|
| Retsvildfarelse Fra : Henning Sørensen |
Dato : 31-03-04 18:39 |
|
Hej
Jeg hygger mig lidt med en sag, hvor der muligvis foreligger retsvildfarelse
og sagen derfor bør gå om. Inden jeg "går i marken" med en vurdering med
denne konklusion kunne jeg dog godt tænke mig at dykke lidt længere ned i
begrebet.
På et par forskellige hjemmesider er begrebet for så vidt beskrevet ganske
udemærket, ligesom der i Ugeskrift for Retsvæsen 2001 er et eksempel på en
dom fra Højesteret. Men så vidt jeg kan se udspringer begrebet af
retspraksis, og er dermed ikke funderet i særlig lovgivning som f.eks.
Retsplejeloven.
Er denne konklusion rigtig?
Den bedste beskrivelse, jeg til dato har fundet, er
http://www.jura.au.dk/~ams/AMS%20undervisn%20E%2003/Lektion%204%20i%20strret%20-%20E%2003.pdf.
Men den kommer ikke ind på hvor definitionen på begrebet ellers er funderet.
Jeg har derfor ledt lidt efter en "autoriseret" definition på begrebet.
Nogen bud på hvor den kan findes?
Mvh
Henning
| |
Rune Wold (01-04-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 01-04-04 19:37 |
|
Henning Sørensen wrote:
[klip]
> Er denne konklusion rigtig?
Ikke helt. Begrebet retsvildfarelse er ikke et dommerskabt begreb. Man
kan vel nærmere sige, at siden den første retsregel blev formuleret har
det sideløbende begreb retsvildfarelse eksisteret.
Retsvildfarelse er ikke andet og mere end ukendskabet til en retsregel.
Indenfor strafferetten sondrer man traditionelt mellem egentlige og
uegentlige retsvildfarelser. Sondringen ses nærmere forklaret i de
plancher du selv har linket til.
/Rune Wold
| |
Nielsen (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Nielsen |
Dato : 05-04-04 09:49 |
|
Hej
Mig bekendt er begrebet ikke lovfæstet, men jeg synes at kunne huske, at
begrebet omtales en del i strafferetten, så måske kan du finde lidt
inspiration der.
Bemærk dog, at en retssag som udgangspunkt ikke kan gå om, uanset hvor
forkert du måtte mene, den er. Dommen har såkaldt "retskraft". Hvis
ankefristen for dommen (såfremt vi taler om en dom?) er sprunget, er der
ikke så meget at gøre, bortset fra, at du kan søge Højesteret om lov til
at anke, selvom fristen er sprunget jf. RPL § 399, stk. 2. En sådan
tilladelse gives dog meget sjældent. Hvis der er tale om en
udeblivelsesdom, følger adgangen til genoptagelse af RPL § 367.
mvh. Kim
Henning Sørensen wrote:
> Hej
>
> Jeg hygger mig lidt med en sag, hvor der muligvis foreligger retsvildfarelse
> og sagen derfor bør gå om. Inden jeg "går i marken" med en vurdering med
> denne konklusion kunne jeg dog godt tænke mig at dykke lidt længere ned i
> begrebet.
>
> På et par forskellige hjemmesider er begrebet for så vidt beskrevet ganske
> udemærket, ligesom der i Ugeskrift for Retsvæsen 2001 er et eksempel på en
> dom fra Højesteret. Men så vidt jeg kan se udspringer begrebet af
> retspraksis, og er dermed ikke funderet i særlig lovgivning som f.eks.
> Retsplejeloven.
>
> Er denne konklusion rigtig?
>
> Den bedste beskrivelse, jeg til dato har fundet, er
> http://www.jura.au.dk/~ams/AMS%20undervisn%20E%2003/Lektion%204%20i%20strret%20-%20E%2003.pdf.
> Men den kommer ikke ind på hvor definitionen på begrebet ellers er funderet.
> Jeg har derfor ledt lidt efter en "autoriseret" definition på begrebet.
>
> Nogen bud på hvor den kan findes?
>
>
>
> Mvh
>
> Henning
>
>
| |
Henning Sørensen (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 05-04-04 11:43 |
|
"Nielsen" <nielsen-nospam@stofanet.dk> wrote in message
news:40711dba$0$18694$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Bemærk dog, at en retssag som udgangspunkt ikke kan gå om, uanset hvor
> forkert du måtte mene, den er. Dommen har såkaldt "retskraft". Hvis
> ankefristen for dommen (såfremt vi taler om en dom?) er sprunget, er der
> ikke så meget at gøre, bortset fra, at du kan søge Højesteret om lov til
> at anke, selvom fristen er sprunget jf. RPL § 399, stk. 2. En sådan
> tilladelse gives dog meget sjældent. Hvis der er tale om en
> udeblivelsesdom, følger adgangen til genoptagelse af RPL § 367.
>
> mvh. Kim
Enig. Det er også mit udgangspunkt.
Et eksempel: En dom afsiges men fuldbyrdes ikke. Derefter anmoder den
vindende part domstolen om at gennemføre fuldbyrdelse efter ankefristens
udløb, hvor domstolen i denne forbindelse når frem til at der i forbindelse
med den første dom har været åbenlys retsvildfarelse. Min opfattelse er at
domstolen i forbindelse med fuldbyrdelsen ikke har mulighed for at annullere
den første kendelse, men skal gennemføre fuldbyrdelsen hvor åbenlys forkert
den første dom end måtte være.
Enig?
Mvh
Henning
| |
Nielsen (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Nielsen |
Dato : 05-04-04 13:04 |
|
Henning Sørensen wrote:
> Et eksempel: En dom afsiges men fuldbyrdes ikke. Derefter anmoder den
> vindende part domstolen om at gennemføre fuldbyrdelse efter ankefristens
> udløb, hvor domstolen i denne forbindelse når frem til at der i forbindelse
> med den første dom har været åbenlys retsvildfarelse. Min opfattelse er at
> domstolen i forbindelse med fuldbyrdelsen ikke har mulighed for at annullere
> den første kendelse, men skal gennemføre fuldbyrdelsen hvor åbenlys forkert
> den første dom end måtte være.
>
> Enig?
Ja, det er ikke op til fogedretten at prøve rigtigheden af en dom, der
ønskes fuldbyrdet. Se også Gomard i Civilprocessen, 5. udg., s. 603,
hvor det udtales, at retten i almindelighed ikke kan ændre sin egen
afgørelse, selvom retten kommer til den opfattelse, at afgørelsen er
urigtig.
mvh. Kim
| |
Kristian Storgaard (06-04-2004)
| Kommentar Fra : Kristian Storgaard |
Dato : 06-04-04 10:27 |
|
"Nielsen" skrev 05.04.2004 14:03:
> Ja, det er ikke op til fogedretten at prøve rigtigheden af en dom, der
> ønskes fuldbyrdet.
Korrekt, det fremgår også direkte af rpl:
"§ 501. [...]
Stk. 2. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser og indsigelser mod
indenretlige forlig, som angår rettens virksomhed, jf. § 270, stk. 2, kan
ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen."
/kristian
| |
Rune Wold (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 05-04-04 15:02 |
|
Nielsen wrote:
[klip]
> Bemærk dog, at en retssag som udgangspunkt ikke kan gå om, uanset hvor
> forkert du måtte mene, den er.
Dette er rigtigt på civilprocessens område, men hvis spørgeren, hvilket
han sandsynligvis gør, henviser til en straffesag, så er der nogle andre
regler om genoptagelse, jf RPL kap 86.
| |
Nielsen (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Nielsen |
Dato : 05-04-04 15:16 |
|
Rune Wold wrote:
> Nielsen wrote:
>
> [klip]
>
>> Bemærk dog, at en retssag som udgangspunkt ikke kan gå om, uanset hvor
>> forkert du måtte mene, den er.
>
>
> Dette er rigtigt på civilprocessens område, men hvis spørgeren, hvilket
> han sandsynligvis gør, henviser til en straffesag,
Hans eksempel om domstolens fuldbyrdelse af dommen tilsiger nu noget
andet. Hvornår har du sidst hørt om en straffesag, som domstolen
(fogedretten) efterfølgende blev anmodet om at fuldbyrde?
så er der nogle andre
> regler om genoptagelse, jf RPL kap 86.
| |
Rune Wold (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 05-04-04 15:36 |
|
Nielsen wrote:
[klip]
> Hans eksempel om domstolens fuldbyrdelse af dommen tilsiger nu noget
> andet.
Du efterrationaliserer. Du besvarede hans første indlæg, der ved
henvisning til begrebets anvendelse indenfor strafferetten, klart lagde
op til, at der var tale om straffesag.
| |
Henning Sørensen (05-04-2004)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 05-04-04 15:50 |
|
"Rune Wold" <uuu@iii.dk> wrote in message news:c4rqmk$snl$1@sunsite.dk...
> Nielsen wrote:
>
> [klip]
>
> > Hans eksempel om domstolens fuldbyrdelse af dommen tilsiger nu noget
> > andet.
>
> Du efterrationaliserer. Du besvarede hans første indlæg, der ved
> henvisning til begrebets anvendelse indenfor strafferetten, klart lagde
> op til, at der var tale om straffesag.
Se, det kan jeg jo svare på....
Den konkrete sag er en hegnssag, hvor hegnssynet jo er et tvistnævn som kan
afsige kendelse og derefter selv gennemføre tvangsfuldbyrdelse. Derfor kan
hverken strafferetten eller civilretten umiddelbart bruges.
Min konklusion er efterhånden at et hegnssyn (som jo opererer under
retsplejeloven) ikke kan ophæve en kendelse fra et tidligere hegnssyn
grundet retsvildfarelse, parterne skulle have benyttet deres ankemulighed og
derefter kan sagen kun tages op til fornyet behandling såfremt der måtte
være tale om væsentligt ændrede forhold. Ønskes den tidligere kendelse
ophævet kan det kun ske ved at Højesteret meddeler retsvildfarelse
Mvh
Henning
| |
Nielsen (08-04-2004)
| Kommentar Fra : Nielsen |
Dato : 08-04-04 08:47 |
|
Henning Sørensen wrote:
>
> Se, det kan jeg jo svare på....
>
> Den konkrete sag er en hegnssag, hvor hegnssynet jo er et tvistnævn som kan
> afsige kendelse og derefter selv gennemføre tvangsfuldbyrdelse. Derfor kan
> hverken strafferetten eller civilretten umiddelbart bruges.
>
> Min konklusion er efterhånden at et hegnssyn (som jo opererer under
> retsplejeloven) ikke kan ophæve en kendelse fra et tidligere hegnssyn
> grundet retsvildfarelse, parterne skulle have benyttet deres ankemulighed og
> derefter kan sagen kun tages op til fornyet behandling såfremt der måtte
> være tale om væsentligt ændrede forhold. Ønskes den tidligere kendelse
> ophævet kan det kun ske ved at Højesteret meddeler retsvildfarelse.
Har du prøvet at overveje i hvilket omfang hegnssynet er et
forvaltningsorgan? Måske åbner de forvaltningsretlige grundsætninger i
videre omfang op for genoptagelse end reglerne i RPL.
Jeg har ikke undersøgt det nærmere - det var blot en tanke.
mvh. Kim
| |
Nielsen (06-04-2004)
| Kommentar Fra : Nielsen |
Dato : 06-04-04 09:41 |
|
Rune Wold wrote:
>
> Du efterrationaliserer. Du besvarede hans første indlæg, der ved
> henvisning til begrebets anvendelse indenfor strafferetten, klart lagde
> op til, at der var tale om straffesag.
Nej. Jeg skrev, at han måske kunne finde inspiration ved at se på
begrebets anvendelse indenfor strafferetten. Jeg har ingen anelse om,
hvad sagen drejer sig om, men antog faktisk, at der var tale om en civil
sag.
| |
|
|