---

En buschauffør, som kører bus i dagtimerne, må gerne gå på bar om aftenen.
Han må sågar gerne drikke sig hønefuld hver aften, blot han er ædru og frisk
nok til at køre bus når han er på arbejdet.

Prøv at forestille jer, at han blev nægtet at køre bus, fordi nogen havde
genkendt ham på en bar en aften kl. 23. Også selv hvis han kørte hjem i sin
egen bil og blev taget for spritkørsel på hjemvejen. "Jamen, det kunne jo
være, at han er fuld, når han skal køre bus næste morgen." Det er et
latterligt argument.

Det samme mener jeg - principielt - om de personer som er *anholdt* i
forbindelse med besiddelse af børneporno. Disse personer skal nu - uden
varsel - rives ud af deres arbejde med øjeblikkelig virkning.

Jeg vil ikke forsvare børneporno, men jeg føler mig stærkt krænket på min
retssikkerhed. Disse personer (pædagoger, lærere, m.m.) har jo bestridt
deres job i årevis, og har formentlig i samme periode kigget børneporno om
aftenen på deres computer, uden at det har givet anledning til nogle
problemer. De er jo ikke blevet mere farlige fra den ene dag til den anden.

Jeg synes det er iorden at holde et skærpet tilsyn med disse mennesker, hvis
de engang bliver dømt. Lad dem dog passe deres job, indtil andet er bevist.
Man skal ikke lide konsekvenser for handlinger man endnu ikke har foretaget
sig. Det er absurd.

Arbejdsliv og privatliv skal holdes stærkt adskilt, også i retslige
sammenhænge.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev i en meddelelse
news:406d209e$0$147$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg vil ikke forsvare børneporno, men jeg føler mig stærkt krænket på min
> retssikkerhed. Disse personer (pædagoger, lærere, m.m.) har jo bestridt
> deres job i årevis, og har formentlig i samme periode kigget børneporno om
> aftenen på deres computer, uden at det har givet anledning til nogle
> problemer. De er jo ikke blevet mere farlige fra den ene dag til den
anden.

Skulle jeg være objektiv måtte jeg nok give dig ret, trods alt er vores
retssystem vel bygget op om at man er uskyldig indtil det modsatte er
bevist, men problemet i dette tilfælde er vel, at de arbejder med børn.
Når du så skriver at de har kigget på børneporno uden at det har givet
problemer, håber jeg du mener, at de ikke selv direkte har misbrugt børn?
For jeg synes nu nok der er et stort problem i, at nogen kigger på
børneporno, for at det kan eksistere skal der jo desværre også være nogen
børn der er blevet misbrugt for at det kan findes (hvis du forstår?)

Når man mener de er blevet mere farlige bunder det vel i en frygt for at de
ikke bare kigger, men også er en potentiel misbruger? Personligt ville jeg
have det meget svært omend ikke umuligt med at min datter skulle
undervises/passes af et menneske som tændte på at kigge på nøgne børn, jeg
ville ikke kunne acceptere at en situation hvor min datter var nøgen eller
næsten nøgen kunne give anledning til seksuelle tanker hos den voksne. Og i
den situation ville jeg være fuldstændig ligeglad med det menneskes
retsstilling eller andet, men det er vel den beskyttertrang man har i sig
som forældre?

> Jeg synes det er iorden at holde et skærpet tilsyn med disse mennesker,
hvis
> de engang bliver dømt. Lad dem dog passe deres job, indtil andet er
bevist.
> Man skal ikke lide konsekvenser for handlinger man endnu ikke har
foretaget
> sig. Det er absurd.

I princippet ja.

> Arbejdsliv og privatliv skal holdes stærkt adskilt, også i retslige
> sammenhænge.

Problemet eksisterer jo fordi deres (påståede) forbrydelse har en vis
forbindelse til deres arbejde. Snakkede vi om en fabriksarbejder eller andre
der ikke havde kontakt med børn i kraft af deres arbejde, havde jeg absolut
ingen problemer med at de fik lov at blive i deres job indtil en evt. dom.

--
Knus
Sanne
Dragons aren't extinct; they just learned to hide in books.

---

"Sanne Bülow" <sans@abso.adsl.dk> skrev
[klip]
> Problemet eksisterer jo fordi deres (påståede) forbrydelse har en vis
> forbindelse til deres arbejde.

Vil det sige at mænd, der ser på porno ikke kan have kvindelige kolleger...
for tænk hvad de kunne finde på??

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:406d313d$0$11551$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Sanne Bülow" <sans@abso.adsl.dk> skrev
> [klip]
> > Problemet eksisterer jo fordi deres (påståede) forbrydelse har en vis
> > forbindelse til deres arbejde.
>
> Vil det sige at mænd, der ser på porno ikke kan have kvindelige
kolleger...
> for tænk hvad de kunne finde på??

Det er forbudt at besidde børneporno. Disse mennesker har en trang, som får
dem til at tilsidesætte denne lov. Som forælder ville jeg også være bange
for om de kunne finde på at begå grovere lovovertrædelser overfor mit barn
pga. samme trang.
Hvis det var forbudt at besidde almindelig porno, så ville man nok også anse
folk som havde det alligevel, som mindre tilregnelige... Men en kvinde har
en reel chance for at forsvare sig.

Mvh Johan

---

"Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> wrote in message
news:c4jrjc$2dnd$1@news.cybercity.dk...

> Det er forbudt at besidde børneporno. Disse mennesker har en trang, som
får
> dem til at tilsidesætte denne lov.

Det er også forbudt at køre bil når man har drukket. Det er for så vidt også
forbudt at køre for stærkt.

Jeg kan sagtens forestille mig, f.eks., en buschaffør som privat kører for
stærkt. Prøv at forestille dig en bus som forulykker på en motorvej eller
landevej. Her taler vi om dusinvis af døde og kvæstede, ikke blot om
overgreb på et enkelt barn.

Skal alle buschauffører nu overvåges i deres fritid? Dem som kører for
stærkt i deres fritid må så ikke længere køre bus?

Hvor er privatlivets fred? Hvor er retssikkerheden?

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> wrote in message
news:406d841c$0$153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Skal alle buschauffører nu overvåges i deres fritid? Dem som kører for
> stærkt i deres fritid må så ikke længere køre bus?
Sådan fungerer loven. Mister han kørekortet i sin fritid, ryger kortet. Også
til bussen.

> Hvor er privatlivets fred? Hvor er retssikkerheden?
I højsædet. Til børnenes fordel.

--
Timo
Aloe-Shop Danmark http://www.mlm-life.com/
Aloe Vera debat for alle: http://62.243.201.230/forum (under test, kig ind)

---

"Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> skrev

> Det er forbudt at besidde børneporno. Disse mennesker har en trang, som
får
> dem til at tilsidesætte denne lov. Som forælder ville jeg også være bange
> for om de kunne finde på at begå grovere lovovertrædelser overfor mit barn
> pga. samme trang.

Og det skulle de få lyst til (at begå grovere forbrydelser) fordi det nu
pludeslig er opdaget, at de er i besidelse af disse materialer? På trods at
at de (formentlig) ikke har begået grovere forbrydelser tidligere.

Jeg forstår ikke analogien. Fordi du foretager mildere lovovertrædelser (gå
over før rødt, køre for stærkt eller lign.) betyder det så at du fristes til
at foretage mere alvorlige lovovertrædelser?

> Hvis det var forbudt at besidde almindelig porno, så ville man nok også
anse
> folk som havde det alligevel, som mindre tilregnelige... Men en kvinde har
> en reel chance for at forsvare sig.

Det er rigtigt. Men med den fokus der i forvejen er på problemet, har jeg
meget svært ved at se hvordan en pædofil (eller nok rettere
børne-mishandler), der arbejder med børn, idag skulle være i stand til at
forgribe sig på at barn i arbejdstiden.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:406d8a56$0$11588$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Og det skulle de få lyst til (at begå grovere forbrydelser) fordi det nu
> pludeslig er opdaget, at de er i besidelse af disse materialer? På trods
at
> at de (formentlig) ikke har begået grovere forbrydelser tidligere.

Jeg kan godt se din logik og kan også sagtens følge den. Problemet er for
mig når det handler om mit eget barn, der er jeg ret ligeglad med logik, hun
er MIT barn og jeg vil gøre alt (næsten) for at beskytte hende. Og det tror
jeg er det store problem når man diskuterer dette emne, har man selv børn er
det pokkers svært at være objektiv, der kommer ens følelser simpelthen i
vejen for fornuften.

> Jeg forstår ikke analogien. Fordi du foretager mildere lovovertrædelser
(gå
> over før rødt, køre for stærkt eller lign.) betyder det så at du fristes
til
> at foretage mere alvorlige lovovertrædelser?

Jeg ved ikke om man fristes til det, og der er vel også forskel på
lovovertrædelser. Spritkørsel er for mig da værrer end at gå over for rødt,
men det handler vel også om det enkelte menneskes moral, vi har alle en
grænse for hvad vi kan og vil tillade. Et menneske der tidligere har begået
vold ville jeg da umiddelbart tro ville have større risiko for at begå grov
vold, end en hvis værste forteelse var at gå over for rødt...

> Det er rigtigt. Men med den fokus der i forvejen er på problemet, har jeg
> meget svært ved at se hvordan en pædofil (eller nok rettere
> børne-mishandler), der arbejder med børn, idag skulle være i stand til at
> forgribe sig på at barn i arbejdstiden.

Man kan jo ikke overvåge mennesker hele tiden og skal vel heller ikke, alle
skal jo ikke gøres til mistænkte. Om det er muligt syntes jeg er svært at
vurdere.

--
Knus
Sanne
Dragons aren't extinct; they just learned to hide in books.

---

"Sanne Bülow" <sans@abso.adsl.dk> skrev

> Jeg kan godt se din logik og kan også sagtens følge den. Problemet er for
> mig når det handler om mit eget barn, der er jeg ret ligeglad med logik,
hun
> er MIT barn og jeg vil gøre alt (næsten) for at beskytte hende. Og det
tror
> jeg er det store problem når man diskuterer dette emne, har man selv børn
er
> det pokkers svært at være objektiv, der kommer ens følelser simpelthen i
> vejen for fornuften.

Du har helt ret. Det er det store problem i en fornuftsdialog om emnet.

> Jeg ved ikke om man fristes til det, og der er vel også forskel på
> lovovertrædelser. Spritkørsel er for mig da værrer end at gå over for
rødt,
> men det handler vel også om det enkelte menneskes moral, vi har alle en
> grænse for hvad vi kan og vil tillade.

Netop! Og det har den der ser på børneporno også. Jeg tror at langt de
fleste af dem aldrig kunne få sig selv til at røre et barn, med seksuelle
intensioner.

> Man kan jo ikke overvåge mennesker hele tiden og skal vel heller ikke,
alle
> skal jo ikke gøres til mistænkte. Om det er muligt syntes jeg er svært at
> vurdere.

Alle _er_ mistænkte som det er idag. Ingen mandlig pædagog eller lærer tør
være alene med et barn, uanset årsag eller nødvendighed. Det synes jeg er
skræmmende og særdeles hæmmende for de mandlige pædagoger og læreres omgang
med børnene. Ikke fordi de _skal_ være alene med børnene, men fordi de tager
sig selv i at røre et barn, sidde med det på skøddet, trøste det osv. Disse
ting burde ikke være noget, man behøver tænke over.

Og jeg mener bestemt ikke man skal overvåge. Men derimod generelt være
opmærksom på sine omgivelser.

Venligst Anita

---

> Og jeg mener bestemt ikke man skal overvåge. Men derimod generelt være
> opmærksom på sine omgivelser.
Og i dette tilfælde har man jo heller ikke overvåget, men derimod fået en
anmeldelse fra FBI, som havde fundet kreditkortnumre på en betalingsserver
for Børneporno.
Det er noget helt helt andet end overvågning af borgerne.

--
Timo
Aloe-Shop Danmark http://www.mlm-life.com/
Aloe Vera debat for alle: http://62.243.201.230/forum (under test, kig ind)

---

"Timo Jensen" <procella@post(et).tele.dk> skrev
> > Og jeg mener bestemt ikke man skal overvåge. Men derimod generelt være
> > opmærksom på sine omgivelser.
> Og i dette tilfælde har man jo heller ikke overvåget, men derimod fået en
> anmeldelse fra FBI, som havde fundet kreditkortnumre på en betalingsserver
> for Børneporno.
> Det er noget helt helt andet end overvågning af borgerne.

Du er vist røget uden om konteksten. Det der var tale om var overvågning af
personale i daginstitutioner og skoler.

Venligst Anita

---

"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev i en meddelelse
news:406d209e$0$147$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> En buschauffør, som kører bus i dagtimerne, må gerne gå på bar om aftenen.
> Han må sågar gerne drikke sig hønefuld hver aften, blot han er ædru og
frisk
> nok til at køre bus når han er på arbejdet.
>
> Prøv at forestille jer, at han blev nægtet at køre bus, fordi nogen havde
> genkendt ham på en bar en aften kl. 23. Også selv hvis han kørte hjem i
sin
> egen bil og blev taget for spritkørsel på hjemvejen. "Jamen, det kunne jo
> være, at han er fuld, når han skal køre bus næste morgen." Det er et
> latterligt argument.
>
> Det samme mener jeg - principielt - om de personer som er *anholdt* i
> forbindelse med besiddelse af børneporno. Disse personer skal nu - uden
> varsel - rives ud af deres arbejde med øjeblikkelig virkning.
>
> Jeg vil ikke forsvare børneporno, men jeg føler mig stærkt krænket på min
> retssikkerhed. Disse personer (pædagoger, lærere, m.m.) har jo bestridt
> deres job i årevis, og har formentlig i samme periode kigget børneporno om
> aftenen på deres computer, uden at det har givet anledning til nogle
> problemer. De er jo ikke blevet mere farlige fra den ene dag til den
anden.
>
> Jeg synes det er iorden at holde et skærpet tilsyn med disse mennesker,
hvis
> de engang bliver dømt. Lad dem dog passe deres job, indtil andet er
bevist.
> Man skal ikke lide konsekvenser for handlinger man endnu ikke har
foretaget
> sig. Det er absurd.
>
> Arbejdsliv og privatliv skal holdes stærkt adskilt, også i retslige
> sammenhænge.
>
> -Michael.
>

Jeg synes der er en tendens til at der altid er nogen som er ååh så bange
for at få deres retsbevidsthed krænket. Hvad med dem hvis barn er blevet
krænket af sådan en syg stodder ! Jeg er træt af at opleve at man altid skal
tage ååh så meget hensyn til folk som har begået noget kriminelt ! De kan da
for fanden lade være med at lave noget kriminelt ! Der er altså frit valg,
for man er altså ikke nødt at begå noget kriminelt !!!
Jeg synes ikke folk der har med børneporno eller misbrug af børn at gøre
skal skånes på nogen måde. Vi er latterligt svage overfor kriminelle med
henvisning til retssikkerhed og den personlige frihed. Der tages mere hensyn
til forbrydere end ofre, og hvis det er resultatet af et såkaldt
retssamfund, så kan jeg godt undvære det !

Per O.

---

"Per O. Madsen" skrev
> Jeg synes der er en tendens til at der altid er nogen som er ååh så bange
> for at få deres retsbevidsthed krænket. Hvad med dem hvis barn er blevet
> krænket af sådan en syg stodder ! Jeg er træt af at opleve at man altid
skal
> tage ååh så meget hensyn til folk som har begået noget kriminelt ! De kan
da
> for fanden lade være med at lave noget kriminelt ! Der er altså frit valg,
> for man er altså ikke nødt at begå noget kriminelt !!!

Nej, og der er ingen, der siger at man har begået noget kriminelt før man er
dømt. Husk det!

> Jeg synes ikke folk der har med børneporno eller misbrug af børn at gøre
> skal skånes på nogen måde. Vi er latterligt svage overfor kriminelle med
> henvisning til retssikkerhed og den personlige frihed. Der tages mere
hensyn
> til forbrydere end ofre, og hvis det er resultatet af et såkaldt
> retssamfund, så kan jeg godt undvære det !

Og jeg ville nødigt arbejde i min brance, hvis en mistanke/anklage, ville
betyde at jeg på forhånd blev betragtet som "dømt" og måtte forlade brancen
for good. Det er for langt fra sund fornuft og sådan en anklage ville være
ekstrem svær at ryste af sig, selvom den måtte vise sig at være uden grund.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:406d946e$0$18669$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Per O. Madsen" skrev
> > Jeg synes der er en tendens til at der altid er nogen som er ååh så
bange
> > for at få deres retsbevidsthed krænket. Hvad med dem hvis barn er blevet
> > krænket af sådan en syg stodder ! Jeg er træt af at opleve at man altid
> skal
> > tage ååh så meget hensyn til folk som har begået noget kriminelt ! De
kan
> da
> > for fanden lade være med at lave noget kriminelt ! Der er altså frit
valg,
> > for man er altså ikke nødt at begå noget kriminelt !!!
>
> Nej, og der er ingen, der siger at man har begået noget kriminelt før man
er
> dømt. Husk det!
>
> > Jeg synes ikke folk der har med børneporno eller misbrug af børn at gøre
> > skal skånes på nogen måde. Vi er latterligt svage overfor kriminelle med
> > henvisning til retssikkerhed og den personlige frihed. Der tages mere
> hensyn
> > til forbrydere end ofre, og hvis det er resultatet af et såkaldt
> > retssamfund, så kan jeg godt undvære det !
>
> Og jeg ville nødigt arbejde i min brance, hvis en mistanke/anklage, ville
> betyde at jeg på forhånd blev betragtet som "dømt" og måtte forlade
brancen
> for good. Det er for langt fra sund fornuft og sådan en anklage ville være
> ekstrem svær at ryste af sig, selvom den måtte vise sig at være uden
grund.
>
> Venligst Anita

Er der ikke også tale om at man henvender sig når man har dømt personen ??

Per O.

---

"Per O. Madsen" <digitalNEJTAK@osterbo-net.dk> skrev ´

> Er der ikke også tale om at man henvender sig når man har dømt personen ??

Ikke som jeg har forstået det. Som jeg har forstået det ønsker man at
arbejdsgivere skal informeres allerede ved anklagen, og medarbejderen
suspenderes. Jeg har dog ikke fulgt sagen så nøje at jeg ved hvad praksis
er. Jeg har dog svært ved at forstå hvorfor en sag blæses op før man ved om
der er hold i noget.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:406dbd47$0$18666$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Per O. Madsen" <digitalNEJTAK@osterbo-net.dk> skrev ´
>
> > Er der ikke også tale om at man henvender sig når man har dømt personen
??
>
> Ikke som jeg har forstået det. Som jeg har forstået det ønsker man at
> arbejdsgivere skal informeres allerede ved anklagen, og medarbejderen
> suspenderes. Jeg har dog ikke fulgt sagen så nøje at jeg ved hvad praksis
> er. Jeg har dog svært ved at forstå hvorfor en sag blæses op før man ved
om
> der er hold i noget.
>
> Venligst Anita

Hvis man udøver sanktioner før man er dømt, så holder jeg også på at det er
forkert. Derimod kan man ikke slå hårdt nok ned på dem som er blevet dømt
for børneporno.

Per O.

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:406dbd47$0$18666$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Jeg har dog svært ved at forstå hvorfor en sag blæses op før man ved om
> der er hold i noget.
Jamen alle de konfiskerede computere med børneporno, og det faktum at
vedkommende personer har betalt for en ulovlig ydelse, er så overvældende
beviser, at de anklagede jo alle som en har tilstået.
At de ikke er dømt gør dem ikke uskyldige, medmindre de havde nægtet deres
skyld.

---

"Timo Jensen" <procella@post(et).tele.dk> skrev i en meddelelse
news:407266db$0$505$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
> news:406dbd47$0$18666$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> > Jeg har dog svært ved at forstå hvorfor en sag blæses op før man ved om
> > der er hold i noget.
> Jamen alle de konfiskerede computere med børneporno, og det faktum at
> vedkommende personer har betalt for en ulovlig ydelse, er så overvældende
> beviser, at de anklagede jo alle som en har tilstået.
> At de ikke er dømt gør dem ikke uskyldige, medmindre de havde nægtet deres
> skyld.

Nu er den aktuelle jo ikke den eneste sag, der har været på området.
Generelt synes jeg tendensen er at man blæser tingene helt ud af
proportioner, bare man hører ord som børneporno, pædofil osv.

Venligst Anita

---

In article <407266db$0$505$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, procella@post
says...
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
> news:406dbd47$0$18666$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> > Jeg har dog svært ved at forstå hvorfor en sag blæses op før man ved om
> > der er hold i noget.
> Jamen alle de konfiskerede computere med børneporno, og det faktum at
> vedkommende personer har betalt for en ulovlig ydelse, er så overvældende
> beviser, at de anklagede jo alle som en har tilstået.
> At de ikke er dømt gør dem ikke uskyldige, medmindre de havde nægtet deres
> skyld.

Skyldige i at kigge på billeder. Ikke i at overfalde nogen.

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:406d946e$0$18669$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Per O. Madsen" skrev
*snip*
> > Jeg synes ikke folk der har med børneporno eller misbrug af børn at gøre
> > skal skånes på nogen måde. Vi er latterligt svage overfor kriminelle med
> > henvisning til retssikkerhed og den personlige frihed. Der tages mere
> hensyn
> > til forbrydere end ofre, og hvis det er resultatet af et såkaldt
> > retssamfund, så kan jeg godt undvære det !
>
> Og jeg ville nødigt arbejde i min brance, hvis en mistanke/anklage, ville
> betyde at jeg på forhånd blev betragtet som "dømt" og måtte forlade
brancen
> for good. Det er for langt fra sund fornuft og sådan en anklage ville være
> ekstrem svær at ryste af sig, selvom den måtte vise sig at være uden
grund.

Men sådan er det jo allerede. Om det er en offentlig myndighed, eller om det
er rygtet, så vil forældre ikke udsætte deres børn for risikoen, før
mistanken er be- eller afkræftet. Og det er også en af grundene til at jeg
som mand ikke vil arbejde med børn. Jeg har ikke lyst til at føle mig
mistænkt (som andre jeg kender i branchen har oplevet). Sådan burde det ikke
være for det ukrænkende flertal; men jeg ville heller ikke selv tage
chancen, hvis en ansat i mit barns børnehave fik et plette rygte.

---

"Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> wrote in message
news:c4lpa9$125h$1@news.cybercity.dk...

> Men sådan er det jo allerede. Om det er en offentlig myndighed, eller om
det
> er rygtet, så vil forældre ikke udsætte deres børn for risikoen, før
> mistanken er be- eller afkræftet. Og det er også en af grundene til at jeg
> som mand ikke vil arbejde med børn. Jeg har ikke lyst til at føle mig
> mistænkt (som andre jeg kender i branchen har oplevet). Sådan burde det
ikke
> være for det ukrænkende flertal; men jeg ville heller ikke selv tage
> chancen, hvis en ansat i mit barns børnehave fik et plette rygte.

Jeg forstår godt dit synspunkt, og det er netop det jeg er harm over. Altså
ikke dig personligt, men du udtrykker jo netop en generel holdning.

Jeg synes det minder alt for meget om en middelalder-agtig heksejagt. Bare
der er den minste mistanke mod en person, så bliver vedkommende behandlet
som en spedalsk.

Helt ærligt, jeg troede vores kultur var nået ud over det stadie.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> wrote in message
news:c4lt04$15ra$1@news.cybercity.dk...
> "Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> wrote in message
> news:c4lpa9$125h$1@news.cybercity.dk...
>
> > Men sådan er det jo allerede. Om det er en offentlig myndighed, eller om
> det
> > er rygtet, så vil forældre ikke udsætte deres børn for risikoen, før
> > mistanken er be- eller afkræftet. Og det er også en af grundene til at
jeg
> > som mand ikke vil arbejde med børn. Jeg har ikke lyst til at føle mig
> > mistænkt (som andre jeg kender i branchen har oplevet). Sådan burde det
> ikke
> > være for det ukrænkende flertal; men jeg ville heller ikke selv tage
> > chancen, hvis en ansat i mit barns børnehave fik et plette rygte.
>
> Jeg forstår godt dit synspunkt, og det er netop det jeg er harm over.
Altså
> ikke dig personligt, men du udtrykker jo netop en generel holdning.
>
> Jeg synes det minder alt for meget om en middelalder-agtig heksejagt. Bare
> der er den minste mistanke mod en person, så bliver vedkommende behandlet
> som en spedalsk.
>
> Helt ærligt, jeg troede vores kultur var nået ud over det stadie.

Jeg tror, at kulturelt kan mennesket udvikle sig langt. Gammel fornuft kan
erstattes af ny fornuft. Men vi har også en menneskelig (eller pattedyr-)
side, som ikke er så modtagelig for ny fornuft. Hvis denne side oplever en
trussel mod sit afkom, så sætter det gang i nogle forhistorisk primitive
handlemønstre.

---

"Johan" skrev

> Men sådan er det jo allerede. Om det er en offentlig myndighed, eller om
det
> er rygtet, så vil forældre ikke udsætte deres børn for risikoen, før
> mistanken er be- eller afkræftet. Og det er også en af grundene til at jeg
> som mand ikke vil arbejde med børn. Jeg har ikke lyst til at føle mig
> mistænkt (som andre jeg kender i branchen har oplevet). Sådan burde det
ikke
> være for det ukrænkende flertal; men jeg ville heller ikke selv tage
> chancen, hvis en ansat i mit barns børnehave fik et plette rygte.

Du siger altså hermed at mænd bare kan lade være med at arbejde med børn,
overhovedet?

Pst: Kvinder kan også være pædofile eller krænkere!

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:406e7aab$0$18672$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Johan" skrev
>
> > Men sådan er det jo allerede. Om det er en offentlig myndighed, eller om
> det
> > er rygtet, så vil forældre ikke udsætte deres børn for risikoen, før
> > mistanken er be- eller afkræftet. Og det er også en af grundene til at
jeg
> > som mand ikke vil arbejde med børn. Jeg har ikke lyst til at føle mig
> > mistænkt (som andre jeg kender i branchen har oplevet). Sådan burde det
> ikke
> > være for det ukrænkende flertal; men jeg ville heller ikke selv tage
> > chancen, hvis en ansat i mit barns børnehave fik et plette rygte.
>
> Du siger altså hermed at mænd bare kan lade være med at arbejde med børn,
> overhovedet?

Nej. Hvis man kan leve med næsten dagligt at føle sig mistænkeliggjort, så
kan man jo sagtens arbejde med børn. Jeg ville bare køre træt i det for
hurtigt.

> Pst: Kvinder kan også være pædofile eller krænkere!

Men de kvindelige pædagoger oplever vel ydderst sjældent at føle sig
mistænkte.

Mvh Johan

---

"Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> skrev

> Nej. Hvis man kan leve med næsten dagligt at føle sig mistænkeliggjort,
så
> kan man jo sagtens arbejde med børn. Jeg ville bare køre træt i det for
> hurtigt.

Men synes du det er rimeligt? Skal vi ende med at skræmme de sidste få
mandlige ansætte væk fra "børne-fagene"? Og er det mon til børnenes bedste?

Du behøver ikke svare, svarene giver forhåbentlig sig selv.

> > Pst: Kvinder kan også være pædofile eller krænkere!
>
> Men de kvindelige pædagoger oplever vel ydderst sjældent at føle sig
> mistænkte.

Nej, og det burde mandlige pædagoger og lærere heller ikke.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:4070199f$0$18690$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> skrev
>
> > Nej. Hvis man kan leve med næsten dagligt at føle sig mistænkeliggjort,
> så
> > kan man jo sagtens arbejde med børn. Jeg ville bare køre træt i det for
> > hurtigt.
>
> Men synes du det er rimeligt? Skal vi ende med at skræmme de sidste få
> mandlige ansætte væk fra "børne-fagene"? Og er det mon til børnenes
bedste?
>
> Du behøver ikke svare, svarene giver forhåbentlig sig selv.
>
> > > Pst: Kvinder kan også være pædofile eller krænkere!
> >
> > Men de kvindelige pædagoger oplever vel ydderst sjældent at føle sig
> > mistænkte.
>
> Nej, og det burde mandlige pædagoger og lærere heller ikke.

Tanken om kameraovervågede institutioner tiltaler mig mere og mere. Med alt
på bånd vil der ikke være tvivl om hvad der var foregået i en situation, som
nogen kunne finde mistænksom. Jeg har svært ved at forstå hvorfor folk er så
bange for kameraovervågning, men må respektere, at mange har det sådan.
Nogle pædagoger ville ikke bryde sig om at arbejde med muligt publikum; jeg
selv ville opfatte kamera'erne som værende der lige så meget for _min_
skyld. Men når det gælder børnene er jeg sikker på, at mange ville kunne
finde på at gå på kompromis.
Men det ville selvfølgelig være så meget bedre om man kunne undvære sådan
noget.

Mvh Johan

---

"Johan" <dsl130739@vip.cybercity.SLETTESdk> skrev i en meddelelse
news:c4qubm$kmi$1@news.cybercity.dk...

Hej,

> Tanken om kameraovervågede institutioner tiltaler mig mere og mere. Med
alt
> på bånd vil der ikke være tvivl om hvad der var foregået i en situation,
som
> nogen kunne finde mistænksom. Jeg har svært ved at forstå hvorfor folk er
så
> bange for kameraovervågning, men må respektere, at mange har det sådan.
> Nogle pædagoger ville ikke bryde sig om at arbejde med muligt publikum;
jeg
> selv ville opfatte kamera'erne som værende der lige så meget for _min_
> skyld. Men når det gælder børnene er jeg sikker på, at mange ville kunne
> finde på at gå på kompromis.
> Men det ville selvfølgelig være så meget bedre om man kunne undvære sådan
> noget.

Det kan også løses på andre måder, som f.eks. den måde det
var på i min søns børnehave - der var ingen "aflukker", hvor
nogen skulle kunne være alene. Der var plexi-glas i dørene til
børnetoiletterne (man kunne ikke som forbipasserende se
selve toiletterne eller børn der sad på toilettet - men man kunne
se resten af lokalet) og mellem alle rum. Det fungerede fint.

Da min lillesøster tog mig med ud for at kigge på vuggestue
til hendes datter, var det her med mange gange/små aflukkede
rum mm. bestemt med i overvejelserne - ligesom den ind-
byrdes kommunikation mellem de voksne i institutterne var
meget vigtig (eller den manglende kommunikation mellem de
voksne).

