---

Med Kyoto protokollen som et fjernt, fjernt mål,
med Bjoern Lomborg løbende rundt med sin T-Shirt "fuck regnskoven",
med de seneste estimater om at indlandsisen på Grønland
vil smelte i løbet af et forbløffende kort åremål (med det resultat
at verdenshavene vil stige med 7 meter) - Og vigtigst, at vore
klima modeller måske er alt for optimistiske, således at de årlige
CO2 stigningerne måske ikke betyder en gradvis forværring af situationen,
men kommer til et skæringspunkt, hvor de istedet betyder en hurtig
katastrofal ændring af klimaet.
----->
Ja, så er det vel ved at være tid at kigge sig om efter nye drastiske
løsningsforslag!
Lidt global ingeniør kunst, som kan redde os, hvis golfstrømmen
lukker ned, eller hvis hvis Amazonas virkelig bliver lavet til ørken.
Man har simpelthen brug for et eller andet der kan stoppe
den globale opvarmning i løbet af ikke årtier, men i løbet af få år!

Basalt set er der jo to slags løsninger, A) enten stoppes drivhus effekten
ved at
mindske niveau'et af CO2 (enten ved at opnsappe CO2 inden det kommer
ud i atmosfæren, eller ved at fjerne CO2 der allerede er i atmosfæren).
- eller B) også går menneskeheden igang med et gigant projekt til selv at
regulere
mængden af sollys der kommer ind fra Solen, og af den vej styre
klimaet (selvom mængden af CO2 stiger).

Edward Teller, brintbombens far, foreslog at man skulle sende
en million tons af små aluminiums balloner op i stratosfæren, som så skulle
reflekterer sollys, og derved hindrer at klimaet går amok.
Mere ambitiøst ville det være at opsætte en stort spejl (flere
tusinde kilometer i diameter) mellem Solen og Jorden. Selv et "mindre"
spejl af denne type skulle kunne kompenserer for en fordobling af
CO2 indhold i atmosfæren.

Ok, sådanne gigantprojekter skulle så iøvrigt ikke forhindre os i at fjerne
CO2
udledning fra strømproduktion osv. (meget billigere end at
oplægge til vindkraft!) eller at sætte anlæg op, der tager
CO2 ud af atmosfæren, eller at hælde jern i massevis ud i verdenshavene,
for at sætte gang i plankton vækst, som så kan absorbere CO2. etc.

Men sådan et stort spejl lyder da godt Ikke nok med at det kunne
bruges til regulering, det kunne også bruges til energi produktion!

Men ok, hvad en sådan ændring af sammensætningen af den elektromagnetiske
indstråling
på atmosfæren så vil betyde er jo godt nok uklart - but hey, vores
klimamodellen er jo bare ikke
ret gode Og så er der vel problemet med Al Quida, som vel ville se sådan
et spejl som et oplagt mål?

-Simon

---

Simon Laub skrev

> Edward Teller, brintbombens far, foreslog at man skulle sende
> en million tons af små aluminiums balloner op i stratosfæren, som så
skulle
> reflekterer sollys, og derved hindrer at klimaet går amok.
> Mere ambitiøst ville det være at opsætte en stort spejl (flere
> tusinde kilometer i diameter) mellem Solen og Jorden. Selv et "mindre"
> spejl af denne type skulle kunne kompenserer for en fordobling af
> CO2 indhold i atmosfæren.

Jeg synes at kunne huske fra et projekt jeg lavede i starten af 90'erne,
at i hvert fald nogle af de positive tilbagekoblingsmekanismer der gør
drivhuseffekten farlig stort set er uafhængig af om indstrømning af
energi ændres. Fx. har drivhusgasser den egenskab, at de tillader
passage af sollys men holder på varmestrålingen fra jorden. Har man
derfor en tilstrækkelig stor forøgelse af drivhusgasser vil man
sandsynligvis få en temperaturstigning uanset om energiindstømningen
reduceres eller ej, omend temperaturen måske vil stige mindre hurtigt
med lavere indstrømning.

