"Mikkel Møldrup-Lakjer" <mikkel@FJERNfabel.dk> skrev i en meddelelse
news:c6jn3f$40j$1@sunsite.dk...
> Kære gruppe
>
> Min forening har et logo, som er tegnet i sort på hvidt papir.
>
> Herfra har jeg scannet det ind. Men det er ikke særligt anvendeligt på
andet
> end hvid baggrund. På andre baggrunde får det jo en hvid firkant rundt om
> sig. (Se f.eks.
http://www.ma-komiteen.dk/side/1/88).
>
> Hvordan kan jeg gøre billedet transparent så det falder naturligt ind i
> baggrunden på vores websider, uanset baggrundsfarven?
>
> Med venlig hilsen,
> Mikkel
>
>
Hvis du benytter Photoshop:
I billedebehandlingsprogrammer som f.eks. Adobe Photoshop kan du arbejde med
gennemsigtige lag. Derfor ser det ofte ud somom dit billede har en
gennemsigtig baggrund. Men når du så gemmer dit billede får du en hvid
baggrund der hvor du regnede med det var gennemsigtigt.
Ingen digitale billeder kan være runde, trekantede eller polygonformede.
Derfor er alle billeder rektangulære og derfor fylder Photoshop ud med hvid
der hvor du ikke selv har fyldt fladen ud.
Der er lidt forskel på hvad du kan gøre ved dette afhængig af hvor du skal
bruge dit billede.
Til web:
Metode 1:
Sørg for at du ikke har et Backgroundlayer/baggrundslag i din lagpalette.
Ligger din illustration på et baggrundslag kan du ændre lagets status til et
almindeligt lag ved at dobbeltklikke på baggrundslaget. Du får en dialogboks
frem hvori Photoshop foreslår at laget får navnet Layer 0/lag 0 klik ok til
dette eller skriv dit fortrukne navn til laget og klik så ok.
Når du har almindelige lag sletter du de områder der skal være
gennemsigtige. Vælg Save for Web/Gem til Web og i dialogboksen vælger du gif
som format og sætter flueben ved Transperancy/Transperant. Photoshop regner
så med at det du vil have gennemsigtigt er de områder du har slettet.
Metode 2:
Bruger du denne metode behøver du ikke bekymre dig om hvilken slags lag du
har og du behøver ikke slette i dit billede. Gå direkte til Save for Web/Gem
til Web og vælg gif som format. Vælg pipetten i dialogboksens værktøjskasse
til venstre. brug pipetten til at samle den farve du gerne vil gøre
gennemsigtig op. I Colortabel/farvetabellen nederst til højre i dialogboksen
markerer Photoshop den farve du har samlet op med en ramme. Under
farvetabelen ligger en række ikoner. Klik på ikonet længst til venstre for
at gøre farven gennemsigtig. I version 7 og CS kan du vælge flere farver og
gøre disse gennemsigtige en for en.
Matte/Bund:
Når du arbejder med grafik til hjemmesider er det begrænset hvor mange
informationer billedet kan indholde og billeder bliver forholdsvis grove.
Derfor vil du ofte se hakkede kanter i giffer med gennemsigtige områder.
Bruger du metode 1 kan du gøre noget ved det hvis du kender den farve
hjemmesiden har. I Save for Web/Gem til Web dialogboksen har du funktionen
Matte/Bund her kan du vælge den farve hjemmesiden har og få Photoshop til at
lave en blandingskant (en anti-alias) mellem giffenskanter og hjemmesidens
farve så din gif falder bedre ind i hjemmesiden og ikke ser så hakket ud.
m v h
hcma