Dette handler ikke kun om en evt. mistænkliggørelse af
personalet - faktisk havde det ikke været i vores bevidsthed
som sådan dengang. Vores præference kom sig af at jeg
oplevede min datter hængende i hovedet i trappen i sin
daværende børnehave pga. manglende/mangelfuldt opsyn.
Det var ikke sjovt at komme og hente sit barn, og med
det samme man åbnede døren til institutionen (de voksne
var i gården) hørte sit barn skrige i desperation.

Der skal være så åbent som muligt i institutioner, også
for at børn der sidder og leger ikke er uden opsyn (de
får rask væk alle mulige og umulige ting galt i halsen,
og de kravler op de særeste steder og falder ned osv.).
Der er ingen grund til at have "gemmesteder" når børnene
er så små som i vuggestuer og børnehaver - det kan de
få, når de er på SFO/fritidshjem eller i ungdomsklub.

Så er man også ude over den alder, hvor børn "digter"
historier, som de virkelig selv tror er rigtige - så det
sikrer også personalet mod unødige anklager, de vil
jo således aldrig være "alene" med børnene, hvilket jeg
af sikkerhedsmæssige hensyn heller ikke synes de skal
være.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4072e1e5$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>

> Der er ingen grund til at have "gemmesteder" når børnene
> er så små som i vuggestuer og børnehaver - det kan de
> få, når de er på SFO/fritidshjem eller i ungdomsklub.
>

Jeg husker det nu som fedt at have gemmesteder som treårig (om det så bare
var under min fars gammeldags skrivebord, sådan et med skabe for enderne og
hul - hule - i midten). Jeg tror bestemt, at også børn i 3-4 årsalderen har
brug or, at de voksne ikke kan se dem hele tiden.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4072f151$0$438$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Jeg husker det nu som fedt at have gemmesteder som treårig (om det så bare
> var under min fars gammeldags skrivebord, sådan et med skabe for enderne
og
> hul - hule - i midten). Jeg tror bestemt, at også børn i 3-4 årsalderen
har
> brug or, at de voksne ikke kan se dem hele tiden.

Det du skitserer er ikke anderledes end når børn
lægger et tæppe over et almindeligt bord og leger
hule - til det kræves ikke lokaler der kan lukkes
af.

Det skal der ikke være i en institution.

Så sker der alt for nemt sådan noget som det med min
datter - eller f.eks. barnet der blev "glemt" i institutionen,
hvor der så var lukket og slukket, da forælderen kom
for at hente sit barn (som altså var ladt alene tilbage,
uden opsyn).

Niks, sådanne gemmesteder kan børn have i deres hjem,
ikke i en institution, hvor flere risikofaktorer spiller ind
(f.eks. flere børn pr. pædagog/medhjælper, flere der
"tror" at andre lige er opmærksomme og som måske
ikke får givet ordentlig besked mv.).

mange hilsner
nusle

---

nusle wrote:

> Det skal der ikke være i en institution.

Vel skal der så - Der skal være et sted hvor børnene kan gå ind og lukke
døren, sidde og hygge sig, læse/kigge i en bog, høre musik, snakke - Alt
sammen uden voksnes indblanding eller overvågende blikke.
Hvis børn er 7-8-9 timer i institution, så kan de altså også have brug
for et privatliv, også i institutionen.

> Så sker der alt for nemt sådan noget som det med min
> datter - eller f.eks. barnet der blev "glemt" i institutionen,
> hvor der så var lukket og slukket, da forælderen kom
> for at hente sit barn (som altså var ladt alene tilbage,
> uden opsyn).

Selvfølgelig må sådan noget ikke ske.
En simpel løsning kunne være, at man i institutionen havde en "lukker",
en person der bl.a. havde ansvaret for at der var tomt i institutionen,
og som så f.eks. havde fri 15 min. senere end andre.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akker@ishoejby.dk> skrev

> En simpel løsning kunne være, at man i institutionen havde en "lukker",
> en person der bl.a. havde ansvaret for at der var tomt i institutionen,
> og som så f.eks. havde fri 15 min. senere end andre.

Flere af de institutioner jeg har besøgt har haft et afkrydsningssystem, så
det var let at holde styr på hvem der var afhentet og hvem der manglede at
blive hentet. Her var det også let at notere beskeder fra forældre omkring
afhentning. (Fx. at en anden henter barnet).

Nogle steder foregik det på en stor whiteboard-tavle, andre steder i en
slags protokol. Det fungerede sådan set meget godt.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40732547$0$5940$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

> Flere af de institutioner jeg har besøgt har haft et afkrydsningssystem,
så
> det var let at holde styr på hvem der var afhentet og hvem der manglede at
> blive hentet. Her var det også let at notere beskeder fra forældre omkring
> afhentning. (Fx. at en anden henter barnet).
>
> Nogle steder foregik det på en stor whiteboard-tavle, andre steder i en
> slags protokol. Det fungerede sådan set meget godt.

Sådan har det også fungeret i flere af de institutioner
jeg har været i kontakt med - problemet er, at der
altid kan opstå fejl.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse news:40732b9d$0$182
> Sådan har det også fungeret i flere af de institutioner
> jeg har været i kontakt med - problemet er, at der
> altid kan opstå fejl.
>
Det kan der også, selv om der er plexiglas i dørene.

Per V.

---

Anita skrev:

> Nogle steder foregik det på en stor whiteboard-tavle, andre steder i en
> slags protokol. Det fungerede sådan set meget godt.

Jamen selvfølgelig
Jeg har da heller ikke været i, eller haft børn i, en institution, hvor
der ikke var et afkrydsningssystem af en art.
På min sidste daginstitutions-arbejdsplads var det bare sådan, at dn der
hentede et barn selv skulle sørge for afkrydsningen - Det kunne jo bare
godt risikere at blive glemt


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akker@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:c4v7bn$sdn$1@sunsite.dk...

Hej,

> Vel skal der så - Der skal være et sted hvor børnene kan gå ind og lukke
> døren, sidde og hygge sig, læse/kigge i en bog, høre musik, snakke - Alt
> sammen uden voksnes indblanding eller overvågende blikke.
> Hvis børn er 7-8-9 timer i institution, så kan de altså også have brug
> for et privatliv, også i institutionen.

Det er vi så uenige i - jeg kan ikke se hvorfor det skulle
være så vigtigt med aflukkede rum (uden plexi-glas i
dørene). Jeg synes det har fungeret rigtigt fint i bl.a. min
søns børnehave, og børnene gjorde såmænd også det
du skitserer her.

Troede du, at fordi der er plexi-glas i dørene, så var
der ikke et sted børnene kunne sidde og hygge sig,
læse/kigge i bøger mv.?

Det var/er der skam.

> > Så sker der alt for nemt sådan noget som det med min
> > datter - eller f.eks. barnet der blev "glemt" i institutionen,
> > hvor der så var lukket og slukket, da forælderen kom
> > for at hente sit barn (som altså var ladt alene tilbage,
> > uden opsyn).
>
> Selvfølgelig må sådan noget ikke ske.
> En simpel løsning kunne være, at man i institutionen havde en "lukker",
> en person der bl.a. havde ansvaret for at der var tomt i institutionen,
> og som så f.eks. havde fri 15 min. senere end andre.

Det var der også. Problemet var bare, at hun ikke vidste
at pågældende barn ikke var hentet, men havde "gemt"
sig i et aflukket rum.

Det er jo netop det her med at der er flere om pasningen,
ligesom der er flere børn at passe.

Og selvom barnet kun havde været lukket inde for sig
selv i "kort" tid - så er det stadig ikke hensigtsmæssigt
efter min mening.

Jeg har prøvet begge "modeller", og ved hvad jeg fore-
trækker, og hvor mine børn har trivedes bedst. Så jeg
har min mening - du er selvfølgelig velkommen til at
have en anden mening.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Troede du, at fordi der er plexi-glas i dørene, så var
> der ikke et sted børnene kunne sidde og hygge sig,
> læse/kigge i bøger mv.?

Det er måske heller ikke så meget specielt dét jeg opponerer imod (men
det er det også) - Men det er hele den holdning jeg synes du giver
udtryk for, at børnene aldrig må være uden opsyn, de skal mao. altså
være under konstant overvågning.

> Det var der også. Problemet var bare, at hun ikke vidste
> at pågældende barn ikke var hentet, men havde "gemt"
> sig i et aflukket rum.

Næh, problemet, i mine øjne, har været at den pågældende ikke har været
institutionen igennem og checket.
Som "lukker" var vores 2 væsentligste opgaver, at
- checke om der skulle være et barn der var blevet glemt
- checke om institutionen var blevet låst ordentligt og helt af

Ingen af ovenstående opgaver kunne løses, såfremt vi ikke var igennem
samtlige rum i institutionen.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c502k6$389$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Det er måske heller ikke så meget specielt dét jeg opponerer imod (men
> det er det også) - Men det er hele den holdning jeg synes du giver
> udtryk for, at børnene aldrig må være uden opsyn, de skal mao. altså
> være under konstant overvågning.

Fordi børn er under opsyn, er de ikke nødvendigvis
overvågede. At man som ansvarlig voksen ved hvor
de er, nogenlunde hvad de laver - og at de ikke er
kommet til skade - betyder ikke at man sidder og
stirrer på dem.

Hvis dine børn sad og legede i den anden ende af stuen,
ville du så også opfatte dem som overvågede?

Mine børn har altid, givet valget, valgt at være tættere
på os voksne. Og de har haft valget herhjemme, for
stuen er også deres. Det har faktisk først været når
de nåede 6-8 års alderen, at de til tider har søgt ind
på værelserne. Den dag i dag, hvor to af dem er teen-
agere, er de utroligt meget i stuen, når de er hjemme.
Faktisk har jeg kun "fred" for mig selv, når jeg sender
dem ud og lukker døren og siger jeg skal have tid for
mig selv. Jeg tror ikke, at de har følt eller føler sig over-
vågede.

Jeg tror bare, at de opfatter det som samvær - og at
det er hyggeligt, også selvom man sidder i hver sin
ende af lokalet og laver hver sine ting.

> Næh, problemet, i mine øjne, har været at den pågældende ikke har været
> institutionen igennem og checket.
> Som "lukker" var vores 2 væsentligste opgaver, at
> - checke om der skulle være et barn der var blevet glemt
> - checke om institutionen var blevet låst ordentligt og helt af
>
> Ingen af ovenstående opgaver kunne løses, såfremt vi ikke var igennem
> samtlige rum i institutionen.

Tja - fejl sker. Og så er der børn der bliver ladt alene
tilbage eller hænger fast med hovedet i trappen, kun
holdt oppe af dem selv - når jeg overlader mit barn/
børn til andre, skal jeg have tillid til at jeg får dem
sikkert igen. Ganske særligt når de er små. Bl.a. derfor
har jeg syntes det har været en god ting med plexi-glas
i dørene.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Fordi børn er under opsyn, er de ikke nødvendigvis
> overvågede. At man som ansvarlig voksen ved hvor
> de er, nogenlunde hvad de laver - og at de ikke er
> kommet til skade - betyder ikke at man sidder og
> stirrer på dem.

Selvfølgelig skal man vide hvor de er og nogenlunde hvad børnene laver,
det kan vi slet ikke blive uenige om - Det forventer jeg såvel af mig
selv som forælder, som af personalet hvor mine børn har gået.

> Hvis dine børn sad og legede i den anden ende af stuen,
> ville du så også opfatte dem som overvågede?

Ikke nødvendigvis, nej.
Men jeg har opfattet det således, korrekt mig hvis det er forkert, at du
mener, at i daginstitutioner skal børnene altid være indenfor en voksens
synsfelt.
Det mener jeg ikke at de absolut skal være, børnene skal imo. også i
daginstitutionen kunne slippe for at være indenfor en voksens synsfelt.

Tager jeg fejl hvis jeg mener det er her vandene skilles?

> Tja - fejl sker. Og så er der børn der bliver ladt alene
> tilbage eller hænger fast med hovedet i trappen, kun
> holdt oppe af dem selv

Ja, fejl sker, og det gør de også selv om der er plexiglas osv.
Hvordan vil du forhindre fejl i at kunne ske?

- når jeg overlader mit barn/
> børn til andre, skal jeg have tillid til at jeg får dem
> sikkert igen. Ganske særligt når de er små. Bl.a. derfor
> har jeg syntes det har været en god ting med plexi-glas
> i dørene.

Men fejl vil altid kunne ske - Spørgsmålet er om vi er villige til at gå
så langt som det er nødvendigt, hvis stort set alle former for fejl skal
kunne elimineres - Jeg er absolut ikke, er du?


mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c50pef$aan$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Ikke nødvendigvis, nej.
> Men jeg har opfattet det således, korrekt mig hvis det er forkert, at du
> mener, at i daginstitutioner skal børnene altid være indenfor en voksens
> synsfelt.

Nej, og det er de heller ikke med plexi-glas i dørene.

Som jeg skrev helt fra begyndelsen:
"(man kunne ikke som forbipasserende se selve toiletterne
eller børn der sad på toilettet - men man kunne se resten
af lokalet)".

> Det mener jeg ikke at de absolut skal være, børnene skal imo. også i
> daginstitutionen kunne slippe for at være indenfor en voksens synsfelt.
>
> Tager jeg fejl hvis jeg mener det er her vandene skilles?

Ja, du tager fejl. Jeg mener ikke, at det skal være så
stift - men at man kan øge sikkerheden og minimere
risikoen for mistanker til personalet på en gang med
f.eks. plexi-glas i dørene synes jeg er en god ting.

Og jeg er i den forbindelse ikke tilhænger af aflukkede
rum (som også er helt afskærmede) - som jeg ikke kan
se noget formål med i institutioner for _små_ børn.

> Ja, fejl sker, og det gør de også selv om der er plexiglas osv.
> Hvordan vil du forhindre fejl i at kunne ske?

Ikke forhindre - blot minimere risikoen.

> Men fejl vil altid kunne ske - Spørgsmålet er om vi er villige til at gå
> så langt som det er nødvendigt, hvis stort set alle former for fejl skal
> kunne elimineres - Jeg er absolut ikke, er du?

Det kan ikke lade sig gøre. Men man kan minimere
risikoen, ligesom man gør i alle mulige andre sammen-
hænge.

Jeg forstår ikke, hvorfor det partout skal stille op som
sort og hvidt. Hvorfor skal man enten være åben for
muligheden for at fejl, overgreb og ulykker kan sker
- eller også skal man være ekstrem i den anden retning.

Min søns børnehave så (og ser) jeg som søgende en
middelvej, nogle løsninger der prøver at tilgodese
barnets tarv, samtidig med at det øger sikkerheden
og minimerer risikoen for f.eks. overgreb (selvom
jeg aldrig hørte det fra deres side, og derfor ikke ved
om det overhovedet har været med i overvejelserne
i forbindelse med dørenes udformning).

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Nej, og det er de heller ikke med plexi-glas i dørene.

Men må børnene ellers gå seder hen, hvor en voksen ikke lige kan se dem?

> Og jeg er i den forbindelse ikke tilhænger af aflukkede
> rum (som også er helt afskærmede) - som jeg ikke kan
> se noget formål med i institutioner for _små_ børn.

Nå nej, der skal jo slet ikke være nogen steder, udover toilettet, hvor
børnene kan gå hen uden at de voksne kan se dem - Right?
Når du siger _små_ børn, hvor små mener du så?
Du mener ikke at børnehavebørn kan have behov for at være helt privat /
alene / udenfor voksnes synsfelt? Eller er det så bare ærgeligt for dem?

