/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
smage med øjets horn- eller slimhinde
Fra : Peter Loumann


Dato : 26-03-04 22:54

Hej

Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.

Forklaring?

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

 
 
Thomas Krogh (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Krogh


Dato : 26-03-04 23:29

"Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
news:0899601vas83bc9uj26mvglspcef30mg22@4ax.com...

(...)
> Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
> ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
> har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
> land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
> bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
> kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.
>
> Forklaring?

Det "stærke" i chili er stoffet capsaicin (ellere rettere, stofferne. Der er
en række forskellige capsaiciner). Det registreres af sensoriske nerver,
bl.a. nogle af de der giver os evnen til at føle varme og kulde, og er altså
ikke så meget en "smag" - nærmere en "følesans" (jeg er ikke biokemiker
eller anatomiuddannet, så jeg skal undskylde hvis de anatomiske begreber
ikke er 100% korrekte).

Under alle omstændigheder kan capsaicinen registreres mange forskellige
steder på kroppen. Jeg har egen erfaring med at preparere en skålfuld
hjemmedyrkede Habanero'er og Chiltepín'er uden handsker, for kort derefter
at forrette aftentoilette.... 8-S

mvh

Thomas Krogh



Jakob Houkjær (26-03-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Houkjær


Dato : 26-03-04 23:52


"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> skrev i en meddelelse
news:4064aee6$0$234$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det "stærke" i chili er stoffet capsaicin (ellere rettere, stofferne. Der
er
> en række forskellige capsaiciner). Det registreres af sensoriske nerver,
> bl.a. nogle af de der giver os evnen til at føle varme og kulde, og er
altså
> ikke så meget en "smag" - nærmere en "følesans" (jeg er ikke biokemiker
> eller anatomiuddannet, så jeg skal undskylde hvis de anatomiske begreber
> ikke er 100% korrekte).

Den anatomiske betegnelse er dermis, men dette er netop følesans så det er
helt korrekt

-------
mvh Jakob Houkjær



Bo Warming (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 27-03-04 05:35

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:4064aee6$0$234$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
> news:0899601vas83bc9uj26mvglspcef30mg22@4ax.com...
>
> (...)
> > Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
> > ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
> > har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
> > land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
> > bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
> > kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.
> >
> > Forklaring?
>
> Det "stærke" i chili er stoffet capsaicin (ellere rettere, stofferne. Der
er
> en række forskellige capsaiciner). Det registreres af sensoriske nerver,
> bl.a. nogle af de der giver os evnen til at føle varme og kulde, og er
altså
> ikke så meget en "smag" - nærmere en "følesans" (jeg er ikke biokemiker
> eller anatomiuddannet, så jeg skal undskylde hvis de anatomiske begreber
> ikke er 100% korrekte).
>
> Under alle omstændigheder kan capsaicinen registreres mange forskellige
> steder på kroppen. Jeg har egen erfaring med at preparere en skålfuld
> hjemmedyrkede Habanero'er og Chiltepín'er uden handsker, for kort derefter
> at forrette aftentoilette.... 8-S

Gnider man chili hårdt nok ind i huden skal det nok også svie.
Ekstrabladets læge angreb et chilipulver der gav hudirritation til SM-par så
de fik lyst til at klø sig og BLIVE KLØET , hvor det sved "det var ikke
medicinsk kontrolleret".

Jo mere våd slimhinden er, jo mere smertefølsom.

Men smag i tungen er om følsomhed for langt flere molekyltyper end bitre,
søde, sure, salte, pebrede

Jeg tror ikke at anus og øjeslimhinde er feinsmækker mht et stort kulinarisk
udbud af tåregas-nuancer og årgange og tilberedninger

Men er man blind, forbedres hørelse og nogle blinde kan vist se med fingrene

Måske den der tænker intenst kan registrere finere kokkekunst med en såret
storetå

"Human reason needs only to will more strongly than fate, and she is fate!
Thomas Mann



Hvis du blot vil, hvad du vil, så kan du, hvad du vil.
Friedrich Rückert



En dreng bliver mand, når der behøves en mand. Ordsprog



For svin er al ting svinsk.Nietzsche



Jeppe Stig Nielsen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 27-03-04 00:50

Peter Loumann wrote:
>
> Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
> ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
> har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
> land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
> bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
> kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.

Derfor er »peberspray« jo også udviklet som et våben.

I øvrigt er der jo masser af andre stoffer som svier når de kommer i
øjnene. Et eksempel rinder én i hu hvis man tænker på at pille løg.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Loumann (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-03-04 08:48

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

>I øvrigt er der jo masser af andre stoffer som svier når de kommer i
>øjnene. Et eksempel rinder én i hu hvis man tænker på at pille løg.

Ja. Men der ligner fornemmelsen i øjnene ikke smagen. Tak for de
spændende svar.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Bertel Lund Hansen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-03-04 09:09

Peter Loumann skrev:

>Ja. Men der ligner fornemmelsen i øjnene ikke smagen.

Øjnene kan ikke registrere smag. Den fornemmelse som øjnene og
munden er enige om, kan altså ikke være smag, men blot ætsning
(eller hvad det nu er).

Hvis du hamrer dig over fingeren og ind i øjet, vil
smertefornemmelsen også være den samme. Det betyder ikke at
fingeren kan se. Øjnene vil derimod desuden reagere med
synsindtryk.

Chili er velsagtens så stærk at den smag der er, stort set
overdøves af den brændende fornemmelse, og så virker det som om
øjne og mund registrerer det samme. Løg derimod har en kraftig og
veldefineret smag, og derfor kan man konstatere at øjnene ikke
kan smage den.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 27-03-04 10:24


"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
newsca605aa44d9ld6akc55c0keha2k3c3qn@4ax.com...
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:
>
> >I øvrigt er der jo masser af andre stoffer som svier når de kommer i
> >øjnene. Et eksempel rinder én i hu hvis man tænker på at pille løg.
>
> Ja. Men der ligner fornemmelsen i øjnene ikke smagen. Tak for de
> spændende svar.

Jamen du fik jo netop i k k e svar. Der er kanalforbindelse til næsen, og
det er derved at du helt reelt kommer til at smage hvad du får i øjnene
efter nogen sekunder.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Peter Loumann (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-03-04 20:18

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

>[...]Der er kanalforbindelse til næsen, og
>det er derved at du helt reelt kommer til at smage hvad du får i øjnene
>efter nogen sekunder.

Jo, men den kradsen jeg talte om, var klart lokaliseret til øjet.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Preben Riis Sørensen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 27-03-04 21:11


"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:fqkb60tau143hok2gl606q3jg8okeoag2r@4ax.com...
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:
>
> >[...]Der er kanalforbindelse til næsen, og
> >det er derved at du helt reelt kommer til at smage hvad du får i øjnene
> >efter nogen sekunder.
>
> Jo, men den kradsen jeg talte om, var klart lokaliseret til øjet.

Ja, så er der mange steder der kan smage chilli. Jeg troede du ville ind på
at du havde en aromaoplevelse, og den kan du kun få gennem tårekanalen ned
til svælget.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Peter Loumann (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-03-04 21:24

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

>Ja, så er der mange steder der kan smage chilli.

Jeg har ikke mærket noget på fingrene - har ikke prøvet mere eksotiske
steder

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Jeppe Stig Nielsen (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 27-03-04 21:56

Peter Loumann wrote:
>
> >Ja, så er der mange steder der kan smage chilli.
>
> Jeg har ikke mærket noget på fingrene - har ikke prøvet mere eksotiske
> steder

Hvis man spiser vældig meget chili, er der et vist eksotisk sted hvor
man kan mærke det under passagen et passende tidsrum senere. Al tanke
om at man skulle kunne smage dér, er dog uønsket.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Loumann (27-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-03-04 23:53

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

>Hvis man spiser vældig meget chili, er der et vist eksotisk sted hvor
>man kan mærke det under passagen et passende tidsrum senere.

Øret?

>Al tanke om at man skulle kunne smage dér, er dog uønsket.



--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Herluf Holdt, 3140 (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-03-04 00:09

Peter Loumann skrev:
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>> Hvis man spiser vældig meget chili, er der et vist eksotisk sted hvor
>> man kan mærke det under passagen et passende tidsrum senere.

> Øret?

Nej, *røgen* kommer ud af ørerne.
--
'rluf


Bo Warming (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 28-03-04 01:19

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:406609e4$0$222$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Peter Loumann skrev:
> > Jeppe Stig Nielsen skrev:
> >> Hvis man spiser vældig meget chili, er der et vist eksotisk sted hvor
> >> man kan mærke det under passagen et passende tidsrum senere.
>
> > Øret?
>
> Nej, *røgen* kommer ud af ørerne.

Det er overtro at chili sætter gang i tarmperistaltikken, så man skal på
toilettet

Den smertende svovlforbindelse,. capaisin, er totalt nedbrudt i starten af
fordøjelseskanalen

Men ofte spises chiliretter ved festlige lejligheder med megen druk, og de
er fulde af løg, bønner og andet vegetarfyld, der giver diarre, og man
spiser meget, fordi krydret mad smager godt, og DET ER KUN DERFOR at den
eksotiske mad har ry for at give siffon-skid.

Jo , der er flere grunde til chili-diarre:

Ry'et er nok opstået da man kun spiste sådant under rejser til eksotiske
verdensdele, hvor man let får galloperende tyndskid pga uvante
salmonella-stammer

Folk er klynkere og kan lide at lægge sig syge og få medlidenhed -
Er der skabt tradition for ynk efter stor indtagelse af krydret mad, så er
man psykologisk disponeret for diarre.

Hvis man skal klare noget vigtigt, bliver man aldrig syg. Hvis man er på
ferie, og feriens indhold er småkedelig, så opfinder underbevidstheden ofte
en spændende intrige og lægger sig syg og derved straffes ægtefællen, der
pressede en med på den fjollede rejse

Folk der har været i fængsel roser den gode gammeldags mad, hvormed disse
hoteller forkæler fangerne. Mavepine efter man har spist pebret mad, er en
protest imod konen om at JEG VIL HAVE MAD SOM MIN MOR LAVEDE DEN

Da jeg som barn skulle spise snobbe-fin pizza ved familiesammenkomst (tanten
havde været i Italien og skulle prale) og dette var ukendt i Danmark
dengang, kastede jeg op. Ikke af kemiske men af psykologiske grunde



Kristian Damm Jensen (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 28-03-04 19:52

Peter Loumann wrote:
> Hej
>
> Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
> ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
> har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
> land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
> bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
> kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.

Hm, lad os forfølge den tanke: At det at kunne registrere den brændende
fornemmelse af chili svarer til at have smagsløg.

Prøv at spise en *god* portion chili. Næste morgen vil du erfare at også
den anden ende af fordøjelsessystemet har "smagsløg".

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Not only does God play dice. He's also trying to cheat. -- Olfax


Peter Loumann (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 28-03-04 20:18

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> skrev:


>Hm, lad os forfølge den tanke: [...]

Man kunne måske ligefrem sige: følge den til ende

Nu var mit forslag om smag(sløg) mest ment humoristisk. Men de der
aktive stoffer, capsaiciner, ved overfladevævet - hedder det ikke
epitet .. ? Er det syre, base, mekanisk påvirkning eller? Noget tyder
jo på at det vi mest forbinder med chili, slet ikke er en egentlig
smag, men snarere en smertepåvirkning.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Jens Axel Søgaard (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 28-03-04 21:30

Peter Loumann wrote:

> Nu var mit forslag om smag(sløg) mest ment humoristisk. Men de der
> aktive stoffer, capsaiciner, ved overfladevævet - hedder det ikke
> epitet .. ? Er det syre, base, mekanisk påvirkning eller? Noget tyder
> jo på at det vi mest forbinder med chili, slet ikke er en egentlig
> smag, men snarere en smertepåvirkning.

I "Kemien bag gastronomien" skriver Thorval Pedersen, at capsaicin
ikke registreres af smagsløgene men af den "trigeminale" nerve. Nerven
er uafhængig af smagsnerven. Dens nervespidser i munden befinder sig
i mundhulen, næseepitelet og i tandkødet. Nervens funktion er at
registrere diverse irritanter såsom varm/kold, bestemte kemiske forbindelser
(f.eks. capsaicin), "snerpethed" (f.eks. fra tannin) samt den fysiske
beskaffenhed af maden. Påvirkningen af capsaicin beskrives bedre ved smerte
end som smag (smagsløgene er ikke involverede).

--
Jens Axel Søgaard






Peter Loumann (28-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 28-03-04 22:18

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:

>I "Kemien bag gastronomien" skriver Thorval Pedersen, at capsaicin
>ikke registreres af smagsløgene men af den "trigeminale" nerve. Nerven
>er uafhængig af smagsnerven. Dens nervespidser i munden befinder sig
>i mundhulen, næseepitelet og i tandkødet. Nervens funktion er at
>registrere diverse irritanter såsom varm/kold, bestemte kemiske forbindelser
>(f.eks. capsaicin), "snerpethed" (f.eks. fra tannin) samt den fysiske
>beskaffenhed af maden. Påvirkningen af capsaicin beskrives bedre ved smerte
>end som smag (smagsløgene er ikke involverede).

Interessant. Ja, det er også min fornemmelse at det snarere er smerte
- men hvad fremkalder den? Det minder mig lidt om at en
1600-tals-forsker, Huygens?, forslog at pebers skarphed skyldes at
molekylet har skarpe kanter - spekulativt og fejlagtigt.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Jens Axel Søgaard (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 29-03-04 09:33

Peter Loumann wrote:
> Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:

>>I "Kemien bag gastronomien" skriver Thorval Pedersen, at capsaicin
>>ikke registreres af smagsløgene men af den "trigeminale" nerve. Nerven
>>er uafhængig af smagsnerven. Dens nervespidser i munden befinder sig
>>i mundhulen, næseepitelet og i tandkødet. Nervens funktion er at
>>registrere diverse irritanter såsom varm/kold, bestemte kemiske forbindelser
>>(f.eks. capsaicin), "snerpethed" (f.eks. fra tannin) samt den fysiske
>>beskaffenhed af maden. Påvirkningen af capsaicin beskrives bedre ved smerte
>>end som smag (smagsløgene er ikke involverede).

> Interessant. Ja, det er også min fornemmelse at det snarere er smerte
> - men hvad fremkalder den? Det minder mig lidt om at en
> 1600-tals-forsker, Huygens?, forslog at pebers skarphed skyldes at
> molekylet har skarpe kanter - spekulativt og fejlagtigt.

Jeg har forstået det sådan, at der er bestemte receptorer (membranprotein?)
relateret til nerven som genkender capdaicin.

Nedenstående abstract er mestendels sort snak for mig,
men mon ikke biologerne eller lægerne koge det ned?

<http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=12270633&dopt=Abstract>

--
Jens Axel Søgaard

Peter Loumann (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 29-03-04 12:08

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:

>Nedenstående abstract er mestendels sort snak for mig,

Også for mig

>men mon ikke biologerne eller lægerne koge det ned?

Som nysgerrig amatør kan man da håbe.

><http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=12270633&dopt=Abstract>

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Jens Axel Søgaard (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 29-03-04 15:22

> Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:

>>Nedenstående abstract er mestendels sort snak for mig,

Jeg har fundet noget lidt mere tilgængeligt materiale.
Citat:

The phenolic substance stimulates the trigeminal nerve in the
mouth or nose, producing tingling, burning, and warm sensations
(Prescott & Stevenson 1995). Prolonged exposure causes the release of
local inflammatory mediators. In particular, capsaicin affects the
primary afferent neurons of C-fiber type (Surh & Lee 1995). Capsaicin
seems to induce burning through a heat-gated ion channel (Caterina et
al. 1997). The capsaicin receptor, recently isolated, is an integral
membrane protein homologous to calcium channels. It's opening induces
an increase in cytosolic calcium ion concentration, which causes
excitation and a period of desensitization to chemical and pressure
stimuli (Klopman and Li 1995). Trigeminal and dorsal root sensory ganglia,
as well as the nodose ganglion and the preoptic area of the hypothalamus,
contain capsaicin neurons (WWW 2). Capsaicin neurons were not found in
the spinal cord or brain. Capsazepine is a competitive antagonist and
resiniferatoxin an agonist (Caterina et al. 1997).

Det lader altså til, at lægerne har styr på, hvad der sker.

Af andre interesant ting fra samme side er, at det er bedre at drikke sødmælk
end skummetmæl, når man spiser stærk mad. Vand duer ikke, da capsaicin er
hydrofob. Det er dog skuffende, at eksperimenter viser, at det heller ikke
hjælper at drikke alkohol til.

<http://sulcus.berkeley.edu/mcb/165_001/papers/manuscripts/_209.html>

--
Jens Axel Søgaard

Peter Loumann (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 29-03-04 16:20

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:


>Jeg har fundet noget lidt mere tilgængeligt materiale.
>Citat: [...]

>Det lader altså til, at lægerne har styr på, hvad der sker.

Ja, sandelig. Tak!

>Af andre interesant ting fra samme side er, at det er bedre at drikke sødmælk
>end skummetmæl, når man spiser stærk mad.

Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk. Gode
dæmpere er banan og ris.

>Vand duer ikke, da capsaicin er hydrofob.

Det svarer til min erfaring. Så skulle fedt, f.eks. olie, vel egentlig
hjælpe ...

>Det er dog skuffende, at eksperimenter viser, at det heller ikke
>hjælper at drikke alkohol til.

Ja, og heldigvis heller ikke sandt - hvis bare man drikker nok af det,
er det generelt smertestillende.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Kristian Damm Jensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 29-03-04 18:41

Peter Loumann wrote:
> Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> skrev:

>> Det er dog skuffende, at eksperimenter viser, at det heller ikke
>> hjælper at drikke alkohol til.
>
> Ja, og heldigvis heller ikke sandt - hvis bare man drikker nok af det,
> er det generelt smertestillende.

Eller ganske lidt, men koncentreret, så det er lokalbedøvende.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
"I do not love the bright sword for its sharpness, nor the arrow for
its swiftness, nor the warrior for his glory. I love only that which
they defend" -- J.R.R. Tolkien


Thomas Krogh (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Krogh


Dato : 29-03-04 21:04

"Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
news:udfg60976bnf8o90pgg0m0irb7k831g5f0@4ax.com...

(...)
> >Af andre interesant ting fra samme side er, at det er bedre at drikke
sødmælk
> >end skummetmæl, når man spiser stærk mad.
>
> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk. Gode
> dæmpere er banan og ris.

De mangler den kasein der er afgørende. Mælkeprodukter - f.eks. yoghurt evt.
i form af indernes klassiske raita - er bedre.


(...)
> >Vand duer ikke, da capsaicin er hydrofob.
>
> Det svarer til min erfaring. Så skulle fedt, f.eks. olie, vel egentlig
hjælpe ...

At noget ikke er vandopløseligt, betyder ikke automatisk at det er
fedtopløseligt. Capsaicin er dog fedtopløsligt, men det tager lang tid.
Alkohol er bedre, men - som også fremhævet andetsted - ikke optimal. Det
skulle dog være godt at skylle munden i stærk spiritus for derefter at
spytte det ud (hvis man kan nænne det...).


mvh

Thomas Krogh



Peter Loumann (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 29-03-04 21:21

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> skrev:

>> >Vand duer ikke, da capsaicin er hydrofob.

>>[...] Så skulle fedt, f.eks. olie, vel egentlig hjælpe ...

>At noget ikke er vandopløseligt, betyder ikke automatisk at det er
>fedtopløseligt.

Aha! Tak!

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Bo Warming (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-03-04 08:48

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:4068818a$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> At noget ikke er vandopløseligt, betyder ikke automatisk at det er
> fedtopløseligt. Capsaicin er dog fedtopløsligt, men det tager lang tid.
> Alkohol er bedre, men - som også fremhævet andetsted - ikke optimal. Det
> skulle dog være godt at skylle munden i stærk spiritus for derefter at
> spytte det ud

Kemi er om "molekyler pr liter", og capsaicin virker i så små mængder at
vands opløsningsevne er rigelig stor.

Hvis du vil have fed sildesmag ud af munden, er spirituosa bedre til at
rense smagsløgene, men når chili-ætsningen skal udvaskes, så er koldt vands
friskhed lige så vigtig, og molekylstrukturen, der ganske rigtig er
fedtagtig for capsaicin, er helt uvæsentlig.

Selvfølgelig skal man ikke spytte ud - uanset om øl eller snaps bruges til
at gøre munden mindre brændende, så er mavesækken fin som affaldsspand - det
er kun på tungen det brænder.

At fedt opløses lidt bedre i brændevin end i vand, er kun væsentligt når du
skal udvaske millliarder, milliarder molekyler - vedr chilismag er der KUN
tale om milliarder, så vand er godt nok.



Anders Nygaard (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Anders Nygaard


Dato : 29-03-04 22:48

Peter Loumann wrote:
> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk.

Hvorfor dog ikke?

Anders.


Jens Axel Søgaard (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 30-03-04 22:20

Anders Nygaard wrote:

> Peter Loumann wrote:
>
>> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk.

> Hvorfor dog ikke?

Mon ikke det er af samme årsag som hvorfor voksne mennesker
ikke bør have cykelhjemlm på?

--
Jens Axel Søgaard


Peter Loumann (30-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 30-03-04 22:34

Anders Nygaard <dnygaard@post.tele.dk> skrev:

>> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk.

>Hvorfor dog ikke?

Fordi Vorherre i sin uendelige omsorg for os har designet mælk til at
opføde afkommet med. Jeg kender ingen andre folkeslag end danskere og
masai'er (forbehold for nordmænd) hvor voksne drikker mælk, endda til
mad.

Gwadr! Det var den anden grund.

Disse andre folkeslag er sunde og velernærede, også sydøstasiater hvis
voksne befolkning for det meste tåler komælk dårligt. Det er vist
noget med enzymer der (ikke) kan nedbryde mælkesukker ... Mine
kontinental- og sydeuropæiske bekendte ser med afsklyblandet undren på
danskere i en frokostkantine.

Mælk er simpelthen for fedt, især sødmælk. Gennemsnitsdanskeren har
ikke lige brug for at *drikke* fedt.

Jeg tror vi ligger under for mejeriernes mangeårige propaganda.

Ovenstående omfatter også i nogen grad smør, men ikke andre
mælkeprodukter som div. tykmælk og ost.

Man kunne slutte med at henvise til Pasteur der hævdede at rødvin er
sundere for voksne end mælk.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Kristian Damm Jensen (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 31-03-04 07:24

Peter Loumann wrote:
> Anders Nygaard <dnygaard@post.tele.dk> skrev:
>
>>> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk.
>
>> Hvorfor dog ikke?
>
> Fordi Vorherre i sin uendelige omsorg for os har designet mælk til at
> opføde afkommet med. Jeg kender ingen andre folkeslag end danskere og
> masai'er (forbehold for nordmænd) hvor voksne drikker mælk, endda til
> mad.
>
> Gwadr! Det var den anden grund.
>
> Disse andre folkeslag er sunde og velernærede, også sydøstasiater hvis
> voksne befolkning for det meste tåler komælk dårligt. Det er vist
> noget med enzymer der (ikke) kan nedbryde mælkesukker ... Mine
> kontinental- og sydeuropæiske bekendte ser med afsklyblandet undren på
> danskere i en frokostkantine.
>
> Mælk er simpelthen for fedt, især sødmælk. Gennemsnitsdanskeren har
> ikke lige brug for at *drikke* fedt.

Argumentationen er altså:
1. Det er lavet til børn
2. De andre gør det ikke
3. Jeg kan ikke lide det
4. Man kan sagtens klare sig uden
5. Det er vanskeligt at optage i kroppen
6. Det er for fedt.

ad 1) Tåbeligt argument. At noget er lavet til ét formål forhindrer vel
ikke, at man bruger det til et andet.

ad 2) Er det overhovedet nødvendigt at kommentere?

ad 3) Hvad rager det os andre?

ad 4) Så sandt. Man kan også sagtens klare sig uden at spise kød. Hvilket
dagligt bevises af store dele af jordens befolkning, der ikke har *råd* til
kød.

ad 5) Det er til gengæld korrekt (omend problemet vist ikke er mælkesukker
med mælkeproteiner). Det er en træningssag for tarmsystemet at optage
mælken. En grønlænder, der aldrig har fået mæleprodukter vil få problemer
med maven, hvis han begynder at drikke mælk. Men for danskere der *er*
tilvænnet, er der vist ingen problemer.

ad 6) Dette argument er kun gyldigt for sødmælk. Og gælder i øvrigt ikke
for folk som mig med et BMI omkring de 15. Som *generel* påstand holder det
med andre ord ikke.

> Jeg tror vi ligger under for mejeriernes mangeårige propaganda.
>
> Ovenstående omfatter også i nogen grad smør, men ikke andre
> mælkeprodukter som div. tykmælk og ost.

Om noget er ost da fedt! Og hvis jeg har ret i, at det er
mælke*proteinerne* der er problemet, så bliver det bestemt ikke *mindre*
med ost, hvor mælkeproteinerne bliver koncentreret.

> Man kunne slutte med at henvise til Pasteur der hævdede at rødvin er
> sundere for voksne end mælk.

Pasteur var en stor mand, men hans ernæringsmæssige viden kan vist ikke
helt sammenlignes med den der er tilgængelig i dag.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Computerese Irregular Verb Conjugation:
I have preferences.
You have biases.
He/She has prejudices.


Bo Warming (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 31-03-04 08:25

"Kristian Damm Jensen" <REdammMOVE@ofir.dk> wrote in message
news:c4do89$2i6caa$1@ID-146708.news.uni-berlin.de...
> Pasteur var en stor mand, men hans ernæringsmæssige viden kan vist ikke
> helt sammenlignes med den der er tilgængelig i dag.

Pasteur havde sans for psykologi og er bl.a. kendt for følgende

At leve midt i faren er sandt liv. Louis Pasteur
1822-1895

Selvfølgelig gjorde han sig aldrig klog på noget der ikke kan dokumenteres.

Kun for de der har mangel på vissse næringsstoffer, kan der påstås at være
noget sundt ved mælk og kød

At vinforbrug er højt hos vindere, og disse er sunde, er hvad han udtalte
sig om



Peter Græbe (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter Græbe


Dato : 31-03-04 20:46

Kristian Damm Jensen skrev:

> ad 6) Dette argument er kun gyldigt for sødmælk. Og gælder i øvrigt ikke
> for folk som mig med et BMI omkring de 15. Som *generel* påstand holder det
> med andre ord ikke.

BMI omkring de 15? Du må være usædvanlig slank.

