---

Hej jeg har i de sidste 2 måneder været væk fra mit barns far. Når han har
haft samvær med vores søn, kommer sønnen tilbage og er dybt ulykkelig. Vi
(min nye mand og jeg ) kan ikke få kontakt til ham, og han er agressiv. Har
nogen prøvet tilsvarende


--
Med venlig hilsen
Tina
Nørresundby

---

hej...

nu skal jeg ikke dømme nogen men det virker på mig som om problemet ikke
udelukkende er hos hans far.....

nogle spørgsmål.....

din søns far og du har været fra hinanden i 2 mdr... hvornår kom din nye
mand ind i billedet??

hvor gammel er din søn...

hvilket forhold har din nye mand og din søn?

hvordna reagerer din søn når han skal afsted??

jeg spørger fordi det undrer mig at du tilsyneladende er kommet hurtigt
videre efter et brud og det sagtens kan skabe en masse uro i din søns
"verden" børn vænner sig ikke ret hurtigt til en ny tilværelse... hvis
han har været udsat for både brud mellem hans far og dig.... evt flytten
og så en ny mand i dit liv.... og sidst men ikke mindst meget mindre
samvær med sin far vil der uvilkårligt komme en reaktion.....

det er også enromt vigtigt hvordan du omtaler hans far overfor ham...
nu kom jeg vist lige lidt længer ud end jeg ville.... sorry.... jeg
bliver bare bekymret når jeg læser udtalelser som disse...

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
"IT Kursist" <20-2-034@port.ah.dk> wrote in message
news:9cb63e$1q06$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej jeg har i de sidste 2 måneder været væk fra mit barns far. Når han
har
> haft samvær med vores søn, kommer sønnen tilbage og er dybt ulykkelig.
Vi
> (min nye mand og jeg ) kan ikke få kontakt til ham, og han er
agressiv. Har
> nogen prøvet tilsvarende
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Tina
> Nørresundby
>
>

---

Sabina Hertzum wrote:

> nu skal jeg ikke dømme nogen men det virker på mig som om problemet ikke
> udelukkende er hos hans far.....

Godt at høre at andre kan se muligheden for den vinkel.

> det er også enromt vigtigt hvordan du omtaler hans far overfor ham...
> nu kom jeg vist lige lidt længer ud end jeg ville.... sorry.... jeg
> bliver bare bekymret når jeg læser udtalelser som disse...

Ordet er jo frit i dette forum, det må man jo vide når man spiller ud
med et indlæg...
Jeg er helt enig med dig i at man skal holde sig for øje hvordan man
omtaler hinanden overfor børnene.
Børnene er (som regel) knyttet til begge/alle parter.
Børn har ikke det mentale værktøj der skal til for at kunne klare at
være kastebold mellem to personer det elsker (har vi voksne det?).
Kan man ikke tale pænt om hinanden bør man holde sin kæft.

---

"Br@ndt" <s_p_a_m_f_r_e_e@hotmail.com> wrote in message
news:3AEEDB8C.CFCDECFC@hotmail.com...
> Godt at høre at andre kan se muligheden for den vinkel.

det er lidt svært ikke at opdage det....

> Ordet er jo frit i dette forum, det må man jo vide når man spiller ud
> med et indlæg...
> Jeg er helt enig med dig i at man skal holde sig for øje hvordan man
> omtaler hinanden overfor børnene.

det kan være svært at blive ved med at omtale hinanden pænt... men det
mindste man kan gøre er at prøve.....

> Børnene er (som regel) knyttet til begge/alle parter.

nemlig!!!

> Børn har ikke det mentale værktøj der skal til for at kunne klare at
> være kastebold mellem to personer det elsker (har vi voksne det?).

det tror jeg de færreste her

> Kan man ikke tale pænt om hinanden bør man holde sin kæft.

ja.... det BØR man... men at gøre det i praksis er svært.....
jeg har selv stået i en situation hvor jeg blev alvorligt svigtet af
både min søns far og en meget ung pige som jeg betragtede som min
søster... jeg valgte bevidst at være ærlig omkring mine følelser i denne
situation... og fortælle min søn at jeg var meget ked af det (jeg havde
enormt svært ved at skjule det) jeg forklarede ham at jeg var ked af
noget hun havde gjort og at det var MINE følelser.... jeg ville jo ikke
forhindre ham i at holde af hende ( eftersom hun har kendt han siden han
blev født og hendes mor er hans gudmor)
den dag i dag har jeg endnu ikke oplevet ham forvirret over sine
følelser i hendes retning.. han holder meget af hende og har aldrig vist
noget fjendskab i den retning.....
jeg har så tilgængæld også bestræbt mig på at spørge hvis de har lavet
noget sammen og bekræftet ham i at hans forhold til hende er helt ok...
men at jeg bare ikke nærer noget ønske om at have noget med hende at
gøre.....

en anden ting jeg mener er vigtigt.... er at støtte hinanden i
opdragelsen selvom man ikke er sammen mere.... jeg har selv fuld
forældremyndighed over min søn... men er der forældremøder i skolen
bliver hans far tilbudt at tage med.... jeg mener det er hans ret....
ligesom vi snakker om tingene hvis der sker noget vi ikke er helt enige
om....
det har naturligvis taget tid at komme frem til dette samarbejde.... og
der er ingen der siger det skal være nemt.... men nu har vi fundet et
fællest grundlag og det er IMO det vigtigste... for alle parter!!

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Sabina Hertzum wrote:
>
> "Br@ndt" <s_p_a_m_f_r_e_e@hotmail.com> wrote
>
> > Kan man ikke tale pænt om hinanden bør man holde sin kæft.
>
[...]
> jeg har så tilgængæld også bestræbt mig på at spørge hvis de har lavet
> noget sammen og bekræftet ham i at hans forhold til hende er helt ok...
> men at jeg bare ikke nærer noget ønske om at have noget med hende at
> gøre.....

At gå fra ord til handling er jo ikke nemt.
Det vigtigste er at barnet ikke bliver en lus mellem to negle.

[...]
> det har naturligvis taget tid at komme frem til dette samarbejde.... og
> der er ingen der siger det skal være nemt.... men nu har vi fundet et
> fællest grundlag og det er IMO det vigtigste... for alle parter!!

Af og til kan det virke som om folk tror det er nemmere at være skilt
(med fælles børn) end at fortsætte samlivet.
Det er det også på visse områder, dog kan få en lidt brat opvågning
(forhåbenligt).

---

IT Kursist wrote:
>
> Hej jeg har i de sidste 2 måneder været væk fra mit barns far. Når han har
> haft samvær med vores søn, kommer sønnen tilbage og er dybt ulykkelig. Vi
> (min nye mand og jeg ) kan ikke få kontakt til ham, og han er agressiv. Har
> nogen prøvet tilsvarende

Hele situationen er ny for dit barn (hvor gammel er han?) og han skal
have tid (og omsorg) til at vænne sig til det nye.

Hvordan er det når barnet afleveres hos faderen?
Hvis det ikke giver problemer, så er det jo ikke _samværet_ med faderen
der giver problemer, nærmest tværtimod.