Jeg kan selvfølgelig have husket forkert, men min pointe er egentlig
også bare, at uden en detaljeret og nøjagtig model for klimaet er det
meget svært at konkludere konsekvenser for forskellige forløb af klimaet
med tilstrækkelig grad af sikkerhed. Langt hen af vejen er man så vidt
jeg ved enige om de kvalitative forhold i klimaet, men mange af de
præsice kvantitative størrelser og forhold mellem koblinger hersker der
stadig stor uenighed om.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Simon Laub
> Mere ambitiøst ville det være at opsætte en stort spejl (flere
> tusinde kilometer i diameter) mellem Solen og Jorden. Selv et "mindre"
> spejl af denne type skulle kunne kompenserer for en fordobling af
> CO2 indhold i atmosfæren

Et spejl vil nok ikke være nogen løsning mht. drivhuseffekten. Begge øger
temperaturen.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen skrev i -dk.videnskab:

>> Mere ambitiøst ville det være at opsætte en stort spejl (flere
>> tusinde kilometer i diameter) mellem Solen og Jorden. Selv et "mindre"
>> spejl af denne type skulle kunne kompenserer for en fordobling af
>> CO2 indhold i atmosfæren
> Et spejl vil nok ikke være nogen løsning mht. drivhuseffekten. Begge øger
> temperaturen.

Hvis spejlet er placeret udenfor atsmosfæren, så vil det minske den solenergi
der kommer ned på jorden, og derved vil det ikke øge temperaturen, men minske
den. Man kunne så lave dette spejl som en parabol, der samler energien i et
punkt, hvor man kunne montere en solfanger, der kan temme energien, og sende
den i koncenteret form ned til jorden.

Problemmet er bare, vi kan ikke idag lave noget så stort og slet ikke så langt
ude i rummet, og jeg har mine tvivler på om vi vil kunne gøre det de næste 100
år. Men man skal jo aldrig sige aldrig, her tror jeg bare det det er her det
er det gørste aldrig der ikke har sin virkning


--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> wrote in message
news:63628271.XLtPWS7NeR@news.milli.dk...
> Regnar Simonsen skrev i -dk.videnskab:
>
> >> Mere ambitiøst ville det være at opsætte en stort spejl (flere
> >> tusinde kilometer i diameter) mellem Solen og Jorden. Selv et "mindre"
> >> spejl af denne type skulle kunne kompenserer for en fordobling af
> >> CO2 indhold i atmosfæren
> > Et spejl vil nok ikke være nogen løsning mht. drivhuseffekten. Begge
øger
> > temperaturen.
>
> Hvis spejlet er placeret udenfor atsmosfæren, så vil det minske den
solenergi
> der kommer ned på jorden, og derved vil det ikke øge temperaturen, men
minske
> den. Man kunne så lave dette spejl som en parabol, der samler energien i
et
> punkt, hvor man kunne montere en solfanger, der kan temme energien, og
sende
> den i koncenteret form ned til jorden.
>
> Problemmet er bare, vi kan ikke idag lave noget så stort og slet ikke så
langt
> ude i rummet, og jeg har mine tvivler på om vi vil kunne gøre det de næste
100
> år. Men man skal jo aldrig sige aldrig, her tror jeg bare det det er her
det
> er det gørste aldrig der ikke har sin virkning
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Ivar Madsen

Og hvordan skulle det kunne stå stille i rummet? - det ville jo rotere om
Jorden og ikke være fast mellem jorden og solen . .
"Geostationær" er jo et roterende punkt.
Således endte den diskussion.

Alf

---

"Alf" <alfblume(snabela)hotmaildotcom> skrev >
> Og hvordan skulle det kunne stå stille i rummet? - det ville jo rotere om
> Jorden og ikke være fast mellem jorden og solen . .
> "Geostationær" er jo et roterende punkt.
> Således endte den diskussion.
>
> Alf
>
>

Så skulle det foldes ud i lagrangepunktet, så ville det følge Jorden. Der er
ingen der har nævnt, at en opvarmning også vil give flere skyer, der ville
forhindre yderligere opvarmning. Men andre mener at netop skydannelsen er
styret af Solen, og at det er den og slet ikke OS der er skyld i
klimaskiftene, der ses afspejlet i f.eks. Indlandsisboringerne.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev

> Der er ingen der har nævnt, at en opvarmning
> også vil give flere skyer, der ville forhindre
> yderligere opvarmning.

Mig bekendt er det ikke så enkelt. De forskellige
tilbagekoblingsmekanismer hænger sammen på kompliceret vis. For eksempel
må øget skymængde stamme fra øget vanddamp i atmosfæren, men da vanddamp
er en udemærket drivhusgas kan man også (for visse
parametersæt/startbetingelser) have, at øget skymængde holder "for
meget" på varmen med øget temperatur som resultat. Det ekstreme tilfælde
er Venus, hvor drivhuseffekten populært sagt har lavet al vand om til
skyer.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Kunne man ikke bare plante tropeplanter?

Inden at vi får spejlet op, har vi jo fussionskraft. Hvis man ofre lidt resourcer her, kan vi meget vel
have det færdigt inden spejlet kommer til at virke. Bruges dobbelt resourcer, i forhold til dem man
bruger idag, kunne man måske få fussion før, og allerede være klar til kommerciel drift om 20 - 25 år.
Det er jo kun et spørgsmål om resourcer. Brug dem på fussion, og undgå CO2, fremfor at øsle penge væk på
rumspejle.

Når vi får fussion, så klares problemet simplet med tropeplanter, og airkonditions. Tropeplanterne kan så
genskabe CO2 niveauet, sammen med at alt forurening standses, og man går over til fussion.

Selv husopvarmningen bør gå over til EL. Alle former for fosile brændstoffer forbydes. En pejs kan
erstattes med en elektrisk, som ikke udvikler CO2. Og alle normale kraftværker lukkes.

Eneste som er tilladt, udover fussion, er vedvarende energi. Vi kan altså være selvforsynende med
vindmølle energi, men ellers må vi købe energi fra et land, som har fussionskraft.

Sammen med de andre nordiske lande, og med Københavns centrale placering for norden, så er et mindre
fussionskraftværk måske realistisk i Danmark. Vi har brug for masser af energi til boligopvarming om
vingeren, og hvis den er fælles dansk - svensk ejet, så kan den også levere strøm og varme til hele
sverige. Og måske også finland, kan være med. Norge har vandkraft, men kan måske købe energi. Jeg tror,
at med alt den varme vi bruger i norden, så er det godt at have vores eget fussionskrafværk på amager.

---

> eget fussionskrafværk på amager.

Vil det ikke være bedre, at lave den under øresund? Som et ægte dansk-svensk projekt. Det er masser af
vand, og den er beskyttet godt, og fylder ikke op i landskabet. I forhold til et lille fussionskraftværks
pris, kan nedgravning næppe betyde noget.

---

"Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:c5bfe6$85r$1@news.cybercity.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev
>
> > Der er ingen der har nævnt, at en opvarmning
> > også vil give flere skyer, der ville forhindre
> > yderligere opvarmning.
>
> Mig bekendt er det ikke så enkelt. De forskellige
> tilbagekoblingsmekanismer hænger sammen på kompliceret vis. For eksempel
> må øget skymængde stamme fra øget vanddamp i atmosfæren, men da vanddamp
> er en udemærket drivhusgas kan man også (for visse
> parametersæt/startbetingelser) have, at øget skymængde holder "for
> meget" på varmen med øget temperatur som resultat. Det ekstreme tilfælde
> er Venus, hvor drivhuseffekten populært sagt har lavet al vand om til
> skyer.


Husker du også de varmeste sommerdage som meget overskyede?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev

> Husker du også de varmeste sommerdage som meget overskyede?

Det er klart, at jordoverfladen modtager mere direkte sollys når det er
skyfrit, men det er ikke det samme som, at man med skyer altid vil få
lavere temperaturer. Sammenlign for eksempel med, at det er varmere om
natten når det er overskyet.

Skyer både reflekterer sollys og holder på varmen. Om disse to modsat
rettede tilbagekoblinger tilsammen påvirker temperaturen positivt eller
negativt i en global klimamodel afhænger af de præcise forhold, og man
kan derfor ikke bare sige, at flere skyer automatisk giver lavere
temperatur.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Filip Larsen skrev i -dk.videnskab:

> Skyer både reflekterer sollys og holder på varmen. Om disse to modsat
> rettede tilbagekoblinger tilsammen påvirker temperaturen positivt eller
> negativt i en global klimamodel afhænger af de præcise forhold, og man
> kan derfor ikke bare sige, at flere skyer automatisk giver lavere
> temperatur

Jeg vil sige, skyer om dagen holder varmen på den side, hvor varmen kommer fra.
Jeg vil sige, skyer om natten holder varmen på den side, hvor varmen kommer fra.

Uden skyer vil varmen om dagen strømme fra solen til jorden.
Uden skyer vil varmen om natten strømme fra jorden og ud i rummet.