--
Med venlig hilsen
Peter Græbe

Kristian Damm Jensen (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 31-03-04 21:16

Peter Græbe wrote:
> Kristian Damm Jensen skrev:
>
>> ad 6) Dette argument er kun gyldigt for sødmælk. Og gælder i øvrigt
>> ikke for folk som mig med et BMI omkring de 15. Som *generel*
>> påstand holder det med andre ord ikke.
>
> BMI omkring de 15? Du må være usædvanlig slank.

185 cm. 60-63 kg af hængig af træningstilstand.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Science is like sex: sometimes something useful comes out, but that is
not the reason we are doing it. -- Richard Feynman


Jeppe Stig Nielsen (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-03-04 21:24

Kristian Damm Jensen wrote:
>
> > BMI omkring de 15? Du må være usædvanlig slank.
>
> 185 cm. 60-63 kg af hængig af træningstilstand.

Det svarer så til BMI på 18 kg/m².

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Kristian Damm Jensen (01-04-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 01-04-04 07:43

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>>
>>> BMI omkring de 15? Du må være usædvanlig slank.
>>
>> 185 cm. 60-63 kg af hængig af træningstilstand.
>
> Det svarer så til BMI på 18 kg/m².

Okay, så husker jeg forkert.

Men det ændrer ikke på argumentet: Jeg (og en del andre) *er* ekstremt tynd
og har absolut ikke behov for at lytte til vægtvogterne evindelige hylen op
om at spare på fedtet.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
I disagree with what you say, but I will defend to the death your right
to say it. -- Voltaire


Jeppe Stig Nielsen (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-03-04 17:08

Peter Loumann wrote:
>
> >> Voksne mennesker bør ikke drikke mælk og slet ikke sødmælk.

Jo, det er da en fin idé at drikke mælk. Og sundt (se nedenfor).

>
> Disse andre folkeslag er sunde og velernærede, også sydøstasiater hvis
> voksne befolkning for det meste tåler komælk dårligt. Det er vist
> noget med enzymer der (ikke) kan nedbryde mælkesukker ...

Det er korrekt. Spædbørn er fantastisk gode til at nedbryde mælkesukker
(og proteinet der klarer det, hedder laktase). I befolkningsgrupper hvis
forfædre har holdt køer (og geder etc.) i årtusinder, bevares evnen til
at nedbryde store mængder mælkesukker hele voksenlivet igennem, og man
kan derfor have glæde af alle slags mejeriprodukter. Men i visse andre
befolkningsgrupper bliver børn mælkesukkerintolerante med årene. Det
betyder typisk ikke at man slet ikke kan nedbryde mælkesukker, blot at
man ikke kan tåle meget store mængder af det.

Menneskeligt modermælk er i øvrigt yderst mælkesukker-rigt i sammen-
ligning med andre pattedyr (hvis jeg ikke husker helt galt).

Mælkesukker (også kaldet laktose) er et disaccharid opbygget af laktase
og glukose.

Mejeriprodukter er en vigtig kilde til vitaminer og mineraler (bl.a.
calcium) for de fleste af os der kan tåle mælkesukker i store mængder.
Men du har jo ret i at *fede* mejeriprodukter er skadelige ved for
stort forbrug:
http://www.altomkost.dk/madtildig/Dinmad/maelk_og_ost/forside.htm


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Jeppe Stig Nielsen (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 31-03-04 21:23

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Mælkesukker (også kaldet laktose) er et disaccharid opbygget af laktase
> og glukose.

Sludder, skrev jeg virkelig det?

Mælkesukker (laktose) er opbygget af *galaktose* og glukose (drue-
sukker). Som tidligere nævnt er laktase et fordøjelses-enzym.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Kristian Damm Jensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 29-03-04 15:50

Jens Axel Søgaard wrote:
> Peter Loumann wrote:
>
>> Nu var mit forslag om smag(sløg) mest ment humoristisk. Men de der
>> aktive stoffer, capsaiciner, ved overfladevævet - hedder det ikke
>> epitet .. ? Er det syre, base, mekanisk påvirkning eller? Noget tyder
>> jo på at det vi mest forbinder med chili, slet ikke er en egentlig
>> smag, men snarere en smertepåvirkning.
>
> I "Kemien bag gastronomien" skriver Thorval Pedersen, at capsaicin
> ikke registreres af smagsløgene men af den "trigeminale" nerve. Nerven
> er uafhængig af smagsnerven. Dens nervespidser i munden befinder sig
> i mundhulen, næseepitelet og i tandkødet. Nervens funktion er at
> registrere diverse irritanter såsom varm/kold, bestemte kemiske
> forbindelser (f.eks. capsaicin), "snerpethed" (f.eks. fra tannin)
> samt den fysiske beskaffenhed af maden. Påvirkningen af capsaicin
> beskrives bedre ved smerte end som smag (smagsløgene er ikke
> involverede).

Interessant. Indenfor Ayur Veda[1] skelner man mellem 6 smagsindtryk: de
fire vi kender, stærk og sammensnerpende. Altså netop de sanseindtryk som
bliver registreret af den pågældende nerve.

[1] Indisk sundhedssystem.

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
People demand freedom of speech to make up for the freedom of thought
which they avoid. -- Soren Kierkegaard


Søren Kongstad (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Søren Kongstad


Dato : 29-03-04 15:22


"Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
news:0899601vas83bc9uj26mvglspcef30mg22@4ax.com...
> Jeg kan smage med øjets horn- eller slimhinde. Eller også giver chili
> ikke (kun) smag, men (også) ætsning eller mekanisk påvirkning. Når jeg
> har har smuldret en tørret chili - egen import fra et sydøstasiatisk
> land der skal nævnes her - over min wok-ret, glemmer at vaske hænder
> bagefter og kommer til at gnide mig i øjet, så brænder, svir og
> kradser det i øjet, fuldstændig som i munden når jeg spiser retten.


En pige jeg kender glemte at vaske hænder efter hun havde tilberedt chilli,
og skiftede derefter sin tampon.

Det skulle efter sigende være en oplevelse hun ikke har lyst til at prøve
igen!

/Søren



Kristian Damm Jensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 29-03-04 15:48

Søren Kongstad wrote:

> En pige jeg kender glemte at vaske hænder efter hun havde tilberedt
> chilli, og skiftede derefter sin tampon.

Tro mig, det hjælper ikke at vaske hænder.

Hvis jeg har lavet mad med chili kan jeg vaske hænderne nok så grundigt,
jeg bliver stadig straffet, når jeg piller kontaktlinserne ud. (Med mindre
jeg er meget omhyggelig med *kun* at berøre kontaktlinsen - så kan jeg
udskyde smerten til næste morgen, hvor chilien nu gennem vandet er blevet
spredt til hele linsen.)

--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
Nothing is so smiple that it can't get messed up.


Jens Axel Søgaard (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 29-03-04 17:10

Kristian Damm Jensen wrote:

> Søren Kongstad wrote:

>>En pige jeg kender glemte at vaske hænder efter hun havde tilberedt
>>chilli, og skiftede derefter sin tampon.

> Tro mig, det hjælper ikke at vaske hænder.
>
> Hvis jeg har lavet mad med chili kan jeg vaske hænderne nok så grundigt,
> jeg bliver stadig straffet, når jeg piller kontaktlinserne ud. (Med mindre
> jeg er meget omhyggelig med *kun* at berøre kontaktlinsen - så kan jeg
> udskyde smerten til næste morgen, hvor chilien nu gennem vandet er blevet
> spredt til hele linsen.)

Jeg begynder så småt at forstå, at det ikke er for sjov, når nogle
tager handsker på for at klargøre chili.

--
Jens Axel Søgaard

Preben Riis Sørensen (29-03-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 29-03-04 21:51


"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev
> Jeg begynder så småt at forstå, at det ikke er for sjov, når nogle
> tager handsker på for at klargøre chili.

Der er også nogen der har lært at tage gasmaske på, når de blender tørrede
chillibælge. Det skulle efter sigende have haft nogenlunde den samme
virkning som hvis der var blevet smidt en tåregasbombe i huset! Grunden til
at der ikke døde nogen ved uheldet, var at man med lukkede øjne kunne skynde
sig at hente øl i køleskabet på én indånding.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk





Jakob Møbjerg Nielse~ (31-03-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Møbjerg Nielse~


Dato : 31-03-04 19:45

Kristian Damm Jensen wrote:
> Hvis jeg har lavet mad med chili kan jeg vaske hænderne nok så grundigt,
> jeg bliver stadig straffet, når jeg piller kontaktlinserne ud. (Med mindre
> jeg er meget omhyggelig med *kun* at berøre kontaktlinsen - så kan jeg
> udskyde smerten til næste morgen, hvor chilien nu gennem vandet er blevet
> spredt til hele linsen.)

Det passer meget godt med mine oplevelser, om at det overhovedet ikke
hjælper at drikke vand. Tværtimod går det da også ud over næsen og mine
øjne begynder at klø.

--
Jakob Møbjerg Nielsen | "Nine-tenths of the universe is the
jakob@dataloger.dk | knowledge of the position and direction
http://www.jakobnielsen.dk/ | of everything in the other tenth."
| -- Terry Pratchett, Thief of Time


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste