---

I dette indlæg vil vi beskæftige os med problemstillingen omkring
ordet "evig" og "den evige ild".

NÅR DEN EVIGE ILD SLUKKER!
Mange protestanter tror at de der ikke bliver frelst, skal pines i et
brændende helvede i al evighed. De har ladet sig vildlede af et
katolsk dogme, som er fremmed for Guds Ord og læser dette hedenske
dogmel ind i Bibelen.

BETYDNINGEN AF ORDET EVIG
Problemet er at de der tror på det evige brændende helvede ikke er
opmærksomme på hvad Bibelen mener med ordet "evig" og "pine".Ord er
altid symboler på noget andet end sig selv. Ordet "bil" består af tre
bogstaver, men selvfølgelig kan ingen sætte sig ind i disse bogstaver
og køre sig en tur. Ordet i sig selv er ikke selve bilen. Hvis vi ikke
ved noget om den virkelighed symbolordet henviser til, kan vi heller
ikke tolke ordet rigtigt. Sådan er det også med ordet "evig" i
Bibelen. Hvis vi tolker dette ord til at betyde det vi i dag lægger i
det danske ord "evig", tvinges vi til at misforstå grundteksten. Vi må
først finde ud af hvad ordet betyder på grundteksten.

På græsk er ordet "aion" og "aionos". På hebraisk "olam". Disse ord
henter deres tidsangivelse fra begreberne de er knyttet til i
grundteksten, men siger ikke i sig selv noget om længden på tid. En
meningsparallel er vore udtryk "længere", "større" eller "mindre".
Disse ord er uden mening når de står alene. De må knyttes til noget
for at udtrykke et forhold.

Det bibelske ord "evig" kan derfor betyde alt fra en meget kort
tidsperiode til en uendelig tidsepoke. Et eksempel er de tre dage hvor
Jonas var i fiskens bug. Guds ord kalder tiden "evig" i Jonas 2, 7
(Dansk 1992 overs., Norsk 1906/1930 overs., Svensk 1917 overs. samt
King James). Det var altså en kort evighed Jonas var i fiskens bug,
men føltes nok uendelig lang for ham.

En forståelse af den relative betydning af "evig" bliver væsentlig for
at kunne tolke og forstå Bibelens budskab. specielt vigtig bliver
denne indsigt når vi skal studere hvad Bibelen lærer om fortabelsen.

I Matt. 25, 46 læser vi: "Og disse [de fortabte] skal gå bort til evig
straf, men de retfærdige til evigt liv". Her mener nogen så, at siden
evigt liv varer for bestandig uden ophør, da må straffen, pinen, også
være uden ende.

Gennem læren om skærsilden har den katolske kirke givet kristenheden
en grusom arv at bære, og som det har vist sig vanskeligt at lave et
opgør med. Der står ikke pine i Bibelens grundtekst. Det græske ord er
"kolasis", som ikke under nogen omstændigheder kan betyde "pine". Men
i loyalitet til skærsilden, gives ordet en mening det ikke
oprindeligt har. "Kolasis" betyder "tugt", "straf" eller
"tilrettevisning", ikke pine. Når Bibelen skal beskrive lidelse, pine
eller smerte, benyttes ordet "basanismos" eller "basanos". altså er
"pinen" ikke evig, men straffen eller konsekvensen af at sige nej tak
til frelsen, den er evig og uden ophør. Derfor er der fuld indre
overensstemmelse i udsagnet i Matt. 25, 46, og teksten støtter ikke
læren om evig pine i et brændende helvede uden ophør eller ende.

I Åb. 14 11 læser vi i mange bibeloversættelser, at den antikristelige
skøge skal pines i al evighed. I Åb. 17, 16 står der at den samme
skøge skal "opbrændes med ild". Hvordan harmonere "pines i al evighed"
med at "opbrændes med ild"? Hvis den katolske teologis holdninger
lægges bort og den græske grundtekst får lov til at komme til syne,
forsvinder problemerne som dug for solen. Skøgen skal modtage en straf
der er evigtvarende og skal ødelægges, opbrændes, med en ild som
brænder så længe der er noget at brænde af. Når noget er opbrændt, er
det ikke længere noget der kan brænde, og ilden slukkes derfor.
Straffen er "evig fortabelse borte fra Herrens ansigt", 2. Tess. 1, 9.

De fortabte skal blive til aske, står der i Mal. 4, 3 (i DA1992 Mal.
3, 21). De skal tilintetgøres. Når ilden er evig og uudslukkelig,
betyder det at ingen magter at slukke den før alt er opbrændt. Ordet
"evig" er da knyttet til tiden det tager at brænde det op.

