"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4073e4a0$0$18660$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
Hej,
> Det ville jo også være direkte dumt. Man skal jo aldrig sætte sig i
> farezonen, hvis man kan undgå det. Men hvis den hypotetiske situation er,
at
> jeg kommer gående hen ad gaden og en mand går bag mig, vil det ikke
> umiddelbart fremkalde en nervøs reaktion hos mig.
>
> Jeg har det nok i højere grad sådan at jeg noterer mig en eventuel
> faresituation, men reagerer ikke ved at blive nervøs. Jeg reagerer i
højere
> grad ved at blive mere opmærksom på situationen og omgivelserne.
> Nervøsiteten kan jeg ikke bruge til så meget.
Jeg bliver opmærksom, og agtpågivende. Men efter at
jeg har erfaret, at jeg ikke er "usårlig", er dette blevet
mere udtalt. Jeg ved nu, af erfaring, at jeg ikke nødven-
digvis kan "klare mig". Det troede jeg fejlagtigt tidligere.
Om det er "nervøs", ved jeg ikke.
> > Jeg lød som dig engang.
>
> Skal det forståes som om, at du mener, at du er blevet klogere med tiden,
> eller hvordan?
Ja, jeg blev klogere.
Jeg troede f.eks. at jeg ville vide det, hvis en person
udgjorde en trussel - men nej, det kan man ikke altid
vide. Jeg troede også, at jeg ville være i stand til at
forsvare mig - men nej, det kan man ikke altid. Jeg
troede tilmed, at skulle det værste ske, så ville jeg
reagere rationelt - men nej, det gør man ikke altid.
Jeg troede også engang, at mennesker ville komme
en til hjælp, hvis man råbte højt nok - men nej, det
gør de langt fra altid.
Jeg troede mange ting - og jeg blev klogere. Har det
så forandret mit liv - nej. Jeg går stadig på gaden
alene, også midt om natten. Jeg er stadig lidt af en
"reje-kælling" når det tager mig osv. Men jeg vil med
altså ikke længere påstå, at jeg ikke ville være nervøs,
hvis:
> > Men hvis en mand går bag ved dig på en bælgravende
> > mørk landevej så er du vel mere nervøs for ham hvis
> > du ved han er tidligere dømt for voldtægt
Jow, jeg ville være nervøs - hvis jeg vidste at der gik en
mand bag mig, og han tidligere var dømt for voldtægt.
Den mand der tilbageholdt mig osv., han viste mig papirer
på at han var psykopat, på hvad han havde gjort tidligere
(var dømt for/tiltalt for mod andre kvinder) - når en sådan
mand truer med at ville skade ens børn, hvis man går til
politiet - så vejer det sandelige meget mere, end hvis jeg
ikke havde vidst det (eller hvis han "bare" havde begået
tyveri). Det "beviser" ligesom hvad han er i stand til at gøre.
Det bliver en meget overbevisende psykisk "spændetrøje",
som man ikke lige tager af sig.
Du kan tro, at der er forskel på at vide at manden bag
en om natten på en øde vej har det i sig, at han rent
faktisk kan begå sådan en modbydelig handling, som
voldtægt er - og så på at vide at han "kun", indtil da,
har kunnet begå tyveri (ikke engang røveri, men "kun"
tyveri).
Men jeg kan godt se hvad du mener - og jeg har jo
altså haft det selv sådan engang. For, som jeg bl.a.
tænkte, hvorfor skulle det han havde gjort tidligere
gøre en forskel - men det gør det faktisk. Det for-
tæller meget om et menneske, hvad de rent faktisk
har gjort (vist de er i stand til at gøre). Og selvom
man ikke kan vide, at de vil gøre det igen - så er
tvivlen herom en ekstra faktor, som ikke er der i
relation til en mand som aldrig har begået et fysisk
overgreb på nogen.
Så givet af man havde den viden - i det skitserede
scenario - så jo, så ville jeg være nervøs (læs: utryg
ved situationen). Og jeg ville være lidt mere nervøs,
end hvis jeg ikke vidste det (eller det var noget andet
om personen jeg vidste).
mange hilsner
nusle