Thomas G. Madsen wrote:
> Lars Holm Thomsen skrev:
>
>> Altså, det drejer sig om 25 A3-blyantsskitser på rødt
>> millimeterpapir (dog indscannet i sorthvid), så det jeg tænkte
>> på, var en eller anden automatisk metode til at reducere
>> støjen (millimeterstregerne) i tegningerne bedst muligt.
>
> Det er svært og specielt når det er scannet i sort/hvid, for så
> har stregerne vel den samme farve som teksten. Havde stregerne
> været røde og teksten blå, så ville det sikkert være nemmere at
> skille stregerne ud fra resten (eller omvendt).
>
>> Jeg har arbejdet lidt med lyd-programmer, og har benyttet at
>> kunne definere støj udfra perioder, hvor der kun optræder den
>> baggrundsstøj, som jeg ønskede at sortere fra, og herefter
>> fjerne den fra optagelsen. Med meget godt resultat!
>
> Det kan du mig bekendt ikke i Photoshop og hvis du kunne fjerne
> stregerne i et hug, så ville de områder, hvor teksten går ind
> over stregerne også forsvinde.
>
>> Så jeg tænkte, om der fandtes en lignende funktion i AP, hvor
>> det var muligt at definere "støj" udfra et område med kun
>> millimeter-streger, og herefter sortere dette fra!
>
> Nu er det ikke helt det samme og det er muligt at der er andre
> og bedre metoder til netop din opgave som sagt, men det jeg ofte
> plejer at gøre, når jeg gerne vil fjerne ridser fra gamle billeder,
> er at bruge filteret Dust & Scratches, som befinder sig oppe i
> menuen Filter > Noise. Et eksempel kunne være dette billede:
> <
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/ridser/gammelt_billede.jpg>
>
> Jeg starter med at kopiere baggrundslaget (Ctrl + J) og når det
> er gjort, opretter jeg et nyt snapshot i sidemenuen til History-
> paletten:
> <
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/ridser/new_snapshot.jpg>
> Det kalder jeg f.eks. for Før og derefter startes filteret Dust
> & Scratches, som stilles f.eks. sådan her:
> <
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/ridser/dust.jpg>
> I dit tilfælde gælder det om at finde det sted, hvor filteret lige
> akkurat fjerner stregerne fra papiret. (Skidt med hvordan teksten
> ser ud, for den bliver i første omgang også berørt af filteret).
>
> Derefter laver jeg endnu et snapshot, som jeg f.eks. kalder for
> Efter. Så vælges History Brush Tool (Y) og i History-paletten
> klikkes der på det første snapshot (Før), så billedet ryger
> tilbage til før tidspunktet med Dust & Scratches.
> Ud for det andet snapshot (Efter) klikker man på den lille firkant
> til venstre for snapshottet i History-paletten, hvilket fortæller
> History Brush'en, at den skal male med den specielle effekt, som er
> tilføjet til det snapshot, og det er jo i dette tilfælde Dust &
> Scratches:
> <
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/ridser/history_source.jpg>
>
> Nu kan man så ellers begynde at male på billedet med History Brush,
> men fordi man selv styrer penslen, kan man undgå at male de steder
> hvor man ikke ønsker at Dust & Scratches-effekten skal gælde (i dit
> tilfælde de steder, hvor der er tekst).
> Man kan evt. vælge at stille opaciteten i indstillingsmenuen lidt
> ned, så man ikke maler med 100 % i første strøg. Så er det ofte lidt
> nemmere at styre og hvis man tager sig god tid til det, er det en
> rigtig god måde at male støv og ridser væk med, og måske er det også
> velegnet til stregerne på et stykke millimeter-papir(?).
>
> En meget stor del af reparationsarbejdet på følgende billede er
> lavet med ovenstående metode:
> <
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/ridser/sobhe.jpg>.
Tak for dit meget omfattende svar! Jeg har nu indscannet mine tegninger (37
stk A3) i farve, dvs. røde streger og næsten sort skrift.
Har leget lidt med "Replace Colors" og "Contrast/Brightness", og har faktisk
fået et temmelig godt resultat!
Problemet er bare, at jeg har så mange tege´ninger, så jeg er jo ude efter
noget automatisering: Er det muligt at definere et - hedder det et filter
her??? - med et antal (eller en "range" af) røde farver, som skal laves om
til hvidt, sådan at jeg blot kan åbne et scannet billede, åbne "skabelonen"
og vupti - er alle røde farver konverteret? Kan det lade sig gøre? - eller
må jeg for hvert billede manuelt markere de røde farvepletter, jeg vil have
lavet til hvidt?
Lars