Hej med jer
Jeg har erhvervet mig en Sony SDM-HX73 skærm, og jeg synes ikke, at jeg kan
få den til at stå rigtigt. Når jeg ser billeder som var skarpe på min gamle
skærm, så er de grynede på den nye skærm. Det samme gør sig gældende med
skrift, da skriften er utrolig "tynd".
Jeg har virkelig forsøgt at indstille på alle tænkelige måder i skærmens
egen menu. Desuden har jeg hentet den nyeste driver til grafikkortet og
skærmen. Derudover har jeg hentet et program fra Sony for at finjustere.
Skærmen er i dette finjusteringsprogram automatisk indstillet til den
anbefalede opløsning (1280x1024) i 60 hertz.
Jeg kan ikke gennemskue, hvad der kan være problemet, og er nu efterhånden
ved at opgive... Er der nogen her som kan hjælpe mig?
Mange hilsner
Birgitte
|