> Min søns børnehave så (og ser) jeg som søgende en
> middelvej, nogle løsninger der prøver at tilgodese
> barnets tarv, samtidig med at det øger sikkerheden
> og minimerer risikoen for f.eks. overgreb (selvom
> jeg aldrig hørte det fra deres side, og derfor ikke ved
> om det overhovedet har været med i overvejelserne
> i forbindelse med dørenes udformning).

Jeg synes også at "den gyldne middelvej" i mange tilfælde er den bedste
at søge, men ikke altid - Barnets tarv må være det først og fremmeste.
Det du skrev for oven ville jeg formulere på denne måde;

"... der prøver at øge sikkerheden og minimere risikoen, uden at det går
ud over barnets tarv".

Selvom det vel langt hen af vejen står for det samme, måske endda i
praksis står for helt det samme, så synes jeg alligevel der er en stor
forskel - Nemlig at din formulering fokuserer på behovet for sikkerhed
o.lign., hvor min fokuserer på barnets tarv.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c50uuk$cd6$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Nå nej, der skal jo slet ikke være nogen steder, udover toilettet, hvor
> børnene kan gå hen uden at de voksne kan se dem - Right?
> Når du siger _små_ børn, hvor små mener du så?
> Du mener ikke at børnehavebørn kan have behov for at være helt privat /
> alene / udenfor voksnes synsfelt? Eller er det så bare ærgeligt for dem?

Helt små børn (under 2½-3 år efter min mening) oplever
sig slet ikke som værende afgrænsede individer.
Først i 2½-3 års alderen begynder de at blive selvstændige
og det er en glidende proces, der fortsætter til hen mod
6 års alderen, hvor de så begynder at få behov for mere
frihed til egen udforskning af verden, hvorfor det også
er en passende skolealder.

Jeg oplever det sådan, at et barn i alderen 3-6 år har
behov for selvstændigt at kunne udfolde sig (i stigende
grad fra de tre år op til de seks år). Dvs. at kunne op-
søge udfordringer, at kunne være medbestemmende for
hvad det vil lege f.eks. osv. Men ikke som havende be-
hov for "privatliv", som i at være uden voksenkontakt.
Mindre voksen _indblanding_, ja - men ikke uden kon-
takten. Mine erfaringer er, at børn i den alder trives godt
med at man er "tilstede", men at man udøver gradvis mindre
indflydelse.

Faktisk er mine erfaringer, at børn i den alder har brug for
(næsten hele tiden) at blive be- eller afkræftet i deres op-
fattelse af livet/virkeligheden. Det er denne her med se
hvad jeg laver, se hvad jeg har lavet, er det ikke flot, ser
det ikke rigtigt ud osv. Det er også i den alder, at de "op-
dager" deres evne til at fantasere, og derfor ofte søger
"korrektioner" af deres virkelighedsopfattelse. "Er det
ikke også rigtigt at......"

Netop i den alder er det også nemt for børn at fanta-
sere sig til noget, som for dem bliver "virkeligt", ganske
særligt når/hvis de ikke har en god og stærk voksen-
kontakt. Bl.a. derfor synes jeg ikke at aflukkede rum
er hensigtsmæssigt i børnehaver, da to børns leg i et
sådant rum kan opleves som værende meget forskelligt
af dem hver især, og det er ødelæggende for de voksnes
muligheder for at bringe balance i oplevelsen, da de
voksne intet ved om det der er foregået. Her taler jeg
f.eks. om: "Jamen, kan du ikke se, at X bare ville give
dig klodserne men faldt - og det var ikke fordi X ville
slå dig med dem, men han/hun faldt over stolen og kom
til at ramme dig". Der er mange aspekter i det.

Er det dit behov for "privatliv" eller barnets behov du
skriver ud fra?

> Jeg synes også at "den gyldne middelvej" i mange tilfælde er den bedste
> at søge, men ikke altid - Barnets tarv må være det først og fremmeste.
> Det du skrev for oven ville jeg formulere på denne måde;
>
> "... der prøver at øge sikkerheden og minimere risikoen, uden at det går
> ud over barnets tarv".
>
> Selvom det vel langt hen af vejen står for det samme, måske endda i
> praksis står for helt det samme, så synes jeg alligevel der er en stor
> forskel - Nemlig at din formulering fokuserer på behovet for sikkerhed
> o.lign., hvor min fokuserer på barnets tarv.

Det er din udlægning.

Efter din opfattelse er det i barnets tarv, og det respekterer
jeg - du har, ligesom jeg, mulighed for at vælge institution
ud fra disse kriterier. Jeg har valgt ud fra mine.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Der skal være så åbent som muligt i institutioner, også
> for at børn der sidder og leger ikke er uden opsyn (de
> får rask væk alle mulige og umulige ting galt i halsen,
> og de kravler op de særeste steder og falder ned osv.).
> Der er ingen grund til at have "gemmesteder" når børnene
> er så små som i vuggestuer og børnehaver - det kan de
> få, når de er på SFO/fritidshjem eller i ungdomsklub.

Ja, og vi kan også sørge for at de sidder stille, med puder rundt
omkring sig, så de ikke kan komme til at slå sig de stakkels små pus.

Nej, ironi tilside.

Børn, og også børnehavebørn - vi er nok mere enige mht. vuggestuebørn, i
hvert fald de små af dem (men jeg er jo heller ikke vild med vuggestuer,
selvom min kæreste arbejder i en) - skal have plads, rum og mulighed for
at bevæge sig rundt, være aktive, bruge kroppen, også uden at de
nødvendigvis er overvågede hele tiden i børnehaven - Børnehave-børn har
sgu' også behov og brug for et privat-liv, også i børnehaven hvor mange
af dem tilbringer rigtigt mange timer.

Jeg vil så også gerne sige, at hverken da jeg var i praktik (børnehave
alle 3 gange) under min uddannelse til pædagog (1997 - 2000), eller da
jeg efterfølgende (2000 - 2003) arbejde først i SFO siden i integreret
institution (børnehave og vuggestue), har følt mig ekstra overvåget
eller lignende bare fordi jeg er en mand - Det manglede da også bare lige.
Ville alligevel aldrig nogensinde kunne arbejde under de forhold der
ville være et sådan sted, for det ville kun være et symptom på at der i
forvejen ville være mistillid og et mere eller mindre dårlig
arbejdsklima medarbejderne imellem, eller medarbejdere/ledelse.
Personligt ville jeg heller ikke kunne "leve" med mig selv som pædagog,
hvis jeg lod den slags influere på mit arbejde med børnene - Har børnene
behov for et knus, et kram, at komme op og sidde hos en voksen og putte,
få pustet, måske endda kysset, på et sted hvor de har slået sig osv.
osv., og de måske endda direkte vælger at det skal være af mig, ja, så
stiller jeg selvfølgelig op til det, hvad skulle jeg ellers gøre? Svigte
den tillid de derved viser mig? "Nægte" at vise dem dem omsorg de har
behov for og efter min mening krav på? Nægte at skifte et barn, eller i
hvert fald sige barnet må vente, bare fordi jeg ikke lige kan finde en
anden voksen der kan gå med i skifterummet? - For øvrigt, vis mig lige
en daginstitution hvor du kan være 2 medarbejdere om at skifte 1 barn -
Hvis den findes ligger den i hvert fald ikke i Danmark.
Aldrig i livet siger jeg.

Efter min mening er den første og vigtigste opgave for en medarbejder i
en daginstitution, at vise omsorg for de børn man har med at gøre. Hvis
jeg hele tiden skulle gå og være urolig for, om dette eller hint ville
kunne se underligt/mærkeligt/mistænkeligt ud, så ville jeg ikke kunne
være omsorgsgiver i den forstand jeg mener jeg skal kunne være, og
derved ville jeg i mine øjne heller ikke være "værdig" til at arbejde
med børn og jeg ville selv sige min stilling op øjeblikkeligt.

Men som tidligere skrevet, jeg har heller aldrig nogensinde følt mig
mistænkeliggjort i mit arbejde med børn, aldrig.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c4v1qv$qqj$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

Du er noget i forsvarsposition.

> > Der skal være så åbent som muligt i institutioner, også
> > for at børn der sidder og leger ikke er uden opsyn (de
> > får rask væk alle mulige og umulige ting galt i halsen,
> > og de kravler op de særeste steder og falder ned osv.).
> > Der er ingen grund til at have "gemmesteder" når børnene
> > er så små som i vuggestuer og børnehaver - det kan de
> > få, når de er på SFO/fritidshjem eller i ungdomsklub.
>
> Ja, og vi kan også sørge for at de sidder stille, med puder rundt
> omkring sig, så de ikke kan komme til at slå sig de stakkels små pus.

Det handler ikke om, at de ikke må udsættes for risikoen
for at komme til skade. Men jeg fandt det yderst kritisabelt
at min datter var uden opsyn - og gad vide hvad der var
sket, hvis hun havde hængt der længe nok til at miste
krafterne i armene, eftersom hun holdt sig selv.

Hvis der er mindre rum, som f.eks. kan lukkes og hvor
man efterfølgende ikke ved at passere forbi kan se at der
er børn derinde - så hænder det, desværre, at børn derved
er uden opsyn (også i længere tid).

I et hjem er man udemærket godt klar over, at når barnet
er i et andet værelse og f.eks. er stille - så skal man holde
lidt øje. I en institution er det slet ikke sikkert, at man ved
barnet opholder sig i et af disse rum - alene fordi der er
mange flere børn at holde styr på, men også fordi der er
flere voksne om opgaven (jamen, jeg troede at Gerda var
derinde sammen med dem osv.).

> Børn, og også børnehavebørn - vi er nok mere enige mht. vuggestuebørn, i
> hvert fald de små af dem (men jeg er jo heller ikke vild med vuggestuer,
> selvom min kæreste arbejder i en) - skal have plads, rum og mulighed for
> at bevæge sig rundt, være aktive, bruge kroppen, også uden at de
> nødvendigvis er overvågede hele tiden i børnehaven - Børnehave-børn har
> sgu' også behov og brug for et privat-liv, også i børnehaven hvor mange
> af dem tilbringer rigtigt mange timer.

Da mine to store børn var små (og jeg gik hjemme), der
havde de et stort værelse at gå ind på, men de var altid i
den ende af stuen, hvor der også var lavet plads til dem.
Så givet valget, valgte de altså nærheden med andre men-
nesker (inkl. mig, den omsorgsgivende).

> hvis jeg lod den slags influere på mit arbejde med børnene - Har børnene
> behov for et knus, et kram, at komme op og sidde hos en voksen og putte,
> få pustet, måske endda kysset, på et sted hvor de har slået sig osv.

Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).

> osv., og de måske endda direkte vælger at det skal være af mig, ja, så
> stiller jeg selvfølgelig op til det, hvad skulle jeg ellers gøre? Svigte
> den tillid de derved viser mig? "Nægte" at vise dem dem omsorg de har
> behov for og efter min mening krav på? Nægte at skifte et barn, eller i
> hvert fald sige barnet må vente, bare fordi jeg ikke lige kan finde en
> anden voksen der kan gå med i skifterummet? - For øvrigt, vis mig lige
> en daginstitution hvor du kan være 2 medarbejdere om at skifte 1 barn -
> Hvis den findes ligger den i hvert fald ikke i Danmark.
> Aldrig i livet siger jeg.

Hvad er det dog også for en gang pladder - alt det, blot
fordi nogle plader i nogle døre evt. kunne skiftes ud med
plexi-glas.

> Men som tidligere skrevet, jeg har heller aldrig nogensinde følt mig
> mistænkeliggjort i mit arbejde med børn, aldrig.

Jeg har såmænd heller aldrig mistænkt nogen mandlig
pædagog/medhjælper/lærer eller andre.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:407314ec$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).

Nu er du sgu for langt ude!

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40731617$0$524$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> > Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> > slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> > set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> > grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).
>
> Nu er du sgu for langt ude!

Hvad er der lige galt i ikke at kysse (bemærk, at jeg ikke
har sagt/skrevet, at der er noget galt i at gøre det, jeg har
bare gjort opmærksom på, at sådan gøres det altså til-
fældigvis ikke hos os)?

Det var sådan set slet ikke mig der tog det op - og hvis
det er sådan man yder omsorg, er det da okay. Om der
så er plexi-glas i dørene eller ej. Jeg ville bare ikke gøre
det, sikkert fordi sådan gøres det ikke "der hvor jeg
kommer fra". Faktisk er tanken aldrig strejfet mig før.

Hvorfor er det langt ude?

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4073288c$0$157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:40731617$0$524$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
> > > Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> > > slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> > > set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> > > grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).
> >
> > Nu er du sgu for langt ude!
>
> Hvad er der lige galt i ikke at kysse (bemærk, at jeg ikke
> har sagt/skrevet, at der er noget galt i at gøre det, jeg har
> bare gjort opmærksom på, at sådan gøres det altså til-
> fældigvis ikke hos os)?
>
> Det var sådan set slet ikke mig der tog det op - og hvis
> det er sådan man yder omsorg, er det da okay. Om der
> så er plexi-glas i dørene eller ej. Jeg ville bare ikke gøre
> det, sikkert fordi sådan gøres det ikke "der hvor jeg
> kommer fra". Faktisk er tanken aldrig strejfet mig før.
>
> Hvorfor er det langt ude?

Det var mest din bemærkning om "infektioner", der virkede ret hysterisk på
mig.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote in message news:<40731617$0$524$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...
> "nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:407314ec$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> > slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> > set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> > grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).
>
> Nu er du sgu for langt ude!

Ja, det er ikke længe siden at man kunne læse på teksttv at det er
sundt at spise sine egene bussemænd. Det skulle styrke immunforsvaret
at blive udsat for lidt bacciller.

---

nusle wrote:

> Du er noget i forsvarsposition.

Hvorfor siger du dog det? Det er da noget underligt noget at fyre af!

Det føler jeg absolut ikke, men jeg er dødtræt af, at der igen og igen
sættes hindringer for at medarbejderne i daginstitutionerne kan udføre
deres arbejde ordentligt.
Det er den alt-overskyggende grund til, at jeg i dag ikke længere
arbejder i en daginstitution - Men jeg savner sgu' børnene, det må jeg
indrømme.

> Det handler ikke om, at de ikke må udsættes for risikoen
> for at komme til skade. Men jeg fandt det yderst kritisabelt
> at min datter var uden opsyn - og gad vide hvad der var
> sket, hvis hun havde hængt der længe nok til at miste
> krafterne i armene, eftersom hun holdt sig selv.

Da min bror og jeg var i børnehave-alderen (vi gik ikke i børnehave), så
legede vi bl.a. udenfor uden voksen-overvågning - Og det gjorde vores
kammerater også - Vi var altså uden opsyn i længere tid
Og uha da da, mine egne børn har sørme også, da de var i
børnehave-alderen, været udenfor at lege i bebyggelsen hvor vi bor, også
uden at jeg nødvendigvis altid har været med.

Uheld kan ske og uheld vil ske - Dermed ikke sagt at man ikke bør gøre
noget for at hindre uheld, men man kan altså også skade børn ved at gøre
for meget.

> Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).

Du og din familie har måske aldrig oplevet et barn komme, om ikke
stortudende, så dog grædende, pegende på et sted på f.eks. armen hvor
barnet har slået sig, men hvor der ikke er sår, måske allerhøjest en
lille rift? Og hvor et pust, eller måske et lille kys kan gøre underværker?
Det har jeg, og det mange gange, såvel med egne børn som med de børn jeg
har haft med at gøre professionelt.

> Hvad er det dog også for en gang pladder - alt det, blot
> fordi nogle plader i nogle døre evt. kunne skiftes ud med
> plexi-glas.

Nu er den sidste del af det jeg skrev ikke direkte henvendt til det du
skriver, men mere en generel betragtning over nogle af de ting der er
kommet frem i denne tråd.
Af nogle af indlæggende synes jeg at kunne have læst, at visse steder
selv her i Danmark betragter man mandlige medarbejdere i
daginstitutioner med en vis større eller mindre mistænksomhed - Eller i
hvert fald med et "Tænk nu hvis .....".
Ligesom jeg også synes at have læst, at der åbenbart findes mandlige
medarbejdere herhjemme der finder sig mistænkeliggjort, og som lader
dette påvirke deres arbejdsindsats.

Og så lige mht. plexi-glas i dørene.
Først og fremmest, så er det jo ikke altid det ville betyde noget som
helst. I den institution hvor jeg arbejdede sidst, lå begge toiletter i
børnehaven i forbindelse med børnenes garderobe, der ikke lige lå hvor
man bare kom forbi - Det ene sted blev slet ikke brugt som garderobe
mere, men toilettet blev brugt af børnene, og så var det også dér vi
skiftede de børnehave-børn der stadigvæk brugte ble.
Desuden er der så også spørgsmålet om ressourcer - Hvor lidt det så ene
måtte være der er tale om, så vil det være penge der i så fald ville
forsvinde fra de i forvejen for små ressourcer der i dag bruges på vores
daginstitutioner.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akker@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:c4v6pp$goj$1@sunsite.dk...

Hej,

> Det føler jeg absolut ikke, men jeg er dødtræt af, at der igen og igen
> sættes hindringer for at medarbejderne i daginstitutionerne kan udføre
> deres arbejde ordentligt.

Plexi-glas i døre forhindre ikke nogen i noget, som jeg ser
det. Faktisk har jeg ikke indtryk af at medarbejderne i den
pågældende børnehave havde nogen problemer hermed
overhovedet. I modsætning til mange andre institutioner
jeg har været i kontakt med, var det kendetegnende ved
denne - at stort set alle medarbejdere havde været ansat
i mange år, og det virkede som om der var et godt psykisk
arbejdsmiljø.

> Da min bror og jeg var i børnehave-alderen (vi gik ikke i børnehave), så
> legede vi bl.a. udenfor uden voksen-overvågning - Og det gjorde vores
> kammerater også - Vi var altså uden opsyn i længere tid
> Og uha da da, mine egne børn har sørme også, da de var i
> børnehave-alderen, været udenfor at lege i bebyggelsen hvor vi bor, også
> uden at jeg nødvendigvis altid har været med.

Der er forskel på hjemme og så på "en arbejdsplads" - og
ligesom arbejdspladsen har pligt til at sørge for ordnede
arbejdsforhold, gælder det også i institutioner (som også
er en arbejdsplads) - men det gælder ikke i hjemmene.

> > Jeg har f.eks. aldrig følt trang til at kysse et sted et barn har
> > slået, ikke engang på mine egne børn. Jeg har heller ikke
> > set nogen i familien gøre det - jeg kan faktisk ikke se nogen
> > grund til at gøre det (hvorfor tilføre et evt. sår bakterier?).
>
> Du og din familie har måske aldrig oplevet et barn komme, om ikke
> stortudende, så dog grædende, pegende på et sted på f.eks. armen hvor
> barnet har slået sig, men hvor der ikke er sår, måske allerhøjest en
> lille rift? Og hvor et pust, eller måske et lille kys kan gøre
underværker?

Jo, jeg har sandelig oplevet det rigtigt mange gange - både
med familiens børn, børnenes venner og børn jeg f.eks.
har passet.

Vi kysser bare ikke, hvor nogle åbenbart gør det.

Jeg kan ikke se, at der skulle mangle noget i omsorgen,
fordi vi ikke har valgt at gøre det sådan. Pust (der køler),
et fugtigt klæde, trøst osv. har åbenbart bare været det
der faldt lige for her.

> Nu er den sidste del af det jeg skrev ikke direkte henvendt til det du
> skriver, men mere en generel betragtning over nogle af de ting der er
> kommet frem i denne tråd.
> Af nogle af indlæggende synes jeg at kunne have læst, at visse steder
> selv her i Danmark betragter man mandlige medarbejdere i
> daginstitutioner med en vis større eller mindre mistænksomhed - Eller i
> hvert fald med et "Tænk nu hvis .....".
> Ligesom jeg også synes at have læst, at der åbenbart findes mandlige
> medarbejdere herhjemme der finder sig mistænkeliggjort, og som lader
> dette påvirke deres arbejdsindsats.

Jeg har ikke læst hele tråden - og vidste derfor ikke, at du
tog det op, uden det havde relevans i forhold til det jeg
havde skrevet.

> Og så lige mht. plexi-glas i dørene.
> Først og fremmest, så er det jo ikke altid det ville betyde noget som
> helst. I den institution hvor jeg arbejdede sidst, lå begge toiletter i
> børnehaven i forbindelse med børnenes garderobe, der ikke lige lå hvor
> man bare kom forbi - Det ene sted blev slet ikke brugt som garderobe
> mere, men toilettet blev brugt af børnene, og så var det også dér vi
> skiftede de børnehave-børn der stadigvæk brugte ble.
> Desuden er der så også spørgsmålet om ressourcer - Hvor lidt det så ene
> måtte være der er tale om, så vil det være penge der i så fald ville
> forsvinde fra de i forvejen for små ressourcer der i dag bruges på vores
> daginstitutioner.

Tja, min søns børnehave havde det sådan set inden min
søn begyndte der - og det så ud til, at sådan havde det
"altid" været.

I de stores vuggestue var det også sådan på de forskellige
stuer.

Jeg synes det er en god idé.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Plexi-glas i døre forhindre ikke nogen i noget, som jeg ser
> det. Faktisk har jeg ikke indtryk af at medarbejderne i den

Jo flere specifikke og detaljerede krav der puttes ned over hovedet på
daginstitutionernes medarbejdere, tit krav der kommer udefra på baggrund
af et eller andet "man" lige nu synes fylder meget i samfunds-debatten,
jo mere besværliggjort bliver medarbejdernes arbejde tit og ofte - Ikke
nødvendigvis altid.

> pågældende børnehave havde nogen problemer hermed
> overhovedet. I modsætning til mange andre institutioner
> jeg har været i kontakt med, var det kendetegnende ved
> denne - at stort set alle medarbejdere havde været ansat
> i mange år, og det virkede som om der var et godt psykisk
> arbejdsmiljø.

Jamen, havde de ikke også været der "altid"?

> Der er forskel på hjemme og så på "en arbejdsplads" - og
> ligesom arbejdspladsen har pligt til at sørge for ordnede
> arbejdsforhold, gælder det også i institutioner (som også
> er en arbejdsplads) - men det gælder ikke i hjemmene.

Okay, du mener altså det er okay forældrene ikke har 100% styr på hvor
ens unge er og hvad ens unge laver, fordi man ikke overvåger dem
konstant, men i en daginstitution skal børnene partout overvåges
konstant og hele tiden?
Er det ikke lidt dobbeltmoralsk eller hvad?

> Vi kysser bare ikke, hvor nogle åbenbart gør det.
> Jeg kan ikke se, at der skulle mangle noget i omsorgen,
> fordi vi ikke har valgt at gøre det sådan. Pust (der køler),
> et fugtigt klæde, trøst osv. har åbenbart bare været det
> der faldt lige for her.

Okay, så kan jeg bedre følge dig. Det virkede bare på mig, og åbenbart
også mindst én anden, som om du syntes det da var noget underligt noget
at gøre.

> Jeg synes det er en god idé.

Også hvis der så tages ressourcer fra børnene, fordi man skal bruge
penge på ombygning til den slags?


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c508sk$4lf$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Jo flere specifikke og detaljerede krav der puttes ned over hovedet på
> daginstitutionernes medarbejdere, tit krav der kommer udefra på baggrund
> af et eller andet "man" lige nu synes fylder meget i samfunds-debatten,
> jo mere besværliggjort bliver medarbejdernes arbejde tit og ofte - Ikke
> nødvendigvis altid.

Der er ikke noget krav i dette. Mig bekendt er det
ikke noget institutionerne _skal_ gøre, denne institution
havde så bare valgt det.

Der er intet i denne henseende medarbejderen _skal_
gøre.

> Jamen, havde de ikke også været der "altid"?

Medarbejderne?

Nej, medarbejderne havde ikke været der altid, men
lederen havde været der i 25 år, ca. 2 år efter min søn
stoppede (vi var til reception), så det var sjovt at hun
kunne huske min lillesøster (og familien), da min søn
startede. To af pædagogerne havde så været der
15-20 år, og enkelte af de "unge" havde kun været
der i 4-8 år osv.

Jeg synes en god arbejdsplads er kendetegnet ved at
medarbejderne har lyst til at blive der, og derfor har
været der i mange år.

Jeg ser på denne slags ting, både mht. børnepasning, men
også når jeg selv søger arbejde. Stor udskiftning indikerer
dårligt arbejdsmiljø - og i en vuggestue/børnehave betyder
stor udskiftning, at børnene hele tiden skal forholde sig til
nye voksne og det er ikke tryghedsskabende for hverken
børnene eller forældrene.

> > Der er forskel på hjemme og så på "en arbejdsplads" - og
> > ligesom arbejdspladsen har pligt til at sørge for ordnede
> > arbejdsforhold, gælder det også i institutioner (som også
> > er en arbejdsplads) - men det gælder ikke i hjemmene.
>
> Okay, du mener altså det er okay forældrene ikke har 100% styr på hvor
> ens unge er og hvad ens unge laver, fordi man ikke overvåger dem
> konstant, men i en daginstitution skal børnene partout overvåges
> konstant og hele tiden?
> Er det ikke lidt dobbeltmoralsk eller hvad?

Jeg mener, at uanset hvad man måtte ønske folk gjorde/gør
i deres hjem - så er det irrelevant. Men en arbejdsplads er
en arbejdsplads, og skal derfor på mange måder være mere
sikker.

Det er ikke spor anderledes, end at man glad og gerne
sidder på en ramponeret kontorstol og lægger sit budget,
men skal man have hjemmearbejdsplads, skal der være
ordnede forhold (pga. arbejdsskader mv.).

Det er der ikke noget odiøst i for mig - for mig er det
logik.

Man støjdæmper også i institutionerne, det gør man ikke
i private hjem, og man har særlige låger ud til vejen f.eks.,
som børn ikke kan åbne, hvilket man ikke har i private
hjem osv. osv.

> Okay, så kan jeg bedre følge dig. Det virkede bare på mig, og åbenbart
> også mindst én anden, som om du syntes det da var noget underligt noget
> at gøre.

Ja, men det syntes jeg også sådan umiddelbart - fordi
jeg jo ikke gør det selv. Men hvis det er sådan andre gør,
er det da som det skal være.

Hvad der så skulle være galt i ikke at gøre det, det kan
jeg ikke se.

> Også hvis der så tages ressourcer fra børnene, fordi man skal bruge
> penge på ombygning til den slags?

Det har jeg ikke sagt - når man alligevel bygger om, og
det hænder jo jævnligt, så kan jeg ikke se, at det skulle
være sådan en drastisk ting. Min søns børnehave var selv-
ejende, og for dem hang økonomien tilsyneladende fint
sammen. Også selvom de byggede om ud til gaden for
at højne sikkerheden, og selvom de byggede ud til også
at være vuggestue (et par år efter min søn stoppede).

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Der er ikke noget krav i dette. Mig bekendt er det
> ikke noget institutionerne _skal_ gøre, denne institution
> havde så bare valgt det.

Nu har jeg vist tabt tråden bare lidt
Hvad er det institutionen havde valgt at gøre?

>>Jamen, havde de ikke også været der "altid"?
> Medarbejderne?

Nej, jeg fik vist formuleret mig ikke helt nøjagtigt - Jeg mente
plexiglas-ruderne

> Jeg synes en god arbejdsplads er kendetegnet ved at
> medarbejderne har lyst til at blive der, og derfor har
> været der i mange år.

Helt enig - Til gengæld kan der også være en større fare for, at man
gror fast og ikke udvikler sig i sådan en institution, og det gælder
såvel institutionen som personalet.
Men hvis man er opmærksom på den problematik, så behøver det slet ikke
at blive/være et problem.

> Jeg ser på denne slags ting, både mht. børnepasning, men
> også når jeg selv søger arbejde. Stor udskiftning indikerer
> dårligt arbejdsmiljø - og i en vuggestue/børnehave betyder
> stor udskiftning, at børnene hele tiden skal forholde sig til
> nye voksne og det er ikke tryghedsskabende for hverken
> børnene eller forældrene.

Det er vi i hvert fald også enige om

> Jeg mener, at uanset hvad man måtte ønske folk gjorde/gør
> i deres hjem - så er det irrelevant. Men en arbejdsplads er
> en arbejdsplads, og skal derfor på mange måder være mere
> sikker.

Altså, sådan meget groft skåret ud, det er ok at forældrene selv opfører
sig uansvarligt overfor deres egne børn, personalet i daginstitutionen
må bare ikke
For du må jo egentligt mene at det er uansvarligt, såfremt børn opholder
sig uden opsyn i bare lidt længere tid?

> Man støjdæmper også i institutionerne, det gør man ikke
> i private hjem, og man har særlige låger ud til vejen f.eks.,
> som børn ikke kan åbne, hvilket man ikke har i private
> hjem osv. osv.

Man har da heller ikke 50-60 eller endnu flere, børn i private hjem.

> Det har jeg ikke sagt - når man alligevel bygger om, og
> det hænder jo jævnligt, så kan jeg ikke se, at det skulle

Jævnligt bygger om?
Det må jeg jo nok erkende, det har jeg aldrig oplevet.
Jo, mine børns gamle børnehave er lige blevet bygget om - Men det har jo
nok noget at gøre med, at det ikke længere er en børnehave, men istedet
hjem for 6 udviklingshæmmede


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c50j7k$859$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> > Der er ikke noget krav i dette. Mig bekendt er det
> > ikke noget institutionerne _skal_ gøre, denne institution
> > havde så bare valgt det.
>
> Nu har jeg vist tabt tråden bare lidt
> Hvad er det institutionen havde valgt at gøre?

At få sat plexi-glas i dørene

> Nej, jeg fik vist formuleret mig ikke helt nøjagtigt - Jeg mente
> plexiglas-ruderne

På et eller andet tidspunkt har de vel fået sat dem i.

Sikkert når der alligevel skulle laves noget ved dørene.

> Helt enig - Til gengæld kan der også være en større fare for, at man
> gror fast og ikke udvikler sig i sådan en institution, og det gælder
> såvel institutionen som personalet.
> Men hvis man er opmærksom på den problematik, så behøver det slet ikke
> at blive/være et problem.

Denne her børnehaveleder var genial, der blev holdt nytår
for alle folkeslag, var temauger med mad fra forskellige
nationer mm. I det hele taget er det uden undtagelse den
bedste institution jeg har været tæt på.

> Altså, sådan meget groft skåret ud, det er ok at forældrene selv opfører
> sig uansvarligt overfor deres egne børn, personalet i daginstitutionen
> må bare ikke

Ja (med modifikationer).

Forstå mig ret - jeg kan ikke blande mig i hvad naboen
gør (medmindre de ligefrem udsætter deres børn for
mishandling/vanrøgt). Men jeg overlader heller ikke mine
børn til dem, og betaler dem ikke for at levere en ydelse
til mig som forælder.

> For du må jo egentligt mene at det er uansvarligt, såfremt børn opholder
> sig uden opsyn i bare lidt længere tid?

Ja. Når der er tale om helt små børn, jo større børnene
bliver, jo mere kan de "overlades" til sig selv.

Hvis det ellers skulle være relevant, så kan jeg oplyse,
at mine børn oftest "må" mere end børnene de omgås.

Jeg opdrager dem til selvstændighed, og jeg fremmer
også deres selvstændighed efter bedste evne. Men
da de var små, var jeg der hver eneste gang de fik
noget galt i halsen osv. Jeg sad ikke inde i stuen og
undlod at kigge ind til dem, fordi det jo er helt fint at
børn på 2 år sidder alene i lidt længere tid. For nej,
det er ikke okay med mig.

> > Man støjdæmper også i institutionerne, det gør man ikke
> > i private hjem, og man har særlige låger ud til vejen f.eks.,
> > som børn ikke kan åbne, hvilket man ikke har i private
> > hjem osv. osv.
>
> Man har da heller ikke 50-60 eller endnu flere, børn i private hjem.

Netop! Det er jo netop det der er min pointe.

> > Det har jeg ikke sagt - når man alligevel bygger om, og
> > det hænder jo jævnligt, så kan jeg ikke se, at det skulle
>
> Jævnligt bygger om?
> Det må jeg jo nok erkende, det har jeg aldrig oplevet.
> Jo, mine børns gamle børnehave er lige blevet bygget om - Men det har jo
> nok noget at gøre med, at det ikke længere er en børnehave, men istedet
> hjem for 6 udviklingshæmmede

Jeg formulerede mig måske lidt uklart - jeg mente, at de
fleste institutioner får udført forskelligt "handyman-arbejde"
engang imellem - om det så er at få ordnet vinduer, sat nye
børnesikringer på lågerne i køkkenet eller andet. Jævnligt
for mig er også med 1-2 år mellemrum.

Når der alligevel skal ændres ved noget, og hvis man
ønsker det som institution - så kunne man vel tage det
med ved sådan en "omgang". Der er jo ikke tale om helt
nye døre - der er bare sat plexi-glas i, i stedet for de
der plader der ellers sidder i dørene.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> At få sat plexi-glas i dørene

Ah ..... okay.

> På et eller andet tidspunkt har de vel fået sat dem i.
> Sikkert når der alligevel skulle laves noget ved dørene.

Eller også har de været der fra starten af måske?

>>Altså, sådan meget groft skåret ud, det er ok at forældrene selv opfører
>>sig uansvarligt overfor deres egne børn, personalet i daginstitutionen
>>må bare ikke
> Ja (med modifikationer).

Hmm, her er vi så absolut uenige, jeg mener man bør opføre sig
ansvarligt, både som forældre som personale i en institution.
Og jeg mener ikke at personalets skal være ansvarlige på en anden måde
end forældre - Det mener du så.

> Ja. Når der er tale om helt små børn, jo større børnene
> bliver, jo mere kan de "overlades" til sig selv.

Selvfølgelig.

> Jeg opdrager dem til selvstændighed, og jeg fremmer
> også deres selvstændighed efter bedste evne. Men
> da de var små, var jeg der hver eneste gang de fik
> noget galt i halsen osv. Jeg sad ikke inde i stuen og
> undlod at kigge ind til dem, fordi det jo er helt fint at
> børn på 2 år sidder alene i lidt længere tid. For nej,
> det er ikke okay med mig.

Det er det skam heller ikke med mig, men vuggestue-børn overlader man da
imo. heller ikke til sig selv.
Noget andet er så hvis vi taler om børnehavebørn.

> Netop! Det er jo netop det der er min pointe.

Min pointe i denne forbindelse er, at nogle ting er rent praktisk nødt
til at være anderledes end i et privat hjem - Men ikke alting behøver at
være anderledes.

> Når der alligevel skal ændres ved noget, og hvis man
> ønsker det som institution - så kunne man vel tage det
> med ved sådan en "omgang". Der er jo ikke tale om helt
> nye døre - der er bare sat plexi-glas i, i stedet for de
> der plader der ellers sidder i dørene.

Skal ikke kunne sige hvor meget den slags kræver rent ressourcemæssigt
(plexi-glasene) skal jo for fanden købes, andet materiale også, det er
da ikke gratis så vidt jeg ved.
Og med mindre det er fordi dørene alligevel skal renoveres/udskiftes, så
bliver det altså ikke betalt over institutionens vedligeholdelseskonto.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c50ra7$b3t$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Eller også har de været der fra starten af måske?

Bygningen har ikke altid være institution, så på et eller
andet tidspunkt er beslutningen herom altså truffet.

> >>Altså, sådan meget groft skåret ud, det er ok at forældrene selv opfører
> >>sig uansvarligt overfor deres egne børn, personalet i daginstitutionen
> >>må bare ikke

> > Ja (med modifikationer).
>
> Hmm, her er vi så absolut uenige, jeg mener man bør opføre sig
> ansvarligt, både som forældre som personale i en institution.
> Og jeg mener ikke at personalets skal være ansvarlige på en anden måde
> end forældre - Det mener du så.

Jeg skrev også:
"Forstå mig ret - jeg kan ikke blande mig i hvad naboen
gør (medmindre de ligefrem udsætter deres børn for
mishandling/vanrøgt). Men jeg overlader heller ikke mine
børn til dem, og betaler dem ikke for at levere en ydelse
til mig som forælder."

Mener du, at du kan stille krav til tilfældige menneskers
måde at opføre sig på i deres eget hjem?

Mener du, at man ikke kan stille krav til pædagogers
måde at forvalte deres arbejdsopgaver på som bruger/
betaler af ydelsen?

Jeg synes, at det er logik, at jeg som bruger/betaler
for en ydelse har ret til at stille krav til denne ydelse.
Jeg synes også, at det er logik, at jeg ikke kan tillade
mig at stille krav til tilfældige menneskers måde at
være på i deres eget hjem.

Der er forskel.

> Det er det skam heller ikke med mig, men vuggestue-børn overlader man da
> imo. heller ikke til sig selv.
> Noget andet er så hvis vi taler om børnehavebørn.

Hvad er forskellen på en 2½ årig i en vuggestue, og så
en 2½ årig i en småbørns-børnehave, og så en 2½ årig
i en almindelig børnehave (det forekommer altsammen)?

> Min pointe i denne forbindelse er, at nogle ting er rent praktisk nødt
> til at være anderledes end i et privat hjem - Men ikke alting behøver at
> være anderledes.

Jeg har heller ikke påstået, at _alt_ behøver at være
anderledes.

> Skal ikke kunne sige hvor meget den slags kræver rent ressourcemæssigt
> (plexi-glasene) skal jo for fanden købes, andet materiale også, det er
> da ikke gratis så vidt jeg ved.
> Og med mindre det er fordi dørene alligevel skal renoveres/udskiftes, så
> bliver det altså ikke betalt over institutionens vedligeholdelseskonto.

Hvad mon fejl, uheld og overflødige "sager" vedr. mistanker
mon koster?

Og alle mulige andre omlægninger/forandringer til det bedre
bliver så heller ikke betalt over institutionens vedligeholdelses-
konto - men det bliver gjort alligevel (har jeg erfaret ved
selvsyn i 2 vuggestuer, 1 småbørnsbørnehave, 4 forskellige
børnehaver, 3 forskellige fritidsordninger og 1 fritidsklub).

NB. Ovenstående er med udgangspunkt i din påstand,
min erfaring er faktisk, at hvis noget er nedslidt (og det
kan f.eks. en dør også blive) så hører det til på vedlige-
holdelseskontoen.

Dels har jeg haft børn i institutioner (og siddet i bestyrelser)
og dels har jeg arbejdet i en.

Nej, institutioner har ikke mange penge at gøre godt
med - og nej, jeg har ikke påstået at alle burde tvinges
til at afsætte midler til at få sat plexi-glas i dørene. Men
jeg har sagt, at jeg synes det er en god idé at de er der.

mange hilsner
nusle

---

nusle skrev:

> Mener du, at du kan stille krav til tilfældige menneskers
> måde at opføre sig på i deres eget hjem?

Næh, men det ville jeg heller ikke, medmindre, dom du også siger, barnet
udsættes for vanrøgt/mishandling eller lignende.

> Mener du, at man ikke kan stille krav til pædagogers
> måde at forvalte deres arbejdsopgaver på som bruger/
> betaler af ydelsen?

Jo da, selvfølgelig kan man det, sålænge det er indenfor rimelighedens
grænser.
Men personligt mener jeg ikke man kan forlange, at personalet passer
bedre på dit barn end du selv gør.

> Hvad er forskellen på en 2½ årig i en vuggestue, og så
> en 2½ årig i en småbørns-børnehave, og så en 2½ årig
> i en almindelig børnehave (det forekommer altsammen)?

Ingen - Men hvad er forskellen på en 2½ årig i børnehave og en 5 årig?

> NB. Ovenstående er med udgangspunkt i din påstand,
> min erfaring er faktisk, at hvis noget er nedslidt (og det
> kan f.eks. en dør også blive) så hører det til på vedlige-
> holdelseskontoen.

Har jeg sagt andet?

> Nej, institutioner har ikke mange penge at gøre godt
> med - og nej, jeg har ikke påstået at alle burde tvinges
> til at afsætte midler til at få sat plexi-glas i dørene. Men
> jeg har sagt, at jeg synes det er en god idé at de er der.

Nej, det har du ikke. Jeg har heller ikke sagt at man absolut ikke
skulle kunne gøre det, men påpeget et symptom jeg så ved det, nemlig at
det var et skridt på vejen mod den totale overvågning - Ligesom jeg også
synes evt. kamera'er i daginstitutioner ville være.
Alt ting kan altså ikke klares ved den slags fysiske ændringer og ved
overvågning.
Den bedste måde til at hindre overgreb i daginstitutioner er, et godt
arbejdsklima hvor man tør tale med hinanden om hinandens pædagogiske
praksis, hvor man kan undre sig og hvor en medarbejder kan svare på en
undren uden frygt for misbilligelse fordi sådan ville den anden ikke
have gjort, hvor der er respekt for hinanden som mennesker med
forskellige holdninger og derved forskellige måder at gøre tingene på,
at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde at gøre tingene på og gribe
situationer an på, men at mange forskellige måder kan være rigtige måder.
Det er imo. det bedste middel mod at forhindre overgreb i
daginstitutioner på.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> Jeg har heller ikke sagt at man absolut ikke
> skulle kunne gøre det, men påpeget et symptom jeg så ved det, nemlig at
> det var et skridt på vejen mod den totale overvågning - Ligesom jeg også
> synes evt. kamera'er i daginstitutioner ville være.

Det er jeg nu ikke enig med dig i. For min skyld behøvede der slet ikke være
døre i en daginstitution. I mange institutioner praktiseres det i forvejen
at ingen døre lukkes. Og det ser jeg ikke som et problem eller at der er
konstant overvågning.

> Alt ting kan altså ikke klares ved den slags fysiske ændringer og ved
> overvågning.
> Den bedste måde til at hindre overgreb i daginstitutioner er, et godt
> arbejdsklima hvor man tør tale med hinanden om hinandens pædagogiske
> praksis, hvor man kan undre sig og hvor en medarbejder kan svare på en
> undren uden frygt for misbilligelse fordi sådan ville den anden ikke
> have gjort, hvor der er respekt for hinanden som mennesker med
> forskellige holdninger og derved forskellige måder at gøre tingene på,
> at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde at gøre tingene på og gribe
> situationer an på, men at mange forskellige måder kan være rigtige måder.
> Det er imo. det bedste middel mod at forhindre overgreb i
> daginstitutioner på.

Det lyder også meget fornuftigt og kan fungere godt. Men så længe der er
lukkede døre, kan situationer opstå, hvor forældre pludselig ser noget der
kan misforstås - og så er det ikke altid nok at have gode kolleger.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:4074264a$0$18667$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Det lyder også meget fornuftigt og kan fungere godt. Men så længe der er
> lukkede døre, kan situationer opstå, hvor forældre pludselig ser noget der
> kan misforstås - og så er det ikke altid nok at have gode kolleger.

Den må jeg lige ha' en gang til.... Hvis der opstår en situation som kan
misforståes, gør det så nogen forskel, om det foregår bag en lukket dør????

Her er et tænkt eksempel: Jeg sidder ned med en 4-årig pige på skødet. Hun
har lige slået skinnebenet slemt og er stukket i et højt brøl. Jeg vælger at
tage pigen med ind i puderummet ved siden af, så hendes skingre gråd ikke
forstyrrer de andre børn. Der er ingen andre i puderummet på dette
tidspunkt. Jeg bliver klar over, at den er gal med benet, og jeg løfter
buksebenet op til knæet for at vurdere skadens omfang. Pigen græder ikke
mere, men hun er stadigvæk tydeligvis ked af det. I dette øjeblik træder
pigens mor ind for at hente hende. Hun ser pigens tårevædede øjne, og hun
ser, at min opmærksom er rettet mod pigens afklædte ben.

Ville du mene, at den situation kunne misforståes? Hvis ja, ville det så
være anderledes om det var foregået i fællesrummet, hvor de andre børn (og
voksne) befinder sig? Hvad så, hvis det var en kvindelig pædagog (i stedet
for en mandlig).

Mere generelt, så kan jeg ikke se, at lukkede rum og døre (med eller uden
plexiglas) gør nogen som helst forskel. Hvad er det egentligt, at man som
forældre er bange for? Forestiller man sig, at en af pædagogerne har til
hensigt at forgribe sig eller befamle et barn. Det vil kunne ske, lige
gyldigt hvilke forholdsregler man stiller op. F.eks. er der de fleste steder
kun én voksen i forbindelse med åbne/lukke. Med andre ord, man er nødt til
at vise tillid til de ansatte. Det gælder både de mandlige og de kvindelige.
At indføre retningslinier som *alene* har til hensigt at tilgodese forældres
frygt for overgreb mod børnene er allerede en mistænkeliggørelse af de
ansatte. Jeg ville ikke bryde mig om at arbejde sådan et sted.

-Michael.

---

Michael Jørgensen skrev:

> At indføre retningslinier som *alene* har til hensigt at tilgodese forældres
> frygt for overgreb mod børnene er allerede en mistænkeliggørelse af de
> ansatte. Jeg ville ikke bryde mig om at arbejde sådan et sted.

For ikke at sige at det så absolut ikke ville være i børnenes tarv.
Kan simpelthent ikke andet, end erklære mig fuldstændig enig med dig i
dine betragtninger.


Mvh. Jan

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev

> Den må jeg lige ha' en gang til.... Hvis der opstår en situation som kan
> misforståes, gør det så nogen forskel, om det foregår bag en lukket
dør????

Det tror jeg at det kan i mange tilfælde, først og fremmest fordi der i
"åbne" institutioner oftest vil være vidner til alt hvad der foregår.

Så du programmet dilemma på DR1, den gang netop dette emne var oppe at
vende?

Der så man hvor galt det kan gå, med lukkede døre og hvor meget der kan
misforstås af udenforstående forældre.

> Ville du mene, at den situation kunne misforståes? Hvis ja, ville det så
> være anderledes om det var foregået i fællesrummet, hvor de andre børn (og
> voksne) befinder sig? Hvad så, hvis det var en kvindelig pædagog (i stedet
> for en mandlig).

Hvis en situation kan misforstås mener jeg helt klar at det må gøre en
forskel set fra forældrenes synsvinkel om det var foregået i et lukket rum
eller ej.

> Mere generelt, så kan jeg ikke se, at lukkede rum og døre (med eller uden
> plexiglas) gør nogen som helst forskel. Hvad er det egentligt, at man som
> forældre er bange for?

Ja, der må jeg være dig svar skyldig. Det må du spørge forældrene om

> Forestiller man sig, at en af pædagogerne har til
> hensigt at forgribe sig eller befamle et barn. Det vil kunne ske, lige
> gyldigt hvilke forholdsregler man stiller op. F.eks. er der de fleste
steder
> kun én voksen i forbindelse med åbne/lukke. Med andre ord, man er nødt til
> at vise tillid til de ansatte. Det gælder både de mandlige og de
kvindelige.

Helt enig. Men man må også forholde tig til virkeligheden. Og virkeligheden
viser at der er overdrevent fokus på dette område for tiden, og at en
eventuel mistanke kan få fatale konsekvenser for en pædagog eller lærer.

> At indføre retningslinier som *alene* har til hensigt at tilgodese
forældres
> frygt for overgreb mod børnene er allerede en mistænkeliggørelse af de
> ansatte. Jeg ville ikke bryde mig om at arbejde sådan et sted.

Jeg ville føle mig langt mere tryg, da der ikke foregår noget i skjul og
chancen for mistænkeliggørelse er mindre.

Personligt frygter jeg den falske mistanke langt mere end selve overgrebet.
Den falske mistanke er for mig at se umulig at håndtere.

Venligst Anita

---

Anita skrev:

> Det er jeg nu ikke enig med dig i. For min skyld behøvede der slet ikke være
> døre i en daginstitution. I mange institutioner praktiseres det i forvejen
> at ingen døre lukkes. Og det ser jeg ikke som et problem eller at der er
> konstant overvågning.
>
> Det lyder også meget fornuftigt og kan fungere godt. Men så længe der er
> lukkede døre, kan situationer opstå, hvor forældre pludselig ser noget der
> kan misforstås - og så er det ikke altid nok at have gode kolleger.

Dette ovenstående, for hvis skyld er det?
Jeg ser det i hvert fald ikke som for børnenes skyld, men som tiltag
primært for personalets skyld.

Personligt hverken ville eller kunne jeg som pædagog arbejde et sted,
hvor man tog mere hensyn til personalet end til børnene - Sådan sat lidt
på spidsen.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> Dette ovenstående, for hvis skyld er det?

Forhåbentlig alle involverede parter. Børn, forældre og personale.

Det er vel ikke i børnenes interesse at forældrene er utrygge, eller hvad?

/Anita

---

Anita wrote:

> Forhåbentlig alle involverede parter. Børn, forældre og personale.
> Det er vel ikke i børnenes interesse at forældrene er utrygge, eller hvad?

Det er da i hvert fald slet ikke i børnenes interesse, at de hindres i
at få de udfoldelses- og udviklingsmuligheder de har behov for.
Og da slet ikke, når det kun er for at tilfredsstille forældrenes behov
for, at føle det er trygt at sende sine børn afsted i daginstitution, i
stedet for selv at tage sig af sine børn.
Hvis man virkeligt har den slags utryghed i forbindelse med personalet i
vores daginstitutioner, så burde man da for sit barns skyld tage
konsekvensen og holde sit barn fra daginstitutionerne.

Og hvor langt er du parat til at gå, for at forældrene skal føle sig trygge?
Er det okay at mandligt personale sidder med børnene på skødet?
Er det okay at mandligt personale giver børnene knus og kram?
Er det okay at mandligt personale skifter børnene?
Er det i det hele taget okay, at personalet har fysisk kontakt med børnene?

Sådan er situationen i England - Eller var i hvert fald da 3 af mine
medstuderende var i praktik i England - Det var ikke tilladt for
personalet, såvel mandligt som kvindligt, at have fysisk kontakt med
børnene, i hvert fald ikke af den omsorgsgivende art.

Er det der vi skal hen?
Så burde man jo nok få tilfredsstillet nogle (forhåbentligt ganske få)
forældres behov for tryghed.

Jeg er måske nok hård, jeg sætter måske nok nogle ting på spidsen, men
jeg er så død-hamrende træt af, at personalet i vores daginstitutioner
igen og igen bliver mødt med krav om dit og krav om dat fra alle mulige
hold - Og "selvfølgelig" uden det bliver fuldt op af ressourcer på nogen
måder eller områder.
Enten er det krav om at skulle gøre dette eller hint og nå alt muligt på
samme tid, eller også er det krav om forhold/begrænsninger osv., der gør
det endnu mere svært at kunne nå dette og hint.
Og i alt dette er der en risiko for, måske endda tendens til, at vi
glemmer hvem personalet er tilstede for, nemlig børnene - Ikke for
samfundet, ikke for kommunen, ikke for forældrene, men for børnene.

Jeg fatter snart ikke, at nogen i det hele taget overhovedet gider
beskæftige sig indenfor det arbejdsområde - Det er sgu' blevet for surt
i dag


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> Det er da i hvert fald slet ikke i børnenes interesse, at de hindres i
> at få de udfoldelses- og udviklingsmuligheder de har behov for.

Det mener jeg nu heller ikke de gør.

> Og hvor langt er du parat til at gå, for at forældrene skal føle sig
trygge?
> Er det okay at mandligt personale sidder med børnene på skødet?
> Er det okay at mandligt personale giver børnene knus og kram?
> Er det okay at mandligt personale skifter børnene?
> Er det i det hele taget okay, at personalet har fysisk kontakt med
børnene?

Naturligvis er disse ting okay. Jeg mener ikke der er nogen som helst
forskel på om det er en mand eller kvinde der giver omsorg til børn. Så
længe børnenes grænser respekteres.

> Sådan er situationen i England - Eller var i hvert fald da 3 af mine
> medstuderende var i praktik i England - Det var ikke tilladt for
> personalet, såvel mandligt som kvindligt, at have fysisk kontakt med
> børnene, i hvert fald ikke af den omsorgsgivende art.

Ja, det er jo skræmmende.

> Er det der vi skal hen?
> Så burde man jo nok få tilfredsstillet nogle (forhåbentligt ganske få)
> forældres behov for tryghed.
>
> Jeg er måske nok hård, jeg sætter måske nok nogle ting på spidsen, men
> jeg er så død-hamrende træt af, at personalet i vores daginstitutioner
> igen og igen bliver mødt med krav om dit og krav om dat fra alle mulige
> hold - Og "selvfølgelig" uden det bliver fuldt op af ressourcer på nogen
> måder eller områder.

Jeg ser det ikke som et krav. Jeg ser det som et tilbud og en mulighed for
at sikre børn og pædagogers trivsel. Du ser det vist i højere grad som et
angreb.

> Enten er det krav om at skulle gøre dette eller hint og nå alt muligt på
> samme tid, eller også er det krav om forhold/begrænsninger osv., der gør
> det endnu mere svært at kunne nå dette og hint.
> Og i alt dette er der en risiko for, måske endda tendens til, at vi
> glemmer hvem personalet er tilstede for, nemlig børnene - Ikke for
> samfundet, ikke for kommunen, ikke for forældrene, men for børnene.

Men det er jo kommunen og forældrene der betaler. Ergo er det også disse
parter der er i position til at stille krav. Til tider er disse krav dybt
urimelige og uden hensyn til børnene, det er vi helt enige om.

> Jeg fatter snart ikke, at nogen i det hele taget overhovedet gider
> beskæftige sig indenfor det arbejdsområde - Det er sgu' blevet for surt
> i dag

Børnene gør at det er hele besværet værd.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Det mener jeg nu heller ikke de gør.

Og det mener jeg de gør, men det kommer vi nu ikke længere af.
Bl.a. er der indtil flere krav fra kommunens side af, der tager
personalets tid fra børnene. Nogle af disse krav er reelle nok, andre er
spild af børnenes og personalets tid, men det tager tid fra børnene.

> Naturligvis er disse ting okay. Jeg mener ikke der er nogen som helst
> forskel på om det er en mand eller kvinde der giver omsorg til børn. Så
> længe børnenes grænser respekteres.

Men hvor langt mener du vi skal gå, for at imødekomme forældrenes krav
om at de skal føle sig trygge ved at aflevere deres børn i institution?
Og for at personalet skal undgå at føle sig mistænkeliggjort?

> Jeg ser det ikke som et krav. Jeg ser det som et tilbud og en mulighed for
> at sikre børn og pædagogers trivsel. Du ser det vist i højere grad som et
> angreb.

Personligt er jeg f.eks. overbevist om at også børn i børnehavealderen
har behov for et privatliv - Hvor ser du muligheden for et privatliv i
en institution med altid åbne, eller slet ingen, døre?

Den slags kan jeg ærligt talt kun se som et krav, der tilgodeser nogle
forældres krav om at føle sig trygge når de afleverer deres børn, og
(desværre) nogle medarbejderes behov for ikke at blive mistænkeliggjort
- Men hvor er børnenes behov henne? Har de behov for altid åbne eller
ikke eksisterende døre? Jeg mener det er alt muligt andet end børnenes
behov der tilgodeses ved den slags foranstaltninger.

Hvis jeg ser det som et angreb, så er det fordi det for mig er et angreb
på børnenes behov og muligheder - Og så bliver jeg sgu' sur, for det er
for børnenes skyld personalet er der.

> Men det er jo kommunen og forældrene der betaler. Ergo er det også disse
> parter der er i position til at stille krav. Til tider er disse krav dybt
> urimelige og uden hensyn til børnene, det er vi helt enige om.

Men du mener altså, at fordi de betaler, så er det okay at der stilles
ublu krav, der går ud over børnene?

> Børnene gør at det er hele besværet værd.

Kun til en vis grænse - Jeg har arbejdet i en daginstitution, men bare
på de små 4 år der er gået siden jeg blev færdig som pædagog, er tingene
blivet dårligere endnu.
Min smertegrænse er i hvert fald nået, så jeg arbejder ikke i
daginstitution mere - Men jeg savner børnene, det kan jeg ikke komme udenom.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> Men hvor langt mener du vi skal gå, for at imødekomme forældrenes krav
> om at de skal føle sig trygge ved at aflevere deres børn i institution?
> Og for at personalet skal undgå at føle sig mistænkeliggjort?

Så langt som det er nødvendigt. Så 'kort' som det er muligt.

> > Jeg ser det ikke som et krav. Jeg ser det som et tilbud og en mulighed
for
> > at sikre børn og pædagogers trivsel. Du ser det vist i højere grad som
et
> > angreb.
>
> Personligt er jeg f.eks. overbevist om at også børn i børnehavealderen
> har behov for et privatliv - Hvor ser du muligheden for et privatliv i
> en institution med altid åbne, eller slet ingen, døre?

Jeg har heller ikke meget privatliv, når jeg er på arbejde. Privatliv er vel
noget man har derhjemme. Jeg ser i hvert fald ingen problemer i at børnene
har et tumle/hygge/lege-rum uden dør, hvor de voksne let kan høre, hvis
noget går galt.

> Den slags kan jeg ærligt talt kun se som et krav, der tilgodeser nogle
> forældres krav om at føle sig trygge når de afleverer deres børn, og
> (desværre) nogle medarbejderes behov for ikke at blive mistænkeliggjort
> - Men hvor er børnenes behov henne? Har de behov for altid åbne eller
> ikke eksisterende døre? Jeg mener det er alt muligt andet end børnenes
> behov der tilgodeses ved den slags foranstaltninger.

Og jeg mener at det er til børnenes bedste at forældrene er trygge. Utrygge
forældre opfører sig meget irrationelt og kan have svært ved at vurdere,
hvad der er bedst for børnene.

> Men du mener altså, at fordi de betaler, så er det okay at der stilles
> ublu krav, der går ud over børnene?

Jeg siger ikke at det er okay, men sådan er samfundet nu engang indrettet.
Vi må bøje os for arbejdsgiverens krav, ellers kan vi vel ikke have dette
arbejde.

> Men jeg savner børnene, det kan jeg ikke komme udenom.

Jeg tror heller ikke jeg skal arbejde med børn til mine dages ende. Men det
ændrer ikke på det faktum at jeg kan li' det. Krav ovenfra eller ej.

Venligst Anita

---

Hejsa
Og så blander jeg mig lige lidt.
Det har jeg jo for vane.

> >
> > Personligt er jeg f.eks. overbevist om at også børn i børnehavealderen
> > har behov for et privatliv - Hvor ser du muligheden for et privatliv i
> > en institution med altid åbne, eller slet ingen, døre?
>
> Jeg har heller ikke meget privatliv, når jeg er på arbejde. Privatliv er
vel
> noget man har derhjemme. Jeg ser i hvert fald ingen problemer i at børnene
> har et tumle/hygge/lege-rum uden dør, hvor de voksne let kan høre, hvis
> noget går galt.

Der er måske lige den hage ved det, at daginstitutionerne skal fungerer som
en slags sorogathjem, da børn jo ikke selv kan vælge at være hos deres
forældre, men er tvunget til at opholde sig det meste af deres barndom i en
institution, så jo børn har ene og alene brug for privatliv af ovenstående
grund.
Du har valgt dit arbejde frivilligt, men barnet har ikke valgt at være buret
inde med snesevis af andre børn i størstedelen af deres barndom. Det fordrer
netop, at de får endnu mere frirum, hvor de lige kan koble af. Hvis man køre
den helt ud kunne man jo spørge sig selv, om børn mon ligefrem tager skade i
daginstitution af al den overvågning og kontrol -

BD

---

"Big dane" <sex-service@dksex.dk> skrev

> Der er måske lige den hage ved det, at daginstitutionerne skal fungerer
som
> en slags sorogathjem, da børn jo ikke selv kan vælge at være hos deres
> forældre, men er tvunget til at opholde sig det meste af deres barndom i
en
> institution, så jo børn har ene og alene brug for privatliv af ovenstående
> grund.
> Du har valgt dit arbejde frivilligt,

Pjat. Hvis jeg kunne gå herhjemme og hygge mig, ville jeg da hellere det.

> men barnet har ikke valgt at være buret
> inde med snesevis af andre børn i størstedelen af deres barndom.

Børn er vidunderlige. De tilpasser sig omgivelserne og tager ikke spor skade
af at lære at begå sig blandt andre børn, nærmere tværtimod.

> Det fordrer
> netop, at de får endnu mere frirum, hvor de lige kan koble af. Hvis man
køre
> den helt ud kunne man jo spørge sig selv, om børn mon ligefrem tager skade
i
> daginstitution af al den overvågning og kontrol -

Get real? I de daginstitutioner jeg har besøgt har jeg endnu ikke set en,
der har plads eller rum til at flere børn kan gå et sted hen alene og "koble
af"...

Hvis man mener at det er så dybt forfærdeligt at være barn i en børnehave,
kan man jo 'vælge' at holde sine børn hjemme.

Venligst Anita

---

Hejsa

> > Du har valgt dit arbejde frivilligt,
>
> Pjat. Hvis jeg kunne gå herhjemme og hygge mig, ville jeg da hellere det.