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:3746593.zaLc4QoBbm@news.milli.dk...
> Filip Larsen skrev i -dk.videnskab:
>
> > Skyer både reflekterer sollys og holder på varmen. Om disse to modsat
> > rettede tilbagekoblinger tilsammen påvirker temperaturen positivt eller
> > negativt i en global klimamodel afhænger af de præcise forhold, og man
> > kan derfor ikke bare sige, at flere skyer automatisk giver lavere
> > temperatur
>
> Jeg vil sige, skyer om dagen holder varmen på den side, hvor varmen
kommer fra.
> Jeg vil sige, skyer om natten holder varmen på den side, hvor varmen
kommer fra.
>
> Uden skyer vil varmen om dagen strømme fra solen til jorden.
> Uden skyer vil varmen om natten strømme fra jorden og ud i rummet.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Ivar Madsen
>

Og fra debatten/fremlæggelsen af teorien om at det er Solen der(via
varierende ionisering) bestemmer skymængden, ved jeg at en øget skymængde
giver et koldere klima.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:c5cm7e$1r55$1@news.cybercity.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev
>
> > Husker du også de varmeste sommerdage som meget overskyede?
>
> Det er klart, at jordoverfladen modtager mere direkte sollys når det er
> skyfrit, men det er ikke det samme som, at man med skyer altid vil få
> lavere temperaturer. Sammenlign for eksempel med, at det er varmere om
> natten når det er overskyet.
>
> Skyer både reflekterer sollys og holder på varmen. Om disse to modsat
> rettede tilbagekoblinger tilsammen påvirker temperaturen positivt eller
> negativt i en global klimamodel afhænger af de præcise forhold, og man
> kan derfor ikke bare sige, at flere skyer automatisk giver lavere
> temperatur.

Der er en forskel på den måde stråling og atmosphere reagerer på:
Indstrålingen fra solen er kortbølget og kan reflekteres i dug-dråberne fra
skyerne. Dug og vanddamp's termiske bevægelser svinger på en bestemt
langbølget frekvens som svarer til den langbølgede varmestråling der
tilbagestråles fra jorden. Dug og dampen udgør sådan både et
varme-reservoire og en bestemt frekvens hvorigennem strålingen foregår. Dug
og damp interagerer med den langbølgede udstråling men ikke med den
kortbølgede indstråling - det vil kort sagt være forkert at antage at
skyerne i sig selv har en parallel reflektion for både ud og indstråling.
Indstrålingen omsættes til langbølget varmsstråling i jordoverfladen.

Carsten

---

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev
> Der er en forskel på den måde stråling og atmosphere reagerer på:
> Indstrålingen fra solen er kortbølget og kan reflekteres i dug-dråberne
fra
> skyerne. Dug og vanddamp's termiske bevægelser svinger på en bestemt
> langbølget frekvens som svarer til den langbølgede varmestråling der
> tilbagestråles fra jorden. Dug og dampen udgør sådan både et
> varme-reservoire og en bestemt frekvens hvorigennem strålingen foregår.
Dug
> og damp interagerer med den langbølgede udstråling men ikke med den
> kortbølgede indstråling - det vil kort sagt være forkert at antage at
> skyerne i sig selv har en parallel reflektion for både ud og indstråling.
> Indstrålingen omsættes til langbølget varmsstråling i jordoverfladen.

Jamen slutproduktet er alligevel at klimaet ville blive koldere hvis vi
havde overskyet hele tiden.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Alf" <alfblume(snabela)hotmaildotcom> skrev i -dk.videnskab:

> Og hvordan skulle det kunne stå stille i rummet? - det ville jo rotere om
> Jorden og ikke være fast mellem jorden og solen . .
> "Geostationær" er jo et roterende punkt.

Hvad betyder det at det rotere om jorden?
Det skal naturligvis rotere om solen, med samme omdrigninghastighed som jorden,
dvs. en omgang om solen på det samme omtrænt et år, som jorden. Det skal
naturligvis altid være placeret mellem jorden og solen, og derfor skal det
netop IKKE være i den geostationære bane om jorden, da det så vil være mere
udenfor linien mellem jorden og solen, og derved ikke vil skærme mod solens
energi.

> Således endte den diskussion.

Bare fordi du ikke har fattet hvordan det skal virke, og forstår hvor det skal
være placeret, så er det jo ikke ensbetydene med at vi andre vil lade dig
forsætte med den misforståelse.