SODOMA OG GOMORRA BRÆNDTE MED EVIG ILD
I Juda brev kap. 1, 7 fortæller Bibelen at de udbrændte byer Sodoma og
Gomorra "ligger som eksempel for vore øjne og lider straffen i en evig
ild". brænder disse byer endnu? Josephus, der skrev i det første
århundrede, omtaler Sodoma, som han siger ligger nær Dødehavet og
engang var en stor og rig by. Han præciserer, at resterne og
konturerne af den opbrændte by endnu [på hans tid] kunde ses, og dette
gælder også de fire andre byer Gud ødelagde med ild. Beviserne er
bekræftet med vore egne øjne, siger han og fortæller at det som kan
opsamles derfra kun er aske, The Jewish War, side 273. Byen er holdt
op med at brænde. Ilden var evig og uudslukkelig så længe der var
noget der kunde brænde.

I november 1994 var der et ekspeditionshold til området nær Dødehavet,
hvor man må formode at byerne Sodoma og Gomorra engang lå. Ikke langt
fra Masada, findes et område som ikke ligner noget man kan finde andre
steder i Israel, med undtagelse af de fire andre byer Gud lod opbrænde
på Lots tid, som også menes at være lokaliseret.

Når man går ind i området, ses straks resterne af strukturer der
vanskeligt kan være produceret af naturen selv. resterne af mure og
bygninger med facader er let synlige. brystværn på murene,
støttepalisandere og buekonstruktioner kan vanskeligt tilskrives
tilfældigheder. Vinduesformationer, gadesystemer og rester af
ziggurater og sfinsker indikerer en by som engang var velstående og
godt befæstet. Alle resterne efter Gomorra er i størknet aske og
overstøet med indkapslede svovlkugler, som let lader sig antænde når
de åbnes.

Ekspeditionen havde adskillige kilo svovlkugler med sig tilbage til
Norge og har fået bekræftet på et geologisk laboratorium at disse er
af ren svovl af meget fin karakter. Tidligere amerikanske analyser
viser at det drejer sig om 95% ren svovl iblandet små mængder af
kemiske stoffer, der vil være med til at forårsage ekstremt høje
temperaturer.

Foreløbige studier af fænomenet indikerer at svovl ikke er lokaliseret
noget andet sted på kloden i den form hvori det er fundet her.

Det drejer sig altså om svovlkugler der ikke er færdig udbrændte og
som er omgivet af et lag med rødlig materiale af en hård, nåleformet
krystalliseret kapsel. Forskellige leksika beskriver netop både farve
og krystallisk kapsel når svovl brænder og slukker (størkner)
langsomt.

Hvordan Gud ødelagde disse byer med ild og svovl kan vi læse i 1.
Mosebog kap. 19 og 5. Mos. 29, 23. I dag er området ørken hvor ingen
bor. Jeremias forudså dette, og skriver i Jer. 50, 39-40 at disse byer
skulle blive som Babel, en ørken, og at ingen skulle bo der. Men den
mest interessante tekst er 2. Pet. 2, 6: "Og byerne Sodoma og Gomorra
dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til
advarende eksempler for ugudelige mennesker i kommende tider". Dette
er et stærkt vers at mindes, når man vandrer i den spøgelsesagtige
askeby.

Den evige ild, der opbrændte Sodoma og Gomorra, er slukket. Den
brændte så længe der var noget at brænde. Den er et eksempel på
straffen i en evig ild, læste vi i Judas brev. Et forbillede på de
ugudelige i fremtidens fortabelse. Alt skal blive til aske og
opbrændes. Og som et forbillede kan vi i dag opfylde ordene i Mal. 4,
3 (DA1992): I skal trampe de ugudelige ned, så de bliver som aske
under jeres fødder".

EN APPEL
Ingen af os behøver at frygte dagen da Gud vil gøre en ende på synd og
syndere. tilbudet om frelse, tilgivelse og et ændret liv gives til
alle. Det er sandt at ild og svovl igen skal falde på denne jord (Sal.
11, 6; Åb. 20,9), men du og jeg kan vælge at undfly ødelæggelsen lige
som Lot gjorde det dengang.

Selv om vi måske må lægges i graven før Herren kommer, kan vi sige med
Job: "Men jeg ved, at min Løser lever, over støvet vil en Forsvarer
stå frem. Når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød
skue Gud", Job. 19, 25-26. Og skulle Frelseren komme før døden
indhenter os, kan vi med frimodighed vide at: "vi som lever og bliver
tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede.
Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en
befaling, en overengels røst og Guds basun. Først skal de døde i
Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage,
bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og
så skal vi altid være sammen med Herren", 1. Tess. 4, 25-17.

Der er ikke noget brændende helvede hvor mennesker skal pines i al
evighed. Denne katolske og ubibelske hedenske lære har gjort flere
mennesker mentalt syge og produceret flere ateister end nogen anden
ideologi. Vær med til at videreføre og forny reformationen, ved at
tage afstand fra katolsk hedenskab. Den evige skal slukke når Gud har
et endeligt opgør med synd og syndere. Vi kan alle vælge evigt liv i
stedet for evig fortabelse.

Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
Hvem er det sande Israel? - Hvad er sand tungetale? -
Hvem er Antikrist? - og mange andre artikler!
"Det evige Evangelium" - http://come.to/Andreas.Falck