Det gør ellers mange i dette land. Mange af de enlige får endda støtte til
at få deres børn passet selvom de selv går hjemme. Hurra for det danske
samfund, som hellere vil holde en stabel pædagoer kunstigt i arbejde end
lade folk passe deres egne unger, hvis forældrerne er på en eller anden
overførselsindkomst.

>
> > men barnet har ikke valgt at være buret
> > inde med snesevis af andre børn i størstedelen af deres barndom.
>

> Børn er vidunderlige. De tilpasser sig omgivelserne og tager ikke spor
skade
> af at lære at begå sig blandt andre børn, nærmere tværtimod.

Nu er det jo sådanset ikke lige det der er tale om. Man taler om støjgener
fra ungerne, der overstiger de tilladte arbejdsmiljøbestemmelser og til
helvede med, at denne støj forårsager varige høreskader på såvel de
tvangsanbragte børn som personalet. Børn har rigtig godt af at lege sammen.
det er der naturligvis ingen tvivl om. Det har høns også, men bare ikke
burhøns.

>
> > Det fordrer
> > netop, at de får endnu mere frirum, hvor de lige kan koble af. Hvis man
> køre
> > den helt ud kunne man jo spørge sig selv, om børn mon ligefrem tager
skade
> i
> > daginstitution af al den overvågning og kontrol -
>
> Get real? I de daginstitutioner jeg har besøgt har jeg endnu ikke set en,
> der har plads eller rum til at flere børn kan gå et sted hen alene og
"koble
> af"...

Nå det har jeg heldigvis. De kan lege ude i et hjørne af en går, eller lige
stille sig lidt hen for sig selv, men hvis døre, and next vægge skal gøres
gennemsigtige, så er der et uhyggeligt problem blandt de voksne, som vist
ikke bare løses med en lille snak over en kop the.

>
> Hvis man mener at det er så dybt forfærdeligt at være barn i en børnehave,
> kan man jo 'vælge' at holde sine børn hjemme.

Ja det er fint nok at lukke øjnene for virkeligheden, når den kommer for tæt
på. Det har alle jo ret til. Så længe pasningsordningerne er til fordel for
os selv vil vi nok gå meget langt, for egen bekvemmeligheds skyld. Men jeg
er 100% enig med jan i, at børn bliver overvåget for meget og overbeskyttet
af al den voksenkontakt. Lad dem for fanden da slå sig og lære af livets små
fejl. Så kan det jo være, at de bliver bedre til at undgå de helt store.

BD

---

Big dane wrote:
> Hejsa
>> Get real? I de daginstitutioner jeg har besøgt har jeg endnu ikke
>> set en, der har plads eller rum til at flere børn kan gå et sted hen
>> alene og "koble af"...
>
> Nå det har jeg heldigvis.

Anita glemte vist et lille ord ikke : " der (ikke) har plads...... )

De institutioner mine unger har været i, har
der været plads til både hulebyggeri, legehuse og
puderum, hvor der af tæpper kunne bygges huler etc.

MVH
Henning

MVH
Henning

---

Anita skrev:

> Pjat. Hvis jeg kunne gå herhjemme og hygge mig, ville jeg da hellere det.

Der er jo dem der mener at det kan man også godt - Det er primært et
spørgsmål om prioritering.
Det mener jeg så ikke at man kan sige, det er sgu' for nemt.
Men faktum er, at du frivilligt har valgt, ikke selve det at arbejde,
men at arbejde et sted med mange børn og for få voksne - Det har børnene
under ingen omstændigheder.

> Børn er vidunderlige. De tilpasser sig omgivelserne og tager ikke spor skade
> af at lære at begå sig blandt andre børn, nærmere tværtimod.

Næh, det gør de ikke, men der er himmelvid forskel på at være sammen med
andre børn, lærer sig at begå sig blandt andre børn, og så blive stuvet
sammen som jeg synes man gør i dag i vores daginstitutioner.

> Get real? I de daginstitutioner jeg har besøgt har jeg endnu ikke set en,
> der har plads eller rum til at flere børn kan gå et sted hen alene og "koble
> af"...

Det har jeg heldigvis.
Men det betyder vel alligevel heller ikke noget for dig, om muligheden
er der eller ej - Du mener jo at børnene ikke har behov for det, såe ...

> Hvis man mener at det er så dybt forfærdeligt at være barn i en børnehave,
> kan man jo 'vælge' at holde sine børn hjemme.

Se, dén er jo alt for nem, qua det jeg skrev øverst oppe.
Du kan vel da bare 'vælge' at gå hjemme og hygge dig - Så hvad fanden
brokker du dig over?


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> > Pjat. Hvis jeg kunne gå herhjemme og hygge mig, ville jeg da hellere
det.
>
> Der er jo dem der mener at det kan man også godt - Det er primært et
> spørgsmål om prioritering.

Tja, det kunne jeg sikkert godt. Men jeg tror ikke man kommer så pokkers
langt i dagens Danmark uden en uddannelse - så sådan en har tilladt mig at
ta'.

> Næh, det gør de ikke, men der er himmelvid forskel på at være sammen med
> andre børn, lærer sig at begå sig blandt andre børn, og så blive stuvet
> sammen som jeg synes man gør i dag i vores daginstitutioner.

Det er jo en helt anden problematik, som jeg da er helt enig i.

> Det har jeg heldigvis.

Har du? Altså steder hvor der er indtil flere ekstra rum, med mulighed for
at lukke døren, når et barn føler for at være alene?

> Men det betyder vel alligevel heller ikke noget for dig, om muligheden
> er der eller ej - Du mener jo at børnene ikke har behov for det, såe ...

Det har jeg ikke sagt. Jeg kan bare ikke se at det er dørnene, der gør den
store forskel i det spil. Der alligevel så lidt plads i mange institutioner
at det er en gru.

> Se, dén er jo alt for nem, qua det jeg skrev øverst oppe.
> Du kan vel da bare 'vælge' at gå hjemme og hygge dig - Så hvad fanden
> brokker du dig over?

Jeg brokker mig skam overhovedet ikke. Jeg mener bare noget andet end dig,
og har tilladt mig at udtrykke det her.

Venligst Anita

---

Anita skrev:

> Så langt som det er nødvendigt. Så 'kort' som det er muligt.

Så for dig tæller forældrenes, personalets og "det offentliges" behov
mere end børnenes?

> Jeg har heller ikke meget privatliv, når jeg er på arbejde. Privatliv er vel

Næh, måske ikke privatliv i den forstand vi normalt mener det, men jeg
har endnu ikke mødt en daginstitutions-arbejdsplads, hvor det ikke var
muligt for de voksne lige at sige, at de altså lige trænger til en
pusterum - Selvfølgelig ikke altid, der kan være perioder, situationer
osv. der gør at det ikke er muligt, men tit og ofte er det.
Du mener ikke børnene skal have samme mulighed?
Tit og ofte er børnene der jo faktisk i længere tid end personalet, så
hvorfor synes du ikke de skal have den samme mulighed som de voksne?

> noget man har derhjemme. Jeg ser i hvert fald ingen problemer i at børnene
> har et tumle/hygge/lege-rum uden dør, hvor de voksne let kan høre, hvis
> noget går galt.

Det er jo da heller ikke der jeg mener.

> Og jeg mener at det er til børnenes bedste at forældrene er trygge. Utrygge
> forældre opfører sig meget irrationelt og kan have svært ved at vurdere,
> hvad der er bedst for børnene.

Altså, de voksnes behov før børnenes - Sørgeligt!

> Jeg siger ikke at det er okay, men sådan er samfundet nu engang indrettet.
> Vi må bøje os for arbejdsgiverens krav, ellers kan vi vel ikke have dette
> arbejde.

Okay - Det vil altså også sige, at hvis din arbejdsgiver f.eks. stiller
krav til deres medarbejdere om at de skal "sladre" om forældrene, også
omkring forhold der intet har med børnene eller børnenes tarv at gøre,
så parerer du bare ordre?
En sådan ordre ville helt klart går over mine grænser, og langt over
hvad jeg mener jeg bør og skal som pædagog og som medarbejder i en
daginstitution i det hele taget, så sådan en ordre ville jeg helt klart
ikke tage til mig - Så måtte de jo fyre mig hvis de ville.

> Jeg tror heller ikke jeg skal arbejde med børn til mine dages ende. Men det
> ændrer ikke på det faktum at jeg kan li' det. Krav ovenfra eller ej.

Jeg kan helt klart også li' at arbejde med børn, ellers ville jeg ikke
være blevet pædagog, men jeg mener også man kan blive budt for dårlige
arbejdsbetingelser, og det er her jeg mener vi desværre er i dag i vores
daginstitutioner.
Og det gider jeg ærligt talt ikke finde mig i længere.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev

> > Så langt som det er nødvendigt. Så 'kort' som det er muligt.
>
> Så for dig tæller forældrenes, personalets og "det offentliges" behov
> mere end børnenes?

Det er ikke det jeg skriver.

> Du mener ikke børnene skal have samme mulighed?
> Tit og ofte er børnene der jo faktisk i længere tid end personalet, så
> hvorfor synes du ikke de skal have den samme mulighed som de voksne?

Det har jeg heller ikke sagt.

> > noget man har derhjemme. Jeg ser i hvert fald ingen problemer i at
børnene
> > har et tumle/hygge/lege-rum uden dør, hvor de voksne let kan høre, hvis
> > noget går galt.
>
> Det er jo da heller ikke der jeg mener.

Hvad mener du så?

> > Og jeg mener at det er til børnenes bedste at forældrene er trygge.
Utrygge
> > forældre opfører sig meget irrationelt og kan have svært ved at vurdere,
> > hvad der er bedst for børnene.
>
> Altså, de voksnes behov før børnenes - Sørgeligt!

Nej - de voksnes OG børnenes behov!

> Okay - Det vil altså også sige, at hvis din arbejdsgiver f.eks. stiller
> krav til deres medarbejdere om at de skal "sladre" om forældrene, også
> omkring forhold der intet har med børnene eller børnenes tarv at gøre,
> så parerer du bare ordre?

Nej det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til det. Men jeg er heller ikke
typen, der går og laver mit eget lille oprør i det skjulte ved at undlade at
løse den opgave jeg er blevet bedt om. Men den problemstilling er muligvis
mere aktuel i folkskolen.

Venligst Anita

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c52nc2$rco$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Personligt er jeg f.eks. overbevist om at også børn i børnehavealderen
> har behov for et privatliv - Hvor ser du muligheden for et privatliv i
> en institution med altid åbne, eller slet ingen, døre?
>
> Den slags kan jeg ærligt talt kun se som et krav, der tilgodeser nogle
> forældres krav om at føle sig trygge når de afleverer deres børn, og
> (desværre) nogle medarbejderes behov for ikke at blive mistænkeliggjort
> - Men hvor er børnenes behov henne? Har de behov for altid åbne eller
> ikke eksisterende døre? Jeg mener det er alt muligt andet end børnenes
> behov der tilgodeses ved den slags foranstaltninger.
>
> Hvis jeg ser det som et angreb, så er det fordi det for mig er et angreb
> på børnenes behov og muligheder - Og så bliver jeg sgu' sur, for det er
> for børnenes skyld personalet er der.

Er du også modstander af skov-børnehaver?

Børnehaver, hvor børnene stort set er under åben himmel hele
dagen og kun har et lille hus med toilet-faciliteter, og mange
gange kun ét stort rum at opholde sig i ellers.

Jeg har ellers fået fortalt, at det skulle være vældig godt for
børnene, og at mange er rigtigt glade for det.

Men efter din overbevisning er det vel nærmest overgreb
mod børnene, som derved ikke har det nødvendige privat-
liv, eller hvordan er det med det?

mange hilsner
nusle

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:c51rfl$kkn$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Sådan er situationen i England - Eller var i hvert fald da 3 af mine
> medstuderende var i praktik i England - Det var ikke tilladt for
> personalet, såvel mandligt som kvindligt, at have fysisk kontakt med
> børnene, i hvert fald ikke af den omsorgsgivende art.

Hvem skifter så børnene?

mange hilsner
nusle

---

Nusle skrev:

Message-ID: <4073f0cc$0$223$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>
>Jeg troede f.eks. at jeg ville vide det, hvis en person
>udgjorde en trussel - men nej, det kan man ikke altid
>vide. Jeg troede også, at jeg ville være i stand til at
>forsvare mig - men nej, det kan man ikke altid. Jeg
>troede tilmed, at skulle det værste ske, så ville jeg
>reagere rationelt - men nej, det gør man ikke altid.

>Jeg troede også engang, at mennesker ville komme
>en til hjælp, hvis man råbte højt nok - men nej, det
>gør de langt fra altid.

Det er ikke noget under at folk tit ikke kommer til hjælp.
Lovgivningen gavner jo nærmest forbryderne. Politiet tør jo næsten
ikke en gang selv skyde en psykopat som løber rundt med pistol eller
kniv, fordi så skal de selv udsættes for massevis af forhør og negativ
presseomtale o.s.v. Nogle betjente er endda stoppet ved politiet efter
sådanne episoder.
En gang jeg sad i bussen var der nogle knægte som lavede ballade og
der er en dame som siger: "hvorfor der ikke er nogle af mændene som
gør noget"
Men den som hjælper ender tit med at blive straffet selv.

---

In article <c4k3h5$fkc$1@news.net.uni-c.dk>, digitalNEJTAK@osterbo-
net.dk says...

> > -Michael.
> >
>
> Jeg synes der er en tendens til at der altid er nogen som er ååh så bange
> for at få deres retsbevidsthed krænket.

Det er fordi nogle mennesker tænker sig om i stedet for at opføre sig
som en hysterisk grædekone.

>Hvad med dem hvis barn er blevet
> krænket af sådan en syg stodder !

Ja hvad med dem? Har de ret til at krænke alle andre? Gu har de ej.

> for fanden lade være med at lave noget kriminelt ! Der er altså frit valg,
> for man er altså ikke nødt at begå noget kriminelt !!!
> Jeg synes ikke folk der har med børneporno eller misbrug af børn at gøre
> skal skånes på nogen måde. Vi er latterligt svage overfor kriminelle med
> henvisning til retssikkerhed og den personlige frihed. Der tages mere hensyn
> til forbrydere end ofre, og hvis det er resultatet af et såkaldt
> retssamfund, så kan jeg godt undvære det !

Dvs du forlader landet? So long.

---

In article <406d209e$0$147$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...

> Det samme mener jeg - principielt - om de personer som er *anholdt* i
> forbindelse med besiddelse af børneporno. Disse personer skal nu - uden
> varsel - rives ud af deres arbejde med øjeblikkelig virkning.
> Jeg vil ikke forsvare børneporno, men jeg føler mig stærkt krænket på min
> retssikkerhed. Disse personer (pædagoger, lærere, m.m.) har jo bestridt
> deres job i årevis, og har formentlig i samme periode kigget børneporno om
> aftenen på deres computer, uden at det har givet anledning til nogle
> problemer. De er jo ikke blevet mere farlige fra den ene dag til den anden.

Nærmere tværtimod, nu ved de politiet har fået øje på dem.

>
> Jeg synes det er iorden at holde et skærpet tilsyn med disse mennesker, hvis
> de engang bliver dømt. Lad dem dog passe deres job, indtil andet er bevist.
> Man skal ikke lide konsekvenser for handlinger man endnu ikke har foretaget
> sig. Det er absurd.

Klart, men hvad forventer du af folk som konfiskere computerskærm og mus
(der er nok gemt børneporno i musen!)

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev

> (der er nok gemt børneporno i musen!)

*LOL*

/Anita