Du mener måske at hvis det skal temme noget engergi, og sende til jorden i
koncentret form, så skal det også være konstant over samme punkt på jorden,
men nej, det er et lille problem, at oplager engergien, set i forhold til at
få noget så stort bragt derud,,,

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen

---

Ivar Madsen
> Hvad betyder det at det rotere om jorden?
> Det skal naturligvis rotere om solen, med samme omdrigninghastighed som
jorden,
> dvs. en omgang om solen på det samme omtrænt et år, som jorden. Det skal
> naturligvis altid være placeret mellem jorden og solen

Der er praktiske problemer med at anbringe en satellit, så den følger
jordens bane.
I flg. Keplers lov vil et objekt have en omløbstid mindre end jordens, hvis
det placeres tættere på solen.
Man kan dog komme over dette problem ved at placere det i et af de 5
Lagrangepunkter. Der er dog kun et mellem jorden og solen (godt en million
km fra jordens overflade). Dette punkt er i øvrigt ustabilt - dvs. det
placerede objekt vil langsomt drive ud.
I begge tilfælde skal objektet altså manøvrere på plads med jævne mellemrum.

> udenfor linien mellem jorden og solen, og derved ikke vil skærme mod
solens energi

Selv et megaobjekt vil ikke skærme meget af for solens stråler; hvis disse
f.eks. kommer parallelt ind og rammer lodret ned over jorden, vil skyggen
ikke være større end objektet - dvs. et 5 km² stort objekt vil lave en
skygge på 5 km².

> Du mener måske at hvis det skal temme noget engergi, og sende til jorden i
koncentret form

Den energi man kan trække fra et rumspejl, vil ikke være større end fra
jordiske solfangere - dvs. 1353 W/m² (i jordens afstand)


--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen skrev

> Selv et megaobjekt vil ikke skærme meget af for solens stråler; hvis
disse
> f.eks. kommer parallelt ind og rammer lodret ned over jorden, vil
skyggen
> ikke være større end objektet - dvs. et 5 km² stort objekt vil lave en
> skygge på 5 km².

Ja, det virker en omstændig opgave. Jeg sad lige og regnede lidt på det:

Hvis man placerer en skive i L2 (dvs. 0.01 AE eller 1.5 million km) fra
jorden, så skal den være ca. 14000 km i diameter for at dække for blot
1% af solskiven set fra jorden. Med 1 g/m^2 vil skiven veje ca. 150
million ton der skal skaffes et eller andet sted fra (sandsynligvis ikke
fra jorden).

Hvis sollyset spejles tilbage mod solen som nogle har forslået, vil
skiven modtage et tryk fra lyset på op mod 1.4 GN (ca. lig starttrykket
fra et par hundrede kraftige løfteraketter) hvilket med den pågældende
masse giver en acceleration på omkring 800 m/dag^2 og skiven vil derfor
langsomt bevæge sig væk fra solen (og L2). Med lavere masse per areal
bliver den samlede masse mindre, men den resulterende acceleration
bliver større, og omvendt. Man kan også lade skiven i større eller
mindre grad virke som et sort legeme der genudsender det absorberede
sollys som termisk stråling ved omkring -40 grader Celsius. Så vidt jeg
kan se vil det resulterende tryk dermed kunne reduceres med op til 50%,
men med en tilsvarende 50% reduktion i "skyggevirkning" (skiven fjerner
så kun en halv procent af energien i sollyset).

Hvis skiven i stedet for at spejle eller absorbere sollyset fokuserede
det lidt ved siden jorden som igen andre har forslået (hvor noget af den
ekstra energi evt. kunne opsamles), så ville man næsten slippe for at
skulle levere modtryk til lyset. Spørgsmålet er så hvor lav en masse per
areal man kan nå for sådan en konstruktion?



Mvh,
--
Filip Larsen

---

Scripsit "Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk>

> Hvis man placerer en skive i L2 (dvs. 0.01 AE eller 1.5 million km) fra
> jorden, så skal den være ca. 14000 km i diameter for at dække for blot
> 1% af solskiven set fra jorden.

Ja, det er jo ikke særlig masseeffektivt.

Så vil det være billigere at placere en serie solskærme på fx 500 km i
diameter som placeres i lav ekliptisk bane, fx 500 km over
jordoverfladen. Med 10-20 af dem kan vi reducere den totale
solindstråling med omkring 1%.

> Hvis sollyset spejles tilbage mod solen som nogle har forslået, vil
> skiven modtage et tryk fra lyset på op mod 1.4 GN (ca. lig starttrykket
> fra et par hundrede kraftige løfteraketter) hvilket med den pågældende
> masse giver en acceleration på omkring 800 m/dag^2

Det bliver man nødt til at tage hensyn til. Man må nok heller medgive
hver solskærm et antal styreraketter. Energi er ikke noget problem
hvis vi beklæder en del af skærmen med solceller, men den skal
forsynes med frisk reaktionsmasse fra tid til anden.

--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."

---

Henning Makholm wrote:

> Det bliver man nødt til at tage hensyn til. Man må nok heller
> medgive hver solskærm et antal styreraketter. Energi er ikke
> noget problem hvis vi beklæder en del af skærmen med
> solceller, men den skal forsynes med frisk reaktionsmasse fra
> tid til anden.

Kan det ikke løses ved at placere spejlet lidt nærme Solen end L2? Sådan at
det uden lystrykket ville falde mod Solen, men lystrykket vil så holder det
svævende. Så kunne man også kompensere for L2 punktets ustabilitet ved at
vinkle spejlet lidt, og få lystryk i den ønskede retning, sidevers.

--
Ulrik Smed
Denmark, Aarhus

---

Ulrik Smed skrev

> Kan det ikke løses ved at placere spejlet lidt nærme Solen end L2?
Sådan at
> det uden lystrykket ville falde mod Solen, men lystrykket vil så
holder det
> svævende. Så kunne man også kompensere for L2 punktets ustabilitet ved
at
> vinkle spejlet lidt, og få lystryk i den ønskede retning, sidevers.

Det er godt tænkt.

Hvis man lader skiven vende mod solen hele tiden vil lystrykket svare
til, at den effektive tyngde er mindre. Så vidt jeg lige kan regne ud,
så vil lystrykket på en skive med densitet under 0.7 g/m^2 ved 0%
reflektion op til 1.5 g/m^2 ved 100% reflektion altid være større end
tyngdeaccelerationen fra solen så for "lette" skiver kan man altså ikke
benytte denne metode. Ved fx. 2 g/m^2 og 100% reflektion vil skiven
roterer en gang om solen per år i omkring 0,607 AE fra solen, mens det
for 10 g/m^2 er 0,936 AE og for 100 g/m^2 er 0,985 AE. Jo større
densitet jo tættere på L2. Det ser også ud som om det godt kan betale
sig at benytte densiteter over 100 g/m^2 da skiven dermed er tættere på
jorden og vil dække mere per masse.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

"Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk> skrev: da skiven dermed er tættere
på
> jorden og vil dække mere per masse.

Det må da dække mere, jo tættere det er på Solen, selvom en variation over
temaet 1/150 af afstanden til Solen næppe kan flytte ret mange kommaer.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Filip Larsen wrote:

> Hvis sollyset spejles tilbage mod solen som nogle har forslået, vil
> skiven modtage et tryk fra lyset på op mod 1.4 GN

Hehe, I tænkter for småt, allesammen
Der er tilsyneladende ingen af jer, der har læst Larry Nivens Ringworld.

Det, vi gør, er at vi laver ud over spejlet laver to andre objekter af
samme masse som spejlet.
Vi placerer så spejlet og de to objekter i en ligesidet trekant omkring
solen, og holder dem sammen med nogle seriøst RIGTIGT lange kabler.
De to objekter udformes sådan, at solvindstryk på dem er lig med
solvindstryk på spejlet.
Så mangler der ikke andet end lidt raketter til at justerer
rotationshastigheden

-Rune (helt useriøs, naturligvis)

---

Rune Zedeler wrote:

> Vi placerer så spejlet og de to objekter i en ligesidet trekant omkring
> solen,

Hmm, vi kunne også "nøjes" med at placere dem i en trekant omkring
/jorden/. Det bliver så lidt vanskeligere at korrigere for solvinden -
men det må kunne lade sig gøre.
På den måde behøver kablerne ikke at være helt så seriøst lange.
(Pudsigt, når de bliver mindre seriøst lange, bliver det mere seriøst...
Hmm, forkert gruppe)

-Rune

---

Scripsit "Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk>

> Hvis man placerer en skive i L2 (dvs. 0.01 AE eller 1.5 million km) fra
> jorden, så skal den være ca. 14000 km i diameter for at dække for blot
> 1% af solskiven set fra jorden.

