/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Hjælp - min kæreste har nældefeber !
Fra : John Doe


Dato : 28-04-04 19:36

Hej !



Det hele startede da vi en jul var ude hos min far og hans kone. Pludselig
under middagen, fik min kæreste et udbrud af nældefeber, men det var
udelukkende på det områder hvor hendes strømpebukser sad. Hun lagde sig over
på sofaen, og efter nogle timer var det gået i sig selv igen. Siden da har
hun periodisk haft nældefeber, og det er ved at drive hende til vanvid på
grund af kløen.



Det virker som om hun reagerer på varme og kulde - men underligt nok - kun
når vi er i vores lejlighed. Noget tyder altså på, at nældefeberen "
aktiveres" som følge af kulde eller varme, men i kombination med at vi er i
vores lejlighed.



Samme jul som vi var ude hos min far, var vi netop flyttet ind i vores nye
lejlighed. Der er lavet en masse renoveringer - herunder fjernet gamle
gulvtæpper og underliggende "træplader". Herefter er gulvet blevet slebet,
men det var et frygteligt svineri. Længe efter vi var flyttet ind i
lejligheden, har vi kunne finde gammelt "gulvstøv" rundt omkring i krogene.
Umiddelbart kunne det måske være det som "trigger" nældefeberen ?



Spørgsmålet er bare - kan man teste det ? Findes der en eller anden form for
måleapparat eller lignende, som kan lave en måling, der er baseret på de
stoffer, som man ved, kan fremkalde nældefeber ? Jeg mener - hvis et
måleinstrument ved hvad der kan fremkalde nældefeber, og det samtidig kan
måle forekomsten af dette i vores lejlighed, så kan vi se om der er områder
hvor det evt. måtte ligge over gennemsnittet. Det lyder lidt forvirrende det
jeg prøver at spørge efter, så måske var det bedre med et eksempel. Lad os
antage at støv og birkepollen var de eneste to elementer som kunne fremkalde
nældefeber. Hvis der findes et apparat som kan måle forekomsten af støv og
birkepollen i vores lejlighed, så kunne vi se, om et eller flere af disse
elementer fremtræder over gennemsnittet i vores lejlighed.



I nyhedsgrupperne kan jeg læse, at det er muligt at lave en prik-test. Er
der nogen der har erfaring med at det rent faktisk nytter noget ?



Her på det sidste er det som om at nældefeberen er taget til i omfang. Det
er som om, at de piller som min kæreste tager, er aftagende i deres
virkning. Kan kroppen blive immun overfor nældefeber-pillerne ? Måske kan
det også være fordi, at de piller hun sidst har købt ikke fungerer lige så
godt som nogle af de konkurrerende leverandører ? Hun skifter nemlig lidt
mellem hvilke piller hun køber, og normal spørger hun bare efter en pille
mod nældefeber, og det er lidt forskelligt hvad hun får udleveret, alt efter
hvilket apotek hun besøger. Måske ville det være bedre at holde sig til et
bestemt præparat ?



For at gøre det hele værre, så er hun også begyndt at døje med store smerter
i sin mave. Konkret kommer det til udtryk i form af hård mave og
forstoppelse. Kan nældefeberen være skyld i problemerne med maven ? Eller
kunne det tænkes at være omvendt - altså at problemerne med maven giver
udslag i nældefeber ?



Jeg skal måske også nævne, at nældefeberen har stået på i ca. 1 1/2 år.
Ligeledes er min kæreste allergisk over for penecillin. Hun har været ved
lægen med sine problemer et utal af gange - men lige lidt hjælper det !!



På forhånd tak for eventuelle svar til denne LAAANNNGE mail



 
 
Maria Frederiksen (28-04-2004)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 28-04-04 19:53

> under middagen, fik min kæreste et udbrud af nældefeber, men det var
> udelukkende på det områder hvor hendes strømpebukser sad.

Nældefeber er kontakteksem. Det er derfor ikke noget i luften, men det kan
godt være noget mad kombineret med tryk fra strømper/elatisk/bælter. Mest
sandsynligt er det blot noget i tøjet - det kan være selve stoffet (f.eks.
allergi over for nylon, polyester osv), men også vaskepulver/skyldemiddel
kan spille ind. Hvis det er i kombination med mad, så skal I til at skrive
ned ALT hvad hun spiser og drikker. For mit vedkommende kom problemerne ca
1-2 døgn efter at jeg havde spist det, der udløste allergien, og kun hvis
jeg spiste den vare flere dage i træk., så det tog nogle måneder at finde ud
af hvad der gik galt. Også fordi der går flere dage inden eksemen er væk
igen.

Og jo, piller virker mindre og mindre, hvis det, der udløser allergien ikke
bliver fjernet.

Mvh Maria



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste