinerende - men husk nu - det har regnet lidt idag, og de lover også
lidt
> regn imorgen *GG*

*GGG* og så blev det alligevel en dejlig, varm dag.

Knus
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:9e1p5k$7ti$2@sunsite.dk...

> Den opgave ville vi to klare med bravour *GGGGG*

Selvfølgelig, vi er vel nærmest mestre på det felt.
Halløj, Peder, vi vil gerne have en pokal for vores unikke evner udi i
ordskvalderens-verden. Du må kunne stifte en forening til at hylde netop
kvinder af vores ganske særlige karat, hvor det så vedtages at tildele os en
præmie. Præmien kunne så være en flot pokal, og en gang fodnusning *uhhmmm*
*GG*

> Det så jeg på gaden, da jeg ankom, men jeg havde solen med til
> København *S*. Til gengæld blev det haglvejr på Bornholm en
> time efter, jeg rejste *GGG*.

Arj - altså...
Så må du altså blive i København, for jeg vil nyde solen

> Det har du ret i, men dem kan man jo bare gå udenom.

Selvfølgelig - men nu holder jeg mig så helt væk fra kontaktstederne af
indlysende årsager *SS*

> Det vrimler med dem. Og det er jo helt fint, hvis det er dem, man
> søger, hvad jeg også gør (bare rolig, jeg ved, hvad jeg gør og har
> indtil nu bevaret overblikket). Jeg blev bare overrasket over, hvor
> mange, der havde lyst til at switche.

Oki :0)

> Det kommer nok til syvende og sidst an på manden.
> Efter jeg/vi er switched, er min kæreste jo somme tider min slave.
> Og jeg elsker at dominere ham.
> Men det gør ham ikke til mindre mand, hverken når vi har vanillesex,
> eller når han er den dominerende i de roller, vi stadigvæk også har.
> Der er så meget machomand i ham, at han slet ikke kan lægge det
> fra sig, og gudskelov for det (det så du ikke, Henrik!)

Hehehe
Det lyder altså rigtigt godt, at I sådan kan få det til at fungere, og så -
så godt.
Det er jo en kilde til inspiration :0)

> Meget vigtigt.
> Hende, jeg skriver med, er blevet lidt mere tryg, men er stadig
> meget spændt og urolig over de krav, jeg stiller til hende, hvis hun
> skal være min slavinde. Hun bliver sikkert mere tryg, når hun møder
> mig som mig selv. Men hun behøver ikke blive mere tryg end, at
> uroen over, hvad der mon vil ske derefter, stadig er i hende.
> Spændingen skal bevares *S*.

Krilleren i maven må ikke forsvinde - det kan jeg sagtens følge dig i

> *GGG* og så blev det alligevel en dejlig, varm dag.

Og det er jo godt *SS*

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9e2ff3$qph$2@news.inet.tele.dk...

Kære Søs

> > Det så jeg på gaden, da jeg ankom, men jeg havde solen med til
> > København *S*. Til gengæld blev det haglvejr på Bornholm en
> > time efter, jeg rejste *GGG*.

> Arj - altså...
> Så må du altså blive i København, for jeg vil nyde solen

Det gør jeg så det næste, lange stykke tid.

> > Det har du ret i, men dem kan man jo bare gå udenom.

> Selvfølgelig - men nu holder jeg mig så helt væk fra kontaktstederne af
> indlysende årsager *SS*

Selvom jeg også har fast kæreste, indretter vi os jo på en anden
måde, hvad det angår *S*.

> > Det kommer nok til syvende og sidst an på manden.
> > Efter jeg/vi er switched, er min kæreste jo somme tider min slave.
> > Og jeg elsker at dominere ham.
> > Men det gør ham ikke til mindre mand, hverken når vi har vanillesex,
> > eller når han er den dominerende i de roller, vi stadigvæk også har.
> > Der er så meget machomand i ham, at han slet ikke kan lægge det
> > fra sig, og gudskelov for det (det så du ikke, Henrik!)

> Hehehe
> Det lyder altså rigtigt godt, at I sådan kan få det til at fungere, og
så -
> så godt.
> Det er jo en kilde til inspiration :0)

Brug den endelig. Og stil endelig spørgsmål, som jeg kan
svare på *GGG*.
Men det var altså ikke helt smertefrit fra start af. Jeg skulle lige
gennem den der periode, hvor jeg var lidt usikker på, om han
elskede mig helt så meget, som jeg nu ved, han gør.

Kærlige hilsner
Hanne L

---

Hej, igen Hanne :0)

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:kkkN6.19479$zv2.2355460@news010.worldonline.dk...

> Det gør jeg så det næste, lange stykke tid.

Muchas Gracias, Señora.

> Selvom jeg også har fast kæreste, indretter vi os jo på en anden
> måde, hvad det angår *S*.

Det er jo det jeg ved *S*

> Brug den endelig. Og stil endelig spørgsmål, som jeg kan
> svare på *GGG*.
> Men det var altså ikke helt smertefrit fra start af. Jeg skulle lige
> gennem den der periode, hvor jeg var lidt usikker på, om han
> elskede mig helt så meget, som jeg nu ved, han gør.

Se, det er jeg slet ikke sikker på, at jeg hviler nok i mig selv til at
kunne komme igennem. Jeg har vist brug for megen bekræftigelse og meget
tætte relationer gennem lang tid, før jeg overhovedet kunne tænke tanken til
ende.

Endnu er det ikke lykkedes mig, at opnå en sådan samhørighed, at den kan
bære ret meget. Altid ligger der et meget skrøbeligt skær over mine
relationer, hvorfor jeg indser, at problemet ligger i mig selv. Enten i at
jeg har så svært ved at føle den tætte samhørighed, eller i at jeg har svært
ved at skabe den - eller også er det (som så meget her i livet) en
kombination. Der kan jo også være andre faktorer, som jeg ikke lige pt. er
opmærksom på/bevidst om.

Hmmm...
Jeg er ikke ret tryg ved den nærhed og intimitet, som meget tætte relationer
fører med sig. Så der ligger nok en vis modstand og "modvilje" gemt i mig.
Derudover modarbejder jeg til tider mine egne ønsker om nærhed og samvær,
ved simpelthen at "gå i baglås" og flippe ud over ingenting og skabe en
voldsom afstand på rekord tid.

*kaster mig ud i tankevirksomhed*
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9e8hs2$a3n$2@news.inet.tele.dk...

Hejsa Søs > > Det gør jeg så det næste, lange stykke tid.

> Muchas Gracias, Señora.

Det var da så lidt *S*

> > Brug den endelig. Og stil endelig spørgsmål, som jeg kan
> > svare på *GGG*.
> > Men det var altså ikke helt smertefrit fra start af. Jeg skulle lige
> > gennem den der periode, hvor jeg var lidt usikker på, om han
> > elskede mig helt så meget, som jeg nu ved, han gør.

> Se, det er jeg slet ikke sikker på, at jeg hviler nok i mig selv til at
> kunne komme igennem. Jeg har vist brug for megen bekræftigelse og meget
> tætte relationer gennem lang tid, før jeg overhovedet kunne tænke tanken
til
> ende.

Jeg havde jo heller ikke prøvet det før, derfor al usikkerheden.
Men jeg bliver så bekræftet i hans kærlighed til mig hele tiden,
at jeg ville være et utaknemligt bæst, hvis jeg ikke troede på den.
Hvorfor skulle han også gøre sig den umage med at fortælle mig
det, hvis han ikke elskede mig? Det ville da være spild af tid og
kræfter *S*.

> Endnu er det ikke lykkedes mig, at opnå en sådan samhørighed, at den kan
> bære ret meget. Altid ligger der et meget skrøbeligt skær over mine
> relationer, hvorfor jeg indser, at problemet ligger i mig selv. Enten i at
> jeg har så svært ved at føle den tætte samhørighed, eller i at jeg har
svært
> ved at skabe den - eller også er det (som så meget her i livet) en
> kombination. Der kan jo også være andre faktorer, som jeg ikke lige pt. er
> opmærksom på/bevidst om.

Eller du har så svært ved at turde at tro på, at den virkelig er
der pga dine tidligere dårlige erfaringer. Og så kan/tør du ikke
bare give dig hen. Fordi du er bange for at blive skuffet og
såret endnu en gang.

> Hmmm...
> Jeg er ikke ret tryg ved den nærhed og intimitet, som meget tætte
relationer
> fører med sig. Så der ligger nok en vis modstand og "modvilje" gemt i mig.
> Derudover modarbejder jeg til tider mine egne ønsker om nærhed og samvær,
> ved simpelthen at "gå i baglås" og flippe ud over ingenting og skabe en
> voldsom afstand på rekord tid.

Jeg tror, det er angst, men kan jo kun tro det udfra, hvad du
tidligere har fortalt.
Selvom jeg også er blevet såret i tidligere forhold, kan jeg ikke
undvære nærheden med ham, jeg elsker. Jeg vil hellere mærke,
at jeg lever fuldt og helt, selvom det så koster knubs af og til.

> *kaster mig ud i tankevirksomhed*

Håber, det hjælper *S*

Kærlige knus
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:1dYO6.1409$Zs3.161597@news010.worldonline.dk...

> Jeg havde jo heller ikke prøvet det før, derfor al usikkerheden.
> Men jeg bliver så bekræftet i hans kærlighed til mig hele tiden,
> at jeg ville være et utaknemligt bæst, hvis jeg ikke troede på den.
> Hvorfor skulle han også gøre sig den umage med at fortælle mig
> det, hvis han ikke elskede mig? Det ville da være spild af tid og
> kræfter *S*.

Jeg kan godt se din pointé *SS*

> Eller du har så svært ved at turde at tro på, at den virkelig er
> der pga dine tidligere dårlige erfaringer. Og så kan/tør du ikke
> bare give dig hen. Fordi du er bange for at blive skuffet og
> såret endnu en gang.

Det bliver jo også oftest en selvopfyldende profeti - jeg skaber selv mange
af de situationer, som underminerer det hele, og så konstaterer jeg endnu
engang - at jeg bliver skuffet og såret. *duhhh*

Det er nok heller ikke det fedeste for en mand, at skulle kæmpe mod fordomme
og fortidens spøgelser - bare fordi den pige/kvinde han forelsker sig i, er
så fyldt med "allerede levet liv", som desværre i mange henseende har været
negativt.
Jeg må så erkende, at sådan er det altså for manden i mit liv, og det står
ikke lige til at ændre - man er nu engang summen af tidligere erfaringer og
oplevelser og man kan ikke sige ja til det søde og nej tak til det sure.
Tager man mig, så får man hele pakken *S*

> Jeg tror, det er angst, men kan jo kun tro det udfra, hvad du
> tidligere har fortalt.
> Selvom jeg også er blevet såret i tidligere forhold, kan jeg ikke
> undvære nærheden med ham, jeg elsker. Jeg vil hellere mærke,
> at jeg lever fuldt og helt, selvom det så koster knubs af og til.

Det er jeg bare så enig i :0)
Også selvom jeg må smadre et bord undervejs (det gjorde jeg sgu' for et
stykke tid siden i raseri) *tsk, tsk*

> > *kaster mig ud i tankevirksomhed*
>
> Håber, det hjælper *S*

Det gør det altid, når der ikke lige opstår midlertidige "shut-downs" :0)
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9ejg5n$pbo$5@news.inet.tele.dk...

Kære Søs

> > Eller du har så svært ved at turde at tro på, at den virkelig er
> > der pga dine tidligere dårlige erfaringer. Og så kan/tør du ikke
> > bare give dig hen. Fordi du er bange for at blive skuffet og
> > såret endnu en gang.

> Det bliver jo også oftest en selvopfyldende profeti - jeg skaber selv mange
> af de situationer, som underminerer det hele, og så konstaterer jeg endnu
> engang - at jeg bliver skuffet og såret. *duhhh*

Og hvad kan du bruge det til?
Andet end til at grave dig endnu længere ned, og det er synd.

> Det er nok heller ikke det fedeste for en mand, at skulle kæmpe mod fordomme
> og fortidens spøgelser - bare fordi den pige/kvinde han forelsker sig i, er
> så fyldt med "allerede levet liv", som desværre i mange henseende har været
> negativt.

Der er det, man må leve med, når man møder et menneske,
der har en fortid. Det betyder jo til gengæld også, at man
har en masse kvaliteter, et ubeskrevet blad ikke har. At
mange af de ting, du har oplevet, så har været negtive, er
det kun dig, som kan bearbejde og vende til noget, du
lever med, og som du ikke lader influere for meget på dit
nuværende forhold. Men gamle mønstre er svære at bryde.
Dog synes jeg, du i et tilbageblik har formået at vende de
negative oplevelser med din eksmand til at komme frem til
også at se de positive ting ved ham. Det er godt om ikke
andet så for jeres fælles børns skyld.

> Jeg må så erkende, at sådan er det altså for manden i mit liv, og det står
> ikke lige til at ændre - man er nu engang summen af tidligere erfaringer og
> oplevelser og man kan ikke sige ja til det søde og nej tak til det sure.
> Tager man mig, så får man hele pakken *S*

Og det har han gjort. Og han er der stadigvæk

> > Jeg tror, det er angst, men kan jo kun tro det udfra, hvad du
> > tidligere har fortalt.
> > Selvom jeg også er blevet såret i tidligere forhold, kan jeg ikke
> > undvære nærheden med ham, jeg elsker. Jeg vil hellere mærke,
> > at jeg lever fuldt og helt, selvom det så koster knubs af og til.

> Det er jeg bare så enig i :0)
> Også selvom jeg må smadre et bord undervejs (det gjorde jeg sgu' for et
> stykke tid siden i raseri) *tsk, tsk*

Jeg kan også finde på at smække med dørene og give
dem et spark, når det hele går mig på. Men hellere det
end at slå sine børn. Jeg prøver dog ihærdigt at styre
mit temperament.

Mange kærlige hilsner
Hanne L, som er ked af ikke at have svaret før, men vi er
plaget af diverse sygdomme her i huset, som det koster
kræfter at komme videre fra.

---

Kære Hanne L. :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9g6623$fm2$1@news.inet.tele.dk...

> Og hvad kan du bruge det til?
> Andet end til at grave dig endnu længere ned, og det er synd.

Ja - det er jo heller ikke lige det jeg arbejder på at gøre

> Der er det, man må leve med, når man møder et menneske,
> der har en fortid. Det betyder jo til gengæld også, at man
> har en masse kvaliteter, et ubeskrevet blad ikke har. At
> mange af de ting, du har oplevet, så har været negtive, er
> det kun dig, som kan bearbejde og vende til noget, du
> lever med, og som du ikke lader influere for meget på dit
> nuværende forhold. Men gamle mønstre er svære at bryde.
> Dog synes jeg, du i et tilbageblik har formået at vende de
> negative oplevelser med din eksmand til at komme frem til
> også at se de positive ting ved ham. Det er godt om ikke
> andet så for jeres fælles børns skyld.

Ja - nu du skriver mine børn. Så har jeg for nyligt haft en snak med den
ældste dreng på nu 12 år, han har været inde i en periode, hvor han har
været meget vred på sin far. Og jeg har så forklaret lidt om, hvorfor deres
far ikke ved noget om at være en far, hvorfor han ikke kan finde ud af det.

Min dejlige søn bad mig så i går om at fortælle det til hans lillesøster,
fordi hun også er vred på deres far - og som min søn sagde, så kan man bedre
forstå det, selvom man stadig er skuffet og lidt vred. Jeg forklarede det
som at man får nogle pakker med hjemmefra, og nogle pakker er fyldt med
dårlige ting, der ødelægger en hel masse. Deres far har ikke kunnet smide
nogen af sine pakker ud, og de er meget dårlige og fylder rigtig meget - og
der er ikke ret mange gode ting, som han kan bruge og som har lært ham noget
og som kan være der i stedet for de dårlige pakker.

