DFW <no@dfwrs.com> wrote:
> Tak for dit svar! Jeg er ikke så nervøs for de formelle krav. Det
> er mere de reelle krav jeg er nervøs for. Du nævner at specielt
Vil du læse cm.fin på samme handelshøjskole hvor du tog din HA? I så
fald er der ingen grund til at være nervøs, hvis du har hørt efter i
timerne på HA
Undervisningen på cm.fin er afpasset er de
forudsætninger, som de studerende må formodes at komme med. Hvis der er
brug for specielle matematiske kundskaber, vil de blive gennemgået i
undervisningen.
Du kan måske få et lille problem, hvis du kommer med en HA fra en
handelshøjskole med beskedent matematisk/statistisk indhold (f.eks.
København) og vil læse cm.fin på en handelshøjskole hvor HA uddannelsen
indeholder (lidt) mere matematik (Århus, Odense). Jeg kender ikke alle
HA uddannelser, og selv mht Århus er det nogle år siden jeg har kigget
på deres pensumplaner. Forskellene er dog ikke kæmpestore, og jeg
tvivler som sagt på at det påvirker de "formelle" krav.
Kan du ikke skrive hvor du har taget din HA, og hvor du gerne vil læse
cm.fin?
> obligations og derivat teori er matematiktunge. Hvis jeg ville
> forberede mig lidt på matematikken allerede nu, hvilke områder
> indenfor matematikken ville du anbefale at se lidt nærmere på? Er
> der eventuelt nogle bøger du kan anbefale? Helst nogle som ikke gør
> det sværere end nødvændigt - uden at oversimplificere.
Denne bog anvendes på 1. år på oecon studiet på Århus Universitet.
Knut Sydsæter and Peter J. Hammond: Mathematics for Economic Analysis.
First edition. New Jersey: Prentice Hall International, Inc., 1995.
Knut Sydsæter har også skrevet "Matematisk Analyse", bind 1+2, se
http://folk.uio.no/knutsy/bookshelf.htm
(de er på Norsk), og der er mange andre bøger inden for det emne
("matematisk analyse"). Det burde række (mere end langt nok).
Derudover er det som du lærte i statistikfagene på HA en del (en vigtig
del) af dine matematiske kundskaber (sandsynlighedsfordelinger,
middelværdi, varians og andre momenter, normalfordelingen, lineær
regression, m.v.). En stor del af finansielle teori omhandler valg under
usikkerhed, og det primære middel til at beskrive "usikkerhed" er
sandsynlighedsteorien.
--
Jesper Lund