/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Det store problem: informationsvakuum
Fra : Peter Knutsen


Dato : 28-04-01 04:28


Det er helt galt her i det danske samfund.

Børn og unge render rundt og er som en ganske naturlig ting
nysgerrige mht. det der med sex og kærlighed. De vil så gerne have
konkret og direkte information.

De har nogle store tomrum inde i hovedet som automatisk suger ind,
hvad de kan få.

Men hvad kan de så få? Jeg har af grunde, som jeg ikke vil komme
nærmere ind på her, aldrig haft mulighed for at følge seksual-
undervisningen i folkeskolen, og derfor kan jeg kun udtale mig på
basis af hvad jeg har hørt om den.

Nemlig at den er meget tør og vag. Undgår detaljer. Er ukonkret
på det menneskelige plan (omend næppe på det medicinske plan),
er så generel at eleverne har svært ved at omsætte pensum til
den virkelighed de selv lever i.

I det hele taget så fortæller skolen ikke børnene og de unge om
hvordan mænd og piger skal omgås hinanden. Eller de fortæller
meget lidt, og i vage, upræcise vendinger som børnene og de unge
har svært ved at omsætte til reel forståelse.

Men der er andre udbydere af information. Der er andre kilder, som
udsender rendyrket og entydig information. Billeder og tekster
som går lige ind, og som i et skarpt og utvetydigt (billed)sprog
viser at *sådan* gør man. Sådan er piger, sådan er mænd, sådan
leger de sammen og har det sjovt.

Jeg taler naturligvis om pornofilm og også i mindre grad om
den "stuerene" filmindustri der også er med til at give børn
og unge et skævt indtryk af f.eks. kærlighed og kønsroller.

Pornofilmindustrien og resten af filmindustrien udspyr masser
af information. (Og husk på at der ikke ligger nogen værdi-
ladning i ordet "information". Mange af jer er sikkert vant til
automatisk at tænke på "information" som noget godt og værdifuldt,
men det behøver det absolut ikke være. "Information" er et neutralt
ord).

Og børnene og de unge har jo det her tomrum i hovedet, som altså
bare simpelthen *skal* fyldes.

Var det ikke derfor på tide, at nogle der har en lidt mere
nuanceret og naturlig opfattelse af tingene, gav sig til at
levere information om kærlighed og sex af en højere kvalitet.
Vel at mærke den type information som børnene og de unge kan
bruge. Den der er konkret og direkte og udtrykker sig i
utvetydige vendinger.

"eduporn" behøver det ikke at være, selv om jeg synes ideen bør
overvejes. Et mindre anstødeligt forslag kunne være, at man i
seksualundervisningen i folkeskolen gennemgik en mængde reelle
"case histories", altså tekster der beskriver hvordan en ung
mand og en pige møder hinanden og flirter og forsøger at danne
par. Hvad de gør sig af tanker om sex før, mens og bagefter.
En mængde "case histories" (dansk udtryk savnes!) der viser
bredden i den menneskelige seksualitet, og som især fremhæver
de typiske faldgruber.

Konkrethed. Billeder.

En kontrast til pornofilmene, en naturlig kontrat til den absurde
kulturlighed med silikonebryster og kvinder der synes det er sjovt
at blive gangbanget af halvtreds vildt fremmede mænd.

Pornoindustrien stopper jo ikke. De unge *skal* ha' fyldt hullet
i hovedet. Pt. er der kun en kilde der leverer information af den
slags som de unge skal ha', og der er tale om information af
meget ringe kvalitet.



Børn, såvel danske som andengenerationsindvandrere, er skrup-
forvirrede og misinformerede (af pornoindustrien) og opfører sig
på en yderst kontrabiologisk måde i deres samspil med hinanden.
Det fører til megen sorg og ofte til deciderede tragedier.