Hm? I en afstand af 1500 Mm vil en skive med radius 7 Mm have en
tilsynelandende diameter på 32 bueminutter - præcis som solen
selv. Kerneskyggen vil ganske vist kun ramme et enkelt sted på
jordkloden, men fra det sted vil 100% af solskiven være dækket.

De 1% er måske den samlede dæmpling af sollyset summeret over hele
klodens dagside?

--
Henning Makholm "I've been staying out of family
conversations. Do I get credit for that?"

---

Henning Makholm skrev

> Hm? I en afstand af 1500 Mm vil en skive med radius 7 Mm have en
> tilsynelandende diameter på 32 bueminutter - præcis som solen
> selv. Kerneskyggen vil ganske vist kun ramme et enkelt sted på
> jordkloden, men fra det sted vil 100% af solskiven være dækket.
>
> De 1% er måske den samlede dæmpling af sollyset summeret over hele
> klodens dagside?

Hmm, den udregning lavede jeg direkte på lommeregner og jeg tror der
smuttede en kvadratrod. Med regneark får jeg, at skiven dækker ca. 1%
hvis den har radius 0,7 Mm, altså en størrelsesorden mindre end mit
oprindelige tal. Jeg beklager.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Ivar Madsen wrote:
>
> Det skal naturligvis rotere om solen, med samme omdrigninghastighed som jorden,
> dvs. en omgang om solen på det samme omtrænt et år, som jorden. Det skal
> naturligvis altid være placeret mellem jorden og solen, og derfor skal det
> netop IKKE være i den geostationære bane om jorden, da det så vil være mere
> udenfor linien mellem jorden og solen, og derved ikke vil skærme mod solens
> energi.

Hvis du vil lægge det i en bane om Solen som er inden for Jordens bane,
får du et problem: Hvis du lægger det for langt inde, vil dets omløbs-
tid være meget mindre end Jordens omløbstid. Og hvis du lægger det kun
et lillebitte stykke tættere på Solen end Jorden ligger, risikerer du
at spejlet falder »ned« på Jorden.

Selvom du dekreterer »spejlet er i kredsløb om Solen, ikke om Jorden«,
påvirkes det under alle omstændigheder af begge himmellegemer.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev i -dk.videnskab:

> Hvis du vil lægge det i en bane om Solen som er inden for Jordens bane,
> får du et problem: Hvis du lægger det for langt inde, vil dets omløbs-
> tid være meget mindre end Jordens omløbstid. Og hvis du lægger det kun
> et lillebitte stykke tættere på Solen end Jorden ligger, risikerer du
> at spejlet falder »ned« på Jorden.


Jeg vil lige have lov til at hendlede opmærksomheden på at det ikke er min ide,
jeg fuldte den bare op, og ser flere forhindringer i dens praktiskgørelse,
ikke mindst nævnt i nederste afsnig i news:63628271.XLtPWS7NeR@news.milli.dk

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:1471274.qH1SYuhaUg@news.milli.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev i -dk.videnskab:
>
> > Hvis du vil lægge det i en bane om Solen som er inden for Jordens bane,
> > får du et problem: Hvis du lægger det for langt inde, vil dets omløbs-
> > tid være meget mindre end Jordens omløbstid. Og hvis du lægger det kun
> > et lillebitte stykke tættere på Solen end Jorden ligger, risikerer du
> > at spejlet falder »ned« på Jorden.
>
>
> Jeg vil lige have lov til at hendlede opmærksomheden på at det ikke er min
ide,
> jeg fuldte den bare op, og ser flere forhindringer i dens praktiskgørelse,
> ikke mindst nævnt i nederste afsnig i
news:63628271.XLtPWS7NeR@news.milli.dk
>
> --
> Med venlig hilsen
> Ivar Madsen
>

Ja, og de kræfter er i ligevægt i LaGrange punktet.
-
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Og hvordan skulle spejlet kunne stå stille i rummet?
- det ville jo rotere om Jorden og ikke være fast placeret mellem jorden og
solen . .
"Geostationær" er jo et roterende punkt.
- Således endte den diskussion. . .

Alf

---

"Alf" == Alf <alfblume(snabela)hotmaildotcom> writes:

> Og hvordan skulle spejlet kunne stå stille i rummet?

> - det ville jo rotere om Jorden og ikke være fast placeret mellem
> jorden og solen . .

Prøv at Google efter "LaGrange points"

> "Geostationær" er jo et roterende punkt.
> - Således endte den diskussion. . .

Og lige så hurtigt vågnede den til live igen

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> > - Således endte den diskussion. . .
>
> Og lige så hurtigt vågnede den til live igen

Interessant. Når man ser bort fra en række (topologisk set) isolerede
tidspunkter, så er en tråd »endt« på alle tidspunkter?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe" == Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>>
>> > - Således endte den diskussion. . .
>>
>> Og lige så hurtigt vågnede den til live igen

> Interessant. Når man ser bort fra en række (topologisk set) isolerede
> tidspunkter, så er en tråd »endt« på alle tidspunkter?

Det må være nogle få diskrete tidspunkter, hvis vi skal gå ud fra
posting af det sidste indlæg. Drejer det sig om læsning af det sidste
indlæg, er der flere men stadigt diskrete tidspunkter den ender på.

Jeg kan ikke lige indse hvordan det skulle være alle tidspunkter, så
kan du overtales til at uddybe lidt?

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> Jeg kan ikke lige indse hvordan det skulle være alle tidspunkter, så
> kan du overtales til at uddybe lidt?

Forvent ikke den store mening i det, men jeg mente at tråden er »endt«
*før* ethvert tidspunkt (eller sådan noget).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe" == Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>>
>> Jeg kan ikke lige indse hvordan det skulle være alle tidspunkter, så
>> kan du overtales til at uddybe lidt?

> Forvent ikke den store mening i det, men jeg mente at tråden er »endt«
> *før* ethvert tidspunkt (eller sådan noget).

Det bliver nok lidt bøvlet at argumentere for at en tråd kan slutte
inden den overhovedet starter, men jeg køber ellers dit argument.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Simon Laub wrote:
> en stort spejl

Når nu rumelevatoren er færdig om lidt, kunne vi jo langs den trække et par
slanger til en passende stor varmepumpe. Det er da mindst lige så
ladsiggørligt som den med spejlene - og muligvis endda billigere.

(Jeg nægter at tro at andre har fået idéen før mig, og jeg vil i hvert fald
ikke google efter skuffelsen!)

Torben

---

Torben Frandsen skrev i -dk.videnskab:

> Når nu rumelevatoren er færdig om lidt,

Jeg så noget om det i øhe fjerneren for nogen tid siden, var det ikke noget med
at man ville lave nogle stykker? Så kunne man jo bygge nogle tunler mellem dem
og sprede nogle spejle ud fra dem,,,

--
Med venlig hilsen Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------
http://milli.dk/webupdate/ nu i version 0.3.3 nogle sider meldtes konstant
opdateret, dette er fixet, båndbredebegrænsningen er desvære fjernet igen.

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> wrote in message
news:3708725.xCNvqRNdbj@news.milli.dk...
> Torben Frandsen skrev i -dk.videnskab:
>
> > Når nu rumelevatoren er færdig om lidt,
>
> Jeg så noget om det i øhe fjerneren for nogen tid siden, var det ikke
noget med
> at man ville lave nogle stykker? Så kunne man jo bygge nogle tunler mellem
dem
> og sprede nogle spejle ud fra dem,,,
>

Ville de (rumelevatorerne og spejlene) ikke rotere om jorden og være i
skygge noget af tiden?
- flash: tilbage til virkeligheden.

Alf

---

Alf wrote:
>
> Ville de (rumelevatorerne og spejlene) ikke rotere om jorden og være i
> skygge noget af tiden?

Jo da. Men det ville have en virkning alligevel. Om natten ville de
stadig hænge over det samme sted på Jorden, så de vil kun være på dag-
siden 50 % af tiden.

De ville svare til en meget høj parasol der hang over et fast sted på
den roterende jordklode.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Alf wrote:
>>
>> Ville de (rumelevatorerne og spejlene) ikke rotere om jorden og være
>> i skygge noget af tiden?
>
> Jo da. Men det ville have en virkning alligevel. Om natten ville de
> stadig hænge over det samme sted på Jorden, så de vil kun være på dag-
> siden 50 % af tiden.

Ville det ikke være lettere bare at flytte jorden længere ud?

Leif

---

Leif Neland skrev i -dk.videnskab:

> Ville det ikke være lettere bare at flytte jorden længere ud?

Jov, og sikkert lige så let som alle de andre forslag i denne tråd

--
Med venlig hilsen Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------
http://milli.dk/webupdate/ nu i version 0.3.3 nogle sider meldtes konstant
opdateret, dette er fixet, båndbredebegrænsningen er desvære fjernet igen.