Det er selvfølgelig et meget ustruktureret og nedkogt "resumé" af samtalen.
Men det var en god samtale, og jeg fortalte lidt om deres fars forfærdelige
baggrund, om hvordan der ikke var plads til at han var barn, og ingen til at
være far og mor for ham osv. Jeg fortalte også, at selvom jeg forstår deres
far og hvorfor han er som er, så er det ikke det samme som at jeg ikke kan
blive skuffet over ham eller sur på ham indimellem. Og jeg forklarede, at
når samværet går galt, både så det ikke finder sted og når de er der - så er
det jo aldrig deres skyld, det er simpelthen pga. deres fars mange dårlige
pakker indeni. Og jeg fortalte at sådan er det også for mig indimellem, jeg
har også nogle dårlige pakker, som jeg prøver at smide ud af mig selv, ud af
mit hovede (ligesom var de fyldt med gammel, gammel risengrød med mug på =
dårlige tanker/minder :0)) - og jeg prøver at gøre det sådan, at de store
dårlige pakker jeg har, dem får de kun nogle meget små af fra mig - og så
drømmer jeg om, at det hele bliver lettere for dem, og at de slet ikke
behøver at give deres børn dårlige pakker til den tid.

Sjældent har jeg haft deres udelte opmærksomhed så længe, og min datter
ringede til sin veninde og sagde at hun ikke kom alligevel, for hun ville
gerne blive hjemme og snakke med mig - det var lige så jeg sad der med
fugtige øjne. Jeg var så rørt, de er så fantastiske - og jeg blev også
grebet lidt af den der vidunderlige følelse "noget har jeg gjort rigtigt".
For at mine børn er blevet så indlevende, så rummende, så nysgerrige, så
elskelige og så uendeligt mange ting. Det er det der med, at min søn lige
stryger sin lillesøster over ryggen, når hun sidder hos mig. Og måden han
ser på mig, og jeg krammer ham. Det er måden min datter spørger til alt, og
hvordan hun føler med andre og nusser om sig selv. Og så fortæller hun
familien, at vi har snakket og det var rigtigt dejligt (min søster kom forbi
ikke så længe efter).

Og de forstod begge to, at den mindste ikke helt er parat endnu. Det er
svære ting at håndtere.
Så jeg er en mor, der oplevede et glimt af sine børns indre mirakler i går
*smiler lykkeligt*

> Og det har han gjort. Og han er der stadigvæk

Yes!
Jeg har jo også nogle rigtig gode kvaliteter - nogle gange er det bare ikke
lige dem jeg fokuserer på

> Jeg kan også finde på at smække med dørene og give
> dem et spark, når det hele går mig på. Men hellere det
> end at slå sine børn. Jeg prøver dog ihærdigt at styre
> mit temperament.

Ja, jeg prøver også - det er heldigvis ikke så tit, at jeg flipper skråt *S*
Og at slå børn er _så_ forkert IMO. Jeg har truffet en livsbeslutning om, at
det vil jeg ikke.

> Mange kærlige hilsner
> Hanne L, som er ked af ikke at have svaret før, men vi er
> plaget af diverse sygdomme her i huset, som det koster
> kræfter at komme videre fra.

Det skal du slet ikke tænke på.
Jeg håber bare, at I kommer ovenpå hurtigt igen. Så rigtig god bedring til
jer begge herfra *SS*

Knuser
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9g9tjb$qh6$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søs

> Min dejlige søn bad mig så i går om at fortælle det til hans lillesøster,
> fordi hun også er vred på deres far - og som min søn sagde, så kan man
bedre
> forstå det, selvom man stadig er skuffet og lidt vred. Jeg forklarede det
> som at man får nogle pakker med hjemmefra, og nogle pakker er fyldt med
> dårlige ting, der ødelægger en hel masse. Deres far har ikke kunnet smide
> nogen af sine pakker ud, og de er meget dårlige og fylder rigtig meget -
og
> der er ikke ret mange gode ting, som han kan bruge og som har lært ham
noget
> og som kan være der i stedet for de dårlige pakker.

Det er bare så kanon fedt at høre din udlægning af en overordentlig
vanskelig ting, gid alle mødre med dumme ex mænd var som du
Lige til guld-medalje!!

Kærlig Hilsen og 1000 vis af krammer

Henning

---

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:Z23W6.117$Os1.31317@news.get2net.dk...
SNIP
Hej Henning

> Det er bare så kanon fedt at høre din udlægning af en overordentlig
> vanskelig ting, gid alle mødre med dumme ex mænd var som du
> Lige til guld-medalje!!

Gid man kunne skifte ekskonen ud til Søs som ekskone.

Hilsen
Tomas O.

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9gaf8a$22f$2@sunsite.dk...
> "Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Z23W6.117$Os1.31317@news.get2net.dk...

> Hej Henning

Hej Tomas

> Gid man kunne skifte ekskonen ud til Søs som ekskone.

Jeg havde sku da aldrig tilladt hende at blive min ekskone *GGG*

Nå men jeg forstår metaforen

Vi er jo trods alt nogle fædre, der gerne vil være fædre
også efter en skilsmisse, men som ikke må få lov til
at være det, på grund af ex-konens følelser i forbindelse
med separationen og skilsmissen ( alt dette gør sig jo
også gældende for mændene) Der kan være flere
årsager til at en ex føler sådan et had eller en bitterhed
i forbindelse med skilsmissen, at børnene bruges til
at bekæmpe den anden med, ud fra devisen du har gjort
mig ondt/fortræd, så nu skal jeg gøre gengæld, jeg skal få
dine børn til at hade dig, du svigtede mig, så
nu tager jeg dine børn fra dig som straf, du skal komme
til at lide som jeg lider lige nu! Og det fortsætter år efter
år hvor størstedelen af ex´ens følelsesliv er fyldt med
bitterhed, had og hævngerrighed.

Når de voksne ikke er i stand til at opføre sig voksent og
ansvarligt, bliver alle tre parter ofre, først og fremmest
børnene, der mod deres vilje bliver brugt i kampen, men
også de to voksne, både i forhold til deres børn og
fremefter i relationer til nye partnere, feks. når ens
følelsesliv er fyldt med bitterhed osv. mod en ex, så
kan vedkommende ikke være der 100% i det nye forhold
og den nye relation må gå ind i "kampen" mere eller
mindre aktivt, for at kunne få plads hos sådan en bitter
person, om ikke andet så som kontainer, hvor galde og
bitterhed læsses af igen og igen, så der kommer også
et fjerde offer til, den nye relation.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9gai8g$t3l$1@news.cybercity.dk...

Hej Henning

> Der kan være flere
> årsager til at en ex føler sådan et had eller en bitterhed
> i forbindelse med skilsmissen, at børnene bruges til
> at bekæmpe den anden med, ud fra devisen du har gjort
> mig ondt/fortræd, så nu skal jeg gøre gengæld, jeg skal få
> dine børn til at hade dig, du svigtede mig, så
> nu tager jeg dine børn fra dig som straf, du skal komme
> til at lide som jeg lider lige nu! Og det fortsætter år efter
> år hvor størstedelen af ex´ens følelsesliv er fyldt med
> bitterhed, had og hævngerrighed.

Er du nu også så sikker på, at det altid er bitterhed, had og
hævngerrighed?
Det kan det naturligvis være og det er det sikkert også nogle
gange (hvor mange tør jeg slet ikke gætte på). Men for mig at
se, så er der også den mulighed, at det drejer sig om tabt
tillid. Et misforstået forsøg på at beskytte.
Et brud giver jo anledning til mange sårede følelser. Ofte er
der endog utroskab med i ligningen. Jeg kan godt forestille mig,
at det simpelthen handler om, at man ikke selv (kvinde eller
mand) føler at man kan stole på modparten og derfor vægrer sig
ved at stole på modparten når det kommer til det man elsker
højest: Børnene. Måske handler det også om, at alle de sårede
følelser får en til at opfatte den anden som "ond". En vis
simplificering går vi jo og laver for os selv for at kunne
overskue det hele. Måske det så også kunne handle om at beskytte
sit afkom mod denne onde person.

Lidt ligesom når venner og veninder kan finde på at advare
hinanden mod en potentiel partner, fordi de selv har haft dårlige
oplevelser med ham/hende. I stedet for at tænke, "relationen
mellem den person og mig er forkert. Det som sker mellem os er
usundt", så tænker vi (mennesker) ofte "den person er forkert,
den person er usund". Ikke som noget vi tænker af had, men som
en slags simplificering der er mere overkommelig at rumme i
hovedet. Mere sort/hvid. Og så handler det måske ikke om
hævngerrighed, men derimod om reelt at have overbevist sig selv
om, at denne person er uansvarlig, sårer folk, står ikke ved sine
løfter........selv ikke overfor dem han/hun burde elske højest
nemlig partneren og dermed også ungerne?

Jeg siger ikke, at det er en undskyldning. Men det virker lidt
som en rød klud på mig, når folk så letsindigt slynger ud, at det
er nok bare fordi han/hun er misundelig, hævngerrig, hadsk eller
bitter. Jeg har mødt ganske få mennesker som bare er sådan. De
mennesker jeg kender gør som oftest det de gør ud fra den bedste
overbevisning. Sådan tror jeg faktisk de fleste mennesker er.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:ryrW6.2964$VQ4.309164@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:9gai8g$t3l$1@news.cybercity.dk...
>
> Hej Henning

Hej Puk

> > Der kan være flere
> > årsager til at en ex føler sådan et had eller en bitterhed
> > i forbindelse med skilsmissen, at børnene bruges til
> > at bekæmpe den anden med

> Er du nu også så sikker på, at det altid er bitterhed, had og
> hævngerrighed?

I mange tilfælde ender de følelser du drager ind, med at blive
til bitterhed osv. der var det jeg mente med "Der kan være flere årsager"

>De
> mennesker jeg kender gør som oftest det de gør ud fra den bedste
> overbevisning. Sådan tror jeg faktisk de fleste mennesker er.

Ja, men oftest handles der ikke rationelt under indflydelse
af de her omhandlende følelser.
For mig handler det om børns ret til begge forældre samt
ikke mindre, de voksnes pligt og ansvar til at være forældre,
uanset de voksnes indbyrdes syn på og opfattelse af hinanden.

Her kommer så f. eks. den måde Søs taklede en, for
hendes børn, umulig situation på, ind som et dejlig livs-
bekræftende element, at følelser kan bearbejdes, så
der kan handles rationelt.

Det du drager frem, virker for mig, som nogle der
reagere ud fra egne, uforløste/behandlede følelser
til ex-partneren og ikke rationelt

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9gg6bd$1f4l$1@news.cybercity.dk...

Hej Henning

> I mange tilfælde ender de følelser du drager ind, med at blive
> til bitterhed osv. der var det jeg mente med "Der kan være
flere årsager"

Ja ok, jeg synes så bare det er for let at dømme, at der er tale
om bitterhed og had. Det kan godt være det er det som kommer til
udtryk, men som oftest er det jo usikkerhed og mistet tillid som
i virkeligheden er følelsen bag.

> Ja, men oftest handles der ikke rationelt under indflydelse
> af de her omhandlende følelser.
> For mig handler det om børns ret til begge forældre samt
> ikke mindre, de voksnes pligt og ansvar til at være forældre,
> uanset de voksnes indbyrdes syn på og opfattelse af hinanden.

Det gør det i princippet også for mig. Men jeg synes bare der er
en udpræget tendens til at tænke så meget på børnenes tarv, at
det næsten ikke er tilforladeligt for forældre også at være
mennesker. Man bliver jo ikke sværere at såre blot fordi man er
forældre og man bliver heller ikke nødvendigvis mere rationel.
Desuden mener jeg så godt, at det kan være rationelt set fra den
ene forældres synspunkt, at holde den anden forældre fra
børnene. Det afhænger jo netop af øjnene som ser. Jeg tror
imidlertid ikke, der findes ret mange mennesker som bruger deres
børn som magtmiddel i at bekrige hinanden fuldt bevidst. Det kan
måske nok se sådan ud set udefra, men udefra får man jo også
sjældent det fulde billede.

> Her kommer så f. eks. den måde Søs taklede en, for
> hendes børn, umulig situation på, ind som et dejlig livs-
> bekræftende element, at følelser kan bearbejdes, så
> der kan handles rationelt.

Jeg synes også, det er en flot måde som Søs forklarer sine børn
tingene på, ingen tvivl om det. Men jeg er ikke sikker på, om
jeg personligt synes (og min mening er jo underordnet, det er
Søs' mening som tæller her) at det er overvejende positivt for
Søs' børn at se deres far. Jeg ville snildt kunne sætte mig ind
i, hvis Søs gjorde alt der stod i hendes magt for at holde ham
langt væk. Og udefra ville folk måske netop tænke, at hun blot
var bitter og hadsk, men os som har hørt historierne om, hvordan
han igen og igen svigter og sårer sine børn, ja vi ville jo nok
ikke opfatte det helt sådan.
Det er det jeg mener med, at det er så let blot at dømme andre
som bitter og hadske.

> Det du drager frem, virker for mig, som nogle der
> reagere ud fra egne, uforløste/behandlede følelser
> til ex-partneren og ikke rationelt

Ja det er jo så din mening. Jeg mener bare ikke det nødvendigvis
behøver at forholde sig sådan. Tag du blot Søs som eksempel.
Det kunne jo godt med en halv historie se ud som om Søs blot var
bitter over de mange "spildte" år med en alkoholisk mand, der
aldrig tog noget ansvar, hvis hun reelt forsøgte at holde børnene
fra deres far. Men efter at have hørt Søs fortælle om den måde
som han har ageret overfor ungerne på, så ville jeg bestemt kalde
det et forsøg på at beskytte og værne om sine børn. Og jeg ville
helt sikkert opfatte det som rationelt.

*Vinker lige til Søs* Undskyld at jeg sådan bruger dig som
eksempel, men du er jo så fremragende, at det falder lige for
*S*.

Hyg sig så vældigt
Puk
- Der er på vej hen for at se "Alle Præsidentens Mænd" for 117.
gang og så tydeligt husker Nixon's berømte ord:
"I did not lie. I said things that later seemed untrue." -
Watergate 1978.

---

In article <Y4PW6.2012$hi6.282331@news000.worldonline.dk>, "Puk"
<powder@worldonline.dk> wrote:

      Hej Puk

   Nu skal det her ikke ses som et overfald eller noget - omend tonen
herfra nok kan blive en smule hidsig

> Det gør det i princippet også for mig. Men jeg synes bare der er en
> udpræget tendens til at tænke så meget på børnenes tarv, at det næsten
> ikke er tilforladeligt for forældre også at være mennesker. Man bliver
> jo ikke sværere at såre blot fordi man er forældre og man bliver heller
> ikke nødvendigvis mere rationel. Desuden mener jeg så godt, at det kan
> være rationelt set fra den ene forældres synspunkt, at holde den anden
> forældre fra børnene. Det afhænger jo netop af øjnene som ser. Jeg
> tror imidlertid ikke, der findes ret mange mennesker som bruger deres
> børn som magtmiddel i at bekrige hinanden fuldt bevidst. Det kan måske
> nok se sådan ud set udefra, men udefra får man jo også sjældent det
> fulde billede.

   Børnenes tarv min bare r....! Det kan muligvis være at der tales alt for
meget om børnenes tarv omkring skilsmisser (Men det sker sandelig osse at
barnets tarv ikke bliver tilgodeset alt for godt - jeg tror Søs kan komme
med nogen kommentarer i den retning :) Men jeg har satme osse oplevet det
modsatte!
   Jeg forstår fx. ikke at jeg partout skulle være hos min var hver 3.
weekend og i 14 dage i ferierne når det sort på hvidt fra psykologerne
står at han ikke er egnet til at tage var på et barn! Jeg forstår ikke at
man ikke kan gøre noget for naboernes børn når nu disse børn bliver
lukket inde på et værelse kl 7. om aftenen med en spand og uden tøj på og
først bliver lukket ud igen om morgenen! Nøh nej - de fik jo mad og
drikke, og tøj på kroppen og så havde de jo både mor og far.....
   Bortset fra det har jeg osse oplevet kvinder der bevidst bruger deres
børn (I dette grove tilfælde jeg tænker på er der heldigvis kun et barn)
i kampen mod både faderen til barnet og en efterfølgende kæreste. Jowjow
- hun brugt skam kvindens ultimative våben .... hun beskyldte begge to
for at have misbrugt barnet! Faktisk har faderen oplevet at tage fra
Jylland til Sydsjælland for at hente barnet til en weekend og i al den
tid han var på stationen skreg barnet fordi hendes mor havde fortalt
hende at hendes far var et forfærdeligt menneske! Kæresten oplevede det
samme - barnet og han var alletiders venner når de var alene. Men da
konen skred med barnet blev barnet i løbet af en uge hysterisk angst for
at se ham......
   *Gispe lidt efter luft* Det jeg vil frem til er at der ikke rigtigt
tages hensyn til hverken børn eller voksne. Ofte når det gælder de ting
der foregår i hovedet på folk så hænger systemet bagefter. Jeg tror der
er alt for mange skrankepaver med magtsyge der sidder med den slags
beslutninger....

> Jeg synes også, det er en flot måde som Søs forklarer sine børn tingene
> på, ingen tvivl om det. Men jeg er ikke sikker på, om jeg personligt
> synes (og min mening er jo underordnet, det er Søs' mening som tæller
> her) at det er overvejende positivt for Søs' børn at se deres far. Jeg
> ville snildt kunne sætte mig ind i, hvis Søs gjorde alt der stod i
> hendes magt for at holde ham langt væk. Og udefra ville folk måske
> netop tænke, at hun blot var bitter og hadsk, men os som har hørt
> historierne om, hvordan han igen og igen svigter og sårer sine børn, ja
> vi ville jo nok ikke opfatte det helt sådan.
> Det er det jeg mener med, at det er så let blot at dømme andre som
> bitter og hadske.

   Det som jeg ikke kan forstå er at når nu man (Det mener jeg da at kunne
huske du har fortalt Søs :) ved at manden er alkoholiker fra
myndighedernes side - hvorfor sender man så børnene til sådan en mand? På
weekend! Jeg kunne forstå nogen timers almindelig samværd måske hvor han
kom på besøg (Under en form for opsyn alså af Søs selv.) men at lade
børnene være hos manden i en weekend? Ja det forstår jeg ikke man man fra
myndighedernes side kan tillade sig! Og jeg forstår ikke at det ikke kan
laves om når manden tydeligvis ikke er særligt interesseret og børnene
ikke er glade for at være der....Og så er vi igen efter min mening ude i
noget med skrankepaveri...

> *Vinker lige til Søs* Undskyld at jeg sådan bruger dig som eksempel,
> men du er jo så fremragende, at det falder lige for *S*.

   Jaeh - osse undskyld herfra for at tage eksemplet op - jeg håber så jeg
fik detaljerne rigtigt

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Hej Trine :0)

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:qJYW6.3491$VQ4.482029@news010.worldonline.dk...

> Børnenes tarv min bare r....! Det kan muligvis være at der tales alt for
> meget om børnenes tarv omkring skilsmisser (Men det sker sandelig osse at
> barnets tarv ikke bliver tilgodeset alt for godt - jeg tror Søs kan komme
> med nogen kommentarer i den retning :) Men jeg har satme osse oplevet det
> modsatte!

ja, ja - nu kommer jeg - du ser jeg iler (hmmm... var det ikke den kære
Dirch :0))

[ubarmhjertigt snipperi]
> *Gispe lidt efter luft* Det jeg vil frem til er at der ikke rigtigt
> tages hensyn til hverken børn eller voksne. Ofte når det gælder de ting
> der foregår i hovedet på folk så hænger systemet bagefter.

Det er også svært - det er svære situationer, meget individuelle og meget
følelsesladede. Dertil kommer at så uendeligt mange voksne, ikke har så
mange "værktøjer" at gøre godt med, ikke har så megen opbakning, ikke har så
megen styrke - der er så meget i det. Jeg tror, at selvom alle gør deres
bedste, så vil der være familier, hvor der ikke kan findes en "lykkelig"
løsning/ordning, og så uretfærdigt det end er - så er det i sidste ende
børnene der betaler den højeste pris.

> Det som jeg ikke kan forstå er at når nu man (Det mener jeg da at kunne
> huske du har fortalt Søs :) ved at manden er alkoholiker fra
> myndighedernes side - hvorfor sender man så børnene til sådan en mand?

Fordi han er deres far - og fordi han er en "velfungerende" alkoholiker.
Børn har brug for deres forældre, på godt og ondt - at vide hvem forældrene
er, hvad de står for, hvilke værdier de har. Så kan børnene vælge til og
fra, de kan lære og de kan "vokse". Men de har også brug for en base, et
ståsted, en tryghed - som de hviler i, mens de kæmper med disse store ting.
Derfor synes jeg, at særligt belastede familier/børn kunne have brug for en
god, kærlig plejefamilie på "livstid", mens de bevarer kontakten til
forældrene - men angsten/tvivlen om hvor man hører til skal fjernes. Sådan
at de stakkels børn ved præcis hvor de har hjemme, og så må resten
"tilpasses" det. Altså er jeg imod jojo-effekten med børn der sendes fra
familien til plejefamilie tilbage til familien, og så til (måske en ny)
plejefamilie osv.... *en strøtanke i denne forbindelse er det vel*

> På
> weekend! Jeg kunne forstå nogen timers almindelig samværd måske hvor han
> kom på besøg (Under en form for opsyn alså af Søs selv.) men at lade
> børnene være hos manden i en weekend? Ja det forstår jeg ikke man man fra
> myndighedernes side kan tillade sig!

Brems, søde Trine.
Han har dem ikke på weekend, det er han slet ikke interesseret i. Han havde
samkvemsret til hver 3. søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00 - men eftersom
han ikke har ønsket det, så foreligger der ingen aftale i år. Han hentede
dem en søndag i slutningen af april og var sammen med dem nogle timer. Det
var på børnenes opfordring, efter at han havde glemt den ældstes fødselsdag
d. 3/4. Det er den eneste gang i år, at han har været sammen med dem.

Jeg har lagt op til, at børnene og han finder ud af det - så det passer dem
bedst. At børnene kan ringe, når de gerne vil se ham og omvendt. Samkvemmet
som jeg nævnte ovenfor, var det han ville - jeg syntes det var meget
begrænset, og det blev ikke til meget mere end 4-6 gang om året. Samkvemmet
nu - den ene gang i år, det er sådan han har ønsket det. Børnene har
henvendt sig lidt oftere (ikke meget) - og han har takket nej.

> Jaeh - osse undskyld herfra for at tage eksemplet op - jeg håber så jeg
> fik detaljerne rigtigt

Ikke helt - men det er helt ok.
Og det er ikke nødvendigt at undskylde, det er jo godt for mig sådan at få
det vendt rundt et par gange *S*

Tusinde hilsner
Søs

---

In article <9gi94m$eo9$3@news.inet.tele.dk>, "Sott" <sott@post.tele.dk>
wrote:

      Hej Søs

>> Det som jeg ikke kan forstå er at når nu man (Det mener jeg da at kunne
>> huske du har fortalt Søs :) ved at manden er alkoholiker fra
>> myndighedernes side - hvorfor sender man så børnene til sådan en mand?
>
> Fordi han er deres far - og fordi han er en "velfungerende"
alkoholiker.

   "Velfungerende alkoholiker"? (Ja det tygger jeg så lidt på Men ok -
hvis vi så tager min gamle far - som egentlig er blevet erklæret uegnet
til at tage vare på børn - Hvorfor får han lov til at have samkvem uden
opsyn? Det har da naturligvis været okaj da jeg var mindre at være sammen
med min far (For mig) - men jeg ved at det har skabt uhyggeligt mange problemer i
forhold til opdragelsen hjemme hos mor. Og jeg har lidt svært ved at
forstå at hvis man mener at han ikke er god nok til at tage sig af mig -
hvorfor kom jeg alligevel på weekend deroppe?

> Børn har brug for deres forældre, på godt og ondt - at vide hvem
> forældrene er, hvad de står for, hvilke værdier de har. Så kan børnene
> vælge til og fra, de kan lære og de kan "vokse".

   Jada, men igen - det jeg ikke forstår er det med opsynet.... Slet slet
ikke i min egen situation :)

>Men de har også brug
> for en base, et ståsted, en tryghed - som de hviler i, mens de kæmper
> med disse store ting. Derfor synes jeg, at særligt belastede
> familier/børn kunne have brug for en god, kærlig plejefamilie på
> "livstid", mens de bevarer kontakten til forældrene - men
> angsten/tvivlen om hvor man hører til skal fjernes.

   Det kan vi sagtens blive enige om - vores gamle nabo (Som jeg vist har
nævnt nogen gange her) har lige været i Se&Hør med en historie om hvordan
børnene har leget med tændstikker i bilen og hvor resultatet er at 3
længer på gården er brændt ned.....Det er jo trist - men den ene af de
børn der har været tale om er i hvert fald 6-7 år hvis hun ikke er 8! Se
de børn kunne ha haft godt af en plejefamilie! Evt. på samme vilkår som
du snakker om (Men de har de ikke fået - de har faktisk ikke fået ret
meget i livet de stakkels unger... :/ )

> Han har dem ikke på weekend, det er han slet ikke interesseret i. Han
> havde samkvemsret til hver 3. søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00 - men
> eftersom han ikke har ønsket det, så foreligger der ingen aftale i år.
> Han hentede dem en søndag i slutningen af april og var sammen med dem
> nogle timer. Det var på børnenes opfordring, efter at han havde glemt
> den ældstes fødselsdag d. 3/4. Det er den eneste gang i år, at han har
> været sammen med dem.

   Ja, jeg tænkte nok der var noget jeg havde galt fat i....

> Jeg har lagt op til, at børnene og han finder ud af det - så det passer
> dem bedst. At børnene kan ringe, når de gerne vil se ham og omvendt.
> Samkvemmet som jeg nævnte ovenfor, var det han ville - jeg syntes det
> var meget begrænset, og det blev ikke til meget mere end 4-6 gang om
> året. Samkvemmet nu - den ene gang i år, det er sådan han har ønsket
> det. Børnene har henvendt sig lidt oftere (ikke meget) - og han har
> takket nej.

   Jaeh, og jeg kan godt lide de måde du har forklaret hans forhold til
dine børn - det er stærkt!

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Hej Trine :0)

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:drJX6.4690$VQ4.718291@news010.worldonline.dk...

> "Velfungerende alkoholiker"? (Ja det tygger jeg så lidt på

Ja, jeg var heller ikke selv vild med den formulering - deraf "" *G*
Men altså han render jo ikke døddrukken rundt altid og hele tiden - det
ville være svært som turistchauffør, ikk'?
Han drikker efter arbejde osv. indtil han dejser omkuld - eller han gjorde i
hvert fald. Så han er altså ikke fuld hverken når han engang imellem henter
børnene eller når han afleverer dem. I så fald ville jeg heller ikke
overlade dem til ham.

> Men ok -
> hvis vi så tager min gamle far - som egentlig er blevet erklæret uegnet
> til at tage vare på børn - Hvorfor får han lov til at have samkvem uden
> opsyn?

Ja, det forstår jeg jo så heller ikke rigtigt.

> Det har da naturligvis været okaj da jeg var mindre at være sammen
> med min far (For mig) - men jeg ved at det har skabt uhyggeligt mange
problemer i
> forhold til opdragelsen hjemme hos mor. Og jeg har lidt svært ved at
> forstå at hvis man mener at han ikke er god nok til at tage sig af mig -
> hvorfor kom jeg alligevel på weekend deroppe?

Beats me!

> Det kan vi sagtens blive enige om - vores gamle nabo (Som jeg vist har
> nævnt nogen gange her) har lige været i Se&Hør med en historie om hvordan
> børnene har leget med tændstikker i bilen og hvor resultatet er at 3
> længer på gården er brændt ned.....Det er jo trist - men den ene af de
> børn der har været tale om er i hvert fald 6-7 år hvis hun ikke er 8! Se
> de børn kunne ha haft godt af en plejefamilie! Evt. på samme vilkår som
> du snakker om (Men de har de ikke fået - de har faktisk ikke fået ret
> meget i livet de stakkels unger... :/ )

Det er sgu' trist.

> Ja, jeg tænkte nok der var noget jeg havde galt fat i....

*SS*
Jeg har lige gjort det samme, i et indlæg til Tomas *G*

> Jaeh, og jeg kan godt lide de måde du har forklaret hans forhold til
> dine børn - det er stærkt!

Jamen *rødme, rødme*
Jeg takker for ord-blomsterne, de forskønner min dag

Tusinde knus
Søs

---

Hej Puk :0)

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Y4PW6.2012$hi6.282331@news000.worldonline.dk...

> Ja ok, jeg synes så bare det er for let at dømme, at der er tale
> om bitterhed og had. Det kan godt være det er det som kommer til
> udtryk, men som oftest er det jo usikkerhed og mistet tillid som
> i virkeligheden er følelsen bag.

Ja, jeg har været hele møllen igennem.
Og et eller andet sted er det IMO helt ok at være bitter og føle had. Der
hvor det går galt, er når man lader det blive de parametre man reagerer ud
fra.
Og jeg mener du har ret - ofte er det usikkerhed og mistet tillid.
Jeg var f.eks. i begyndelsen efter skilsmissen bange for at børnenes far
skulle køre med børnene, når han havde drukket - eller at der skulle ske
noget, og han så ikke kunne tage vare på dem forsvarligt.
Men min usikkerhed og manglende tillid - var i høj grad også blandet med
vrede og bitterhed og skuffelse og.. ja, had.

> Det gør det i princippet også for mig. Men jeg synes bare der er
> en udpræget tendens til at tænke så meget på børnenes tarv, at
> det næsten ikke er tilforladeligt for forældre også at være
> mennesker. Man bliver jo ikke sværere at såre blot fordi man er
> forældre og man bliver heller ikke nødvendigvis mere rationel.

Jeg er enig med dig - men (det famøse men)..
Som forælder er man ofte (_altid _ i princippet - men det er ikke altid
muligt at efterleve) nødt til at tilsidesætte eget tarv, og sætte børnenes
forrest.
Som voksen har man jo i det mindste muligheder for at sætte ord på, for at
søge støtte og hjælp til bearbejdelse, for at tage hånd om situationen, at
gøre noget, at handle - man har værktøjer, nogle har så flere end andre.
Som barn er man prisgivet. Oftest kan børn ikke sætte ord på, de har ingen
muligheder for at handle, at være medskabende for situationerne - børns
værktøjer er i tilblivelses-fasen.

Som forælder er man måske endnu nemmere at såre, fordi børnenes smerte på
mange måder gør mere ondt end ens egen. Svært at forklare - men sjældent har
jeg været så desperat, som da jeg ikke kunne gøre noget ved min datters
smerter efter hendes operation for stritører. Jeg sad og græd med bortvendt
ansigt og så hvordan hun time efter time forsøgte at få smerten under
kontrol ved vejrtrækning og koncentration - og jeg måtte ikke give hende
mere smertestillende, jeg ringede til vagtlægen så mange gange... puha.. og
det har været det samme, når de har lidt under deres fars svigt,
selvfølgelig.

En af de egenskaber, som jeg mener man som forælder må sætte højt - er netop
det i perioder at se forbi egen følelsesverden, og være der for børnene.
Ligesom når en kvinde forelsker sig igen, da finder jeg det helt forkert, at
det så sker, at børnene pludselig bliver sekundære, at hun ikke er opmærksom
på hvordan de har det med hendes nye forhold osv. Så det er ikke kun
negative følelser, man som forælder kan blive nødt til at se igennem. Det er
også positive.

> Jeg synes også, det er en flot måde som Søs forklarer sine børn
> tingene på, ingen tvivl om det. Men jeg er ikke sikker på, om
> jeg personligt synes (og min mening er jo underordnet, det er
> Søs' mening som tæller her) at det er overvejende positivt for
> Søs' børn at se deres far. Jeg ville snildt kunne sætte mig ind
> i, hvis Søs gjorde alt der stod i hendes magt for at holde ham
> langt væk. Og udefra ville folk måske netop tænke, at hun blot
> var bitter og hadsk, men os som har hørt historierne om, hvordan
> han igen og igen svigter og sårer sine børn, ja vi ville jo nok
> ikke opfatte det helt sådan.

Jeg har overvejet så mange gange, om ikke det ville være bedre for børnene,
om han forsvandt helt ud af deres liv (og i perioder, hvor jeg synes han gør
dem ondt - så kan jeg da godt indvendigt give efter for lysten til at ønske
ham død og borte). Men et eller andet sted tror jeg, at det er vigtigt, at
de ved hvem og hvad han er - at de får muligheden for at forholde sig til
ham på godt og ondt. Han er deres far... Hvis de ikke gennem deres opvækst
har en fornemmelse af ham, så tror jeg, at de ville danne et fiktivt billede
af ham, som kunne være et urealistisk skræmmebillede, eller en idoliseret
forgudelse. Begge dele er jo uholdbare. Derudover ville de gå og spekulere
på om han har det godt, om han måske er død, om han savner dem... tusinde
ting.

Jeg var altså heller ikke ret god til at tackle det i begyndelsen -
heldigvis mærkede børnene det ikke ret meget, for min far var rigtig god til
at holde godt fast i mig, og jeg fik hjælp i et familiecenter - og så fulgte
jeg disse gode råd (for jeg kunne godt se meningen og logikken i det jeg
"lærte"). Selvom jeg indimellem ikke havde lyst, eller en dybere forståelse,
så gjorde jeg det - fordi det alligevel virkede rigtigst. Og jeg kunne jo
også se, at det virkede. Børnene "slap" uden de helt store, overvældende
problemer. Jeg ser hvordan min bror og hans kone kæmper med deres ældste
datters meget store problemer, her hvor de forsøger at redde deres ægteskab,
efter seperation i ca. 6 mdr. Deres datter er deprimeret, hun fungerer ikke
i skolen, ikke i fritidsordningen. Hun fungerer slet ikke godt i nogle
sammenhænge, og det er så hårdt for hele deres lille familie. Men det er
også prisen, som de må betale for deres periodevise manglende opmærksomhed
og opbakning af hende. Hun blev "glemt" i deres slagsmål, deres rutsjetur.

Som forælder kan det også være sundt og godt, at fokusere på noget andet,
mere vigtigt og "større" end ens egen vrede, smerte, afmagt, sorg osv. At
lægge det fra sig, og vælge at se på sine børn, at "arbejde" for sine børns
tarv. Jeg tror, det var det jeg gjorde - og det har været godt for børnene.
De har lært, at selvom verden vakler, selvom kaos pludselig bliver en del af
livet - så går alt ikke i stykker, det er ikke "farligt", vi har hinanden og
man kommer igennem det. Det bruger børnene så i mange sammenhænge, det er
blevet et værktøj for dem.

Efterfølgende er der så en pris at betale, og jeg tror, det er den jeg
betaler nu. Langt om længe er jeg ved at slippe vreden, langt om længe er
jeg ved at "tilgive" - og jeg fokusere for tiden rimeligt meget på mig selv
og mit indre "kaos" - det har kastet mig ud i en depression, og det er meget
svært for mig. Jeg har været lidt for god til at fokusere på børnene og mine
søskende og andre, så nu hvor det endelig er min tur, må jeg sande - at jeg
rummer så megen smerte indeni, at det til tider er næsten umuligt at
tackle. Jeg tror nok, at det har skræmt min far og mine søskende lidt, at
jeg sådan er gået lidt ned med flaget. At jeg så altid har været
vinterdepressiv er jo blot en forværrende faktor - jeg kan godt mærke, at
jeg er på vej ud af dødvandet igen, men det er sgu' hårdt arbejde, når jeg
hele tiden skal have alle disse andre ting in mente. Børnene, hjemmet,
økonomien, ansvar osv.

Forholdet og sexlivet er vist det der lider mest under dette :-/

> Det er det jeg mener med, at det er så let blot at dømme andre
> som bitter og hadske.

Kun hvis man ikke fornemmer dybden i denne "klassifikation". For der er
forskel på at dømme, og så at erkende. At dømme er jo blot at afskrive andre
og deres følelser - at erkende, er også at forstå. Jeg tror, at Hennings
udsagn rummer dybde - jeg tror, han forstår at mennesker er/kan være bitre
og hadske, og hvorfra dette kommer/kan komme. Og jeg tror, at alle mennesker
giver efter for disse følelser engang imellem, nogle i længere perioder end
andre. Og jeg ved, at jeg har båret på disse følelser så længe, og eftersom
jeg heldigvis ikke har ladet dem være mine handlingsparametre, så har det
ikke været til skade for andre, kun for mig selv. Det er ikke sundt, at lade
sådanne følelser fylde for meget indeni, for længe. Det efterlader ikke
megen plads til andre, mere positive følelser. Det "smitter af" på livet
selv.

> Tag du blot Søs som eksempel.
> Det kunne jo godt med en halv historie se ud som om Søs blot var
> bitter over de mange "spildte" år med en alkoholisk mand, der
> aldrig tog noget ansvar, hvis hun reelt forsøgte at holde børnene
> fra deres far. Men efter at have hørt Søs fortælle om den måde
> som han har ageret overfor ungerne på, så ville jeg bestemt kalde
> det et forsøg på at beskytte og værne om sine børn. Og jeg ville
> helt sikkert opfatte det som rationelt.

Rationelt - måske.... men rigtigt?
Det tror jeg alligevel ikke.
Man kan ikke fjerne verdens dårlige sider fra børnene, men man kan være der,
og prøve at give dem styrke og "viden/visdom" til at håndtere det.
(jeg har i lange perioder virkelig ønsket at nægte ham samkvem, at fratage
ham hans rettigheder, hvis jeg kunne - men jeg har ikke handlet ud fra denne
lyst. Jeg har spurgt børnene, og i perioder har de ønsket mere samkvem, i
andre perioder mindre - og i en enkelt periode ønskede de en reel pause, som
de fik - han har jo ikke lyst til samkvemmet alligevel)

> *Vinker lige til Søs* Undskyld at jeg sådan bruger dig som
> eksempel, men du er jo så fremragende, at det falder lige for
> *S*.

Det er helt ok - som du kan læse, får jeg mulighed for at sætte ord på
tingene, og at vende dem endnu engang :0)

Håber du nød din film igen, igen *SS*
Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9gi94l$eo9$2@news.inet.tele.dk...
Hej Søs og Puk
> > Ja ok, jeg synes så bare det er for let at dømme, at der er tale
> > om bitterhed og had. Det kan godt være det er det som kommer til
> > udtryk, men som oftest er det jo usikkerhed og mistet tillid som
> > i virkeligheden er følelsen bag.

Jeg bliver rasende på min eks for tiden fordi hun ikke sætter mit og
hendes barns tarv over sit eget egoistiske behov for at få mig ud af
sit liv.

> Ja, jeg har været hele møllen igennem.

Jeg er midt i den.

> Og et eller andet sted er det IMO helt ok at være bitter og føle
> had. Der hvor det går galt, er når man lader det blive de parametre
> man reagerer ud fra.

Sig det til min eks.

> Og jeg mener du har ret - ofte er det usikkerhed og mistet tillid.
> Jeg var f.eks. i begyndelsen efter skilsmissen bange for at
> børnenes far skulle køre med børnene, når han havde drukket - eller
> at der skulle ske noget, og han så ikke kunne tage vare på dem
> forsvarligt.

Min eks har to andre børn. En pige på 13 som er i puberteten med alt
hvad dertil hører og en pige på 1½ år med hvad der dertil hører og
midt imellem er så min søn på 9 år. Kom ikke og fortæl mig at hun
lige nu er i stand til at give ham al den opmærksomhed og snakketid
som han har brug for. Faktisk siger han tit til mig at der aldrig er
tid til for eksempel at spille spil med ham som han gerne vil eller
til bare at snakke.

Alligevel fastholder hun at han ikke skal være hos mig i 5 dage hver
14. dag som vi har gjort i 3 år indtil august sidste år men kun 2
dage og kun 2 uger sommerferie i stedet for de 3 uger vi pllejer og
videre i den dur.

> Men min usikkerhed og manglende tillid - var i høj grad også
> blandet med vrede og bitterhed og skuffelse og.. ja, had.

Samme her. Det var hende der i sin tid afsluttede vores forhold og
ægteskab!

Jeg miestede meget på dne konto, min hverdag med min søn og min
identitet som familefader. Jeg har nu kæmpet i 3 år for at finde mig
selv igen og i dne tid har jeg været usikker og til tider deprimeret.

> > Det gør det i princippet også for mig. Men jeg synes bare der er
> > en udpræget tendens til at tænke så meget på børnenes tarv, at
> > det næsten ikke er tilforladeligt for forældre også at være
> > mennesker. Man bliver jo ikke sværere at såre blot fordi man er
> > forældre og man bliver heller ikke nødvendigvis mere rationel.

Selvfølgelig skal vi forældre tage vare på os selv forid en forælder
uden selvtillid ikke kan være der ordentligt for sine bør, og når man
ikke fungerere som mennekser er det svært at være en god forælder.

Og nej man bliver nok endda mere følelsmæssig når man har børn.

> Jeg er enig med dig - men (det famøse men)..
> Som forælder er man ofte (_altid _ i princippet - men det er ikke
> altid muligt at efterleve) nødt til at tilsidesætte eget tarv, og
> sætte børnenes forrest.

Enig.

> Som voksen har man jo i det mindste muligheder for at sætte ord på,
> for at søge støtte og hjælp til bearbejdelse, for at tage hånd om
> situationen, at gøre noget, at handle - man har værktøjer, nogle
> har så flere end andre.

Enig igen.

> Som barn er man prisgivet. Oftest kan børn ikke sætte ord på, de
> har ingen muligheder for at handle, at være medskabende for
> situationerne - børns værktøjer er i tilblivelses-fasen.

Og en ting mere. Det er ofte børn slet ikke bliver spurgt om hvad DE
vil! Det er tilfældet med min søn. Hans mor tager bslutninger om for
eksempel samjvem uden at spørge ham hvad han har lyst til. Han er jo
'kun' et barn og dermed i realiteten reduceret til ikke engang at
have nogen rettighder. For eksempel retten til at blive hørt i noget
der for ham er endog meget vigtigt, nemlig hvor maget han kan 'få lov
til' at være sammen med sin far som han forguder (hvad andre siger
til mig om hans følelser for mig) af sin mor.

> Som forælder er man måske endnu nemmere at såre, fordi børnenes
> smerte på mange måder gør mere ondt end ens egen. Svært at forklare
> - men sjældent har jeg været så desperat, som da jeg ikke kunne
> gøre noget ved min datters smerter efter hendes operation for
> stritører. Jeg sad og græd med bortvendt ansigt og så hvordan hun
> time efter time forsøgte at få smerten under kontrol ved
> vejrtrækning og koncentration - og jeg måtte ikke give hende
> mere smertestillende, jeg ringede til vagtlægen så mange gange...
> puha.. og det har været det samme, når de har lidt under deres fars
> svigt, selvfølgelig.

Og jeg stod ude på sidelinjen indtil jeg henvendte mig i
Statsamtet ang. udvidet samkvem fordi min eks nægter at tale med mig.
Hun vil ikke engang kommunikere via email. Når jeg fremlægger mit syn
på sagerne, forholder hun sig ikke til det jeg skriver men smider
bare en spand lort i form af fortiden i hovedet på mig.

Nu hvor jeg mener det ville være bedst for Lasse at komme videre i
teksten og få hans liv ind i en tryg og forudsigelig hverdag, som han
selv vil være glad for i længden.

> En af de egenskaber, som jeg mener man som forælder må sætte højt -
> er netop det i perioder at se forbi egen følelsesverden, og være
> der for børnene.

Nemlig!! Og det er det jeg har prøvet at få min eks til siden dec.
2000. Da det ikke er lykkedes at få en dialog igang har jeg henvendt
mig i Statsamtet. Dette bruger hun nu imod mig når jeg for eksmepel
vil aftale nogen ting med Lasse. 'Nu må vi se hvad Statsamtet siger,
du har jo selv fået dem på banen'. Ja det er korrekt, men det hun
glemmer er at jeg har forsøgt at indgå i en fornuftig dialog med
hende siden december 2000.

> Ligesom når en kvinde forelsker sig igen, da finder jeg det helt
> forkert, at det så sker, at børnene pludselig bliver sekundære, at
> hun ikke er opmærksom på hvordan de har det med hendes nye forhold
> osv.

Hvad så når moderen får et barn mere og har en datter i puberteten?
Hvad så med det mellemste barn på 9 år?
Ja her er det jo at jeg mener det ville være godt for ham at være
mere sammen med mig end de 2 dage, da jeg ikke har andre børn eller
forpligtelser og dermed kan give ham den voksenopmærksomhed som han
har brug for lige for tiden, i følge ham selv.

> Så det er ikke kun negative følelser, man som forælder kan blive
> nødt til at se igennem. Det er også positive.

Absolut. Og jeg har støttet hende gennem Lasse, da hun fik
nyt ægteskab og endnu et barn og flyttede sammen med manden. Jeg har
endog tilbudt at passe ungerne for dem. Alle 4 unger for hans barn en
pige på 10 snart 11 bor der også. Dette har jeg tilbudt på et
tidspunkt hvor jeg kunne se de lignede hængte katte af træthed og IMO
havde brug for en pause på en dag eller to fra hele børneræset. De er
begge udearbejdende også.

> > Jeg synes også, det er en flot måde som Søs forklarer sine børn
> > tingene på, ingen tvivl om det. Men jeg er ikke sikker på, om
> > jeg personligt synes (og min mening er jo underordnet, det er
> > Søs' mening som tæller her) at det er overvejende positivt for
> > Søs' børn at se deres far. Jeg ville snildt kunne sætte mig ind
> > i, hvis Søs gjorde alt der stod i hendes magt for at holde ham
> > langt væk. Og udefra ville folk måske netop tænke, at hun blot
> > var bitter og hadsk, men os som har hørt historierne om, hvordan
> > han igen og igen svigter og sårer sine børn, ja vi ville jo nok
> > ikke opfatte det helt sådan.

Jeg synes også det er al ære værd og jeg prøver at retfærdiggøre min
eks's måde at gøre tingene på overfor Lasse, men det er ved at blive
meget svært for mig at gøre.

> Jeg har overvejet så mange gange, om ikke det ville være bedre for
> børnene, om han forsvandt helt ud af deres liv (og i perioder, hvor
> jeg synes han gør dem ondt - så kan jeg da godt indvendigt give
> efter for lysten til at ønske ham død og borte). Men et eller andet
> sted tror jeg, at det er vigtigt, at de ved hvem og hvad han er -
> at de får muligheden for at forholde sig til ham på godt og ondt.

Ja det er sgu det sundeste. Jeg mener man skal afmystificere tingene
så godt man kan overfor sine børn og snakke med dem så realistisk,
som de kan forholde sig til.

> Han er deres far... Hvis de ikke gennem deres opvækst har en
> fornemmelse af ham, så tror jeg, at de ville danne et fiktivt
> billede af ham, som kunne være et urealistisk skræmmebillede,
> eller en idoliseret forgudelse. Begge dele er jo uholdbare.

Nemlig.

> Derudover ville de gå og spekulere på om han har det godt, om han
> måske er død, om han savner dem... tusinde ting.

Ja dette indlæg ville jeg sende til min eks, men jeg ved hun vil slå
sig i tøjret fordi hun helst ser jeg er helt ude af hendes liv.

Det hænger nok en hel del sammen med at den første mand kan hun styre
fordi han er en vatar,m når det gælder alt, også hans datter på snart
14. Der har min eks frit spil til at skalte og valte som hun synes er
bedst fordi han er type,n der ikke protesterer eller gør sig
'vanskelig' i hendes øjne.

SNIP
> Som forælder kan det også være sundt og godt, at fokusere på noget
> andet, mere vigtigt og "større" end ens egen vrede, smerte, afmagt,
> sorg osv. At lægge det fra sig, og vælge at se på sine børn, at
> "arbejde" for sine børns tarv.

Ja dette anser jeg for at være vigtigt også fordi ens selvtillid,
når man nu engang er forælder også hænger sammen med hvordan ens børn
har det. Når de har det skidt eller ikke optimalt går det ud over
selvtilliden. Det er i alle tilfælde hvad jeg har oplevet.

Så når man ikke har børn er det 'kun' et spørgsmål om en selv. Når
man HAR børn er deres velfærd og en egen selvværd ofte forbundet og
heldigvis for det fordi det sikrer børnenes tarv!

> Jeg tror, det var det jeg gjorde - og det har været godt for
> børnene. De har lært, at selvom verden vakler, selvom kaos
> pludselig bliver en del af livet - så går alt ikke i stykker, det
> er ikke "farligt", vi har hinanden og man kommer igennem det. Det
> bruger børnene så i mange sammenhænge, det er blevet et værktøj for
> dem.

Jeg anser også mig for at det mest stabile i min søns liv lige nu og
børn har brug for at vide hvor de har 'deres' voksne og verden. Min
eks har jo temmelig 'travlt' med de to andre børn hun har og har
dermed sværere end jeg ved at forholde sig til sin søn som jo oftest
kan og får lov til at klare sine egne problemer selv, når han er hos
sin mor. Men det er ikke altid det er godt nok for ham.

> Efterfølgende er der så en pris at betale, og jeg tror, det er den
> jeg betaler nu. Langt om længe er jeg ved at slippe vreden, langt
> om længe er jeg ved at "tilgive" - og jeg fokusere for tiden
> rimeligt meget på mig selv og mit indre "kaos" - det har kastet mig
> ud i en depression, og det er meget svært for mig. Jeg har været
> lidt for god til at fokusere på børnene og mine søskende og andre,
> så nu hvor det endelig er min tur, må jeg sande - at jeg rummer så
> megen smerte indeni, at det til tider er næsten umuligt at
> tackle. Jeg tror nok, at det har skræmt min far og mine søskende
> lidt, at jeg sådan er gået lidt ned med flaget. At jeg så altid
> har været vinterdepressiv er jo blot en forværrende faktor - jeg
> kan godt mærke, at jeg er på vej ud af dødvandet igen, men det er
> sgu' hårdt arbejde, når jeg hele tiden skal have alle disse andre
> ting in mente. Børnene, hjemmet, økonomien, ansvar osv.

Tjah jeg kjan genkende noget af dette. At jeg mistede min identitet
og hverdagen med min søn slog mig ud, men jeg opdagede det ikke før
det gik rigtig galt og jeg fik en brat opvågnen. Jeg er nu ovre på
den anden side af muren og endelig ved at finde mig selv 100%. Indtil
for nyligt har jeg psykisk nok kørt på pumperne og på det faktum at
det eneste, der kunne rive mig ud af sortsynet, var samværet i 5 dage
med min søn. Og det er det min søn jo vil igen, være sammen i 5 dage
af gangen fordi det er det optimale for ham og mig.

> Forholdet og sexlivet er vist det der lider mest under dette :-/

Alt ligger under den slags. Jeg har for eksempel ikke vært i stand
til at have et forhold siden min skilsmisse. Der har da været to
forhold men jeg magtede det ikke og måtte give op ved første lille
problem. Jeg havde ikke overskud til det.

> > Det er det jeg mener med, at det er så let blot at dømme andre
> > som bitter og hadske.

Jo men som forælder er man også i sine følelesers vold, spcielt hvis
man synes at der ikke bliver taget ordentlig og 100% hånd om ens
fælles barn.

> Kun hvis man ikke fornemmer dybden i denne "klassifikation". For
> der er forskel på at dømme, og så at erkende. At dømme er jo blot
> at afskrive andre og deres følelser - at erkende, er også at
> forstå.

Ak ja den ville jeg (igen), godt sende til min eks. *suk*

> Jeg tror, at Hennings udsagn rummer dybde - jeg tror, han forstår
> at mennesker er/kan være bitre og hadske, og hvorfra dette
> kommer/kan komme. Og jeg tror, at alle mennesker giver efter for
> disse følelser engang imellem, nogle i længere perioder end
> andre. Og jeg ved, at jeg har båret på disse følelser så længe, og
> eftersom jeg heldigvis ikke har ladet dem være mine
> handlingsparametre, så har det ikke været til skade for andre, kun
> for mig selv. Det er ikke sundt, at lade sådanne følelser fylde for
> meget indeni, for længe. Det efterlader ikke megen plads til andre,
> mere positive følelser. Det "smitter af" på livet selv.

Amen. Det er sgu så sandt.

SNIP
>
> Rationelt - måske.... men rigtigt?
> Det tror jeg alligevel ikke.

Du har forsøgt efter bedste evne og det i sig selv er prisværdigt.

> Man kan ikke fjerne verdens dårlige sider fra børnene, men man kan
> være der, og prøve at give dem styrke og "viden/visdom" til at
> håndtere det.

Enig!

> (jeg har i lange perioder virkelig ønsket at nægte ham samkvem, at
> fratage ham hans rettigheder, hvis jeg kunne - men jeg har ikke
> handlet ud fra denne lyst. Jeg har spurgt børnene, og i perioder
> har de ønsket mere samkvem, i andre perioder mindre - og i en
> enkelt periode ønskede de en reel pause, som de fik - han har jo
> ikke lyst til samkvemmet alligevel)

Jeg ville ønske min eks. så tingene i det samme lys for så ville hun
måske kunne få øjnene op for at det ville være en god ide at 'lytte'
til sin søn.

SNIP
Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas O. :0)

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9gijei$o8v$1@sunsite.dk...

> Jeg bliver rasende på min eks for tiden fordi hun ikke sætter mit og
> hendes barns tarv over sit eget egoistiske behov for at få mig ud af
> sit liv.

Det er nok igen det med tilliden, der er noget der skal genskabes, det tager
tid. At hun har behov for at få dig ud af sit liv, er nok også udtryk for,
at hun ikke har "lagt dig på plads indeni" hende. Du vil jo aldrig komme ud
af hendes liv, du er jo jeres barns far - selv hvis du aldrig viser dig,
selv hvis du slet ingen kontakt har med jeres søn, så er du der hele tiden -
du er en del af jeres søn.

Jeg kan se hvordan min den ældste søn pludselig går som sin far, denne let
dansende gangart, som er karakteristisk, som afspejler en sene-styrke i den
spinkle krop, virker så atletisk - en krop som bærer vidensbyrd om hans far.
Sådan er det for alle vores børn, han er i dem, han lever i dem. Han vil
derfor altid være en del af mit liv. Og som tiden går, bliver jeg mere
bevidst om, at mit forsøg på at få ham ud af mit liv - ville jo være et
forsøg på at mine børn ud af mit liv. Jeg ville jo blive nødt til at afvise,
at nægte at se, at gøre mig kold overfor... alle de ting i mine børn, som er
ham. Så er det pludselig meget nemmere at se, at ved at ønske ham ud af mit
liv - skader jeg mit og børnenes forhold, jeg nægter mine børn den basale
værdi, at blive accepteret og elsket betingelsesløst, for min kærlighed vil
blive dikteret af i hvor høj grad de lignede deres far.

Jeg elskede deres far nok til at skabe disse børn i kærlighed. Jeg elsker
mine børn nok til at skabe en relation til deres far, hvor mangelfuld denne
relation end må blive/være. Ved at vedgå mig alle de små ting, som jeg
inderst inde stadig godt ved jeg elskede ved deres far - så kan jeg elske
alle de sider ved børnene, som er arven fra deres far. Deres ansigter, som
er længere end mit. Deres kroppe, som har deres fars spinkelhed og
vitalitet. Deres ansigtsmimik, som vækker minder på de særeste tidspunkter.

Måske er det min kærlighed til børnene, min følelse af deres vidunder - der
langsomt har fået mig til at forstå, hvilken glæde, hvilken gave jeg fik med
mig fra mit ægteskab. Denne tid, der gav mig disse tre små dejlige mennesker
i mit liv. Og måske er det fordi jeg i min kærlighed til børnene, genser og
genkender arven fra ham, at jeg ikke kan fastholde en hadsk og bitter
indstilling til ham, for de er en "renere" udgave af det som jeg elskede ved
deres far, som fik mig til at vælge ham dag efter dag, år efter år.

Men det har jo taget tid, og det er en stadig proces. Der er gået 5 år nu.
Jeg er ikke længere den samme. Det betyder så også, at når han endelig er
sammen med børnene, så bærer de min opdragelse og arven efter mig så meget
mere uden på huden - og han må føle sig fremmedgjort i forhold til sine egne
børn. Hvilken smerte må det ikke være, trods det at han ikke har overskuddet
og evnerne til hans faderskab. At opleve sig som fremmed for sin børn. Det
sætter også samkvemmet i et andet lys, viser lidt hvor svært det må være
trods alt engang imellem at dukke op og være der, at forsøge trods sådanne
elendige forudsætninger - at bevare blot en form for kontakt. Jeg tror, at
samkvemmet er forbundet med megen smerte for ham. At det ripper op i en
stadig sorg - som jeg først helt forstod, da jeg fornyligt så min bror
gennemleve det.

Hidtil havde jeg ikke helt forstået, hvor smertefuldt det er, ikke at kunne
smøre sit barns madpakke, ikke at kysse sit barn farvel hver morgen, og sige
godnat. Hvor meget en far, som ikke længere er der i hverdagen, må leve med
af savn og afsavn. Min bror var knust, kunne nogle gange slet ikke snakke og
måtte lave "ting" i køkkenet, når han havde børnene - han sad i timer i sin
bil efter at have afleveret dem, og pintes af sorgen over ikke at være der,
sorgen over deres behov for ham, deres savn.

Jeg synes ikke, at jeg er afstumpet - men jeg havde alligevel ingen idé om
det. Jeg forstod det ikke, før jeg af min bror blev lukket ind i hans "liv",
og "oplevede" det. Min indlevelsesevne rakte ikke dengang til, at jeg kunne
omfatte børnenes far med denne forståelse. Nu ser jeg både ham og hans
relation til børnene i et andet lys. Nu tror jeg, at jeg forstår lidt af
også hans smerte, sorg og savn. Og jeg ser, hvor heldig jeg er - at børnene
er her hver dag, at jeg har dem hos mig, selv når jeg dårligt orker dem.

Et eller andet sted har jeg været så optaget af mig selv, så uforstående
eller måske så arrogant - at jeg troede, at mor/barn relationen var
"anderledes", end far/barn relationen - mere intens, mere dybtfølt... et
eller andet "mere". Det er et af de slør, der er blevet fjernet fra mine
øjne. Styrken i en fars kærlighed er ikke mindre, ikke mindre intens, ikke
mindre dybtfølt. Så lige så meget vi skriver om børnenes behov for deres
far, er der også deres fars behov for dem. Hans behov for at genkende sig
selv, at spejle sig, at opleve og genopleve med og gennem sine børn. Hans
behov for "at være der"...

Det kræver blot et lille tankeeksperiment, som jeg egentlig har tænkt før -
blot ikke i denne forbindelse. Nemlig hvor ondt det ville gøre at vide, at
ens barn lider, at det græder og ønsker at man er der. Og så er man der
ikke, kan ikke være der. Hvis jeg vidste, at f.eks. min datter led sådan
efter sin operation, og jeg ikke kunne være der, omend blot for at stryge
hendes hår og tørre hendes tårer bort - så ville jeg have været langt mere
ked af det, end jeg var, da jeg sad ved hende og græd over at jeg ikke kunne
lette hendes smerte - jeg var dog så heldig, at jeg var der.

Jeg ville ønske, at mine børns far havde evnerne og lysten og overskuddet
til at være her mere for dem. Jeg ville gerne, om han kom oftere, tog dem
med på små ture, viste dem hvem han er, så de kan mærke de sider af han -
som de senere vil genkende i sig selv. Og så den kærlighed han trods alt
føler for dem, kan få lov at blive en del af dem. Jeg ville ønske, at mine
børn havde en far, som kunne vise og give udtryk for - at han gerne ville
være der, at de er ønskede. Det er så vigtigt for børn at føle sig ønskede,
også selvom man som forælder ikke kan være der hver dag, og selvom man som
mine børns far - er alkoholiker.

> Min eks har to andre børn. En pige på 13 som er i puberteten med alt
> hvad dertil hører og en pige på 1½ år med hvad der dertil hører og
> midt imellem er så min søn på 9 år. Kom ikke og fortæl mig at hun
> lige nu er i stand til at give ham al den opmærksomhed og snakketid
> som han har brug for. Faktisk siger han tit til mig at der aldrig er
> tid til for eksempel at spille spil med ham som han gerne vil eller
> til bare at snakke.

Måske oplever din søns mor en sorg for tiden. En sorg over netop ikke at
kunne alt det hun gerne ville, ikke at have tiden og roen til fordybelsen og
hengivenheden i forholdet til jeres søn. Måske er der mange små øjeblikke i
deres hverdag, hvor hun lider under det stressede liv, som et liv med børn i
mange aldre er. Og måske føles det for hende som om, at når han så tager
hjem til dig, så mister hun nogle øjeblikke, nogle muligheder for at nå
netop disse ting med ham. Som om han glider ud af hendes hænder, væk i denne
kaotiske tid - som om hun ikke vil kunne nå ham igen, han "forsvinder" for
hende. Og hun kunne være misundelig på den tid du har, det overskud du kan
give jeres søn - ikke at ond vilje, men fordi hun ville ønske, at gøre og
kunne det samme.

Så bliver lang tids samkvem med dig, også en stor smerte for hende, ikk'?

Jeg bliver så glad, når jeg læser om din vilje og lyst til din søn, om det
overskud og den tid du nu har at give - og som han kunne/kan suge til sig og
blive stærkere af. Det er jo netop det jeg sådan kunne ønske for mine børn.

Tænk, hvis noget af det jeg har skrevet er sådan virkeligheden ser ud for
din søns mor. Så står hun med sine to andre børn og en stor smerte, hver
gang jeres søn er hos dig. Hun står også med en masse uforløste og
ubearbejdede følelser ifm. dig, samt en krævende og stresset hverdag uden ro
til at arbejde med alt dette, så det kan få lov at finde en plads indeni
hende.

Midt i at du står med denne smerte over ikke at kunne få lov at give dig
selv og dit overskud til jeres søn, midt i denne frustrerende tid, hvor du
så gerne vil, så mange ting - som du ved vil være så godt for ham - har hun
måske brug for, at du møder hende med forståelse og tolerance. Så bagvendt
det end kan lyde, er du måske i netop dette scenario, den der har mest at
gøre godt med lige nu. Og hun kan være bange og ked af det, midt i alle de
andre følelser. Det vil nok tage noget tid for hende, at slappe af og se
hvor god du er for jeres søn, og hvor stor en hjælp og tryghed du kan være
både for jeres søn og for hende. I modsætning til mig, er hun jo netop ikke
alene med jeres søn - du er der hele tiden, hvis ikke andet så i tanken. Og
skulle alt gå galt, så vil du træde til og sikre dig, at jeres søn ikke står
alene - og du ville kunne skabe en hverdag, og de tusinde andre ting, som
forældre skaber for og med deres børn. Den tryghed har jeg ikke... måske
netop derfor træder den tydeligere frem for mig.

> Alligevel fastholder hun at han ikke skal være hos mig i 5 dage hver
> 14. dag som vi har gjort i 3 år indtil august sidste år men kun 2
> dage og kun 2 uger sommerferie i stedet for de 3 uger vi pllejer og
> videre i den dur.

Jeg tænker - hvad skal der til, hvad er det hun føler der mangler? Hvilke
tryghed-faktorer har hun brug for? Kan du hjælpe hende med at nå dertil, og
hvordan?

> Jeg miestede meget på dne konto, min hverdag med min søn og min
> identitet som familefader. Jeg har nu kæmpet i 3 år for at finde mig
> selv igen og i dne tid har jeg været usikker og til tider deprimeret.

Ja, efter at have været tæt på i forbindelse med min bror, så tror jeg, at
jeg har en fornemmelse af omfanget, dog uden at bilde mig selv ind, at jeg
forstår det til fulde. Selvom dit forhold til din søn ikke er optimalt nu,
og I begge lider under tingenes tilstand, så er det at du ikke forsvinder,
men at du stedse _vil_ ham - det er med til at give ham værktøjer til
fremtiden. Måske står han engang som far, og kan ikke være der i hverdagen,
og så har du vist ham hvordan, han kan gøre. Så selvom det er en kedelig
situation, så er det også noget alle involverede lærer af, og især din søn.
Og hvis bare du og hans mor i løbet af hans barndom lykkedes med at skabe en
relation til hinanden, der omfatter jeres forældreskab og jeres søn, så har
han lært noget om det at mennesker skilles, som er meget værdifuldt. Det
sker måske ikke i dag, men måske om noget tid...

Mine børn er ved at lære nogle meget værdifulde ting, via min eks-kæreste.
Han er jo et dejligt menneske, og han kommer og tager dem med i
svømmehallen, og om ikke så lang tid tager hans forældre, han selv og hans
nye partner (mine) børn med på en heldagstur til Knuthenborg. Dette lærer
også mig meget, men især mine børn. Relationerne mellem mennesker forsvinder
ikke - blot fordi to voksne holder op med at elske hinanden. Jeg er så glad
for dette, synes det er så stort af ham og hans forældre og hans nye
partner.

> Selvfølgelig skal vi forældre tage vare på os selv forid en forælder
> uden selvtillid ikke kan være der ordentligt for sine bør, og når man
> ikke fungerere som mennekser er det svært at være en god forælder.

Jeg er enig. Som forælder skal man også huske på dit udemærkede ordsprog,
eller hvad jeg skal kalde det "monkey see, monkey do".
Hvis jeg f.eks. definerede min verden så snæver, som kun omfattende mine
børn, og uden hensyntagen til mig selv - så ville jeg være et fattigt, tomt
og forringet eksempel.

I stedet viser jeg dem, at det er muligt at uddanne sig, at vise sine
følelser, at gennemleve store omvæltninger, at gøre "selviske" ting og
alligevel rumme hinanden.

> Og nej man bliver nok endda mere følelsmæssig når man har børn.

Ja, gør man ikk'.
Det synes jeg jo *S*

> Og en ting mere. Det er ofte børn slet ikke bliver spurgt om hvad DE
> vil! Det er tilfældet med min søn.

Vi kan være så bange for svaret, at vi ikke tør stille spørgsmålet
Jeg har spurgt mine børn, fordi jeg har lært det - det er et værktøj for
mig. Jeg har lært det af min far, og jeg lærte det allerede som barn. Og jeg
lærte det på trods af, at jeg boede hos ham en tid (ca. ½ år) - hvor jeg led
under savnet af min mor og min storebror (jeg var omkring 3 år) - og så
pludselig en dag blev jeg hentet fra børnehave af min mor, som havde fået
forældremyndigheden, og min far "forsvandt" - jeg så ham ikke i lidt mere
end to år...
Men han har altid spurgt os, altid talt meget med os - og på sin egen
snørklede facon altid været der alligevel, et eller andet sted, sådan lige i
periferien.

Ingen steder er det blevet forventet, at børnene skulle spørges - andet end
hos mig (min familie).
Jeg kommer i tanke om, at lige efter skilsmissen, der ville min ældste søn
(han var lige fyldt 7 år) bo hos sin far. Hans far havde ikke noget sted at
bo, og var ude i en nedtur - som for hans vedkommende betyder alkohol. Så
jeg tacklede det netop med at spørge - hvorfor?

Hvorfor ville han bo hos sin far? Og det var ikke for hans egen skyld, men
fordi han troede, at det var hans ansvar, at hjælpe sin far til at få det
godt igen - så ved hjælp af spørgsmål fra mig, fik han sat ord på. Og jeg
kunne løfte det ansvar fra hans skuldre aktivt, i fællesskab med hans far,
så han kunne trække vejret og leve sit eget liv. Jeg kontaktede simpelthen
hans far og overtalte ham til at fortælle vores søn, at det ikke på nogen
måde var hans skyld, at vi var gået fra hinanden, og at han (far) nok skulle
få det godt igen, men at det var noget han (far) selv skulle ordne.

> Hans mor tager beslutninger om for
> eksempel samkvem uden at spørge ham hvad han har lyst til. Han er jo
> 'kun' et barn og dermed i realiteten reduceret til ikke engang at
> have nogen rettighder. For eksempel retten til at blive hørt i noget
> der for ham er endog meget vigtigt, nemlig hvor maget han kan 'få lov
> til' at være sammen med sin far som han forguder

Åh, ja - hvis blot børn havde "sproget"... altså jeg tænker på:
Hvis han kunne fortælle sin mor, at han elsker hende, at han ved hun ikke
har så megen tid, at der er meget andet i hendes liv - og at du har plads og
tid og overskud lige nu - og at derfor vil det gøre ham glad at få lov at
bruge dig og dit overskud i denne tid, også så hun kunne få lidt mere tid og
derfor måske få lidt mere overskud til både de andre børn og ham selv.

> Og jeg stod ude på sidelinjen indtil jeg henvendte mig i
> Statsamtet ang. udvidet samkvem fordi min eks nægter at tale med mig.
> Hun vil ikke engang kommunikere via email. Når jeg fremlægger mit syn
> på sagerne, forholder hun sig ikke til det jeg skriver men smider
> bare en spand lort i form af fortiden i hovedet på mig.

Det er vel dér, hun er lige nu. Jeg tror på, at når du har elsket hende, når
du engang har valgt hende - så har hun også nogle værdier, nogle kvaliteter.
Ligesom min eksmand... han var faktisk værd at elske, på trods af hans
alkoholisme og dårlige baggrund og mangelfulde forudsætninger - og på trods
af alt det han ikke gør/kan i dag for sine børn.

Et eller andet sted er det jo ikke kun hendes tillid der skal genoprettes -
det er også din. Din mistillid og din smerte og sorg ligger og også lige
under overfalden. Har du f.eks. tillid til, at hvis du giver hende lidt tid,
så vil hun igen spørge jeres søn, og igen give mere plads til jeres søns og
dit forhold?

Hvordan tror du, at hun ville reagere, hvis du sagde til hende, at du prøver
at genoprette din tillid til hende, og at du vil forsøge at vente, til hun
er parat til at give dig den tid med jeres søn, som du sådan længes efter?
At du har en masse overskud nu, som du gerne vil give til jeres søn, så det
bliver til glæde også for hende, og at det er meget svært for dig, ikke at
kunne gøre det i denne tid, at det er en sorg for dig, at du lever med et
dagligt savn - men at du alligevel er parat til at give hende lidt tid, lidt
ro - at du er parat til at vise hende lidt tillid, og at du håber I kan
finde en balance i jeres (hendes og dit) forhold, så I sammen kan vise jeres
potentiale som forældre.

Selv mens jeg skriver dette, føler jeg, at det er en overordentlig stor
mundfuld. Det vil være enormt krævende for dig, det er jeg slet ikke i tvivl
om. Et eller andet sted, sidder jeg udenfor mig selv og tænker, hvordan kan
jeg foreslå dig dette - det er så hårdt. Så tag det ikke som andet end mine
tanker, og brug kun det du kan.

> Nu hvor jeg mener det ville være bedst for Lasse at komme videre i
> teksten og få hans liv ind i en tryg og forudsigelig hverdag, som han
> selv vil være glad for i længden.

*sender dig tusinde knus*

> Hvad så når moderen får et barn mere og har en datter i puberteten?
> Hvad så med det mellemste barn på 9 år?
> Ja her er det jo at jeg mener det ville være godt for ham at være
> mere sammen med mig end de 2 dage, da jeg ikke har andre børn eller
> forpligtelser og dermed kan give ham den voksenopmærksomhed som han
> har brug for lige for tiden, i følge ham selv.

Det har du jo ret i. Men det er altså en meget svær erkendelse for en mor.
Det skal jo vendes lidt på hovedet. Det er ikke fordi hun pludselig er en
ringere mor, det er fordi du i netop denne tid har mere at give af. Og det
hun har at give - det skal hun dele ud på tre børn. Ikke at hun ikke kan
rumme så megen kærlighed, at børnene kun elskes en trediedel - det er ikke
det jeg mener, man kan sagtens elske alle sine børn fuldt og helt. Jeg mener
hendes tid, hende overskud, hendes indre ro, hendes kærlige arme - hun er
kun et menneske, og der er nu engang tre børn (ligesom hos mig *S*). Hos dig
kan han få den luksus, den glæde at være centrum, at være en ener, at få din
udelte opmærksomhed...

> Absolut. Og jeg har støttet hende gennem Lasse, da hun fik
> nyt ægteskab og endnu et barn og flyttede sammen med manden. Jeg har
> endog tilbudt at passe ungerne for dem. Alle 4 unger for hans barn en
> pige på 10 snart 11 bor der også. Dette har jeg tilbudt på et
> tidspunkt hvor jeg kunne se de lignede hængte katte af træthed og IMO
> havde brug for en pause på en dag eller to fra hele børneræset. De er
> begge udearbejdende også.

Hvor er det stort, ja jeg får helt gåsehud. Det er et smukt træk, at du kan
se deres behov og se ud over dine egne for en stund. Hun kunne få megen
glæde af dig, og finde megen styrke i jeres fælles forældreskab - hvis I
kunne skabe en god relation til hinanden.

> Ja det er sgu det sundeste. Jeg mener man skal afmystificere tingene
> så godt man kan overfor sine børn og snakke med dem så realistisk,
> som de kan forholde sig til.

Ja - du lyder jo som min far *stort smil*

> Ja dette anser jeg for at være vigtigt også fordi ens selvtillid,
> når man nu engang er forælder også hænger sammen med hvordan ens børn
> har det. Når de har det skidt eller ikke optimalt går det ud over
> selvtilliden. Det er i alle tilfælde hvad jeg har oplevet.

Det er så dejligt at læse... ja, nu har jeg skrevet på dette indlæg i timer
efterhånden *SS*
Og i mellemtiden har jeg så ringet til mine børns far - og sagt, at jeg godt
ved, at sommertiden er en travl tid (han er turistchauffør), så jeg ville
lige høre, om han har husket vores datters fødselsdag imorgen. Og det har
han! *S*
Jeg fortalte også, hvordan jeg har observeret, at vores søn går ligesom
ham - og at det var dejligt at se. Og deres far blev så glad og snakkede om
nogle ting han har liggende til den yngste, jeg kunne høre glæden i hans
stemme... hmm... hvorfor gør man noget så svært, når det er så nemt at
sprede lidt glæde, som så stråler tilbage til én selv...

> Så når man ikke har børn er det 'kun' et spørgsmål om en selv. Når
> man HAR børn er deres velfærd og en egen selvværd ofte forbundet og
> heldigvis for det fordi det sikrer børnenes tarv!

Jeg er selvfølgelig så enig :0)

> Jeg anser også mig for at det mest stabile i min søns liv lige nu og
> børn har brug for at vide hvor de har 'deres' voksne og verden.

Ja, de har - de har brug for at vide hvor vi er, hvem vi er, hvad vi står
for - for vi er det meste af deres verden.

> Tjah jeg kjan genkende noget af dette. At jeg mistede min identitet
> og hverdagen med min søn slog mig ud, men jeg opdagede det ikke før
> det gik rigtig galt og jeg fik en brat opvågnen. Jeg er nu ovre på
> den anden side af muren og endelig ved at finde mig selv 100%. Indtil
> for nyligt har jeg psykisk nok kørt på pumperne og på det faktum at
> det eneste, der kunne rive mig ud af sortsynet, var samværet i 5 dage
> med min søn. Og det er det min søn jo vil igen, være sammen i 5 dage
> af gangen fordi det er det optimale for ham og mig.

Hans mor skal nok bare lige have lidt tid til at se og mærke, at du nu er
helt og fuldt "tilbage" igen, at du har dette overskud... måske...

> Alt ligger under den slags. Jeg har for eksempel ikke vært i stand
> til at have et forhold siden min skilsmisse. Der har da været to
> forhold men jeg magtede det ikke og måtte give op ved første lille
> problem. Jeg havde ikke overskud til det.

Nikker - det er faktisk også svært for de nye mennesker i ens liv, som
Henning også nævnte...

> Du har forsøgt efter bedste evne og det i sig selv er prisværdigt.

Jeg har nu heller ikke være alene - jeg har så at sige, ikke fået lov at dø
i synden.

Selvom min fars og mit forhold har været "ustabilt" gennem min barndom, og
han var meget væk fordi han var langturschauffør og at jeg "hadede" ham fra
jeg var omkring 14 til 19 år... så har han altid sørget for at være lige i
nærheden, omend ikke andet så i ånden. Små hilsner, små erklæringer, små
tilkendegivelser - opringninger, en hånd på skuldren, et "hvordan har du
det", tager børnene med på ture, hjælper børnene til at forstå - at mor er
også et menneske, og at mor forøvrigt er hans datter "så de skal behandle
mig pænt" *GG*

Som du kan læse, så kan du betyde en verden af forskel - selv hvis du skulle
have så vanskelig vilkår som min far og jeg havde. Du kan faktisk gøre hele
forskellen, i visse perioder af din søns liv (også hans voksenliv) - og det
er det jeg læser i dit indlæg, i dine ord. Du ved det, du vil så gerne, og
det gør så ondt på dig, når du ikke kan "komme til"...

Sidder og tænker på, hvor meget jeg har lært af min far, hvor vigtig en
person han har været, hvor meget han egentlig har hjulpet mig - det er ikke
så tit, at jeg rigtig får mærket efter. Der er ikke noget at sige til, at
jeg kan/kunne mere, har/havde mere overskud end børnenes far - jeg har jo
min familie, min far og mine søskende. Nogle gange ser man ikke skoven for
bare træer, der er en grund til, at jeg selv når jeg er allermest nede,
alligevel kan gøre det rimeligt godt *S*

Lige i øjeblikket er min far i gang med at lære mig at "give slip". Min søn
på 12 år, snakker om efterskole... og jeg er skræmt fra vid og sans, jeg får
ondt indeni blot han nævner det - han taler også om, at han godt kunne tænke
sig at tage en del af sin uddannelse i f.eks. USA. Jeg forstår pludselig, at
den vidunderlige selvtillid, selvstændighed jeg lærer dem og elsker dem
for - den har også en pris for mig *S*. Jeg skal begynde at give slip nu, og
stole på, at det jeg har "puttet" ind i mine børn er godt og stærkt nok til
at bære, når de lige straks flyver. Det er altså svært, bare at skrive det
giver mig en klump i halsen. Jeg vil helst holde dem lige her, hos mig.

Men min far taler med mig om det, lærer mig igen om livet, denne nye fase -
og jeg forstår, at jeg har skabt denne stærke knægt, som allerede nu som 12
årig er fuld af planer og lyst til livet, og som jeg ikke må hæmme unødigt.
Min far foreslog at vi brugte meget tid (jeg tænker så det næste år) på
sammen (min søn og jeg) at undersøge de mange muligheder, og sammen finde
løsningen/stedet. Imens skifter min søn måske mening, men vi arbejder så på
det sammen, jeg er med i hans tanker og hans udvikling og hans "nye liv". Og
jeg får lidt tid til at vænne mig til tanken, til langsomt at løsne op og
give slip... Da min søn nævnte det første gang gik jeg helt i baglås, jeg
kunne slet ikke forholde mig til det, jeg lukkede ned og sagde at det var
for tidligt, og sikkert ikke kunne lade sig gøre - hvad er det også at lære
min søn? *tsk, tsk* Han skal jo netop lære, at lægge sine planer, have
tillid til sig selv, hans egen dømmekraft og gennemføre sine initiativer...
nu er tanken ikke så skræmmende mere _for mig_. Jeg tror, at jeg sender en
kopi af dette til min far...

Kære Tomas. Jeg håber, at Lasses mor med tiden igen vil værdsætte dig og det
du har at give jeres søn. Lasse er en heldig dreng, han vil altid vide, at
hans far _vil_ han, ønskede og ønsker ham... så selvom du ikke får lov at
komme rigtigt til nu, så giver du ham nogle vidunderlige gaver og sunde
værktøjer til fremtiden...

Tusinde knus og kram
Søs, som godt kan se, at dette indlæg egentlig blev for langt...

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9gijei$o8v$1@sunsite.dk...

Hej Tomas

> Jeg bliver rasende på min eks for tiden fordi hun ikke sætter
mit og
> hendes barns tarv over sit eget egoistiske behov for at få mig
ud af
> sit liv.

Men er det nu også et egoistisk behov for at få dig ud af sit
liv? Jeg er fuldt ud klar over, at det sikkert vil se sådan ud
for dig, men måske det ser anderledes ud fra en anden vinkel.
Det kan godt være at du vil føle dig provokeret af de ting, jeg
kommer ind på her, men det er altså ikke meningen. Jeg forsøger
blot at vende billedet og se det fra en anden vinkel. Den vinkel
jeg kunne forestille mig, at din ex-kone måske har.

> Alligevel fastholder hun at han ikke skal være hos mig i 5 dage
hver
> 14. dag som vi har gjort i 3 år indtil august sidste år men kun
2
> dage og kun 2 uger sommerferie i stedet for de 3 uger vi
pllejer og
> videre i den dur.

Her tænker jeg, at der må jo være nogle begivenheder, som har
ført til, at hun har ønsket samværet nedsat mellem dig og din
søn. Jeg har en anelse om, hvad de begivenheder kunne være og så
må jeg jo altså indrømme, at jeg udemærket kan forstå hende. Og
at jeg sagtens kan se, hvordan det ikke behøver at være en
egoistisk tanke men derimod et ønske om at beskytte sin søn.
Hvis jeg gætter rigtigt her, så svigtede du dig selv, hende og
især din søn i August sidste år i en grad som sikkert hverken du
eller hun nogensinde havde drømt om, at du ville. Du forsvandt
for en kort tid ud af din søns liv, og det var hende som stod med
den opgave at forklare ham, hvorfor du pludselig ikke var der.
Hende som skulle se din søn der forguder dig blive skuffet og ked
af det, over at du pludselig var væk.

Mon ikke dette svigt fra din side, har været årsag til, den angst
hun sikkert føler nu? Angsten for at du handler igen, som du har
handlet før og bekymringen for, hvordan det vil påvirke jeres
søn. Hun konkluderer måske, at han netop vil blive såret mere,
hvis du svigter igen, hvis han har et meget tæt forhold til dig
og er vant til at se en masse til dig.

Og igen dette er ikke for at provokere dig eller slå dig oven i
hovedet. Det er blot for at illustrere.

Måske hun netop tænker, at nu hvor jeres søn har været vant til
ikke at se dig nær så tit og ofte så ville det måske være lettere
for ham, hvis du svigtede igen end det ville, hvis han igen
begyndte at se dig hele tiden og du så svigtede igen. Måske hun
også tænker, at hvad nu hvis han var med dig næste gang? Hvad nu
hvis du igen foretog en for hende sikkert uforståelige og
uansvarlig handling og det denne gang var noget som gik direkte
ud over jeres søn.

Kan du ikke se, at det faktisk godt kan dreje sig om et forsøg på
at beskytte din søn? Hvor end misforstået og forkert det så end
må virke på dig eller andre. For problemet er jo selvfølgelig
alle disse "måsker", "hvad nu hvis'er" osv. De er et fælles
problem for jer. For du kan jo snildt føle dig sikker på, at
noget lignende aldrig sker igen. Du kan mærke det i din krop og
sjæl. Men det kan hun ikke. Hun ved blot, hvad du tidligere har
gjort og hun er sikkert bange for at noget lignende skulle ske
igen.

Jeg kender jo ikke din ex-kone, så jeg gætter blot.

> Og en ting mere. Det er ofte børn slet ikke bliver spurgt om
hvad DE
> vil! Det er tilfældet med min søn. Hans mor tager bslutninger
om for
> eksempel samjvem uden at spørge ham hvad han har lyst til. Han
er jo
> 'kun' et barn og dermed i realiteten reduceret til ikke engang
at
> have nogen rettighder. For eksempel retten til at blive hørt i
noget
> der for ham er endog meget vigtigt, nemlig hvor maget han kan
'få lov
> til' at være sammen med sin far som han forguder (hvad andre
siger
> til mig om hans følelser for mig) af sin mor.

I princippet er jeg enig med dig i, at børn skal høres i det
omfang det overhovedet er muligt.
Men som forælder kender du sikkert også situationer, hvor du
simpelthen føler dig overbevist om, at du ved bedre, uanset hvad
din søn så ønsker. Mon ikke din ex-kone oplever situationen
sådan.
Som også Søs er inde på, så må din ex-kone jo have nogle
kvaliteter som du sætter stor pris på, hvis du engang har elsket
hende. Hun er jo ikke bare en heks, som agerer ud fra ren
egoisme eller had. Du har engang stolet på hende som et menneske
med omtanke. Så selvom i ikke tænker ens her, så betyder det jo
ikke, at hun slet ikke tænker.

> Og jeg stod ude på sidelinjen indtil jeg henvendte mig i
> Statsamtet ang. udvidet samkvem fordi min eks nægter at tale
med mig.
> Hun vil ikke engang kommunikere via email. Når jeg fremlægger
mit syn
> på sagerne, forholder hun sig ikke til det jeg skriver men
smider
> bare en spand lort i form af fortiden i hovedet på mig.

Og det er sikkert både dræbende og usundt for dig og måske også
hende. Problemet er bare, at definitionen af fortid, når det
gælder relationer mellem mennesker ikke er hugget i sten. Det
som du måske er kommet dig over, kommet videre fra og har lagt
bag dig, kan godt stadig være en oplevelse som hun ikke længere
er kommet videre fra. Vi kan jo ikke bestemme, hvornår folk skal
komme videre. Og har jeg gættet rigtig, jamen så er det jo altså
dig selv som har introduceret den store tvivl og den totalt
mistede tillid i jeres forhold.

> Nu hvor jeg mener det ville være bedst for Lasse at komme
videre i
> teksten og få hans liv ind i en tryg og forudsigelig hverdag,
som han
> selv vil være glad for i længden.

Mon ikke hun ønsker det samme? I er blot ikke enige om hvad det
er.
Kernen i problemet er vel netop, at hun ikke stoler på dig til at
kunne give ham tryghed og forudsigelighed grundet begivenhederne
sidste år.

> Hvad så når moderen får et barn mere og har en datter i
puberteten?
> Hvad så med det mellemste barn på 9 år?
> Ja her er det jo at jeg mener det ville være godt for ham at
være
> mere sammen med mig end de 2 dage, da jeg ikke har andre børn
eller
> forpligtelser og dermed kan give ham den voksenopmærksomhed som
han
> har brug for lige for tiden, i følge ham selv.

Ingen tvivl om, at børn vist aldrig kan få for mange voksne i
deres liv til at give dem tryghed og opmærksomhed.
Men igen mon ikke problemet er, at hun netop er bange for at du
vil give ham den opmærksomhed i en periode for så at svigte igen
og overlade hende til at forklare for din søn som jo selvfølglig
vil være knust, når nu han holder så meget af dig.

> Jeg synes også det er al ære værd og jeg prøver at
retfærdiggøre min
> eks's måde at gøre tingene på overfor Lasse, men det er ved at
blive
> meget svært for mig at gøre.

Det kan jeg godt forstå. Men har du vendt scenen om? Har du
forsøgt at bytte rollerne så du var hende og hun var dig? Det
var hende som svigtede i så voldsom en grad? Ville du satse på,
at hun ikke gjorde det igen? Og hvor lang tid tror du egentlig
det ville tage dig, at komme dig over sådan et chok?
Hvornår ville du føle dig sikker nok til ikke at føle, at du
satsede med dit barn?

> Så når man ikke har børn er det 'kun' et spørgsmål om en selv.
Når
> man HAR børn er deres velfærd og en egen selvværd ofte
forbundet og
> heldigvis for det fordi det sikrer børnenes tarv!

Mon ikke det samme gælder for din ex-kone? Mon ikke hendes
opfattelse netop er, at hun forsøger at tage vare på sin søns
velfærd? Hun er jo forælder som du og Søs.

> Jeg anser også mig for at det mest stabile i min søns liv lige
nu og
> børn har brug for at vide hvor de har 'deres' voksne og verden.
Min
> eks har jo temmelig 'travlt' med de to andre børn hun har og
har
> dermed sværere end jeg ved at forholde sig til sin søn som jo
oftest
> kan og får lov til at klare sine egne problemer selv, når han
er hos
> sin mor. Men det er ikke altid det er godt nok for ham.

Jo men hun ser det jo nok ikke ligedan. Du anser dig selv for at
være det mest stabile i din søns liv *lige nu*. Men stabil er jo
netop noget som dækker over en længere tidsperiode. Har du også
været det mest stabile i hans liv i det sidste års tid? Hvis
ikke, hvordan skal din ex-kone så kunne opfatte dig som stabil?

> Tjah jeg kjan genkende noget af dette. At jeg mistede min
identitet
> og hverdagen med min søn slog mig ud, men jeg opdagede det ikke
før
> det gik rigtig galt og jeg fik en brat opvågnen. Jeg er nu ovre
på
> den anden side af muren og endelig ved at finde mig selv 100%.
Indtil
> for nyligt har jeg psykisk nok kørt på pumperne og på det
faktum at
> det eneste, der kunne rive mig ud af sortsynet, var samværet i
5 dage
> med min søn. Og det er det min søn jo vil igen, være sammen i 5
dage
> af gangen fordi det er det optimale for ham og mig.

Tillykke med at du er kommet over muren, det må føles helt
vidunderligt at begynde at føle sig stærk og livsglad igen. Og
jeg kan dælme godt forstå at det må være frustrerende for dig, at
du så ikke lige kan få det sidste med (samværet med din søn i
længere tid af gangen). Problemet er jo blot at da det gik
rigtig galt for dig, gik det jo også rigtig galt for din søn og
for din ex-kone. Det er vel muligt, at der skal mere tid til,
før hun tør stole på, at du er ovre den mur og at du nu er stærk
og stabil nok til at kunne være den far som sikkert både du, hun
og din søn ønsker at du er.

> Jeg ville ønske min eks. så tingene i det samme lys for så
ville hun
> måske kunne få øjnene op for at det ville være en god ide at
'lytte'
> til sin søn.

Jeg kunne nu snildt forestille mig, at hun føler sig splittet.
At hun ønsker at hun blot kunne stole på dig igen og at tingene
kunne gå tilbage til at være som før, men at hun er bange og så
netop bliver stejl.
Min egen veninde siger i hvert fald tit, at hun ville ønske, at
hendes barns far kunne være der og være en god og dejlig far.
Men hun er hunderæd for, hvad han kunne finde på og tør
simpelthen ikke satse på at han kunne være det, som hun drømmer
om for sit barn.

Mon ikke din ex-kone har en lignende tvivl og angst?

Igen igen. Intet af dette er skrevet for at slå dig oven i
hovedet eller provokere dig. Dit indlæg virkede blot så ensidigt
på mig, som om du ikke har forståelse for, hvad der måske foregår
i exen's hoved. Og det er fandme også svært, når du nu selv står
og føler at solen endelig skinner igen og at du føler dig så
stærk og glad, at du har så meget at give til din søn.

Hvornår skal ex'en slippe sin tvivl og angst (som hun jo altså
nok nærer på jeres søns vegne og ikke sine egne, var han der
ikke, så ville hun jo nok ikke føle så stærkt for det)? Det er
jo ikke til at sige. Men jeg vil vove den påstand at meget
afhænger af dig. Det er ikke rimeligt at hendes tvivl og angst
går ud over din søn, og derfor kan man jo godt sige, at det er
hende som sårer ham nu. Men det var dig som introducerede den
tvivl og den angst. Det er din handling som har ført jer hertil.
Så det er vel egentlig et fælles ansvar for jer at komme videre.
Og jeg er ikke i tvivl om, at det vil kræve en vis snilde fra jer
begge.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:qdpX6.3960$VQ4.642243@news010.worldonline.dk...
SNIP

Hej Puk

Jeg opfatter intet af det du skriver negativt

Jeg har som jeg også skrev til Søs i dag, prøvet at se tingene fra
hendes side. Der er nogen ting jeg ville have gjort anderledes havde
det været hende der havde gakket ud som jeg gjorde, men i bund og
grund forstår jeg hende godt.

Der hvor jeg kæden hopper af for mig er at slet ikke vi snakke med mig
ikke engang om de simpleste ting som ikke har noget med det 'store'
billede at gøre, fordi en dialog skal igang før eller senere og jeg
tror at jo længere tid der går jo sværere vil det være for hende at
komme ud af 'vanen' med at se mig i det lys.

En dialog mellem mor og far er hamrende, måske endda specielt når man
er skilt.

Jeg har faktisk været den stabile ting i hans liv i og med at jeg ikke
har skifet partner og bosted og alt muligt andet i de første 3 år
efter skilsmissen. Der mener jeg at selvom jeg havde det skidt og var
nede gik det bestemt ikke ud over ham andet end den ene gang til sidst.

Og der begik hun i mine øjne den fejl at afskære ham fra at
kommunikere med mig. Det vil sige at det kun kunne forstærke hans
følelse af svigt, hvis han havde den følelse.

Det var en dårlig ting og noget jeg aldrig ville have gjort selv,
netop fordi jeg ville gøre hvad jeg kunne for at mildne 'slaget' for
mit barn. Det hun gør og har gjort siden oktober er at forlænge
'pinen' i stedet for at komme i snak med mig og se at kunne komme
videre. Det gør så IMO at vi forlænger min søns 'problem' udover den
ene oplevelse til at have varet nu i 8½ måned.

Det burde være unødvendigt når det eneste det kræver er at hun snakker
med mig. For kommer den dialog ikke i gang er det mig jo totalt
umuligt nogensinde at overbevise ehnde om at jeg er ok igen og
forbliver det resten af livet.

Hilsen
Tomas O.

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9gi94l$eo9$2@news.inet.tele.dk...

Hej Søs

> Og jeg mener du har ret - ofte er det usikkerhed og mistet
tillid.
> Jeg var f.eks. i begyndelsen efter skilsmissen bange for at
børnenes far
> skulle køre med børnene, når han havde drukket - eller at der
skulle ske
> noget, og han så ikke kunne tage vare på dem forsvarligt.
> Men min usikkerhed og manglende tillid - var i høj grad også
blandet med
> vrede og bitterhed og skuffelse og.. ja, had.

Det kan jeg sagtens forstå. Jeg mener blot ikke, at det behøver
at forholde sig sådan. Og så mener jeg også, at følelserne af
vrede, bitterhed og skuffelse netop er en følgereaktion af den
mistede tillid.

Min bedste veninde skal snart føde. Hun vælger at holde faderen
hemmelig for myndighederne og beder til, at han aldrig dukker op
igen. At han forlængst har glemt alt om hende og hendes
graviditet. Og jeg mener det er både rationel og rigtigt af
hende. Manden er alkoholisk, har psykiske problemer, er til
tider voldelig og har sågar slået og sparket hende mens hun var
gravid. Til sidst måtte der polititilhold til. Og han har truet
med at tage barnet med sig og forsvinde fra verdenen, at begå
selvmord og tage barnet med osv osv. Hun hader ham ikke, men hun
har ikke til sinds, uanset hvad nogen som helst siger, at lade
ham være alene med det barn nogen sinde. Måske ville han en dag
kunne vise sig, at være en god far, men hun har ikke lyst til at
gamble med sit barns liv. Hun hader ham ikke og hun er tro det
eller lad være ikke bitter. Men hun vil aldrig nogen sinde stole
på ham i forbindelse med det mest dyrebare i hendes liv, og det
gør hun efter min mening fuldstændig ret i.
Opgav hun hans navn til myndighederne så skulle hun jo ud i at
bevise, at han er ikke er i stand til at være en ordentlig far.
Hun skal overbevise nogle andre. Og det er det ganske simpelt
ikke værd.

> Jeg er enig med dig - men (det famøse men)..
> Som forælder er man ofte (_altid _ i princippet - men det er
ikke altid
> muligt at efterleve) nødt til at tilsidesætte eget tarv, og
sætte børnenes
> forrest.

Det er jeg principielt enig i. Jeg mener bare ikke nødvendigvis,
at det altid er lige realistisk. Ordsproget om at man skal være
noget for sig selv for at kunne være noget for andre gælder for
mig at se også i forhold til børn.
Og det er ikke fordi, jeg ikke mener, at børn skal have
rettigheder eller at de ikke skal tages alvorligt. Jeg synes
bare også, at jeg oplever en vis form for hysteri omkring det.
Børn skal for alt i verdenen have begge deres forældre, fordi
nogen mener, at det må være bedst for dem. Men det behøver ikke
være en sandhed. Børn har brug for tryghed, omsorg og kærlighed.
Og det kan de også godt få uden at have begge deres forældre i
deres liv. Det kan godt være at det er ønskværdigt med begge
forældre, men det behøver det ikke altid være.

> Jeg har overvejet så mange gange, om ikke det ville være bedre
for børnene,
> om han forsvandt helt ud af deres liv (og i perioder, hvor jeg
synes han gør
> dem ondt - så kan jeg da godt indvendigt give efter for lysten
til at ønske
> ham død og borte). Men et eller andet sted tror jeg, at det er
vigtigt, at
> de ved hvem og hvad han er - at de får muligheden for at
forholde sig til
> ham på godt og ondt. Han er deres far... Hvis de ikke gennem
deres opvækst
> har en fornemmelse af ham, så tror jeg, at de ville danne et
fiktivt billede
> af ham, som kunne være et urealistisk skræmmebillede, eller en
idoliseret
> forgudelse. Begge dele er jo uholdbare. Derudover ville de gå
og spekulere
> på om han har det godt, om han måske er død, om han savner
dem... tusinde
> ting.

Det er jo nok et livsindstillings spørgsmål. Virkeligheden er
efter min mening, det som vi opfatter som virkeligt. Vi har så
at sige hver vores virkelighed. Og jeg mener ikke, at et fiktivt
billede af en forældre behøver at være et problem. Faktisk vil
jeg vove den påstand, at vi alle har fiktive billeder af vores
forældre, der slet ikke dækker hvem og hvad de er gennem det
meste hvis ikke hele vores liv. At en forældre ikke får del i et
barns liv rent fysisk behøver jo ikke betyde, at der aldrig
bliver snakket om denne forældre eller at barnet intet hører om
hvem far eller mor er.
Jeg er kort sagt ikke overbevist om at forældre altid er en
ubetinget eller overvejende god ting for deres børn.

> Som forælder kan det også være sundt og godt, at fokusere på
noget andet,
> mere vigtigt og "større" end ens egen vrede, smerte, afmagt,
sorg osv. At
> lægge det fra sig, og vælge at se på sine børn, at "arbejde"
for sine børns
> tarv. Jeg tror, det var det jeg gjorde - og det har været godt
for børnene.
> De har lært, at selvom verden vakler, selvom kaos pludselig
bliver en del af
> livet - så går alt ikke i stykker, det er ikke "farligt", vi
har hinanden og
> man kommer igennem det. Det bruger børnene så i mange
sammenhænge, det er
> blevet et værktøj for dem.

Og det er jo dejligt. Men der er efter min mening flere måder at
lære det på. Og så mener jeg også der ligger en vigtig lektie i
at lære at sige fra. At lære at alle mennesker ikke blot
ubetinget skal have chance efter chance og at det er ok at tænke
på sig selv og ens eget velvære. *S*.

> - jeg kan godt mærke, at
> jeg er på vej ud af dødvandet igen, men det er sgu' hårdt
arbejde, når jeg
> hele tiden skal have alle disse andre ting in mente. Børnene,
hjemmet,
> økonomien, ansvar osv.
>
> Forholdet og sexlivet er vist det der lider mest under dette
:-/

Det er fuldt forståeligt. Men måske du netop skulle bekymre dig
lidt mindre. Ikke at du skal fralægge dig alt ansvar og lade alt
flyde, men at du måske må indse, at livet nogle gange går som
livet vil og at du ikke altid kan gøre noget ved det. At ungerne
får skræmmer på krop og sjæl (for det gør vi alle livet igennem),
at hjemmet sejler og trænger til rengøring, at kosten ikke altid
kan blive som den sidste nye ernæringsekspert anbefaler, at man
ikke dør af røde tal på bundlinien men blot ikke efterlader sig
noget som andre kan arve, og at selvom ansvaret er dit, så kan
dine børn måske også have gavn af at se mor som menneske, der af
og til må puste lidt ud og ganske enkelt ikke *kan* have styr på
det hele hele tiden.
En af de bjørnetjenester som min mor har gjort mig, har da blandt
andet været altid at have styr på alting. Det er en voldsom arv
at leve op til, og har til tider været medvirkende til at jeg har
følt mig mindreværdig. Simpelthen fordi hun jo var mit
forbillede som kvinde og menneske, og hun *kunne* alt, *gjorde*
alt, *ville* alt og *magtede* alt.......og det selvfølgelig bedre
end nogen anden i vores omganskreds incl min far og anden
familie.
Først i en alder af 26 år sank det rigtig ind under huden på mig,
at min mor ikke var og ikke er almægtig, og det har faktisk været
lidt af en lettelse.

> Rationelt - måske.... men rigtigt?

Ja efter min mening.

> Det tror jeg alligevel ikke.
> Man kan ikke fjerne verdens dårlige sider fra børnene, men man
kan være der,
> og prøve at give dem styrke og "viden/visdom" til at håndtere
det.

Og man kan ødelægge sig selv og måske også dem ved konstant at
skulle løfte en byrde der er *for* tung i det lange løb. Jo mere
den ene forældre svigter, desto mere forpligtet vil den anden
ofte føle sig. Men det er jo ikke sikkert, at det faktisk er til
børnenes bedste i sidste ende. For mig at se handler det ikke
nødvendigvis om at fjerne verdenens dårlige sider, men at sørge
for at man selv holder sig så intakt, at de ikke ender med at
lide et dobbelt tab, fordi den pligtopfyldende forældre ender med
at gå i stykker i sit forsøg på at løfte det hele. Og ikke blot
den familie som er tilbage, men også at bløde op for den anden
forældres gentagne svigt.
Det kan være et spørgsmål om selvbeskyttelse.

> Håber du nød din film igen, igen *SS*

Orke ja, jeg er vild med Dustin Hoffman *S*

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Y4PW6.2012$hi6.282331@news000.worldonline.dk...
> "Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:9gg6bd$1f4l$1@news.cybercity.dk...
>
> Hej Henning

Hej Puk

Uanset om det er få eller mange, er der forældre, der
er belastet af så stærke følelser til deres ex partner,
at det for dem er ligegyldigt at ex partneren rent
faktisk er en ok forælder, hvor det kun drejer sig om
at søge at gøre ex partneren mest muligt ondt.
At jeg/man forstår andres følelser, betyder ikke
at man/jeg acceptere negative eller destruktive
handlingsmønstre, som at nægte børn samkvem
og kontakt til en egnet forælder, på grund af
personlige følelser, som feks. skuffelse, vrede,
sårethed rettet mod ex partneren, på grund af
et brud med denne, uanset hvad der er grunden
til dette brud

Som jeg skrev i mit udgangspunkt, så findes der fædre,
der gerne vil være fædre efter en skilsmisse og påtage
sig den forpligtigelse og det ansvar der følger med, men
ikke får lov, på grund af ex konens/partnerens følelser
til denne far

Mit udgangspunkt er dette, ikke "solstråle-tilfældene"
eller "uegnet forælder tilfældene"

MVH
Henning

---

Hej Henning :0)

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9gg6bd$1f4l$1@news.cybercity.dk...

> I mange tilfælde ender de følelser du drager ind, med at blive
> til bitterhed osv. der var det jeg mente med "Der kan være flere årsager"

Det er rigtigt IMO. Jeg har også haft disse følelser, og kan indimellem
mærke det endnu. Men det er meget personlige følelser, det er mine - de er
ikke, hvad jeg ønsker mine børn skal bære rundt på. Heller ikke selv om det
er rigtigt, hvad Puk skriver i et andet indlæg, at han sårer dem og IMO
handler "forkert".

> Ja, men oftest handles der ikke rationelt under indflydelse
> af de her omhandlende følelser.
> For mig handler det om børns ret til begge forældre samt
> ikke mindre, de voksnes pligt og ansvar til at være forældre,
> uanset de voksnes indbyrdes syn på og opfattelse af hinanden.

Det her er jeg også meget enig i.
Og igen må jeg sande, hvor meget min far betyder for mig, og hvor meget han
har betydet for min håndtering af vanskelige situationer. Han har været der,
til at opsluge mine udgydelser, til at tage de lange snakke med, til at
minde mig om ikke at give efter for disse følelser og reagere ud fra dem -
men i stedet forsøge at holde fast i, at enhver løsning på et givet
tidspunkt skal være et forsøg på at gøre det bedst mulige for børnene.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9gi94j$eo9$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søsser

> Det er rigtigt IMO. Jeg har også haft disse følelser, og kan indimellem
> mærke det endnu. Men det er meget personlige følelser, det er mine - de er
> ikke, hvad jeg ønsker mine børn skal bære rundt på. Heller ikke selv om
det
> er rigtigt, hvad Puk skriver i et andet indlæg, at han sårer dem og IMO
> handler "forkert".

Det er det jeg beundre, at du har fundet denne styrke, at du er
i stand til ar give børnene en fornuftig og rationel forklaring på
en umulig forælder, så de kommer mindst mulig sårede ud af
deres barndom med sådan en far, så de måske kommer ud
som mennesker der ikke føler skyld og kan acceptere, at deres
far ikke evnede at give kærlighed, fordi han selv ikke havde
fået den.

Kærlig Hilsen
Henning

---

Hej Hemse :0)

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:JJ8X6.743$SQ3.12464@news.get2net.dk...

> Det er det jeg beundre, at du har fundet denne styrke, at du er
> i stand til ar give børnene en fornuftig og rationel forklaring på
> en umulig forælder, så de kommer mindst mulig sårede ud af
> deres barndom med sådan en far, så de måske kommer ud
> som mennesker der ikke føler skyld og kan acceptere, at deres
> far ikke evnede at give kærlighed, fordi han selv ikke havde
> fået den.

Ja, så kort og smukt kan det siges.
Han evner ikke at give kærlighed, for han har ikke selv fået den.

Det er også svært at give, hvad man ikke selv har fået :(
Og det kan være svært ikke at give videre, hvad man rent faktisk har fået af
skidt og møg med i bagagen :(

Tusinde hilsner
Søs

---

Hej Henning :0)

"Henning" <h2m65@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:Z23W6.117$Os1.31317@news.get2net.dk...

> Det er bare så kanon fedt at høre din udlægning af en overordentlig
> vanskelig ting, gid alle mødre med dumme ex mænd var som du

Uhmmm... øhh... jamen Henning, hvor gør du mig glad *SS*

Også en hel masse knus og kram til dig og din frue
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:9g9tjb$qh6$1@news.inet.tele.dk...

Kære Hanne L. :0)

Hanne L skrev

> > Og hvad kan du bruge det til?
> > Andet end til at grave dig endnu længere ned, og det er synd.

> Ja - det er jo heller ikke lige det jeg arbejder på at gøre

Det ved jeg, ellers havde jeg ikke "turdet" skrive det *SSS*.
Men havde nok formuleret mig anderledes.

> > Dog synes jeg, du i et tilbageblik har formået at vende de
> > negative oplevelser med din eksmand til at komme frem til
> > også at se de positive ting ved ham. Det er godt om ikke
> > andet så for jeres fælles børns skyld.

<SNIP> en meget, meget fin og nænsom forklaring til dine
børn, som jo altid vil have ham som far.

Det er så vigtigt, det, du har gjort, for at dine børn ikke
skal leve med en evt. skyldfølelse over, at samværet
med deres far ikke fungerer. Børn er enormt gode til at
tage ansvaret for de voksnes handlinger på sig.

> Så jeg er en mor, der oplevede et glimt af sine børns indre mirakler i går
> *smiler lykkeligt*

Det kan jeg godt forstå!
Det lyder, som om I tre kom meget tættere på
hinanden gennem den snak, I havde.

> > Og det har han gjort. Og han er der stadigvæk

> Yes!
> Jeg har jo også nogle rigtig gode kvaliteter - nogle gange er det bare ikke
> lige dem jeg fokuserer på

Kan du så lige få lavet om på det *S*

> > Hanne L, som er ked af ikke at have svaret før, men vi er
> > plaget af diverse sygdomme her i huset, som det koster
> > kræfter at komme videre fra.

> Det skal du slet ikke tænke på.
> Jeg håber bare, at I kommer ovenpå hurtigt igen.
> Så rigtig god bedring til jer begge herfra *SS*

For at undgå spekulationer om, at det er AIDS, Henrik
er syg af nu, har jeg fået lov af ham til at fortælle
(ved, det er OT), at han har fået kræft. Det er en mild
form, og den er ikke særlig udbredt, men den kræver
strålebehandling, som han er i gang med nu på
anden uge.

Vi har naturligvis også haft spekulationer omkring, hvad
det kommer til at betyde for vores seksualliv, selvom det
vigtigste er, at han bliver rask. Han er ikke blevet træt
endnu, men det kommer givetvis. Og vi er enige om, at
selvom det kommer til at betyde nul sex en overgang,
klarer vi det også, selvom vi plejer at være ret "livlige"
på det område.

Vi har allerede måttet være inaktive en uge, fordi jeg
blev opereret for galdesten, men jeg er ved at være
ovenpå igen, så nu vil vi skynde os at praktisere noget
sex *SSS*, inden det næste sætter en stopper for det.

Kærlig hilsen og knus, som du kan få til festen d. 7.7.
Hanne L

"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9gfod2$gg7$1@news.inet.tele.dk...

> <SNIP> en meget, meget fin og nænsom forklaring til dine
> børn, som jo altid vil have ham som far.
>
> Det er så vigtigt, det, du har gjort, for at dine børn ikke
> skal leve med en evt. skyldfølelse over, at samværet
> med deres far ikke fungerer. Børn er enormt gode til at
> tage ansvaret for de voksnes handlinger på sig.

Ja, de er. Og det er så trist, hvis ikke man aktivt går ind og tager
ansvaret og letter deres byrde. Børn er sådan nogle dejlige, elskelige
væsner, de tager meget på sig, som overhovedet aldrig kan være deres at
bære.

> Det kan jeg godt forstå!
> Det lyder, som om I tre kom meget tættere på
> hinanden gennem den snak, I havde.

Vi lever allerede under huden på hinanden *SS*
Jeg har indført mange "ritualer", som bekræfter os og hinanden i vores
sammenhørighed og kærlighed til hinanden. Fordi det jo ikke er en integreret
del af mig og min baggrund. Så vi krammer og kysser altid farvel (også
selvom vi er uvenner) og godnat og indimellem bare for hyggens skyld - og vi
skriver små beskeder til hinanden. Og jeg har lavet sådan nogle a-4 sider
med en slags bekræftigelse på min kærlighed til dem (som jeg skrev: "til når
jeg glemmer at sige det" . Og vi snakker rigtig meget, jeg kan slet ikke
forstå at nogle forældre siger deres børn ikke vil snakke - mine snakker så
mine ører er ved at falde af *GG*

> Kan du så lige få lavet om på det *S*

Ja, jeg arbejde jo på det - jeg mangler bare lige dig til at kicksparke mig
i r...., når jeg "falder hen" *G*

> For at undgå spekulationer om, at det er AIDS, Henrik
> er syg af nu, har jeg fået lov af ham til at fortælle
> (ved, det er OT), at han har fået kræft. Det er en mild
> form, og den er ikke særlig udbredt, men den kræver
> strålebehandling, som han er i gang med nu på
> anden uge.

Det er jeg altså rigtig ked af at høre. Jeg er selvfølgelig glad for, at det
er en mild form - men jeg kunne godt unde jer, at det ikke blev en del af
jeres liv. Jeg håber I bevarer jeres gå-på-mod og gode humør, og at Henrik
kommer igennem dette på en god måde.

> Vi har naturligvis også haft spekulationer omkring, hvad
> det kommer til at betyde for vores seksualliv, selvom det
> vigtigste er, at han bliver rask. Han er ikke blevet træt
> endnu, men det kommer givetvis. Og vi er enige om, at
> selvom det kommer til at betyde nul sex en overgang,
> klarer vi det også, selvom vi plejer at være ret "livlige"
> på det område.
>
> Vi har allerede måttet være inaktive en uge, fordi jeg
> blev opereret for galdesten, men jeg er ved at være
> ovenpå igen, så nu vil vi skynde os at praktisere noget
> sex *SSS*, inden det næste sætter en stopper for det.

Ja, det er jo med at udnytte øjeblikkene og hvilke øjeblikke

Frygteligt med sådan en inaktiv uge - altså når jeg sådan tænker på jer *S*

> Kærlig hilsen og knus, som du kan få til festen d. 7.7.
> Hanne L

Det vil jeg glæde mig til - at gengælde :0)

Tusinde kram
Søs