--
Peter Knutsen

 
 
 
Peder Vendelbo Mikke~ (28-04-2001)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 28-04-01 12:02

"Peter Knutsen" skrev

Hej Peter

> Men hvad kan de så få? Jeg har af grunde, som jeg ikke vil komme
> nærmere ind på her, aldrig haft mulighed for at følge seksual-
> undervisningen i folkeskolen, og derfor kan jeg kun udtale mig
> på basis af hvad jeg har hørt om den.

Du kan på dette link, læse mere om seksualundervisningen i folke-
skolerne:

<URL: http://www.sundhedsguiden.dk/laerervejledning/ >

"Sundhedsguidens lærervejledning og materiale til seksualunder-
visning er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet,
Storstrøms Amt, Fyn Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Frederiksberg
Kommune.

Indholdet retter sig hovedsageligt mod lærere fra folkeskolen, som
kunne tænke sig nogle gode råd og lidt ny inspiration til seksual-
undervisningen.

Indholdet er udarbejdet på en måde så du, som lærer, let kan inte-
grere Internet i undervisningen, med online quizzer, spil og nyt-
tig information skrevet til unge.

Endelig får du også mulighed for at benytte dig af Sundhedsstyrel-
sens nye undervisningsværktøj Føl Dig Frem - et debatmateriale til
brug i timerne."

Du kan læse mere her:

<URL: http://www.emu.dk/emu040/010/250/ >

"Her finder du nyheder, debatter og læseplaner inden for faget
sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab."

Emu.dk er lavet af Uni-c.dk og betalt af Undervisningsministeriet.

> Nemlig at den er meget tør og vag. Undgår detaljer. Er ukonkret
> på det menneskelige plan (omend næppe på det medicinske plan),
> er så generel at eleverne har svært ved at omsætte pensum til
> den virkelighed de selv lever i.

Sådan er det sikkert nogle steder, men det er stærkt på vej til
ændre sig.

> I det hele taget så fortæller skolen ikke børnene og de unge om
> hvordan mænd og piger skal omgås hinanden.

Det er egentlig en sjov påstand at komme med, når du indlednings-
vis skriver:

"aldrig haft mulighed for at følge seksualundervisningen i folke-
skolen, og derfor kan jeg kun udtale mig på basis af hvad jeg
har hørt om den."

Men ok, man skal aldrig lade fakta komme i vejen for en god dis-
kussion.

> Eller de fortæller meget lidt, og i vage, upræcise vendinger som
> børnene og de unge har svært ved at omsætte til reel forståelse.

Tjah, kig lidt på de ovennævnte links og se om din mening måske
bliver ændret.

Hvis ikke der er nok info, kan du måske bruge en søgning på
google.com til noget:

<URL: http://www.google.com/search?q=seksualundervisning&hl=da&lr= >

> Børn, såvel danske som andengenerationsindvandrere, er skrup-
> forvirrede og misinformerede (af pornoindustrien) og opfører sig
> på en yderst kontrabiologisk måde i deres samspil med hinanden.
> Det fører til megen sorg og ofte til deciderede tragedier.

Hvad vil du egentlig med dette indlæg? Umiddelbart virker det på
mig, som om du er ude i et politisk korstog mod pornoindustrien
eller at du er ude på at kritisere seksualundervisningen i folke-
skolen på et forkert grundlag.

I øvrigt, der er en pædagogisk debatgruppe omkring undervisning i
folkeskolen, der kan de sikkert fortælle dig meget mere om dagens
tilstand indenfor seksualundervisning end jeg kan (jeg er ikke
lærer):

<URL: news:dk.undervisning.folkeskole >

Med venlig hilsen

Peder


Peter Knutsen (30-04-2001)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 30-04-01 16:03



Peder Vendelbo Mikkelsen wrote:
>
> "Peter Knutsen" skrev
>
> Hej Peter

Hej

> > Men hvad kan de så få? Jeg har af grunde, som jeg ikke vil komme
> > nærmere ind på her, aldrig haft mulighed for at følge seksual-
> > undervisningen i folkeskolen, og derfor kan jeg kun udtale mig
> > på basis af hvad jeg har hørt om den.
>
> Du kan på dette link, læse mere om seksualundervisningen i folke-
> skolerne:
>
> <URL: http://www.sundhedsguiden.dk/laerervejledning/ >

Det kigger jeg på. Vel vidende at linket ikke fortæller hvordan
seksualundervisningen foregår i praksis.

> > Nemlig at den er meget tør og vag. Undgår detaljer. Er ukonkret
> > på det menneskelige plan (omend næppe på det medicinske plan),
> > er så generel at eleverne har svært ved at omsætte pensum til
> > den virkelighed de selv lever i.
>
> Sådan er det sikkert nogle steder, men det er stærkt på vej til
> ændre sig.

Glimrende.

> > I det hele taget så fortæller skolen ikke børnene og de unge om
> > hvordan mænd og piger skal omgås hinanden.
>
> Det er egentlig en sjov påstand at komme med, når du indlednings-
> vis skriver:

Når jeg ser hvad der foregår omkring mig, og når jeg læser og
ser nyheder, så er der masser af eksempler på at unge (og i
mindre grad børn) er skrupforvirrede og misinformerede. Det kan
kun have to årsager, enten at disse unge ikke har fulgt
seksualundervisningen i folkeskolen (men såvidt jeg er informeret
er det kun en meget lille gruppe der rent faktisk fritages)
eller også at seksualundervisningen foregår på en forkert måde.
Og/eller undlader at beskæftige sig med "følsomme" emner, især
emner der er politisk sprængfarlige såsom kønsforskelle.

> "aldrig haft mulighed for at følge seksualundervisningen i folke-
> skolen, og derfor kan jeg kun udtale mig på basis af hvad jeg
> har hørt om den."
>
> Men ok, man skal aldrig lade fakta komme i vejen for en god dis-
> kussion.

> > Børn, såvel danske som andengenerationsindvandrere, er skrup-
> > forvirrede og misinformerede (af pornoindustrien) og opfører sig
> > på en yderst kontrabiologisk måde i deres samspil med hinanden.
> > Det fører til megen sorg og ofte til deciderede tragedier.
>
> Hvad vil du egentlig med dette indlæg? Umiddelbart virker det på
> mig, som om du er ude i et politisk korstog mod pornoindustrien

Nej, pornoindustrien hverken kan eller skal stoppes.

Men jeg mener der bør etableres en modvægt. Pornoen går jo råt
ind hos de unge, og der er såvidt jeg ved ingen der modsiger
pornoen på et sprog som de unge gider lytte til.

Modvægten skal tale samme sprog (billeder og lyd, og konkret sprog,
f.eks. brug af "gadesprog" om seksuelle fænomener) som pornoen, men
indholdet skal være seriøst og nuanceret. Og samtidig have en
pragmatisk og faktuel kobling til virkeligheden, herunder anerkende
eksistensen af biologisk baserede kønsforskelle og så videre.

> eller at du er ude på at kritisere seksualundervisningen i folke-
> skolen på et forkert grundlag.

Jeg mener det er en offentlig opgave at danne borgerne (eller
sagt på en anden måde, jeg har ikke tillid til at samtlige
forældre i Danmark kan gøre et ordentligt stykke arbejde mht.
børneopdragelse) herunder at hjælpe borgerne til at undgå
uønsværdige tendenser.

Hvis jeg var i mit agressiv-demagog humør så ville jeg spørge
dig, om du synes at massevoldtægter er en god ting, men det gør
du jo ikke.

> I øvrigt, der er en pædagogisk debatgruppe omkring undervisning i
> folkeskolen, der kan de sikkert fortælle dig meget mere om dagens
> tilstand indenfor seksualundervisning end jeg kan (jeg er ikke
> lærer):

Jeg har et anstrengt forhold til folkeskolelærere. Alle dem jeg
har mødt var mere eller mindre røde. Så det er en af de grupper
jeg ikke har nogen planer om at vove mig ind i.

> <URL: news:dk.undervisning.folkeskole >
>
> Med venlig hilsen
>
> Peder

--
Peter Knutsen

Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste