---

Hej!

Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været mig
utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...

Jeg har, trods adskillige tilbud, aldrig været hende utro. Jeg har besluttet
mig for at vi ikke kan bygge videre på forholdet pga den brudte og manglende
tillid.

Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver at se
de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.

Er det nogen som har nogle råd til, hvordan man kommer videre??? Det hul jeg
sidder i nu virker meget dybt... I går var jeg på druk, men jeg synes ikke
rigtig det hjalp noget...så idag har jeg det dårligt, både fysisk (pga druk)
og mentalt (pga situationen)...

Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...

Mvh
Michael

---

MicJen wrote:
> Hej!
>
> Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har
> været mig utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...
>
> Jeg har, trods adskillige tilbud, aldrig været hende utro. Jeg har
> besluttet mig for at vi ikke kan bygge videre på forholdet pga den
> brudte og manglende tillid.
>
> Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver
> at se de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.
>
> Er det nogen som har nogle råd til, hvordan man kommer videre??? Det
> hul jeg sidder i nu virker meget dybt... I går var jeg på druk, men
> jeg synes ikke rigtig det hjalp noget...så idag har jeg det dårligt,
> både fysisk (pga druk) og mentalt (pga situationen)...
>
> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...

der er desværre kun en vej..... giv tid...... det nytter ikke noget at tro
at der er en "quick fix" til sådan en omgang.... du skal have tid til at
bearbejde og sørge, og du skal give dig selv lov til det.....
tag det en dag af gangen, og pludselig opdager du at du er kommet ud på den
anden side....

hvis du har brug for noget mere konkret, kan du begynde at sætte delmål op
for dig selv..... sigt feks efter at komme hen til og forbi at i skal flytte
fra hinanden... derefter kan du gå i gang med at planlægge lidt om hvordan
dit "nye" hjem skal se ud... og så kan du begynde at planlægge nogle ting
for dig selv lidt hen ad vejen....
desuden er du også nødt til at tage din del af ansvaret for det.... det er
_dig_ der har besluttet at der ikke er nogen vej tilbage... og det har intet
at gøre med hvad hun gjorde.... det er ultimativt din egen beslutning du
skal finde fred med.....

--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

Hejsa :)

On Sun, 28 Mar 2004 13:15:35 +0200, "Sabina Hertzum"
<sabina@mandezonen.dk> wrote:

*snip*

>desuden er du også nødt til at tage din del af ansvaret for det.... det er
>_dig_ der har besluttet at der ikke er nogen vej tilbage... og det har intet
>at gøre med hvad hun gjorde.... det er ultimativt din egen beslutning du
>skal finde fred med.....

Alternativet er at leve i et forhold hvor man altid skal være bange
for at det sker igen. Så hellere tage den korte smerte nu, og finde en
ny som man kan stole på.

Vi har alle forskellige værdier her i livet. Nogle har noget lidt
anderledes værdier, og kan "tændes" gennem det farlige etc. ved
utroskab. De der har gjort det før, gør det som oftest igen.

Og...en sidste ting: husk at utroskaben nogle gange ikke er det
værste. Det værste er hvis den utro har løjet om det eller nægter at
anderkende den smerte som han/hun har skabt i forholdet (klassisk
eksempel fra misbrugere).

Det er i livet som så meget andet: hvs man vælger at være utro nu,
følger det én resten af livet. Man har været utro. Det kan aldrig
tages væk. Og hvis en fremtidig partner er bange, er det ikke den
fremtidige partners skyld - men din egen. Så prisen for utroskab er
ikke bare at man mister partneren - man giver også afkald på tillid i
fremtidige forhold.

Er det virkelig det værd?

Mvh:
Klaus Jakobsen

---

Frontier wrote:
>> desuden er du også nødt til at tage din del af ansvaret for det....
>> det er _dig_ der har besluttet at der ikke er nogen vej tilbage...
>> og det har intet at gøre med hvad hun gjorde.... det er ultimativt
>> din egen beslutning du skal finde fred med.....
>
> Alternativet er at leve i et forhold hvor man altid skal være bange
> for at det sker igen. Så hellere tage den korte smerte nu, og finde en
> ny som man kan stole på.

eller at sammen genopbygge tilliden til hinanden.... det er der jo nogle der
formår....

> Vi har alle forskellige værdier her i livet. Nogle har noget lidt
> anderledes værdier, og kan "tændes" gennem det farlige etc. ved
> utroskab. De der har gjort det før, gør det som oftest igen.

ja, men ikke altid (håber jeg da ;) )

> Og...en sidste ting: husk at utroskaben nogle gange ikke er det
> værste. Det værste er hvis den utro har løjet om det eller nægter at
> anderkende den smerte som han/hun har skabt i forholdet (klassisk
> eksempel fra misbrugere).

enig....

> Det er i livet som så meget andet: hvs man vælger at være utro nu,
> følger det én resten af livet. Man har været utro. Det kan aldrig
> tages væk. Og hvis en fremtidig partner er bange, er det ikke den
> fremtidige partners skyld - men din egen. Så prisen for utroskab er
> ikke bare at man mister partneren - man giver også afkald på tillid i
> fremtidige forhold.

det er jeg uenig i......
min oplevelse er at tilliden mellem partnere er forskellig alt efter hvem
personerne er.....
jeg kender flere der i tidligere forhold har været utro, op til flere gange,
men som i deres nuværende/seneste forhold end ikke har skænket det en
tanke......
min teori er at disse mennesker ikke havde mødt den rette partner tidligere,
eller ikke har været helt klar over hvad det var de ønskede i et forhold....
når de så enten møder den rette, eller når til et punkt hvor forholdet
bliver 1. prioritet, så mister utroskaben sin "charme", og man er i stand
til at lægge den adfærd på hylden, i nogle tilfælde, for altid....

personligt er jeg nu sammen med en mand der tidligere har været utro, men på
nuværende tidspunkt er min tillid til ham, større end jeg troede jeg var i
stand til at have tillid til en anden person..... jeg mener ikke han har
givet afkald på nogen tillid i fremtidige forhold, pga hans handlinger før,
da det er hans tidligere handlinger der har gjort ham til den mand han er i
dag..... og hans handlinger der har vist ham hvor "dyrt" det kan være, der
blandt andet gør at han nu er min 100%

> Er det virkelig det værd?

you tell me ;)

--
Knus, Sabina
Bemærk: vi holder oprydnings salg:
http://www.autohenter.dk/flyttesalg/index.html#row12

---

"MicJen" <jtmjFJERN_DETTE@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:c46aa3$96q$1@sunsite.dk...
> Hej!
>
> Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været
mig
> utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...
>
> Jeg har, trods adskillige tilbud, aldrig været hende utro. Jeg har
besluttet
> mig for at vi ikke kan bygge videre på forholdet pga den brudte og
manglende
> tillid.
>
> Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver at se
> de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.
>
> Er det nogen som har nogle råd til, hvordan man kommer videre??? Det hul
jeg
> sidder i nu virker meget dybt... I går var jeg på druk, men jeg synes ikke
> rigtig det hjalp noget...så idag har jeg det dårligt, både fysisk (pga
druk)
> og mentalt (pga situationen)...
>
> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...
>
Hvis du er ked af det og gerne vil beholde hende o og hun gerne vil
fortsætte- så skid på det.

Per V.

---

[MicJen | Sun, 28 Mar 2004 12:50:39 +0200]

>Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været mig
>utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...
>
>Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver at se
>de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.

Uha, din historie gør mig ked af det på dine vegne, hvor er det en
modbydelig oplevelse at få! :(

Men jeg tror simpelthen at den bedste måde du kommer videre på er at
have tålmodighed - du er jo selv klar nok til at se konsekvensen af det
hele, så hvilken beslutning du end tager, skal der "bare" tid til før
det bliver nemmere.

Vigtigst er dog om I stadig elsker hinanden? Jeg plejer at sige at der
skal være plas til nogle dumheder i ens liv, og hvis I stadig elsker
hinanden 100% og kan se en mulighed for at fortsætte, kan du også
overveje at tilgive?

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

Hej Michael

P.t. gennemgår jeg det samme følelsesregister som dig, jeg har måske været
lidt mere opmærksom på at der har været noget kørende, så det ikke er kommet
sådan helt bag på mig.

Det startede tilbage i december, hvor jeg ved en fejl fik set en mail som
min kone og hendes på det tids punkt bedste venindes mand havde skrevet til
hinanden, med en masse replys i så, der stod ret meget informationen i
mailen. De havde mødtes, da min kone syntes at der have været lidt for meget
i de knuser og krammer de havde givet hinanden på det sidste.
Der jeg konfronterede hende med mail'en sagde hun, så at de havde fået
snakket ud om det, og der var for meget for dem begge to at miste hvis de
fortsatte ud på sidesporet, så her var det stoppet. Jeg må ærlig tilstå at
jeg ikke rigtig troede på det, da der var beskrevet lidt for vilde tanker og
følelser, min kone undskyldte det med at hun havde være beruset, da hun
havde skrevet til ham midt om natten.
Da han så ikke føler at det kører så godt mellem og ham og hans konen, går
han så med tankerne om at ville skilles, og han vælger så min kone at betro
sig til, de er jo bedste venner gemmem 8 år,
og jeg er nok lidt naiv, da min kone siger til mig at landet ligger sådan og
sådan og at grunden til at de snakker så meget sammen er pga. hans tanke om
en skilsmisse og at jeg ikke skal være bekymret. De skal snakker meget
sammen, SMS, mail mv. den fagre nye verden
Jeg har det ret skidt jeg føler ligesom at der er ugler i mosen, og
konfrontere hende med dette og hun siger at der ikke er noget og at vi har
det rigtig godt sammen for tiden.
Det lykkedes mig dog at få hende til at forstå at jeg vil have hende til at
være 100 % ærlig overfor mig, selvom sandheden gør ondt, vil jeg have det at
vide. Og hun fortæller noget af sandheden, at hun har uafklarede følelser
for ham. Hun burde måske nok have sagt at det var lidt mere end det.

Jeg må ærligt erkende at jeg også spille ufint spil, hacker mig ind hendes
mail og får mere baggrundsviden (hvilket jeg ikke bryder mig om at gøre, at
jeg ændre mine normer omkring dette og det er helt klart ikke kun et
spørgsmål om min tillid til hende men også den tillid hun kan vise mig)
Men de mails jeg får læst sætter nok prikken over i'et og det ender med at
jeg sender en reply til ham, min kone og veninden, hvor jeg siger at nu er
det slut og papirerne ligger i posten i morgen til hende. De har gået uden
om den varme grød i så lang tid og jeg føler simpelthen at nogen må give dem
skubbet, så vi alle kan komme videre. Jeg har på det tidspunkt gået i næste
3 måneders tid og ikke rigtig følt mig tryg og ikke vidst om man var købt
eller solgt, så nogen gange vil man næste ønske at man ikke havde haft
mistanke og levet i lykkelig uvidenhed, på den anden side så føler mig sig
frygtelig naiv, hvis det kommer som en total overraskelse.
Min konen sender så en mail, hvor hun prøver at forklare hele forløbet og
hun vælger at forfølger hendes kærlighed for ham mv. Og hun havde gået og
været meget usikker på hvad han ville og at hun ikke ville risikere vores
ægteskab for ingenting.
Men jeg har jo sådan set jo også valgt hende fra, så valget er jo ikke så
stort på det tidspunkt.

Nu ved jeg jo så ikke om der har været følelser involveret imellem din
kærester og hendes sidespring. det var der i min kones adfære, hvilket er
meget svært at forholde sig til. For kan man se nuanceret på det. Er det
fysiske utroskab mindre slemt end den følelsemæssige utroskab og er det
lettere at tilgive det ene fremfor det andet?

Det er tanker jeg har gjort mig i hele forløbet hvor det har stået på og
tanker jeg stadigvæk gør mig, for hvad sker der?

I dagene efter hendes "valg" fortæller hun mig at hun er tvivl om det valg
hun har foretaget og at hun endnu ikke har skrevet papirerne under. og det
kommer til at betyde noget for det senere forløb
Min konkurrent sprang fra et par dage efter, med den begrundelse at han
havde været hos lægen og fået erklæret en middel-svær depression og at det
ikke var ham der egentlig havde gjort det var sket og at han trak sig ud af
det hele.
Han ringede til mig og fortalte det mig først, mens han var på vej op til
min kone for at fortælle det samme.
Jeg var på vej til København og da jeg når Fredericia ringer min kone så til
mig og siger at hun er opdaget at hun har været ved at smide det hele væk og
om jeg ikke nok vil komme hjem og snakke med hende. En del af mig vil helst
fortsætte til hovedstaden, for man føler sig meget som to'eren, men så igen,
af en eller anden grund har man alligevel lyst til at vende hjem og ikke
mindst kunne være der for hende og trøste hende og det er jo også svært bare
at smide 4 år væk. Så kareten bliver vendt og hjemad det går

I den efterfølgende weekend havde vi mange snakke og der kom der også ting
på bordet, som gjorde at man begyndte at overveje om det egentlig var værd
at fortsætte med at prøve at kæmpe for at finde hiananden igen.
At de havde være sammen flere gang på hendes arbejde (hun arbejder et stykke
væk og "han" bor i nærheden. Jeg havde det på fornemmelse(en gang med
sikkerhed i hvertfald, da det var hjemme hos os og jeg var ude at løbe, han
var på besøg, da han havde sagt til sin kone at han ville skilles, og da jeg
kom hjem var der lige den famøse klat på lagenet, min konen sagde godt nok
flere gange til mig at hun ikke havde haft noget med den at gøre så jeg
troede hende ikke rigtig, men man tror alligevel ikke at en som man har
kendt i 4 år og været gift med i knap 2 år, kan behandle en med den
respektløsheden og såre en på den måde.
Ikke mindst fordi min kone altid har være fortaler for at hvad man gør og
ikke gør. Og vi havde tidligere på året en snak om mit syn på utroskab, og
jeg sagde at det var slut hvis hun nogensinde gjorde det(og så alligevel et
par uger senere, måske endda tidligere, hun har selv sagt de har været
sammen en 3-4 gange, men at hun ikke helt kunne huske det præcis så
det........, at hun så gør det tjah, viser vel lidt om hvor meget hun syntes
det hele betyder for hende, eller gør det?.

Følelserne er noget underligt noget og hvis man stadigvæk elsker hende, som
jeg gør, må man ligesom de andre svar du har fået siger, været i stand til
at tilgive fejl og håbe at alle partere er blevet klogere af dem.
Men let er det ikke, og jeg har da stadigvæk min tvivl om de kan holde sig
fra hianden, mistilliden vil være der lang tid endnu (og p.t. har vi kun
været igennem 14 dage siden, vi valgte hinanden igen" så sent som fredag
havde jeg en kraftig nedtur, hvor jeg sagde at jeg ikke følte respekten til
at elske hende og overhovedet ikke have tillid til hende. Og jeg kunne godt
mærke at det sårede, jeg håber aldrig jeg har såret hende i samme grad i den
tid vi har kendt hinanden. Der kan være mange årsager til mit "kollaps", jeg
tror det var lidt i panik over at jeg lige manglede kampgejsten og det kom
bagpå mig at jeg pludselig kunne stå der og ikke at føle tillid for den man
er gift med. Det kan også have været en lidt barnlig form for hævn "du
sårede mig dybt, så nu sårer jeg dig. Og der er ingen tvivl vi får mange af
den slags ture endnu, håber bare meget at de kan foregå under lidt mere
afbalancerede og diplomatiske samtaler for hvis min kone ikke have troet på
os i fredag, så var hun smuttet efter min udluftninger af mine tanker mv.
Men der skal også være plads til at komme ud med det, men det kræver en
kæmpe indsats fra begge parter, for en ting er meget tydelig. Oven på sådan
en adfære, er man blevet meget mere følsom, et kram, et kys et let aen på
kinden betyder meget mere end det gjorde før. Men tilgengæld kan et hårdt
ord slå meget hårdere end tidligere.

De næste par måneder må vi se tiden an, ikke kæmpe for det vi havde, men for
det vi kan få. Og så tage det stille og rolig, finde hinanden igen, det
bliver en hård kamp for os begge.


hilsen

Jakob

---

"JAS" <dontusethis@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4068269b$0$290$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>KLIP "En lang og sørglig historie"

> De næste par måneder må vi se tiden an, ikke kæmpe for det vi havde, men
for
> det vi kan få. Og så tage det stille og rolig, finde hinanden igen, det
> bliver en hård kamp for os begge.

Jacob du skal da se og komme ud af det forhold, for pokker mand !
Du er alt for god af dig, og desværre alt for godtroende.

Hun har løjet for dig før og hun vil bruge løgnen igen når det kommer til en
situation hvor hun har brug for det.

De skriver du føler dig som "toeren", det er du også. Hun bad dig først
komme tilbage da hendes elsker fortrød.

Det kan godt være at i kan klinke skårerne et stykke tid, men du bliver nok
nødt til at indse at du ikke kommer til at holde sølvbryllup med hende.
Hun er en "rullesten" og som bekendt gror der ikke mos på rullestene.

Mand dog, forlad hende og find dig et nyt liv, du får da aldrig din
selvrespekt tilbage på den måde.

Du vil, i det forhold , altid være dømt til at være den jaoulux ægtemand der
hacker emails, og lurer på din kone, for at se om hun bedrager dig, du vil
aldrig fuldt og helt kunne stole på hende !

Tag konsekvensen, drop bitchen

Jan

---

"Jan Hansen" <johnjohnxy@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:406892c8$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "JAS" <dontusethis@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4068269b$0$290$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> >KLIP "En lang og sørglig historie"
>
> > De næste par måneder må vi se tiden an, ikke kæmpe for det vi havde, men
> for
> > det vi kan få. Og så tage det stille og rolig, finde hinanden igen, det
> > bliver en hård kamp for os begge.
>
> Jacob du skal da se og komme ud af det forhold, for pokker mand !
> Du er alt for god af dig, og desværre alt for godtroende.
>
> Hun har løjet for dig før og hun vil bruge løgnen igen når det kommer til
en
> situation hvor hun har brug for det.
>
> De skriver du føler dig som "toeren", det er du også. Hun bad dig først
> komme tilbage da hendes elsker fortrød.
>
> Det kan godt være at i kan klinke skårerne et stykke tid, men du bliver
nok
> nødt til at indse at du ikke kommer til at holde sølvbryllup med hende.
> Hun er en "rullesten" og som bekendt gror der ikke mos på rullestene.
>
> Mand dog, forlad hende og find dig et nyt liv, du får da aldrig din
> selvrespekt tilbage på den måde.
>
> Du vil, i det forhold , altid være dømt til at være den jaoulux ægtemand
der
> hacker emails, og lurer på din kone, for at se om hun bedrager dig, du vil
> aldrig fuldt og helt kunne stole på hende !
>
> Tag konsekvensen, drop bitchen
>
Helt uenig. Hvis et forhold har været godt, og man inderst inde gerne vil
fortsætte, tager man ikke skade af at proppe sin "stolthed" skråt op, hvis
den anden part viser vilje til bod og bedring.

Per v.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev

> Helt uenig. Hvis et forhold har været godt, og man inderst inde gerne vil
> fortsætte, tager man ikke skade af at proppe sin "stolthed" skråt op, hvis
> den anden part viser vilje til bod og bedring.

Men hvad så næste gang?

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4068992e$0$28856$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
>
> > Helt uenig. Hvis et forhold har været godt, og man inderst inde gerne
vil
> > fortsætte, tager man ikke skade af at proppe sin "stolthed" skråt op,
hvis
> > den anden part viser vilje til bod og bedring.
>
> Men hvad så næste gang?
>
Hvem ved, om der bliver en næste gang?

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev

> Hvem ved, om der bliver en næste gang?

Men hvis der gjorde - ville du så stadig købe partnerens løfter om bod og
bedring?

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40692b1b$0$5936$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
>
> > Hvem ved, om der bliver en næste gang?
>
> Men hvis der gjorde - ville du så stadig købe partnerens løfter om bod og
> bedring?
>
Det aner jeg ikke. Det kommer an på en forfærdelig masse andre ting. Jeg
kender par, der lever fint med, at en eller begge parter lejlighedsvis
boller udenom, og jeg kender par, der dårligt kan tåle, at partneren smiler
til en fremmed - eller bare onanerer. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad
man vil prioritere, og hvad man vil acceptere. Især hvis der er børn i
forholdet, bør man efter min mening gå betydeligt længere for at bevare
forholdet, end mange i dag er indstillet på, fordi den almindelige
brug-og-smid-væk-mentalitet også er trængt ind i parforholdet.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
> Det aner jeg ikke. Det kommer an på en forfærdelig masse andre ting. Jeg
> kender par, der lever fint med, at en eller begge parter lejlighedsvis
> boller udenom, og jeg kender par, der dårligt kan tåle, at partneren
smiler
> til en fremmed - eller bare onanerer. Det er vigtigt at gøre sig klart,
hvad
> man vil prioritere, og hvad man vil acceptere. Især hvis der er børn i
> forholdet, bør man efter min mening gå betydeligt længere for at bevare
> forholdet, end mange i dag er indstillet på, fordi den almindelige
> brug-og-smid-væk-mentalitet også er trængt ind i parforholdet.

Er det måske ikke "brug-og-smid-væk-mentalitet" der præger valget om
utroskab?

Jeg tror jeg ville have meget svært ved at acceptere utroskab, men jeg er
også enig med dig i at man bør kæmpe, så fremt der er noget at kæmpe for -
eksempelvis børn.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4069c9e1$0$5939$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Jeg tror jeg ville have meget svært ved at acceptere utroskab, men jeg er
> også enig med dig i at man bør kæmpe, så fremt der er noget at kæmpe for -
> eksempelvis børn.

Jeg tror faktisk, at det eneste tilfælde, hvor jeg IKKE ville råde folk til
at kæmpe for bevarelse af et forhold, var, hvis der forekommer vedvarende
vold mod den ene af parterne.

Især hvis der er børn, men også tit uden, fordi et brud altid giver dybe
sår - hvis det ikke gør det, var der ikke tale om parforhold, men
bekvemmelighed.

Per V.

---

>Hvem ved, om der bliver en næste gang?
>
>Per V.

*snip*

Det ved man aldrig. Og den der er utro, bør forstå netop dette. Èn
gang utro i livet...og resten af livet skal man kæmpe med folk der er
bange for at man gør det samme igen.

Det man mister hvis man er utro, er ikke bare én's nuværende partner -
men også manglende tillid fra alle fremtidige.

Tænk dig om? Er du i virkeligheden din egen værste fjende?

Mvh:
Klaus jakobsen

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message news:<4068992e$0$28856$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>...
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
>
> > Helt uenig. Hvis et forhold har været godt, og man inderst inde gerne vil
> > fortsætte, tager man ikke skade af at proppe sin "stolthed" skråt op, hvis
> > den anden part viser vilje til bod og bedring.
>
> Men hvad så næste gang?

Det kan vel godt være en ret svær situation da man kan ryge ud i
ensomhedsjunglen. Så måske foretrækker man det som er.

---

Anita skrev:

Message-ID: <4069ca72$0$5972$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>
> Nu ved man godt at kvinder i mange tilfælde ville nok vælge den nemme
> løsning med at afbryde forholdet da de i forvejen er vant til at
> afbryde forhold i 90% af tilfældende.
> Så det er ikke så uvant for dem :)

>Tja, jeg ville da ikke finde mig i at blive trådt på, på den måde som
>utroskab repræsenterer. Det fortæller mig at partneren skider højt og flot
>på mine følelser. Og sådan en partner har jeg bestemt ikke lyst til at leve
>sammen med.

Hvad nu hvis alternativet er ensomhed......

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> >Tja, jeg ville da ikke finde mig i at blive trådt på, på den måde som
> >utroskab repræsenterer. Det fortæller mig at partneren skider højt og
flot
> >på mine følelser. Og sådan en partner har jeg bestemt ikke lyst til at
leve
> >sammen med.
>
> Hvad nu hvis alternativet er ensomhed......

Heller være ensom end blive pisset på.

Jeg mener nu heller ikke at alternativet til et parforhold er ensomhed - i
så fald er problemet opstået længe før parforholdet afbrydes.

Venligst Anita

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote in message
news:4068981f$0$503
> >
> Helt uenig. Hvis et forhold har været godt, og man inderst inde gerne vil
> fortsætte, tager man ikke skade af at proppe sin "stolthed" skråt op, hvis
> den anden part viser vilje til bod og bedring.
>

Jeg er HELT enig med JAN. Chancen er for stor at tage...tænk hvis hun gjorde
det igen. Så er Jan's liv først TOTALT smadret!

---

"Quadro" <quadro_jog@SPAMISEVILINDEEDhotmail.com> wrote in message
news:c4a8e8
> >
>
> Jeg er HELT enig med JAN. Chancen er for stor at tage...tænk hvis hun
gjorde
> det igen. Så er Jan's liv først TOTALT smadret!

Mente selvfølgelig Jakob...ikke Jan.

---

Vadmand skrev:

Message-ID: <406969b1$0$523$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>
> > Hvem ved, om der bliver en næste gang?
>
> Men hvis der gjorde - ville du så stadig købe partnerens løfter om bod og
> bedring?
>
>Det aner jeg ikke. Det kommer an på en forfærdelig masse andre ting.
Jeg
>kender par, der lever fint med, at en eller begge parter
lejlighedsvis
>boller udenom,

Ja, jeg har også hørt om et lignende eksempel hvor parret levede med
at den ene bollede udendom. Så det er ikke så simpelt at svare på, som
hvis en spurgte om man ville med til fodboldkamp f.eks. :)

>og jeg kender par, der dårligt kan tåle, at partneren smiler
>til en fremmed - eller bare onanerer. Det er vigtigt at gøre sig
klart, hvad
>man vil prioritere, og hvad man vil acceptere.

Ja, enig.

Nu ved man godt at kvinder i mange tilfælde ville nok vælge den nemme
løsning med at afbryde forholdet da de i forvejen er vant til at
afbryde forhold i 90% af tilfældende.
Så det er ikke så uvant for dem :)

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> Nu ved man godt at kvinder i mange tilfælde ville nok vælge den nemme
> løsning med at afbryde forholdet da de i forvejen er vant til at
> afbryde forhold i 90% af tilfældende.
> Så det er ikke så uvant for dem :)

Tja, jeg ville da ikke finde mig i at blive trådt på, på den måde som
utroskab repræsenterer. Det fortæller mig at partneren skider højt og flot
på mine følelser. Og sådan en partner har jeg bestemt ikke lyst til at leve
sammen med.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse news:4069ca72$0$5972
>
> Tja, jeg ville da ikke finde mig i at blive trådt på, på den måde som
> utroskab repræsenterer. Det fortæller mig at partneren skider højt og flot
> på mine følelser. Og sådan en partner har jeg bestemt ikke lyst til at
leve
> sammen med.

Det kunne også være udtryk for et øjebliks svaghed, et råb om opmærksomhed
eller mange andre ting. det er umuligt at sige det så entydigt.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
> Det kunne også være udtryk for et øjebliks svaghed, et råb om opmærksomhed
> eller mange andre ting. det er umuligt at sige det så entydigt.

Ja, (dårlige) undskyldninger findes der nok af...

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4069e716$0$5967$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
> > Det kunne også være udtryk for et øjebliks svaghed, et råb om
opmærksomhed
> > eller mange andre ting. det er umuligt at sige det så entydigt.
>
> Ja, (dårlige) undskyldninger findes der nok af...
>
Tænk, den negative og intolerante holdning tror jeg godt kunne drive mig til
utroskab

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev

> Tænk, den negative og intolerante holdning tror jeg godt kunne drive mig
til
> utroskab

Det synes jeg er en lidt mærkelig tilgang til det.

Hvis man vælger at være sin partner utro, må man tage konsekvensen. Måske er
konsekvensen at tilliden er brudt og forholdet må bygges op på ny, men
alligevel aldrig kan blive helt godt. Måske er konsekvensen at partneren
ikke kan leve med det og vælger at afbryde forholdet.

Hvis man er så lyststyret at man ikke har nået at overveje de mulige
konsekvenser, er der jo intet til hindring for at lysterne opstår igen og
utroskaben vil gentage sig, og jeg ser intet formål med at fortsætte et
parforhold.

Jeg synes i langt højere grad at valget om utroskab signalerer negativitet
og intolerance i forhold til parforholdet og partnerens følelser. Men det er
måske bare mig...

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:406a7743$0$5940$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Jeg synes i langt højere grad at valget om utroskab signalerer negativitet
> og intolerance i forhold til parforholdet og partnerens følelser. Men det
er
> måske bare mig...
>
Jeg synes ikke nødvendigvis, at netop seksuel utroskab er så meget værre end
andre former. Man kan svigte sin partner på betydeligt værre måder end ved
et engangsknald med en tilfældig partner til en lidt for våd fest.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev

> Jeg synes ikke nødvendigvis, at netop seksuel utroskab er så meget værre
end
> andre former. Man kan svigte sin partner på betydeligt værre måder end ved
> et engangsknald med en tilfældig partner til en lidt for våd fest.

Det er rigtigt at man kan svigte sin partner på mange måder, men det gør
ikke én af måderne mere legal eller okay, i mine øjne.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Jeg synes i langt højere grad at valget om utroskab signalerer
> negativitet og intolerance i forhold til parforholdet og partnerens
> følelser. Men det er måske bare mig...

Nej

MVH
Henning

---

Henning skrev:

Message-ID: <40738869$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>
>Johannes og Herdis Møllehave, proklamerede højlydt, på et tidspunkt,
>at de ville leve i et åben ægteskab, ( Johannes M. bollede jo alligevel
>med enhver kvinde, der ville have del i hans berømmelse)
>Efter den proklamation, gik der ikke lang tid før deres parforhold
>ophørte,

Det ser da ikke ud til at de er blevet skilt på noget tidspunkt.....
Se nedenstående:
http://www.litteraturpriser.dk/aut/mh.htm

---

Hejsa :)

On Wed, 31 Mar 2004 09:46:21 +0200, "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk>
wrote:

>"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev
>
>> Tænk, den negative og intolerante holdning tror jeg godt kunne drive mig
>til
>> utroskab
>
>Det synes jeg er en lidt mærkelig tilgang til det.
>
>Hvis man vælger at være sin partner utro, må man tage konsekvensen. Måske er
>konsekvensen at tilliden er brudt og forholdet må bygges op på ny, men
>alligevel aldrig kan blive helt godt. Måske er konsekvensen at partneren
>ikke kan leve med det og vælger at afbryde forholdet.
>
>Hvis man er så lyststyret at man ikke har nået at overveje de mulige
>konsekvenser, er der jo intet til hindring for at lysterne opstår igen og
>utroskaben vil gentage sig, og jeg ser intet formål med at fortsætte et
>parforhold.
>
>Jeg synes i langt højere grad at valget om utroskab signalerer negativitet
>og intolerance i forhold til parforholdet og partnerens følelser. Men det er
>måske bare mig...

Nej, jeg tror at vi er enige. Jeg er ikke i tvivl om at andre er
uenige, men en del af forskellen skal findes udenfor sengen - hvor
meget tør man investere i sin kæreste? Hvis man ser en kæreste som
adgang til let sex og ikke andet...betyder utroskab sikkert ikke det
store. Man har faktisk allerede forladt kæresten samme dag man
flyttede sammen?

Hvis man istedet lader kæresten få en stor rolle i sit liv og satser
en masse på kæresten, er der sikkert mindre chance for at det sker.
MEN...hvis der så sker utroskab (eller der bare er en ANLEDNING
dertil), gør det så mange gange mere ondt

Og hvad er hemmeligheden så? At vi alle er forskellige, endda indenfor
samme forhold. Bare fordi én person synes at et forhold ikke er
specielt fast, betyder ikke at modparten føler på samme måde. Hav dog
respekt for en der holdt nok af dig til at flytte sammen med dig?

"det var jo bare sex?"
Kroppen indeholder sjælen - det eneste guddommelige vi har. Del dén
med en 3. person - og du har frataget kæresten noget som du aldrig kan
få tilbage i forholdet igen. Og i fremtidige forhold må du leve med at
den du elsker mest i livet..måske forlader dig fordi han/hun er bange?
Selvom du forlod en anden pga. den du lever med nu - betyder kun at
den person måske er bange for at du gør det præcis samme igen?

De der siger "det var kun sex"...har ikke fattet en klap af det hele,
og viser for ANDEN gang ingen respekt for partneren.

Mvh:
Klaus Jakobsen

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4069e2c4$0$451$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Det kunne også være udtryk for et øjebliks svaghed, et råb om opmærksomhed
> eller mange andre ting. det er umuligt at sige det så entydigt.

Hvorfor vælge utroskaben som formidling af ovenstående?

Er der ikke rigeligt med andre muligheder for at give udtryk
for et øjebliks svaghed, at råbe om opmærksomhed eller
andre ting?

Man kunne f.eks. føle svagheden og tage hjem og tænke sig
om, og bruge det som startskud til at få en ordentlig snak
med sin partner - just a thought

Man kunne også blive skide sur og prøve at _kræve_ op-
mærksomhed, hvis man føler der ikke er nok i forholdet
(ja, der er ganske givet bedre måder at tackle det på *S*).

Hvorfor vælge utroskab?

Utroskab er en aktivitet der peger _ud_ af forholdet, og
som involverer andre, ikke partneren. Mange andre løs-
ninger sigter _indadtil_ i forholdet, og involverer partneren.
Som løsningsmodel virker utroskab som noget nær den
absolut dårligste - hvorfor så vælge den?

Det minder lidt om:
Toilettet er stoppet, så jeg vil ordne afløbet i lejligheden ved
siden af.

Naaahhhh

mange hilsner
nusle

---

Hejsa..

ja... det er jo aldrig sjovt..


Jeg syntes at du har taget den rigtige beslutning.. Ingen tvivl.. Som du
selv skriver det var ikk en engangs forstilling....

Det er en MEGET hård vej du går nu.. At vende rykken til det man elsker er
ingen spøg..


Gør noget nyt.. Gør dig selv glad..









"MicJen" <jtmjFJERN_DETTE@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:c46aa3$96q$1@sunsite.dk...
> Hej!
>
> Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været
mig
> utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...
>
> Jeg har, trods adskillige tilbud, aldrig været hende utro. Jeg har
besluttet
> mig for at vi ikke kan bygge videre på forholdet pga den brudte og
manglende
> tillid.
>
> Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver at se
> de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.
>
> Er det nogen som har nogle råd til, hvordan man kommer videre??? Det hul
jeg
> sidder i nu virker meget dybt... I går var jeg på druk, men jeg synes ikke
> rigtig det hjalp noget...så idag har jeg det dårligt, både fysisk (pga
druk)
> og mentalt (pga situationen)...
>
> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...
>
> Mvh
> Michael
>
>

---

hej michael,
jeg vil svare dig på min måde og det er ikke sikker at alle vil være enig
med mig.hvis det var kun en enelt gang sex det vil jeg ikke mene at det er
utro. men nu skriver du at hun har en affær. det vil sige at hun er forelske
i den person.så er det utroskabe.
og mere hun bliver forelske mere chance at hun vil droppe dig på en
tidspunkt.

hilsen Brian
"MicJen" <jtmjFJERN_DETTE@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:c46aa3$96q$1@sunsite.dk...
> Hej!
>
> Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været
mig
> utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...
>
> Jeg har, trods adskillige tilbud, aldrig været hende utro. Jeg har
besluttet
> mig for at vi ikke kan bygge videre på forholdet pga den brudte og
manglende
> tillid.
>
> Jeg er meget ked af det, og mit humør svinger helt vildt. Jeg prøver at se
> de positive sider ved det, men de er ret svære at få øje på.
>
> Er det nogen som har nogle råd til, hvordan man kommer videre??? Det hul
jeg
> sidder i nu virker meget dybt... I går var jeg på druk, men jeg synes ikke
> rigtig det hjalp noget...så idag har jeg det dårligt, både fysisk (pga
druk)
> og mentalt (pga situationen)...
>
> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...
>
> Mvh
> Michael
>
>

---

Hej Michael

Vores oplevelser og baggrunde er forskellige, men jeg tror mange af
følelserne og problemstillingerne vil være de samme.

Jeg har prøvet noget lignende for nogle år siden og kan huske hvor
dårligt jeg havde det med det. Tanker om selvmord og hævn kan jeg
huske. En kombination måske? Så kunne hun se, hvilken forfærdelig ting
hun havde gjordt. Lidt selvmedlidenhed var der også plads til...
Min tidligere kone havde det også svært og var meget i tvivl, - ville
prøve igen, - hvad med børnene, - osv.
Jeg var dog afklaret i forhold til at tilliden var ødelagt og at jeg
måtte se at komme videre.

Det var som at gå ind i en hule, - en deprimerende hule som nogle
måneder senere viste sig at dreje rundt om et sving og være en tunnel,
hvor jeg kom ud til lyset på den andre side. En del klogere på mig
selv var jeg også blevet.

Jeg er i dag ikke i tvivl om at jeg gjorde det rigtige ved at holde
fast i min første indskydelse (tilliden var væk) og komme videre.

Lykke til og glæd dig til fremtiden som vil komme. Det tager bare så
forbandet lang tid, når man står midt i det...

Mvh. Bjørnar

---

"MicJen" <jtmjFJERN_DETTE@mail.dk> wrote in message
news:c46aa3$96q$1@sunsite.dk...
> Hej!
>
> Jeg sidder i en situation, hvor min kæreste gennem snart 9 år har været
mig
> utro. Der er tale om en affære, ikke bare en engangsting...

Jeg kan godt følge dig. Kæresten og jeg har haft vores ture, jeg har SMS'et
med en anden pige og hun har opført sig knapt så pænt på en bytur. Begge
ting var ret uskyldige, men vi elsker hinanden meget så det har trods alt
såret os lige så meget.

Vi har talt om hvad vi vil gøre, hvis en af os var den anden utro og har
begge sagt at så længe vi elsker hinanden og ikke er utro skal vi være
sammen altid. Men, hvis min kæreste var mig utro tror jeg godt jeg inderst
inden gerne vil prøve at fortsætte, men jeg tror desværre at smerten ville
være for stor!

Det er dejligt at elske en anden, det er farligt at elske en anden. Jo mere
du elsker, jo mere sårbar bliver du.

Jeg håber du får det godt igen, med eller uden din kone. Tror det er godt at
du har givet det en chance...

---

Hejsa Michael.
Snip hele historien om det brudte forhold.

Helt kort så føler jeg med dig. Det er et mega shok at få vil jeg tro efter
så mange år?

Det der bekymre mig er, at det er en affairde hun har haft så længe. Men
hvordan fandt du overhovedet ud af det? Har hun selv fortalt det?

Jeg håber, at du føler ind til, om det er den rette beslutning at gå fra
hende. Hvis du føler dette med sikkerhed, så stå fast og gør alvor af det.
Du vil i modsat fald få helvedes svært ved ikke at komme til at føle dig som
en han-rej.

Best luck!

BD

---

Hej!

Tak for alle de gode svar. Jeg synes virkelig at det har været rart med den
store respons.

Til alle jer andre som sidder i samme situation, kan jeg kun sige, at I har
min sympati - specielt Jacob - jeg føler sq med dig, mand... Jeg ved hvad I
går igennem...et sandt helvede... men man må tro på at der er lys forenden
af tunnelen...

Som Frontier skriver, så ved jeg ikke hvad der er det værste:

husk at utroskaben nogle gange ikke er det
værste. Det værste er hvis den utro har løjet om det eller nægter at
anderkende den smerte som han/hun har skabt i forholdet

Jeg synes egentligt at det er lige slemt...eller jeg ved det ikke... jeg er
stadig meget forvirret... men tage hende tilbage og genopbygge forholdet....
Dét kan jeg simpelthen ikke.

Jeg synes det er så usselt at gøre overfor en som elsker én.... og som man
jo selv elsker...eller ihvertfald har elsket...
Tillid er noget af det vigtigste i et forhold, synes jeg. Den tillid er
brudt FOR EVIGT! Det kan da godt være at nogen kan affinde sig med det...
jeg kan bare ikke...og at skulle genopbygge den, tror jeg vil kræve alt for
meget af begge parter.

Der er ingen tvivl om at det "letteste" ville være at tage hende tilbage og
så komme videre. Der er altså mange praktiske ting man lige pludselig skal
når man flytter fra hinanden...
Jeg overvejede da også kraftigt at tage hende tilbage, for at se det som den
ultimative prøve for forholdet, for hvis vi kunne klare det, ja så ville det
forhold jo kunne klare nærmest alt!

Men, men, men... selvom jeg har sagt at vi ikke kan prøve igen bliver mine
følelser ikke bare slukket for hende... og det er grænseløst irriterende!
Det ville da være fedt, hvis man kunne sige: "Nå, det var det, videre går
det....". Det kan jeg ikke, men ville ønske jeg kunne...
Jeg tænker f.eks. hvis hun er ude af lejligheden (vi bor stadig i samme
lejlighed indtil jeg kan finde noget andet), "Hvad laver hun nu? Er hun
sammen med ham igen" osv... og så får jeg en krise, men de bliver mere og
mere kortvarige, og der er længere i mellem.

For at komme videre tror jeg det er vigtigt at få snakket med venner og
familie og få støtte fra dem. Det har hjulpet mig utroligt meget. Det er
også vigtigt at få raset ud, tror jeg (ved ikke om det er en mandeting?)...
jeg kan mærke at jeg ikke helt har fået raset ud, men jeg er da et stykke af
vejen... Jeg tror også det er vigtigt at man kommer væk fra hinanden så
hurtigt som muligt, det er i hvertfald ikke optimalt sådan som det er nu for
mig, hvor vi deler lejligheden. Det er ret usundt.

Endnu engang 1000 tak for alle holdningerne, selv om jeg kan identificere
mig med nogen mere end andre. Også godt at høre fra nogle kvinder, tak for
det.

Godt der er sommer og lysere tider på vej...

Mvh
Michael

---

> Jeg synes det er så usselt at gøre overfor en som elsker én.... og som man
> jo selv elsker...eller ihvertfald har elsket...
> Tillid er noget af det vigtigste i et forhold, synes jeg. Den tillid er
> brudt FOR EVIGT! Det kan da godt være at nogen kan affinde sig med det...
> jeg kan bare ikke...og at skulle genopbygge den, tror jeg vil kræve alt
> for
> meget af begge parter.

Vi kan godt blive enige om at det er usselt og man fatter heller ikke
hvordan ens partner føler de kan tillade sig at gøre den slags. Ikke mindst
i min egen sitiuation, hvor hun i mine øjne har spillet på 2 heste. Og
hvordan kan en synke så dybt at man krydser grænsen for, hvor jeg føler hvad
man gør og ikke gør, når man ikke har sit bagland frit.
Når man i den grad har kørt den så langt at man snakker om, hvordan ens
fremtid vil blive hvis man fortsætter sin affære og gøre det sin fremtidige
tilværelse i et nyt forhold. Det virker så uforståelig, og jeg kan slet ikke
fatte at hvis man først har oplevet utroskab som(den udsatte part) at man så
selv er i stand til at gøre senere (min kone havde for år tilbage en kæreste
som gjorde det mod hende) og nu gjorde hun det så selv i mod sin mand.
Verden er forunderlig og uforståelig, og min kone går da også og spekulere
over hvordan hun er kommet til at tilsidesætte sine normer og moralbegreber
og det tynger hende da også utroligt meget (og med rette selvfølgelig).

Nu har vi/ jo så valgt den anden vinkel at prøve at finde sammen igen og om
det er en lettere løsning at prøve at blive sammen tjahhh. Jeg tror næsten
jeg vil se de praktiske ting som den letteste løsning, og vi har endda hus,
katte, hunde, og heste som også skal fordeles i puslespillet. Man tumler med
så mange ting og som du selv skriver at det bliver lettere og lettere med
tiden (forhåbenligt da uanset hvilken en løsning man har valgt

Men helt klart når først beslutningen er taget om at det er slut, jeg var
også indstillet på at det var slut og begyndte at pakke diverse ting ned, så
er det rart at man ikke bor sammen mere, for så undgår man i hvert fald at
spekulerer(hvorfor kommer hun så sent hjem mv.) og man mister muligheder for
at overvåge
og så udviklede tingene sig jo så anderledes.. Min kone har vist mig et par
breve/mails hun har skrevet, efter vi fandt sammen igen. Hun havde jo også
en masse uafklarede punkter med ham, hun følte sig jo også forrådt af ham
(eller om hun fuldstændig havde fejlfortolket hans signaler og handlinger)
og ingen af os troede på hans forklaring om at det skyldtes en middelsvær
depression. Og han har så svaret at han gik i panik over den hastighed som
tingene pludselig tog. Og han nu gjorde og det for at finde ud af sig selv
og han håbede de kunne mødes.
Hun havde behov for at få nogle svar på de spørgsmål hun gik og tumlede med,
omkring hans opførsel for som hun at kunne lukke og låse døren til den
hændelse(og inderst inde havde jeg også behov for at hun fik gjort det,
selvom selvfølgelig man kunne have ønsket, at han bare havde holdt hende for
nar, nu ved hun at følelserne er der) og hun skrev i det sidste brev at det
var derfor hun havde skrevet til ham med de spørgsmål og hun ikke kunne
eller ville høre på, hvad han kom frem til, uanset at hun havde lovet ham at
hun altid ville være der for ham (det gjorde lidt ondt at læse, men som sagt
de har været langt ude) og hun nu havde taget beslutningen om hvilket liv
hun ville vælge.
Hvis vi skal klare det er jeg nødt til at tro på det og hun nu mener det
når hun siger at hun satser 100 % på os. Og det er ikke let, hvis man har
hørt de samme ord under den "utro" periode, men må sætte stregen i sandet
og så undgå at krydse frem og tilbage over den, hvilket man gør meget i
starten.

Og helt klart venner, familie og kollegaer er gode at snakke med, ikke fordi
de kan give løsningen(og det skal de heller ikke, det er kun en selv der kan
træffe beslutningen), men det hjælper bare at snakke om det og man får
bearbejdet en masse ting med sig selv. Her i går var jeg i "terapi" hos
svigermor (tjah man søger de mærkeligste steder hen, men hun havde selv
oplevet utroskab både som den svigtede og den svigtende), faktisk min kones
forslag.
Jeg er ved at komme derhen, hvor jeg langt om længe har måtte indse at
forklaringen på, hvorfor en som man elsker og tilsyneladende også elsker en
kan begå de gerninger de begår med deres utroskab, fremtidsplanlægning mv,
den finder jeg ikke. Sjælen er en kraftfuld "fætter" og den reagerer nogle
gange i strid med ens egne normer og der spiller følelserne også kraftig
ind. Rationelt og fornuftigt nej. Menneskeligt ja.
Jeg tror stadigvæk selv på at jeg aldrig selv ville krydse min meget
markerede grænser for hvad man gør og hvad man ikke gør når man er "bundet",
måske kan man opnå lidt mere indsigt i hvad det er der sker med et menneske,
der kan finde på at være utro og føle det på egen krop, hvis man selv var
den udførende, men nej så stor er min nysgerrighed ikke
Men den er svær med mit valg, hvis man virkelig skal tro på det må jeg give
mig 100 % og det er klart at faren kan være der for at partneren svigter
igen og affæren begynder igen og de føler de står mere afklarede overfor
hinanden, hvis det sker så er ingen vej tilbage og det gør sikkert endnu
mere ondt end første gang(ikke pga. følelser, men mere at nogen føler at de
kan tillade sig at gamble med ens liv, når de har været turen igennem og set
hvilken påvirkninger det har på andre mennesker). Det er et spørgsmål om at
kunne tilgive, men hvis det hele blot er til for at det så gentager sig, så
er verden ond, men jeg er ret overbevist om at jeg vil føle nada for en
person, som kan pisse på en i to omgang. Det er livet for kort til og der er
er andre sild (som firmaets picoline sagde) i farvandet, som man kan starte
på en frisk med.

Men jeg har truffet mit valg og vælger at tro på at min kone viser mig den
tillid og ærlighed, som aldrig burde have været sat over styr, but shit
happens, og at jeg vælge at vise min tillid til hende, og så er chancer da
forhåbentlig gode, lyset er helt klart som du siger, at hvis et forhold kan
klare en sådan tur, står vi meget stærkere i fremtiden.

Og selv om man er nede, kan jeg ligesom dig også sende en venlig og
sympatisk tanke, til alle som gennemgår og har gennemgået et utroskab, og
det er vist ret mange tanker der bliver sendt (det kan vist blive Danmarks
største forening, hvis vi laver en klub


Pøj pøj med dit nye liv og held og lykke med "jagten på den eneste ene" (når
den tid kommer, hvor du er føler du er klar til vise de følelser og den
tillid til en sød pige, som gør det værd at starte et nyt forhold op)



hilsen

Jakob

---

MicJen wrote:
> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...

Jeg har fulgt med i tråden og kan se at tilkendegivelserne er meget
ensidige.

I mine øjne handler det om indgangsvinkel til tingene.

Som vores kultur er skruet sammen, har du al mulig ret til at føle dig
såret og forsmået og blive overdænget med skulderklap og en masse "Ih,
hvor er det synd for dig" og det er for så vidt OK. Men alle glemmer at
tænke over hvorfor de mener, at de har ret til at reagere som de gør.
Jeg siger ikke at det er hverken rigtigt eller forkert at have det givne
reaktionsmønster, blot at der findes mennesker med en anden indgang til
tingene.

Utroskab opstår som regel ikke ud af ingenting, jeg ved ikke hvordan
jeres forhold har været, siden hun har haft brug for beundring, attrå,
opmærksomhed, spænding eller hvad hun nu har savnet, fra et andet
menneske. Har du overset et behov hos hende? Jeg anklager dig ikke for
noget som sådan, men når man har været sammen i en del år, glemmer man
sommetider at være opmærksom på sin partners behov og så er der en
chance for at partneren vil forsøge at få behovet opfyldt andetsteds.

Jeg har befundet mig i samme situation som dig, men fandt til min store
overraskelse ud af, at jeg kunne tilgive og komme videre. Denne hændelse
gjorde også at jeg så ham i et langt mere obektivt lys og indså, at mit
liv ville være bedre uden ham (vi havde intet tilfælles længere)kort
sagt fik det mig til at indse at "for evigt"-begrebet ikke er
eksisterende og at man må udvikle sig sammen og alligevel hver for sig,
for at bevare et forhold i mange år, men at jeg stadig ikke tror på "for
evigt"-begrebet.

Jeg kom i samme forbindelse frem til, at jeg ikke kan eje et andet
menneske og at jeg heller ikke ville bryde mig om at blive ejet.

Jeg har samtidig tænkt meget over hvorfor lige netop sex er lig med
utroskab. Sex er ikke i sig selv en trussel for et forhold, at dele sine
tanker med et andet menneske er en langt større trussel.

Jeg har opfordret partnere til at gå til den, når de har været til fest
uden mig og om de har gjort det ved jeg ikke, men jeg under dem det
gerne, ligesom jeg under dem alt det andet der følger med en "friaften".

Jeg vil nødigt lægge hindringer i vejen for min partner, da det sjældent
er gavn med forbud, hvadenten det er et moralsk eller et selvopfundet
forbud.

Tillid er et individuelt begreb og indeholder præcis hvad parterne
bliver enige om og ikke hvad omgivelserne dikterer det bør indeholde.

Som du nok kan se har vi helt forskellige indgangsvinkler til emnet og
den smerte utroskab ville forvolde mig, er langt mindre end hvad du
gennemgår nu, fordi samfundet mener at det er din ret.

Sidste råd: Vurder hende objektivt og find ud af om du har brug for
hende og hendes værdier eller om du kan klare dig uden og vente til
noget bedre dukker op. Og når jeg skriver objektivt mener jeg objektivt
og ikke "hun har såret mig", "hun er en so" osv......

Beklager det manglende skulderklap.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Marianne Feddersen wrote:
> MicJen wrote:
>> Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer til at komme videre...
>
> Jeg har fulgt med i tråden og kan se at tilkendegivelserne er meget
> ensidige.
>
> I mine øjne handler det om indgangsvinkel til tingene.

Jeg er enig med dig i din opfattelse af at det er indgangsvinklen,
der betyder om man kan acceptere utroskab, for nogle få år siden,
havde jeg den seksuelle troskab som et must, i dag ville jeg kunne
leve med det, uden de store anfægtelser, for få år siden, havde jeg
den mening, at hvis min partner efter 25 år samliv, afslørede at
hun for 24 år side havde været mig utro, så ville hele vores
forhold have været een stor utilgivelig løgn, der ødelagde alle
25 år, i dag ville jeg bare trække på skuldrene og sige: " Nå?"
Hun blev jo hos mig, det er sådan set bevis nok på, at hun den
gang fandt ud af, at jeg betød mere for hende, end den anden.

Jeg vil da ikke være udelt begejstret hvis hun var mig utro,
misundelsen over at hun giver noget til en anden, som hun
nægter mig, ville være årsag til nogen fortørnelse, ( Hun
har mindre lyst til mig, når hun er forelsket i/sværmer for
en anden mand ) hvilke jo ikke kan undgås gennem mange år
samliv, man støder da ind i nogen af det modsatte køn, som man
savler over af en eller anden grund, og kun et løfte til ens partner
om ikke at være utro, holder een tilbage i situationen, men man
får jo også med årene, erfaring for, at den slaks følelser fordamper
i løbet af nogle måneder.

Gennem alle årene, lige fra min første partner, har jeg kunnet,
sammen med den aktuelle partner, dyrket gruppesex og nydt det i
fulde drag, for det har jo bare været en udvidelse af vores fælles
sexliv, min nuværende kone har aldrig været til denne form for
sexliv, så der ville jeg nok tidligere blive særdeles agressiv,
hvis hun havde været mig utro, vores løfte om at være hinanden tro,
holder til den dag hun er mig utro, hvis det sker

Hun kan ikke længere få børn, så jeg kommer ikke til at hænge på
en anden mands afkom, hvis uheldet var ude, det er nok medvirkende
til, at jeg ikke ville se utroskab som noget ultimativt i dag.

Der er andet end seksuel utroskab, der rammer så hårdt og brutalt,
at det næsten ikke er til at bære, det er hvis partneren er fraværende
i dagligdagen, hellere vil være ude og more sig alene/med venner og
veninder end være sammen med mig, og når hun endelig er hjemme,
sover hun til hun flinter af sted igen, når det har stået på i ½ år,
begynder
man sgu og blive jaloux og agressiv, den ensomheds følelse midt i
parforholdet er usigelig smertefuld, hun er der, men er der alligevel
ikke, er ikke til stede psykisk, når hun er det fysisk og sex er hun
for træt til, eller der er en mand hun er lidt "skudt i " og derfor ikke
seksuelt åben i parforholdet, nærmest som følte hun det som utroskab
mod ham og sine følelse af forelskelse i ham.

MVH
Henning

---

> I mine øjne handler det om indgangsvinkel til tingene.
>
> Som vores kultur er skruet sammen, har du al mulig ret til at føle dig
> såret og forsmået og blive overdænget med skulderklap og en masse "Ih,
> hvor er det synd for dig" og det er for så vidt OK. Men alle glemmer at
> tænke over hvorfor de mener, at de har ret til at reagere som de gør.
> Jeg siger ikke at det er hverken rigtigt eller forkert at have det givne
> reaktionsmønster, blot at der findes mennesker med en anden indgang til
> tingene.
>
> Utroskab opstår som regel ikke ud af ingenting, jeg ved ikke hvordan
> jeres forhold har været, siden hun har haft brug for beundring, attrå,
> opmærksomhed, spænding eller hvad hun nu har savnet, fra et andet
> menneske. Har du overset et behov hos hende? Jeg anklager dig ikke for
> noget som sådan, men når man har været sammen i en del år, glemmer man
> sommetider at være opmærksom på sin partners behov og så er der en
> chance for at partneren vil forsøge at få behovet opfyldt andetsteds.

Det er da helt sikkert at jeg ikke har været den perfekte kæreste, og jeg
har svigtet på nogle af ovenstående punkter. Det er faktisk svært for mig at
indrømme, men ikke desto mindre sandt. Jeg synes bare ikke at så må der være
en anden måde at ende forholdet på... det er jo ikke sikkert hun har ønsket
at ende det (det tror jeg ikke), men så kan man da gøre det på en mere ærlig
måde. Jeg vægter ærlighed højt, og det har min (ex)kæreste også vidst.

> Jeg har befundet mig i samme situation som dig, men fandt til min store
> overraskelse ud af, at jeg kunne tilgive og komme videre. Denne hændelse
> gjorde også at jeg så ham i et langt mere obektivt lys og indså, at mit
> liv ville være bedre uden ham (vi havde intet tilfælles længere)kort
> sagt fik det mig til at indse at "for evigt"-begrebet ikke er
> eksisterende og at man må udvikle sig sammen og alligevel hver for sig,
> for at bevare et forhold i mange år, men at jeg stadig ikke tror på "for
> evigt"-begrebet.
>
> Jeg kom i samme forbindelse frem til, at jeg ikke kan eje et andet
> menneske og at jeg heller ikke ville bryde mig om at blive ejet.

Jeg synes bestemt heller ikke det handler om at eje nogen. Det handler
simpelthen om at respektere og blive respekteret. Jeg har jo samtidig set
min partner som en rigtig god ven. I dette tilfælde har (også) vennen
svigtet mig, BIGTIME, synes jeg.

> Jeg har samtidig tænkt meget over hvorfor lige netop sex er lig med
> utroskab. Sex er ikke i sig selv en trussel for et forhold, at dele sine
> tanker med et andet menneske er en langt større trussel.

Jeg er meget enig. Men i dette tilfælde har det været _mere_ end sex, og det
er dét som gør hele forskellen! Hvis det "bare" havde været sex, kunne vi
nok komme videre sammen, selv om det ville have været svært, men det var
_ikke_ tilfældet her.

> Jeg har opfordret partnere til at gå til den, når de har været til fest
> uden mig og om de har gjort det ved jeg ikke, men jeg under dem det
> gerne, ligesom jeg under dem alt det andet der følger med en "friaften".

Jeg forstår ikke hvad du mener med "alt det andet"...

> Jeg vil nødigt lægge hindringer i vejen for min partner, da det sjældent
> er gavn med forbud, hvadenten det er et moralsk eller et selvopfundet
> forbud.

Det ville jeg da også nødig nedlægge forbud overfor en fremtidig partner.

> Tillid er et individuelt begreb og indeholder præcis hvad parterne
> bliver enige om og ikke hvad omgivelserne dikterer det bør indeholde.

Hørt! I dette tilfælde var vi _netop_ enige om at utroskab ikke var vejen
frem... det kan du/I jo så ikke vide, da jeg ikke har nævnt det før...

> Som du nok kan se har vi helt forskellige indgangsvinkler til emnet og
> den smerte utroskab ville forvolde mig, er langt mindre end hvad du
> gennemgår nu, fordi samfundet mener at det er din ret.

Ja, men er det så ikke også fordi du netop ikke giver dig helt hen og dermed
ikke risikerer at blive så hårdt såret?
Så det er en slags forsvarsmekanisme du har lavet...?
Jo mere man satser jo mere er man i fare for at tabe det hele på en gang...

> Sidste råd: Vurder hende objektivt og find ud af om du har brug for
> hende og hendes værdier eller om du kan klare dig uden og vente til
> noget bedre dukker op. Og når jeg skriver objektivt mener jeg objektivt
> og ikke "hun har såret mig", "hun er en so" osv......

Jeg tror jeg forstår hvad du mener, og jeg vil prøve at følge dit råd...

> Beklager det manglende skulderklap.

Det er ok...

Mvh
Michael

---

MicJen wrote:

> Det er da helt sikkert at jeg ikke har været den perfekte kæreste, og jeg
> har svigtet på nogle af ovenstående punkter. Det er faktisk svært for mig at
> indrømme, men ikke desto mindre sandt. Jeg synes bare ikke at så må der være
> en anden måde at ende forholdet på... det er jo ikke sikkert hun har ønsket
> at ende det (det tror jeg ikke), men så kan man da gøre det på en mere ærlig
> måde. Jeg vægter ærlighed højt, og det har min (ex)kæreste også vidst.

Det er ikke sikkert at hun har set det komme, lige så lidt som du har.
I har som mange andre været lullet i søvn og dermed overset nogle ting.
Der skal ikke meget til før fristelsen bliver overvældende og så glemmer
man at gå hjem og sige at jeg savner at du gør dit eller dat og at du er
mere opmærksom på mig. Det ville have været det rigtige at gøre, men når
hun står og soler sig i al beundringen fra den anden, kan det være svært
at føle, at leverpostejen derhjemmen kan få hende til at føle det samme.

Hvordan mener du hun skulle have tacklet det når nu skaden var sket?
Hun kunne vælge at spille med åbne kort, men ville det have ændret udfaldet?
Det uærlige består vel i at hun ikke har fortalt det, men at du selv har
opdaget det.

I sidste ende er det dit valg. Hvis du føler at I har noget at bygge
videre på, så må du få hende til at føle sig som en gudinde, så lover
jeg dig at hun ikke render nogen steder. Desuden må du ikke bruge det
som et våben (utroskaben) ved at smide det i hovedet på hende ved enhver
given lejlighed (selvom det er fristende).
Husk at hvis du tilgiver og kommer videre, med eller uden hende, kan du
kun komme ud af denne situation som en vinder og måske som et bedre
menneske.

> Jeg synes bestemt heller ikke det handler om at eje nogen. Det handler
> simpelthen om at respektere og blive respekteret. Jeg har jo samtidig set
> min partner som en rigtig god ven. I dette tilfælde har (også) vennen
> svigtet mig, BIGTIME, synes jeg.

Hun har ikke følt sig set af dig og så er der dukket en op der kunne se
hende. Kan du se hvad jeg mener?
Venner kan såre en langt dybere end fjender, men at tilgive dem er ikke
let. Dog vil jeg mene at du vinder mere ved at tilgive end ved at hade.
Hadet vil tage mere energi fra dig end tilgivelsen.

>>Jeg har opfordret partnere til at gå til den, når de har været til fest
>>uden mig og om de har gjort det ved jeg ikke, men jeg under dem det
>>gerne, ligesom jeg under dem alt det andet der følger med en "friaften".
>
>
> Jeg forstår ikke hvad du mener med "alt det andet"...

Alt det man gjorde når man var i byen da man var single.

>>Jeg vil nødigt lægge hindringer i vejen for min partner, da det sjældent
>>er gavn med forbud, hvadenten det er et moralsk eller et selvopfundet
>>forbud.
>
>
> Det ville jeg da også nødig nedlægge forbud overfor en fremtidig partner.

Jamen, så er du nødt til at finde ud af hvilke krav en partner skal
kunne leve op til. Hvis du vil finde en der kan love dig at hun vil være
tro, kommer du til at lede længe, da ingen er i stand til at spå om
fremtiden. Hvis du vil forhindre at havne i en lignende situation igen
må du simpelthen sørge for at hun aldrig glemmer at hun er det mest
fantastiske væsen der eksisterer. Det betyder ikke at du skal give
blomster hver uge eller at du skal føje hende i et og alt (det bliver så
kedsommeligt ), du skal være opmærksom på hende, lytte til hende,
sørge for at hun aldrig føler sig overset.

>>Tillid er et individuelt begreb og indeholder præcis hvad parterne
>>bliver enige om og ikke hvad omgivelserne dikterer det bør indeholde.
>
>
> Hørt! I dette tilfælde var vi _netop_ enige om at utroskab ikke var vejen
> frem... det kan du/I jo så ikke vide, da jeg ikke har nævnt det før...

Hverken hun eller dig kan spå om hvad der sker om fem, ti eller femten
år. Nyd hinanden nu og prøv at blive ved med at se det gode og
interessante ved hinanden. Løfter er alt for let givet og alt for let
glemt når der er gået ti år.

>>Som du nok kan se har vi helt forskellige indgangsvinkler til emnet og
>>den smerte utroskab ville forvolde mig, er langt mindre end hvad du
>>gennemgår nu, fordi samfundet mener at det er din ret.
>
>
> Ja, men er det så ikke også fordi du netop ikke giver dig helt hen og dermed
> ikke risikerer at blive så hårdt såret?

Det er muligt, men livet er ikke så kompliceret når man accepterer at
alle har deres frie vilje og at man ikke opnår noget godt ved at prøve
at tvinge en andens vilje.

> Så det er en slags forsvarsmekanisme du har lavet...?

Jeg ser det snarere som en reaktion på at være vokset op med en far der
var sygeligt jaloux og en mor der bøjede sig for det, selvom han aldrig
havde grund til sin jalousi. Åh, hvor hun dog gjorde ham en
bjørnetjeneste og sikke hun måtte kæmpe for at slippe fri af det mønster
(de er stadig sammen)

> Jo mere man satser jo mere er man i fare for at tabe det hele på en gang...

Man kan jo også vælge at satse det meste på sin egen og andres ret til
frihed og resten på partneren, familien, vennerne osv. Jeg vil ikke leve
mit liv alene i kraft af andre.

Igen handler det om livssyn. Jeg tror ikke på kærligheden som andet end
flytige følelser, sympati, beskyttertrang og alle de andre ting begrebet
kærlighed består af.

Man kan vælge at lade sig styre af følelserne og man kan vælge at se
rationelt på tingene. Det bedste er uden tvivl at finde en balance
mellem disse to, så går tingene lettere.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

>I sidste ende er det dit valg. Hvis du føler at I har noget at bygge
>videre på, så må du få hende til at føle sig som en gudinde, så lover
>jeg dig at hun ikke render nogen steder. Desuden må du ikke bruge det
>som et våben (utroskaben) ved at smide det i hovedet på hende ved enhver
>given lejlighed (selvom det er fristende).
>Husk at hvis du tilgiver og kommer videre, med eller uden hende, kan du
>kun komme ud af denne situation som en vinder og måske som et bedre
>menneske.

*SNIP*

Ethvert forhold bygger på 100% / 100% - ikke 50/50.

Hvis du synes at livet med kæresten er lidt trist...kan det jo være at
kæresten ikke er specielt motiveret til at gøre det store ud af at
leve med dig? Så hvis du savner mere fra kæresten - så prøv at
efterleve kæresten's behov, førend du søger udenfor forholdet.

Årsagerne til utroskab skal findes lang tid før det sker. Den der
laver utroskaben er ikke alene selv skyld i at have været med en anden
- personen er også medskyldig i at det skete.

Vi er alle kun mennesker. Hvis du brokker dig til kæresten over et
eller andet, hvorfor skulle kæresten så være specielt interesseret i
at gøre alt for dig? Jo længere tid det står på, jo værre er det. Og
fordi vi alle kun er mennsker, har vi svært ved at være logiske når vi
føler os sårede. Så lad for pokker være med at søge udenfor forholdet.
Og stop det lang tid før dét - lad være med at være afventende fra
kæresten. Gør SELV noget.

Mvh:
Klaus Jakobsen

---

Frontier wrote:
> Ethvert forhold bygger på 100% / 100% - ikke 50/50.

Det tror jeg slet ikke jeg forstår.

> Hvis du synes at livet med kæresten er lidt trist...kan det jo være at
> kæresten ikke er specielt motiveret til at gøre det store ud af at
> leve med dig? Så hvis du savner mere fra kæresten - så prøv at
> efterleve kæresten's behov, førend du søger udenfor forholdet.

Jeg mener helt bestemt at det er det jeg prøver at forklare i mit
indlæg. Desværre ser de allerfleste det ikke før det er for sent og
skaden er sket.

> Årsagerne til utroskab skal findes lang tid før det sker. Den der
> laver utroskaben er ikke alene selv skyld i at have været med en anden
> - personen er også medskyldig i at det skete.

Det er vi meget enige om.

> Vi er alle kun mennesker. Hvis du brokker dig til kæresten over et
> eller andet, hvorfor skulle kæresten så være specielt interesseret i
> at gøre alt for dig?

For at få noget ud af det i sidste ende (det kunne være at hun blev)

> Jo længere tid det står på, jo værre er det. Og
> fordi vi alle kun er mennsker, har vi svært ved at være logiske når vi
> føler os sårede.

Helt rigtigt, men det er ikke det samme som at det er umuligt.

> Så lad for pokker være med at søge udenfor forholdet.
> Og stop det lang tid før dét - lad være med at være afventende fra
> kæresten. Gør SELV noget.

Helt enig. Værdsæt hinanden hver dag eller ihverttilfælde ofte. Det er
så let at glemme at vise hvor meget man sætter pris på sin partner.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Hejsa :)

On Mon, 05 Apr 2004 14:28:06 +0200, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>
>
>Frontier wrote:
>> Ethvert forhold bygger på 100% / 100% - ikke 50/50.
>
>Det tror jeg slet ikke jeg forstår.

Det går kort ud på at vi alle er irrationelle mennesker som har
mulighed for at være rationelle - til tider.

Eksempel: jeg forstår fint min forlovede's behov, og vil gøre alt for
at efterleve dem. Men hvis hun sårer eller forsømmer mig - begynder
jeg at sætte mine egne behov først. Ikke fordi jeg er et ondt menneske
- men blot fordi jeg ER et menneske. Dette er noget vi alle gør.

Den umiddelbart eneste måde at få mig til at gå højere op i hendes
behov igen, er derfor at sørge for mine behov. Når jeg har fået
opfyldt mine behov, er jeg taknemmelig/glad for den der opfylder mine
behov. Ikke fordi jeg er rendyrket egoist, men fordi jeg er menneske.

Så hvad er kunsten 100% / 100% ?
Det er at sådan som jeg er...sådan er min forlovede også. Hvis et
forhold skal overleve, er vi BEGGE nødt til at give nogle gange -
selvom vi absolut ikke har lyst til det på et givent tidspunkt. Den
person man oprindeligt forelskede sig i, er stadig inde i den person
der måske synes ret passiv. Men fordi partneren's behov ikke er
opfyldte - ser partneren (formentlig) slet ikke at du heller ikke har
dine behov opfyldte. Og eneste metode at åbne partnerens øjne - er at
DU opfylder den anden's behov, uden at bruge "millimeter for en
millimeter".

For at sige dette meget kort: du er 100% ansvarlig for at kæresten er
opmærksom på dine behov. Og kæresten er 100% ansvarlig for at du kan
se hans behov.

I det daglige er dette ikke noget problem. Hvis jeg gør en række søde
ting for min forlovede, fylder jeg "min konto" op - og hun vil så tage
det som en helt naturlig ting at være sød ved mig på en "regnvejsdag".
Denne "konto" opretter jeg ved at være sød ved hende, og være der på
hendes regnvejsdage. Hvis jeg bruger "millimeter for en millimeter"
vil hun opfatte det som at "hun får kun tilbage hvad hun giver"...og
så er der ikke mere romantik i forholdet end et moms-regnskab.

Sagt med få og traditionelle ord: kærlighed er at give uden at
forvente at få noget tilbage.

Der skal nok komme noget tilbage efter et stykke tid. Nogle gange kan
der gå lang tid, hvis "kontoen" er gået i minus. Andre gange er det så
lidt der skal til at man tror det er løgn (og man føler sig virkelig
dum over at have skændtes over ingenting).

Har du et dårligt forhold? Så er du selv 100% ansvarlig for at få et
godt forhold.

>Helt enig. Værdsæt hinanden hver dag eller ihverttilfælde ofte. Det er
>så let at glemme at vise hvor meget man sætter pris på sin partner.

100% enig. Så for nu at komme tilbage til det oprindelige emne,
utroskab. Den med at utroskab er "bare et råb om hjælp" holder ikke en
meter. Utroskab er 100% egoisme. Det er en persom som forsøger at få
sine EGNE behov dækket. Måden hvorpå det vises, kræver at den anden er
åben overfor at den utro vil have sine behov dækket. Men det sker på
en måde som er den allermest sårende overhovedet. Og smerten ved det
kan mærkes resten af livet.

Jeg kan virkelig ikke se noget fint, fornemt eller noget ved utroskab.
Det er ikke et råb om hjælp, det er at skide på partnerens behov og
følelser. Mens der var allermest behov for det modsatte. Og skal vi
køre dette til ende: sex er her for at vi kan formere os. Sex fører
ofte til graviditet. Der findes ikke nogen 100% sikker form for sex,
udover at lade være. Så det er også at skide på en ufødt's liv. Og
derudover er vi slet ikke begyndt at tale om kønssygdomme.

Mvh:
Klaus Jakobsen

---

Frontier wrote:

SNIP: En hel masse om at give og få.

> For at sige dette meget kort: du er 100% ansvarlig for at kæresten er
> opmærksom på dine behov. Og kæresten er 100% ansvarlig for at du kan
> se hans behov.

Se det forstod jeg meget bedre.

> Sagt med få og traditionelle ord: kærlighed er at give uden at
> forvente at få noget tilbage.

Se det tror jeg til gengæld ikke på. Meget få mennesker (jeg kan faktisk
ikke komme i tanker om nogen) giver uden at forvente noget til gengæld.
Hvis du ikke forventer at få noget igen, har du ingen grund til at blive.

> Der skal nok komme noget tilbage efter et stykke tid. Nogle gange kan
> der gå lang tid, hvis "kontoen" er gået i minus. Andre gange er det så
> lidt der skal til at man tror det er løgn (og man føler sig virkelig
> dum over at have skændtes over ingenting).

Se, jeg er sammen med min mand på tiende år, vi har skændtes tre gange
og det var i begyndelsen af vores forhold. Vi er ofte uenige, men det er
ikke sådan at vi skændes, vi løser det uden at sige ting vi fortryder.

> Har du et dårligt forhold? Så er du selv 100% ansvarlig for at få et
> godt forhold.

Der skal to til at få det til at lykkes og mislykkes. Hvis man giver alt
hvad man har og gør rede for sine behov, så hjælper det ikke en disse,
hvis der ikke bliver lyttet og man intet får igen.

>>Helt enig. Værdsæt hinanden hver dag eller ihverttilfælde ofte. Det er
>>så let at glemme at vise hvor meget man sætter pris på sin partner.
>
>
> 100% enig. Så for nu at komme tilbage til det oprindelige emne,
> utroskab. Den med at utroskab er "bare et råb om hjælp" holder ikke en
> meter.

Utroskab er et udtryk for at noget ikke fungerer.

Utroskab er 100% egoisme. Det er en persom som forsøger at få
> sine EGNE behov dækket. Måden hvorpå det vises, kræver at den anden er
> åben overfor at den utro vil have sine behov dækket. Men det sker på
> en måde som er den allermest sårende overhovedet. Og smerten ved det
> kan mærkes resten af livet.

Lad os antage at partneren ikke kan imødekomme modpartens seksuelle
behov. Hvad gør man hvis dette behov skal dækkes, går man på kompromis
med den ene eller den andens behov? Skal den ene gøre noget der er en
imod eller skal den anden undvære hvad den anden synes er vigtigt?
Der kan være mange grunde til utroskab og ikke alle er så sort/hvide som
du vil have dem til at se ud.

Det sårende er ikke den seksuelle akt, det er selve bedraget. Hvis begge
parter er indstillet på at krydre sexlivet med andre oplevelser end dem
man kan finde derhjemme, er det måske slet ikke utroskab.

Skal vi endelig ind på det med hvorfor sex eksisterer, tror jeg at vi
bevæger ud i en helt anden diskussion. Hvem siger at mennesker er skabt
til at være to? Hvem siger at vi skal have een partner hele livet. Det
skal jeg sige dig: Det er vores kultur med rod i kirken der siger det.
Men hvem siger at det er rigtigt hvad de siger? Jeg kunne godt tænke mig
at flere forholdt sig en smule mere kritisk til netop tanken om to
mennesker forevigt, for rent statistisk er der ikke meget der tyder på
at det er sådan det forholder sig.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Hejsa

> Hvis du synes at livet med kæresten er lidt trist...kan det jo være at
> kæresten ikke er specielt motiveret til at gøre det store ud af at
> leve med dig? Så hvis du savner mere fra kæresten - så prøv at
> efterleve kæresten's behov, førend du søger udenfor forholdet.

Hvor er det egentlig synd, at det er så populært, at skyde skylden på
utroskaben over på den det går ud over!
Det er fandme usmageligt og jeg er bare så træt af at høre den latterlige
cliche blive gentaget igen og igen.
Man ser det på tv, høre det i radioen og nu læser man det sgu også her i
gruppen.
"Ja hun har været dig utro, men det er nok din egen skyld". Sådan lyder
tesen.

For snart mange mange år siden havde jeg en kæreste, som var mig utro
allerede 8 dage efter fores forlovelse. Prøv lige at forestille dig, at den
eneste ene man lige har forlovet sig med lige havde brug for at kneppe
x-kæresten lige en sidste gang osv.

Jamen det har da helt sikkert været min skyld!? Jo da det må det da have
været efter det nye mantra. "Det man knepper bli'r man selv"... eller hvad
det nu hedder. *ggg*

Nej vi må altså lige skille tingene lidt ad synes jeg. det kan da ikke være
fedt for en, som lige har været udefor et af de største omsorgssvigt man kan
udsættes for at høre: ja det må bestemt have været din egen skyld. Kvinden
fik jo ikke alle dine penge, hele din tilværelse plus din fulde opmærksomhed
24/7/365, så du må da for fanden kunne forstå, at du er idioten?
Lær det nu for helvede!
Alt her i livet er din egen skyld og kvinder skal tilgives, når de ødelægger
dit liv. Hvad regnede du ellers med?



Nå sikkert lidt for karikeret, men hold nu lidt fast i, at hun har været
utro og han er den sårede. Det kan altså ikke altid løses med en uendelig
række af blomster og one hour free shopping i tøjbutikker. Så egoistiske må
ingen være - heller ikke kvinder!

BD

---

>Så egoistiske må
>ingen være - heller ikke kvinder!

Da heller ikke mænd.



Med venlig hilsen
Jane

---

In article <40743cb7$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, sex-
service@dksex.dk says...

> For snart mange mange år siden havde jeg en kæreste, som var mig utro ...

> Alt her i livet er din egen skyld og kvinder skal tilgives, når de ødelægger
> dit liv. Hvad regnede du ellers med?

Du er sikker på det ikke var i sidste uge? Du lyder bitter

>

:)

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1ae38dcde7d67d6698a633@news.usenetserver.com...
> In article <40743cb7$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, sex-
> service@dksex.dk says...
>
> > For snart mange mange år siden havde jeg en kæreste, som var mig
utro ...
>
> > Alt her i livet er din egen skyld og kvinder skal tilgives, når de
ødelægger
> > dit liv. Hvad regnede du ellers med?
>
> Du er sikker på det ikke var i sidste uge? Du lyder bitter
>
Jeg mener bestemt ikke, at det var i sidste uge, men med al respekt, så tror
jeg det er væsentligt længere siden at du har været ung end jeg og man kan
da tydelig mærke på dig, at minderne blegner med alderen.

Og jeg må sige, at man er i sin gode ret til at være bitter og såret over en
sådan behandling i sær når den kommer fra ens første store kærlighed.

Men min pointe var nu, at herinde er der en tendens til at glorificere
kvinderne og vende alt om imod mændene selv og det brækker jeg mig over,
sådan helt kort fortalt.

BD

---

In article <4079dbd5$0$211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, sex-
service@dksex.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1ae38dcde7d67d6698a633@news.usenetserver.com...
> > In article <40743cb7$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>, sex-
> > service@dksex.dk says...
> >
> > > For snart mange mange år siden havde jeg en kæreste, som var mig
> utro ...
> >
> > > Alt her i livet er din egen skyld og kvinder skal tilgives, når de
> ødelægger
> > > dit liv. Hvad regnede du ellers med?
> >
> > Du er sikker på det ikke var i sidste uge? Du lyder bitter
> >
> Jeg mener bestemt ikke, at det var i sidste uge, men med al respekt, så tror
> jeg det er væsentligt længere siden at du har været ung end jeg og man kan
> da tydelig mærke på dig, at minderne blegner med alderen.

Aiii, for en gang skyld en som ikke tror jeg er 18 *G*

> Og jeg må sige, at man er i sin gode ret til at være bitter og såret over en
> sådan behandling i sær når den kommer fra ens første store kærlighed.

Jeg husker hende stadig, hun snød mig og forsvandt, alle som kendte
hende mente hun var en dum tøs som ikke var god nok for mig - men hun
lever stadig i min sjæl, og jeg har aldrig fundet en gram af had at
hælde på mindet(men så hader jeg jo resten af verden, så det er måske et
balance spørgsmål *G*).

> Men min pointe var nu, at herinde er der en tendens til at glorificere
> kvinderne og vende alt om imod mændene selv og det brækker jeg mig over,
> sådan helt kort fortalt.

Er der det? Det har jeg ikke lagt mærke til, men hvis det er tilfældet
vil jeg da også mene det er lidt ude af balance. I sidste ende er begge
køn nok lige gode/slemme om det.


--
Like all young men, you greatly exaggerate the difference between one
young woman and another. -- George Bernard Shaw

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:40713bab$0$230$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Det ville have været det rigtige at gøre, men når
> hun står og soler sig i al beundringen fra den anden, kan det være svært
> at føle, at leverpostejen derhjemmen kan få hende til at føle det samme.

Så kunne hun vælge at tage konsekvensen og droppe
leverpostejen. Med andre ord - agere som et ansvarligt
menneske der har truffet et valg (indtil hun træffer et
nyt valg).

Livet består af valg - også valg mellem partnere. At
forsøge at undgå at træffe valg, og istedet have flere
partnere på en gang (uden at det er en aftale mellem
parterne) er meget selvisk, umodent og respektløst
(overfor den/de som føres bag lyset).

> Hvordan mener du hun skulle have tacklet det når nu skaden var sket?

Ærlighed, respekt for partneren, oprigtighed, bevarelse
af tillidsforholdet (jeg har begået en fejl, kan du tilgive
mig eller ej, hvad skal vi herefter osv.), give partneren
mulighed for at tage stilling ud fra den ændrede situation.
Der er mange muligheder, og langt fra alle involverer
bedrag.

> I sidste ende er det dit valg. Hvis du føler at I har noget at bygge
> videre på, så må du få hende til at føle sig som en gudinde, så lover
> jeg dig at hun ikke render nogen steder. Desuden må du ikke bruge det
> som et våben (utroskaben) ved at smide det i hovedet på hende ved enhver
> given lejlighed (selvom det er fristende).

Her taber du mig. Jeg kan ikke se, at man som den der
er blevet udsat for svigt og svig, skulle være den der
får partneren til at føle sig guddommelig.

I min verden er det lidt som at sige:
Du har behandlet mig dårligt, nu skal jeg vise dig, hvor
helt okay det var, og at du bare kan gøre det igen.

> Husk at hvis du tilgiver og kommer videre, med eller uden hende, kan du
> kun komme ud af denne situation som en vinder og måske som et bedre
> menneske.

At tilgive handler alene om at give slip på de negative
følelser der er i relationen til et menneske - det forudsætter
ikke at man gør noget særligt, heller ikke overfor det på-
gældende menneske. Man kan faktisk slet og ret lade det
menneske glide ud af ens liv, såvel som ud af ens bevidsthed.

> Hun har ikke følt sig set af dig og så er der dukket en op der kunne se
> hende. Kan du se hvad jeg mener?

Ja, jeg kan godt se hvad du mener.

Som et eksempel kan jeg beskrive hvordan jeg tackler det,
når jeg ikke føler jeg bliver set i et forhold.

Jeg siger det, og bliver jeg ikke hørt tilstrækkeligt, så bliver
jeg sur - og siger det igen. Og virker det heller ikke, så
bliver jeg rigtig rasende - og så er forholdet på vej ud med
badevandet, og ender som regel hurtigt derefter.

Skal jeg være oprigtig, så synes jeg nemlig, at jeg fortjener
bedre - og enten kræver jeg det, eller går min vej (eller
kræver det, får det ikke - og går efterfølgende min vej *S*).

Jeg føler på intet tidspunkt trang til at underminere min
selvrespekt ved at optræde som bedrager.

> Venner kan såre en langt dybere end fjender, men at tilgive dem er ikke
> let. Dog vil jeg mene at du vinder mere ved at tilgive end ved at hade.
> Hadet vil tage mere energi fra dig end tilgivelsen.

Helt enig.

Men det forudsætter ikke, at man åbner for muligheden
for at pågældende kan gøre det igen (medmindre det er
det man vil).

> Alt det man gjorde når man var i byen da man var single.

Så forskellen er ens - om man er i forhold eller ej.

Sådan ville det aldrig blive i et forhold med mig

> Jamen, så er du nødt til at finde ud af hvilke krav en partner skal
> kunne leve op til. Hvis du vil finde en der kan love dig at hun vil være
> tro, kommer du til at lede længe, da ingen er i stand til at spå om
> fremtiden.

Jeg er uenig.

Troskab er ikke noget man lover en partner, det er
noget man som individ selv har taget stilling til.

At jeg har valgt utroskab fra handler ikke om en given
partner - det handler om mig selv. Partnerne kan skifte,
men min indstilling til troskab forbliver den samme.

> Hvis du vil forhindre at havne i en lignende situation igen
> må du simpelthen sørge for at hun aldrig glemmer at hun er det mest
> fantastiske væsen der eksisterer. Det betyder ikke at du skal give
> blomster hver uge eller at du skal føje hende i et og alt (det bliver så
> kedsommeligt ), du skal være opmærksom på hende, lytte til hende,
> sørge for at hun aldrig føler sig overset.

Arj - der vil altså altid opstå perioder, hvor der er andre
ting der er mere krævende end forholdet, og hvor part-
neren må væbne sig med tålmodighed og forstå at han/
hun ikke står øverst på listen over prioriteter.

Derfor vil det også ske, at han/hun kommer til at føle
sig overset. Så må den oversete såmænd selv tage
fat om problemet og søge at løse det. F.eks. ved at
kræve at blive prioriteret (evt. efter aftale om at for-
holdet skal plejes en eller anden specifik dag i den
uge eller andet).

Sådanne perioder skal så heller ikke bliver hverdagen,
og der er det begges opgave at søge at undgå dette.

> Hverken hun eller dig kan spå om hvad der sker om fem, ti eller femten
> år. Nyd hinanden nu og prøv at blive ved med at se det gode og
> interessante ved hinanden. Løfter er alt for let givet og alt for let
> glemt når der er gået ti år.

Hvis man glemmer at man har lovet hinanden troskab,
er man ikke meget bevendt i et forhold vil jeg mene.

Så "glemmer" man måske også at bære sin del af
ansvar og pligter på alle mulige andre områder. Naahh,
sådan en type vil jeg ikke leve sammen med.

Jeg har den holdning, at jeg er meget godt stillet alene,
og at et forhold er noget jeg får i "tilgift", og så er der
ingen grund til at affinde sig med at være dårligere
stillet i et forhold - end jeg ville være alene.

Utroskab, svig, bedrag, ligegyldighed, ansvarsfralæg-
gelse osv. er altsammen noget der ikke eksisterer i
mit liv - og så skal en given partner bestemt ikke tro,
at jeg gider have han bringer det med sig.

Tænk på al den spildte energi jeg ville bruge på at være
bekymret, nervøs, utryg, ude af balance i det hele taget
- den energi kan bruges så meget bedre, hvis jeg ikke er
i et sådant forhold.

> Det er muligt, men livet er ikke så kompliceret når man accepterer at
> alle har deres frie vilje og at man ikke opnår noget godt ved at prøve
> at tvinge en andens vilje.

Man skal heller ikke tvinge nogen til noget, enten vil
de det selv - eller også er det meningsløst.

> Man kan jo også vælge at satse det meste på sin egen og andres ret til
> frihed og resten på partneren, familien, vennerne osv. Jeg vil ikke leve
> mit liv alene i kraft af andre.

Hvad er egentlig frihed?

Er det muligheden for at føle sig ansvarsfri (i relation
til andre)?

For så er jeg såmænd ikke meget for frihed.

Mangel på ansvar (og pligter) er for mig at have gjort
sig selv overflødig - en brik der ikke gør den store
forskel, og som derfor enten kan undværes eller er-
stattes med "hvem-som-helst".

> Igen handler det om livssyn. Jeg tror ikke på kærligheden som andet end
> flytige følelser, sympati, beskyttertrang og alle de andre ting begrebet
> kærlighed består af.

Hvis jeg føler sympati, beskyttertrang osv. overfor et
menneske - så lyver jeg ikke for vedkommende, jeg
svigter ikke godvilligt deres tillid, jeg bedrager dem
ikke og sårer ikke deres følelser hvis det kan undgås.

Jeg værner om dem, og jeg værner om vores indbyrdes
relation.

Men jeg sætter også grænser, og jeg viser dem konse-
kvenserne af deres handlinger (overfor mig).

Tilknytningen, og dermed styrken, i relationen stiger
med tiden - jo længere tid man har delt liv og minder,
jo stærkere er båndene.

Derfor er et svigt fra en man har været knyttet til længe
også det hårdere - for det menneske er tilsvarende det
sværere at undvære (eller burde være det, hvis det ellers
er et menneske som har valgt at indtage en produktiv
del af livet i og omkring en).

Man kan kræve meget af mennesker der elsker en,
men alle har deres personlige grænser, og har man
sat en sådan grænse, handler det for en selv om
at holde den i hævd og ikke gå på kompromis med
ens inderste kerne af integritet.

Jeg har f.eks. sat en grænse ved utroskab og den
gælder mig selv, og den jeg vælger som partner.

Det bliver definerende for ens syn på sig selv - og en
partner bør ikke bringe en derud, hvor man skal vælge
mellem kærligheden til ham/hende og så ens personlige
integritet.

For mig ville et sådant valg altid falde på mig selv.

mange hilsner
nusle

---

Hej Nusle

Jeg ville gerne svare på alle dine spørgsmål et ad gangen, men jeg vile
komme til at gentage mig selv en masse gange, så jeg sammenfatter lige
mit syn på begrebet "forhold".

Jeg mener ikke at jeg mister noget fordi min partner har sex med en
anden.Hvis han stadig er min faste klippe, der får mig til at føle mig
som noget særligt.

Jeg ønsker at han skal have lov til at gøre som han vil, så længe jeg
ikke bliver tilsidesat (sex med en anden er ikke nødvendigvis en
tilsidesættelse af mig). Det kan måske endda give lidt ekstra
inspiration til det herhjemme.

Vi arbejder i perioder temmelig meget begge to, men det betyder ikke at
vores fællesskab lider under det. Vi husker ofte at "se" hinanden og
gøre noget for hinanden, ikke de store forkromede ting, bare en
kompliment eller at lytte til hinanden. Vores venskab er stærkt og
stabilt og har været de i snart ti år og det er dette venskab der er
rygraden i forholdet.

Det er enormt vanskeligt at forklare dette for mennesker med sort/hvide
meninger om dette, men vi føler begge at vi får mest ud af at støtte
hinanden og give hinanden plads til personlig udvilking, samtidig med at
vi udvikler os i nogenlunde samme retning og deler hinandens inderste
tanker.

Vi taber ikke noget ved at den anden har nogle oplevelser man ikke selv
tager del i. For mig at se er det ligemeget om det er sex med en anden
eller faldskærmsudspring. Der hvor det begynder at give anledning til
bekymring er, hvis en af os finder en anden, der kan give noget mere end
en selv, men hvis der skulle dukke en sådan op ville man intet kunne
stille op uanset hvad man gør. De allerfleste mennesker man kunne få
lyst til indeholde ikke "hele pakken" som den derhjemme og er derfor
ikke en trussel for forholdet. Du kan helt sikkert ikke forstå dette og
det er også helt i orden, jeg prøver bare at få dig til at forstå, at
det ikke er alle der ser på begrebet "forhold" som dig og størstedelen
af skribenterne i denne tråd.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

On Mon, 05 Apr 2004 21:47:12 +0200, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>
>Hej Nusle
>
>Jeg ville gerne svare på alle dine spørgsmål et ad gangen, men jeg vile
>komme til at gentage mig selv en masse gange, så jeg sammenfatter lige
>mit syn på begrebet "forhold".
>
>Jeg mener ikke at jeg mister noget fordi min partner har sex med en
>anden.Hvis han stadig er min faste klippe, der får mig til at føle mig
>som noget særligt.
>
>Jeg ønsker at han skal have lov til at gøre som han vil, så længe jeg
>ikke bliver tilsidesat (sex med en anden er ikke nødvendigvis en
>tilsidesættelse af mig). Det kan måske endda give lidt ekstra
>inspiration til det herhjemme.
>
>Vi arbejder i perioder temmelig meget begge to, men det betyder ikke at
>vores fællesskab lider under det. Vi husker ofte at "se" hinanden og
>gøre noget for hinanden, ikke de store forkromede ting, bare en
>kompliment eller at lytte til hinanden. Vores venskab er stærkt og
>stabilt og har været de i snart ti år og det er dette venskab der er
>rygraden i forholdet.
>
>Det er enormt vanskeligt at forklare dette for mennesker med sort/hvide
>meninger om dette, men vi føler begge at vi får mest ud af at støtte
>hinanden og give hinanden plads til personlig udvilking, samtidig med at
>vi udvikler os i nogenlunde samme retning og deler hinandens inderste
>tanker.
>
>Vi taber ikke noget ved at den anden har nogle oplevelser man ikke selv
>tager del i. For mig at se er det ligemeget om det er sex med en anden
>eller faldskærmsudspring. Der hvor det begynder at give anledning til
>bekymring er, hvis en af os finder en anden, der kan give noget mere end
>en selv, men hvis der skulle dukke en sådan op ville man intet kunne
>stille op uanset hvad man gør. De allerfleste mennesker man kunne få
>lyst til indeholde ikke "hele pakken" som den derhjemme og er derfor
>ikke en trussel for forholdet. Du kan helt sikkert ikke forstå dette og
>det er også helt i orden, jeg prøver bare at få dig til at forstå, at
>det ikke er alle der ser på begrebet "forhold" som dig og størstedelen
>af skribenterne i denne tråd.

Jeg vil bare sige at jeg er meget enig med dig.

Jeg tror også at det går galt, når man tror partneren kan opfylde alle
ens behov - både seksuelt, følelsesmæssigt og alm. menneskeligt
samvær. Jeg tror heller ikke på et liv med "den eneste ene", men måske
mere et liv i følgeskab sammen med andre.

Med venlig hilsen
Jane

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev

> Vi taber ikke noget ved at den anden har nogle oplevelser man ikke selv
> tager del i. For mig at se er det ligemeget om det er sex med en anden
> eller faldskærmsudspring.

Så du mener ikke at det betød spor, om din mand valgte at mødes med en
elskerinde på regelmæssig basis? Og du mener at din mand, ville være
ligeglad om du havde en elsker?

Er det noget I har prøvet?

Jeg er nysgerrig omkring det afslappede forhold I tilsynladende har til
området og hvad årsagen er til dette.

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> "Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev
>
>
>>Vi taber ikke noget ved at den anden har nogle oplevelser man ikke selv
>>tager del i. For mig at se er det ligemeget om det er sex med en anden
>>eller faldskærmsudspring.
>
>
> Så du mener ikke at det betød spor, om din mand valgte at mødes med en
> elskerinde på regelmæssig basis? Og du mener at din mand, ville være
> ligeglad om du havde en elsker?

Det har vi talt om for mange år siden, så muligheden er åben.

> Er det noget I har prøvet?

Behovet har ikke været der endnu, men jeg regner da bestemt med at det
kommer en dag.

> Jeg er nysgerrig omkring det afslappede forhold I tilsynladende har til
> området og hvad årsagen er til dette.

Ønsket om at lade hinanden være den man er, uden de store kulturelle
hæmninger og forbud, tror jeg er en del af forklaringen. Ingen af os er
naive nok til at tro på, at man ikke render ind i fristelser igennem et
helt liv. Hvorfor skulle det bremse os at alle andre forkaster ideen?
Emnet har været oppe og vende tit og vil fortsat være det mange gange
endnu. Alene det faktum at vi taler om det så ofte, gør at vi kender
hinandens holdning til tingene.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev

> > Så du mener ikke at det betød spor, om din mand valgte at mødes med en
> > elskerinde på regelmæssig basis? Og du mener at din mand, ville være
> > ligeglad om du havde en elsker?
>
> Det har vi talt om for mange år siden, så muligheden er åben.

Men ville det slet ikke betyde noget, hvis det skete? Ville du ikke føle dig
tilsidesat, hvis din mand prioriterede at ses med en anden kvinde (eller
mand) fx. hver uge? Hvordan ville det føles, når han kom hjem søndag morgen?
Eller fredag nat?

Jeg ville have det elendigt, hvis det var min kæreste, det er jeg slet ikke
i tvivl om. Jeg ville ikke have lyst til at være sammen med ham igen.

> > Er det noget I har prøvet?
>
> Behovet har ikke været der endnu, men jeg regner da bestemt med at det
> kommer en dag.

Hvorfor regner du med det?

> > Jeg er nysgerrig omkring det afslappede forhold I tilsynladende har til
> > området og hvad årsagen er til dette.
>
> Ønsket om at lade hinanden være den man er, uden de store kulturelle
> hæmninger og forbud, tror jeg er en del af forklaringen. Ingen af os er
> naive nok til at tro på, at man ikke render ind i fristelser igennem et
> helt liv. Hvorfor skulle det bremse os at alle andre forkaster ideen?
> Emnet har været oppe og vende tit og vil fortsat være det mange gange
> endnu. Alene det faktum at vi taler om det så ofte, gør at vi kender
> hinandens holdning til tingene.

Det lyder meget fornuftigt. Men jeg forstår ikke hvorfor man skal forfølge
disse fristelser. Og jeg mener at hvis man gør det, skal man vide, at det
kan have konsekvenser for parforholdet. Det kan godt være, at man er vældig
afklaret omkring at det er okay, men måske er partnerens følelser ikke helt
så rationelle, når først man står i situationen.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Det lyder meget fornuftigt. Men jeg forstår ikke hvorfor man skal
> forfølge disse fristelser. Og jeg mener at hvis man gør det, skal man
> vide, at det kan have konsekvenser for parforholdet. Det kan godt
> være, at man er vældig afklaret omkring at det er okay, men måske er
> partnerens følelser ikke helt så rationelle, når først man står i
> situationen.

Johannes og Herdis Møllehave, proklamerede højlydt, på et tidspunkt,
at de ville leve i et åben ægteskab, ( Johannes M. bollede jo alligevel
med enhver kvinde, der ville have del i hans berømmelse)
Efter den proklamation, gik der ikke lang tid før deres parforhold
ophørte, der findes flere af den slaks historier, når det kommer til
stykket, kan et forhold ikke i det lange løb klare at een af parterne
boller med hvem hun/han nu kan komme i lag med.

Parterne i et åbent forhold er sjældent jævnbyrdige i forhold
til at score, som regel har den ene en charme, der gør at medens
han/hun så let som at klø sig i nakken kan finde en sexpartner,
er den anden så genert eller "ucharmerende" at hun/han ikke
er i stand til at udnytte sin frihed og derved kommer i en underlegen
possition i forhold til den " livsnydende" partner og kun får sex,
når "livsnyderen" kan afse tid til det, så det kommer til at virke
som almisse eller " det er da synd for dig, at du ikke får noget
fremmed, nu skal jeg hjælpe dig med det"

MVH
Henning

---

On Tue, 06 Apr 2004 12:19:11 +0200, Anita wrote:

> Jeg ville have det elendigt, hvis det var min kæreste, det er jeg slet
> ikke i tvivl om. Jeg ville ikke have lyst til at være sammen med ham
> igen.

Helt enig, føj for satan (pardon my french)

Enten er man tro eller også er det ud af vagten - uden diskution.

Jeg ved ikke om jeg skal misunde dem som kan leve på den anden måde for
det må da være dejligt frit, men ting er sikkert... jeg er ikke typen
der kan leve sådan. Jeg har ikke prøvet (!), men alene tanken er nok
til, at jeg væmmes ved det.

Min kæreste skal give mig tryghed, give mig kærlighed, sex og hvad der
ellers følger med i et forhold - og kun mig.

--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
Mandrake Linux 9.2 med Fluxbox 0.9.6devel
Registered Linux User # 301406 (http://counter.li.org)

---

Hejsa Marianne

> Ønsket om at lade hinanden være den man er, uden de store kulturelle
> hæmninger og forbud, tror jeg er en del af forklaringen. Ingen af os er
> naive nok til at tro på, at man ikke render ind i fristelser igennem et
> helt liv. Hvorfor skulle det bremse os at alle andre forkaster ideen?
> Emnet har været oppe og vende tit og vil fortsat være det mange gange
> endnu. Alene det faktum at vi taler om det så ofte, gør at vi kender
> hinandens holdning til tingene.

Virkelig stærkt gået af Jer. Men du ved jo trods alt ikke, hvordan du
følelsesmæssigt vil reagere overfor situationen når eller hvis den kommer.
Men udgangspunktet ser i hvert fald lovende ud!

BD

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:4071b732$0$273$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Marianne,

> Vi taber ikke noget ved at den anden har nogle oplevelser man ikke selv
> tager del i. For mig at se er det ligemeget om det er sex med en anden
> eller faldskærmsudspring. Der hvor det begynder at give anledning til
> bekymring er, hvis en af os finder en anden, der kan give noget mere end
> en selv, men hvis der skulle dukke en sådan op ville man intet kunne
> stille op uanset hvad man gør. De allerfleste mennesker man kunne få
> lyst til indeholde ikke "hele pakken" som den derhjemme og er derfor
> ikke en trussel for forholdet. Du kan helt sikkert ikke forstå dette og
> det er også helt i orden, jeg prøver bare at få dig til at forstå, at
> det ikke er alle der ser på begrebet "forhold" som dig og størstedelen
> af skribenterne i denne tråd.

Jeg synes, at jeg forstår.

I jeres forhold vil seksuelle oplevelser med andre ikke være
utroskab. I har talt det igennem, I er afklarede og I trives
med den løsning, I sammen har fundet og bestemt skal danne
rammen om jeres forhold.

Det lyder da som en god ting - og hvorvidt man skal vælge
monogami fra eller til, synes jeg skal være op til det enkelte
par. Jeg er meget enig med dig i, at der ikke er grund til at
være monogame, blot fordi normerne dikterer det. Man bør
tænke det igennem, mærke hvordan man egentlig har det,
og så tage stilling ud fra det.

Når man nu, som i det oprindelige eksempel, har valgt at
love hinanden troskab (seksuel troskab). Så værner man
ikke om hverken forholdet eller de indgående aftaler. Det
er det jeg synes er så forkert.

At jeg har valgt at troskab skal gælde for mig, er en
individuel beslutning. Troskab betyder ikke for mig, at man
ikke kan have seksuelle kontakter med andre end parteren,
hvis det er noget man er enige om eller f.eks. gør sammen.
Det betyder at jeg er tro mod det som gælder for "os", og
at jeg ikke tilsidesætter det for et øjebliks glæde/lyst eller
andet.

For mig, hvor jeg er nu i mit liv, betyder troskab så også
at man ikke dyrker sex med andre end partneren - og jeg
er meget afklaret mht. hvorfor jeg har brug for troskab i
denne udstrækning. Dette vil en partner også få at vide,
så der ikke kan opstå "misforståelser".

I det oprindelige eksempel er der sket et meget tydeligt
brud på parrets indbyrdes aftale, en aftale som var af
bærende karakter.

Jeg tænker, at du måske kan sammenligne det med at
din mand gentagende gange ikke hentede jeres barn i
institutionen, selvom I havde en klokkeklar aftale om
at det skulle han. Jeg er sikker på, at det ville afsted-
komme en voldsom vrede, og en manglende tillid,
samt et øget behov for at checke om han nu også
overholdt aftaler herom i fremtiden - som minimum.

Man kan ikke lave en aftale om midt i et forløb, uden at
involvere partneren i beslutningsprocessen - trække
resultatet ned over hovedet på partneren og forvente
accept, forståelse og fortsat tillid.

Man ville aldrig forvente dette af et forretningssamarbejde,
og jeg synes heller ikke der er grund til at forvente det i
et parforhold.

Hvis jeg ejede en virksomhed i fællesskab med en partner,
ville jeg heller ikke pludselig uden om partneren, beslutte
at omlægge produktionen/øge annonceudgifterne eller
andet drastisk - og samtidig bilde mig selv ind, at det ikke
ville få vidtrækkende konsekvenser når partneren opdagede
det. Faktisk ville jeg forvente at samarbejdet ville ophøre
grundet min utilstedelige opførsel.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:40727589$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>
> Det lyder da som en god ting - og hvorvidt man skal vælge
> monogami fra eller til, synes jeg skal være op til det enkelte
> par. Jeg er meget enig med dig i, at der ikke er grund til at
> være monogame, blot fordi normerne dikterer det. Man bør
> tænke det igennem, mærke hvordan man egentlig har det,
> og så tage stilling ud fra det.


Som en der var med, dengang i 60'erne og 70'erne vil jeg nu lige indskyde,
at netop her finder man nok et af de tydeligste eksempler på, at praksis
havde svært ved at leve op til teorien. I "progressive" kredse var der
almindelig enighed om, at ingen ejede hinanden, og at man godt måtte - ja
nærmest havde pligt tyil at - bolle udenom, hvis man fik lyst. Den jalousi,
der herefter opstod, var så meget mere ødelæggende, fordi den var "forbudt."

Man kan snakke og tænke de ting igennem, så meget man vil, man ved ikke,
hvordan man vil reagere, før man rent faktisk står i situationen.

Per V.

---

"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40728e6d$0$506$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Som en der var med, dengang i 60'erne og 70'erne vil jeg nu lige indskyde,
> at netop her finder man nok et af de tydeligste eksempler på, at praksis
> havde svært ved at leve op til teorien. I "progressive" kredse var der
> almindelig enighed om, at ingen ejede hinanden, og at man godt måtte - ja
> nærmest havde pligt tyil at - bolle udenom, hvis man fik lyst. Den
jalousi,
> der herefter opstod, var så meget mere ødelæggende, fordi den var
"forbudt."

Ja, mine forældre havde det også svært med den tid - min
mor mere end min far.

> Man kan snakke og tænke de ting igennem, så meget man vil, man ved ikke,
> hvordan man vil reagere, før man rent faktisk står i situationen.

Jeg har prøvet et "åbent forhold" af, dvs. den eneste der
rent faktisk nåede at prøve noget af var mig selv, og det
lærte mig en del.

Jeg ønsker ikke, på nuværende tidspunkt i mit liv, den
form for frihed som der lægges op til i et sådant forhold.

Der er ikke tvivl om, at det er godt og rigtigt for nogle,
men det er det ikke for mig. Mine følelser er meget
knyttet til min seksualitet, og jeg er ikke indstillet på
at dele det med andre end min partner - når jeg har
en partner (og som jeg er nu).

Jeg trivedes også med seksuel troskab i de 9 år
jeg var gift som ganske ung. Utroskab var aldrig i
mine tanker.

mange hilsner
nusle

---

vadmand wrote:
> "nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:40727589$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>
>> Det lyder da som en god ting - og hvorvidt man skal vælge
>> monogami fra eller til, synes jeg skal være op til det enkelte
>> par. Jeg er meget enig med dig i, at der ikke er grund til at
>> være monogame, blot fordi normerne dikterer det. Man bør
>> tænke det igennem, mærke hvordan man egentlig har det,
>> og så tage stilling ud fra det.
>
>
> Som en der var med, dengang i 60'erne og 70'erne vil jeg nu lige
> indskyde, at netop her finder man nok et af de tydeligste eksempler
> på, at praksis havde svært ved at leve op til teorien. I
> "progressive" kredse var der almindelig enighed om, at ingen ejede
> hinanden, og at man godt måtte - ja nærmest havde pligt tyil at -
> bolle udenom, hvis man fik lyst. Den jalousi, der herefter opstod,
> var så meget mere ødelæggende, fordi den var "forbudt."

Ja antallet af skilsmisser exploderede fra det ene år til det
andet, fordi man skulle realiser sig selv og afprøve det hele,
uden hensyn til partneren følelser


MVH
Henning